|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
./.    Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering ministerens talepunkt fra samrådet i Fødevareudvalget onsdag den 30. maj 2007, vedr. det fremtidige ålefiskeri, samrådsspm. BN.
Med venlig hilsen
ministersekretær
 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.5. / KLA
Sag /dok. nr.: 5762, 9227 / 289877
29. maj 2007
Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
onsdag 30. maj 2007 kl. 11.00
Samrådsspørgsmål BN:
"Vil ministeren redegøre for situationen omkring det fremtidige ålefiskeri, herunder ikke mindst glasålenes mulighed for udvikling?"
TALEPUNKT
Forslaget om en forordning vedr. foranstaltninger til genopretning af ålebestanden:
- Med forslaget om genopretning af ålebestandene fastsættes der rammebetingelser for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af bestanden af europæisk ål.
- Forslaget omfatter fiskeri og bestandsophjælpning i saltvand og ferskvand, herunder reduktion af åledødelighed forårsaget af faktorer uden for fiskeriet.
- I saltvand skal fiskeriet reduceres med mindst 50% over en periode på 5 år. Reduktionen skal være på 15% årligt i de to første år og påbegyndes 1. juli 2009.
- For ferskvand skal der senest 31. december 2008 sendes åleforvaltningsplaner til Kommissionens godkendelse. Planerne, der skal iværksættes senest den 1. juli 2009, skal på langt sigt sikre en åleudvandring på mindst 40 % af udvandringen i en situation uden menneskeskabte påvirkninger.
- Fiskeri af ål under 20 cm kan tillades, når en vis andel genudsættes for at øge udvandringen af blankål. Genudsætningen skal i det første år være på 35%, stigende med 5% årligt indtil 31. juli 2013, hvorefter der årligt skal genudsættes 60%. Udsætninger kan støttes med midler fra Den Europæiske Fiskerifond, hvis de indgår i førnævnte forvaltningsplaner.
- Der skal etableres lister over alle fartøjer og fiskere med tilladelse til kommercielt ålefiskeri samt førstegangsomsættere af ål, og der skal foretages regelmæssige vurderinger af antal fritidsfiskere og deres fangster.
- Endelig skal medlemsstaterne identificere oprindelse og sikre sporbarhed af importerede eller eksporterede levende ål samt fastslå, om eksporterede ål er fanget i overensstemmelse med EU’s bevaringsforanstaltninger.
- Disse dele af forslaget vil medføre en øget kontrol af ålefiskeri og af foranstaltningernes gennemførelse.
Situationen for ålefiskeri m.v. i fremtiden
- Landingerne of gul- og blankål udgør i dag kun ca. 10% af niveauet for ca. 50 år siden, og må forventes at falde yderligere, fordi disse ål er indvandret som glasål for 10-20 år siden, hvor indvandringen var langt større end i dag.
- Der kan således forventes et yderligere fald i ålelandingerne i de kommende år, uanset om vi griber ind eller intet foretager os for at ophjælpe bestanden.
Fra 1. juli 2009:
- Fra 1. juli 2007 skal erhvervsfiskeriet i saltvand reduceres med 15% i det første år og 30% i andet år, i forhold til gennemsnittet i 2004-2006, derefter stigende gradvis til 50% fra det 5. år. Ca. 550 fartøjer landede 581 tons ål til en værdi af ca. 37 mio. kr. i 2006. Deraf landede ca. 300 fartøjer de 34 mio. kr.
- Fritidsfiskeriet i saltvand skal reduceres med samme procenter som erhvervsfiskeriet. Ca. 15.000 fritidsfiskere fanger ca. 150 tons ål til eget forbrug; fangsten må ikke omsættes. Hver af dem har tilladelse til 3-6 mindre garn eller ruser.
-
Ferskvandsfiskeri af ål må formentlig helt
afvikles, f.eks. over 5 år, hvis målet på 40% udvandring af blankål skal nås. Danmark
har kun 2 erhvervsfiskerfartøjer, med ca. 15 tons årlig ålefangst. Omfanget af
sportsfiskeriet af ål kendes ikke.
-
Lodsejeres
fangst i ålekister m.v. må tilsvarende forventes at skulle ophøre. Der er 87
registrerede ålekister. Fangsten til salg udgør ca. 6 tons årligt.
-
Vandkraftturbiner må pålægges at begrænse
driften, evt. periodevis. Danmark har ca. 40 aktive turbiner.
- Åleopdrættet må forvente øgede problemer med at skaffe glasål til en overkommelig pris, da 35-60% af glasålefangsterne skal bruges til udsætning. Aktuelt eksporteres over 50% til Østen, primært fra Frankrig. Den årlige produktionsværdi i dansk åleopdræt udgør ca. 114 mio. kr.
Glasålenes mulighed for udvikling:
- Indvandringen af glasål er faldet til ca. 1% af niveauet for 30-50 år siden.
- På grund af den lange generationstid på vore breddegrader, som nævnt 10-20 år, kan der forventes at gå ca. 45 år (3 ålegenrationer), før indvandringen er steget så meget, at udvandringen når det fastsatte mål på 40%.
- Der fanges ikke glasål i Danmark. Åleopdrætterne importerer glasål, især fra Frankrig og UK.
- De åleforvaltningsplaner, der skal gennemføres, skal bl.a. omfatte foranstaltninger, der så hurtigt som muligt reducerer åledødeligheder forårsaget af vandkraftturbiner, pumper og rovdyr (skarv m.v.).
- Vandkraftturbiner er i flere medlemslande et af de allerstørste problemer for ålenes uhindrede vandring til og fra deres opværkstområder i ferskvand.
- Vandkraftturbiner er ikke det store problem for glasålene i Danmark, selv om vi har ca. 40 aktive turbiner. Det kan blive nødvendigt at lukke nogle af dem, i hvert fald i visse perioder. Ved alle stemmeværker skal der allerede være ålepas og afgitringer, og det kan blive nødvendigt at skærpe kravene dertil.
- En meget stor andel af de glasål, der kommer til Danmark, bliver i brakvand i fjordene, og svømmer aldrig op i vandløbene. De påvirkes således ikke af spærringer i vandløbene.
                                       Dansk holdning:
- Fra dansk side er vi generelt positive over for forslag til genopretning af ålebestanden.
- Vi kan støtte en reduktion af fiskeriindsatsen på både kort sigt og langt sigt, og som omfatter både erhvervsfiskere og fritidsfiskere.
- Vi lægger vægt på, at der i hele EU sker en afbalanceret reduktion af udnyttelsesgraden.
- Det er også af stor betydning, at midlerne til reduktion af fiskeriet i såvel ferskvand som saltvand bliver valgfrie for den enkelte medlemsstat.
- Vi arbejder for, at der sker en sikring af glasål til udsætning og bæredygtig akvakultur.