|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
|
./.    Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering handlingsplanen â€En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakulturâ€.
Med venlig hilsen
EN NY FREMTID
For
DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR
 |
Indhold
Baggrunden for handlingsplanen                                  Â
1. Det fiskeripolitiske grundlag                                     Â
2. MÃ¥l og strategi                                                               Â
3. IndsatsomrÃ¥derne                                                         Â
     3.1.  Større økonomisk frirum til erhvervet                 Â
     3.2.  Regional erhvervspolitik                                       Â
     3.3.  Kompetence                                                            Â
     3.4.  Udviklingstempo                                                   Â
4. Det videre arbejde                                                        Â
Baggrunden for handlingsplanen
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik 3. november 2005 en aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri. Aftalen er et nybrud i dansk fiskeriforvaltning; den skaber nye muligheder for økonomisk vækst og øget bæredygtighed i dansk fiskeri. Muligheder, som aftaleparterne ønsker at understøtte i en samlet plan for â€En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakulturâ€.
Fisk er blandt de internationalt mest handlede fødevarer i verden og den globale handelsudvikling fortsætter. Dansk fiskeindustri står som verdens 6. største eksportør af fisk og fiskeprodukter med gode kort på hånden for at udnytte de muligheder, som globaliseringen giver.
Danmark har en stærk tradition pÃ¥ fiskeri- og akvakulturomrÃ¥det. Ny Regulering, udvikling af akvakultur, bedre udnyttelse af rÃ¥varerne, udnyttelse af dansk fiskeriforsknings styrkepositioner og et mÃ¥lrettet kompetence- og videnløft til sektoren vil skabe nye vækstmuligheder til gavn for â€det regionale Danmarkâ€. Øget internationalt fokus pÃ¥ sundhed og pÃ¥ imødegÃ¥else af â€fedmeepidemien†vil styrke disse muligheder yderligere.
Fiskeri, akvakultur og forarbejdning af fiskevarer har traditionelt spillet en stor rolle i kystområderne, og den betydelige infra- og erhvervsstruktur, der ligger omkring havnene, udgør et betydningsfuldt omdrejningspunkt for en række andre erhverv. Fiskeri og akvakultur er dele af brede identitetsklynger, hvor både faglighed og fællesskab skaber udvikling. En række teknologiske løsninger og systemer er udviklet i samspil mellem fiskerne, opdrætterne og udstyrsleverandørerne. Dansk eksport af udstyr og systemer til alle dele af verden er betydelig, og den stigende globale akvakulturproduktion giver yderligere vækstmuligheder.
Første skridt på vejen til handlingsplanen var udarbejdelsen af et idékatalog, der blev præsenteret ved konferencen om dansk fiskeri og akvakultur den 18. maj 2006. Idékataloget vil være en del af det daglige arbejdsgrundlag for handlingsplanens gennemførelse.
Aftaleparterne skyder nu arbejdet i gang. Som de første konkrete skridt fremsætter Regeringen i Folketingets efterårssamling 2006 to lovforslag: Fiskeriloven, som danner rammen om Ny Regulering og Fiskeriudviklingsloven, som gennemfører EU’s Fiskerifond i Danmark. Parterne vil gennem en betydelig finanslovsbevilling for 2007 og 2008 sikre, at også det finansielle grundlag for handlingsplanens gennemførelse er til stede.
Hans Chr. Schmidt                                                                          Christian H. Hansen
Jens Kirk                                                                                           Bent Bøgsted
Allan Niebuhr
1.      Det fiskeripolitiske grundlag
Det overÂordnede mÃ¥l ved fastlæggelsen af fiskeripolitikken er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor under hensyn til mÃ¥let om regional udvikling og bæredygtig produktion.
I forhold til den almindelige dansker lægger parterne vægt på, at værdien af fiskeri, som kulturbærer og fritidsbeskæftigelse stadig synliggøres og øges bl.a. m.h.p. at udvikle turismen og kvaliteterne ved bosætning uden for de større byer, og at forbruget af fisk som en sund fødevare øges.
2.    Mål og strategi
Dansk fiskeri og akvakultur samt tilknyttede erhverv har gode forudsætninger for at fastholde og udvikle deres position som globale operatører på markedet for fisk og tilhørende systemer og udstyr. Sektoren skal gennem en modernisering af forvaltningen, etablering af nye samarbejdsformer og udnyttelse af EU's fiskerifond udvikles og konkurrencestyrkes i løbet af fiskerifondsperioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.
MÃ¥lene er,
· Dansk fiskeri og akvakultur i den internationale superliga m.h.t. mindst mulig miljø- og naturbelastning i forhold til produktionen. Konkret er målet,
·
Havne med fiskeri og akvakultur skal være et aktiv
for lokale erhverv og bosætning. De små havnes og øers udnyttelse af
Fødevareministeriets udviklingsordninger skal forøges væsentligt, og
udviklingen af havbaseret akvakulturproduktion skal bidrage til omsætningen i
de smÃ¥ havne.           Â
· En forbedring af regionernes turistøkonomi forbundet med rekreativt fiskeri. Fiskerimulighederne i både ferske og salte vande skal forbedres gennem øget udsætning og habitatrestaurering.
Følgende strategiske indsatsområder skal sikre, at målene nås:
3.       Indsatsområderne
3.1.       Større økonomisk frirum til erhvervet
Adgang til fiskeriet
Det er dansk kompetence, at udnytte og fordele de fiskerimuligheder, der vedtages i EU. Den nationale forvaltning ændres med Ny Regulering 1. januar 2007. Ændringen sikrer i langt højere grad end tidligere den enkelte fiskers økonomiske frihed til at udvikle sit fiskeri. Ny Regulering er kompleks, og vil skulle tilpasses og forenkles efterhånden, som erfaringerne indløber. Aftaleparterne vil i den forbindelse lægge vægt på, at reguleringen bidrager til økonomisk vækst, tilpasning og fornyelse af flåden, bedre overholdelse af bevaringsreglerne og fjernelse af udsmid af fisk.
Ny Regulering skal også bidrage til fiskeriets udvikling. Der er oprettet en national fiskefond, der råder over kvoteandele. Fonden skal bl.a. støtte unge fiskere, fremme fiskerier med høj værdi af fisken og lav ressourcebelastning samt give kompensation til fiskere, der indsamler data til brug for den biologiske rådgivning.
Udviklingen i det globale marked for fiskeprodukter, kravene til leverancer på ret tid og sted og løbende tilpasninger af produktudbud betyder, at de enkelte brancher inden for fiskerisektoren er blevet langt mere afhængige af hinanden end tidligere.
Det er derfor naturligt, at se pÃ¥ om udviklingen i samarbejdsformerne mellem de forskellige brancher kan udstrækkes til at omfatte et øget økonomisk samarbejde. Det sker allerede i et vist omfang inden for fx industrifiskeriet og i overvejelserne om udvikling af fiskeripuljerne. Hvis de forbedrede danske fiskerimuligheder i det nordlige Atlanterhav skal udnyttes til konsum, bør der være mulighed for, at økonomiske mekanismer kan binde et forpligtende samarbejde mellem fiskere og handel og forarbejdning sammen. I dagligdagen vil et øget samarbejde mellem â€sø og land†kunne sikre, at fisken bringes pÃ¥ markedet pÃ¥ det tidspunkt, hvor den giver den bedste pris.
Aftaleparterne vil derfor overveje muligheden for at tilpasse kravene til erhvervsfiskerselskaber og for at virksomheder inden for produktion og handel med fisk kan få bedre muligheder for at investere i fiskerfartøjer.
Det bæredygtige fiskeri skal belønnes
EU fastlægger de overordnede rammer for den nationale forvaltning. Fiskeripolitikken fastlægger fiskerimulighederne (TAC/kvoter), hvor stor en flÃ¥de medlemslandene mÃ¥ fiske disse kvoter med samt tekniske bevaringsregler som maskemÃ¥l, fredningsomrÃ¥der mv.Â
Flådebegrænsninger og indsatsreguleringer har formentlig medvirket til, at begrænse fiskeridødeligheden og udsmid af fisk. Men den fælles politik har ikke kunnet tage højde for den forskelligartethed, der er i EU-landenes fiskerier, hvilket har medvirket til, at forvaltningen ikke har haft den nødvendige bevaringseffekt. Nu, hvor Fællesskabets kontrolindsats er betydeligt styrket og Kommissionen har demonstreret både vilje og evne til at straffe de medlemslande, der tilsidesætter bevaringshensynene, er det tid at give ansvaret for at styre flåderne og i et vist omfang fiskeriets tilrettelæggelse tilbage til medlemslandene. I øvrigt et ansvar det enkelte medlemsland fik pålagt med den revision af grundforordningen, der blev gennemført under dansk formandskab i 2002.
Den havdageordning, der følger af genopretningsplanen for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er et eksempel på en EU-regulering, der ikke tager højde for særlige forhold i de enkelte medlemslandes fiskerier. Her bør medlemslandene og de regionale rådgivende råd (RAC’erne) have større mulighed for selv at tilrettelægge en national og regional forvaltning, der kan opfylde fælles EU mål for udviklingen i fiskeriindsatsen.
En øget frihed for medlemslandene til at tilrettelægge et fiskeri, der passer til deres behov må følges af en fælles fiskeripolitik, der med konsekvens sikrer, at de fiskerimuligheder, der tildeles de enkelte lande, tilpasses afhængig af om de udnyttes med mere eller mindre ressourcebelastende fiskerimetoder. Ønsker et land fx at fortsætte et traditionelt fiskeri med små maskestørrelser og dermed større udsmid, så vil dette være muligt, men konsekvensen er, at den fangstmængde, der kan bringes i land reduceres i samme omfang som udsmidet øges.
Konkret ønsker aftaleparterne, at
Akvakulturen
En udvikling af dansk akvakultur vil forøge produktionsværdien betydeligt. Den vil understøtte lokal erhvervsudvikling, økonomien i de små havne og give et tiltrængt bidrag til råvareforsyningen for fiskeindustrien.
Dansk knowhow indenfor miljøeffektivt fiskeopdræt har også betydelige udviklingsmuligheder. En dynamisk og stor dansk akvakulturproduktion vil give udstyrssektoren en stærk platform til at udnytte den globale efterspørgsel efter viden og teknologi. Med etableringen af "AquaCircle" i 2006 er der skabt et videncenter mellem virksomheder indenfor akvakulturanlægs- og udstyrsbranchen samt forsknings- og udviklingsinstitutioner, der kan blive en dynamo for udviklingen.
Der er store muligheder i at opdrætte nye arter, herunder fx torsk, aborre, tunge m.m. Det er mÃ¥let, at produktionen af â€andre arter†skal øges til op mod 10.000 tons i 2013, og at det skal ske i udviklingssamarbejder, der fremmer udstyrsindustriens eksportmuligheder. Der skal ogsÃ¥ ske en videreudvikling af produktions- og afsætningsmetoder af økologiske opdrætsfisk.
Udviklingen af modeldambrugskonceptet har givet dambrugerne øgede frihedsgrader til at investere i øget produktion og vækst, og samtidig opnå miljøforbedring. Der foreligger ikke en endelig evaluering af modeldambrugsforsøget, men det er aftaleparternes holdning, at der gennem fortsat udvikling og investeringer i modeldambrug og efterhånden også af fuldt recirkulerede anlæg, skal ske en betydelig reduktion af miljøbelastningen og vandforbrug pr. kilo produceret fisk.
Udviklingen i havbrugsproduktionen i salte vande har nået et punkt, hvor fodertyper og fodringsteknologi ikke længere kan forbedres væsentligt og derved bidrage til en yderligere reduktion af miljøbelastningen pr. produceret kilo. Nye opdrætsmetoder, bl.a. med anvendelse af fangkulturer - dvs. sideløbende produktion af fx muslinger og tang - som opfanger kvælstofudledningen er under udvikling. Forudsætningen for erhvervets investeringer i denne udvikling er, at de nye kommuner udnytter det tilladelsesgrundlag, der er gennemført i 2006 med Miljøministeriets vejledning om etablering af havbrug. Placeringsmulighederne for en øget havbrugsproduktion er dokumenteret i Havbrugsrapporten fra 2003. Det vil give erhvervet muligheder for produktionsudvikling og øget indtjening, der kan omsættes i mere miljøvenlige produktionsmetoder. I en periode indtil forbedringerne slår igennem må der forventes en øget belastning fra havbrugsproduktionen. Den vil jf. havbrugsrapportens anbefalinger kunne begrænses til områder med gode strømforhold og udtynding af kvælstof og fosfor, således at den faktiske belastning af de følsomme områder reduceres.
Udviklingen af muslinge- og østersopdræt er relativt ny i Danmark. Der er tale om et betydeligt produktionspotentiale, og Fødevareministeriet har gennem ændrede lovrammer og forsknings- og støtteinitiativer styrket grundlaget for denne erhvervsudvikling. Ministeriet vil følge udviklingen tæt m.h.p. at hjælpe erhvervet til at opnå det produktionsvolumen, der er nødvendigt for at sikre en langsigtet sund økonomi.
EU’s fiskerifond skal gennem støtte til udviklingsprojekter og miljøvenlige anlægsinvesteringer accelerere udviklingen i akvakulturproduktionen, som gennemføres inden for rammerne af de relevante EU miljødirektiver. Fødevareministeriet vil indarbejde konkrete produktionsplaner og udviklings- og investeringsforudsætninger i det fiskerifondsprogram, der er Danmarks ansøgning om EU-støtte fra Fiskerifonden fra 1. januar 2007.
Konkret ønsker aftaleparterne, at
Parterne forventer, at kommunerne aktivt udnytter udviklingsmulighederne, og vil første gang inden 1. juli 2007 evaluere resultaterne heraf.
3.2.       Regional erhvervspolitik
Aftaleparterne ønsker at støtte og udvikle den regionale forankring af fiskeri og akvakultur. Det gælder både de store fiskerihavne og havne og småøer i kommuner med begrænset fiskeri og akvakultur, hvor der ikke er fuld viden om udviklings- og støttemulighederne inden for området.
1. januar 2007 er de nye kommuner en realitet. Der vil være fiskeopdræt i op mod halvdelen af kommunerne og med 200 aktive fiskerihavne og landingspladser vil endnu flere kommuner have en fiskerihavn.
Antallet af aktive fiskerihavne må forventes reduceret som følge af de reducerede kvoter og den stigende effektivitet i fiskeriet. Der er imidlertid ikke noget klart billede af, at en bestemt type havne ikke skulle have overlevelsesevne. Det er derfor vigtigt, at lokal erhvervspolitik og Fødevareministeriets udviklings- og støtteordninger går hånd i hånd m.h.p. at fremme den enkelte havns udviklingsmuligheder.
En lokalt forankret brobygning mellem fiskeriet, havnene, producenterne, akvakultur og turisme kan sikre et samspil, der kan udvikle de enkelte delsektorer enkeltvis og i synergi.
Konkret ønsker aftaleparterne, at
Perspektivet er at skabe sammenhæng â€fra regional udvikling til global konkurrenceâ€.
3.3.       Kompetence
Perspektivet for udviklingen og kompetencen i erhvervet er, at erhvervsudøvernes faglige grundlag i alle dele af erhvervet bør være pÃ¥ højde med det bedste i verden, og at den enkelte erhvervsudøver evner at se sin faglige virksomhed i sammenhæng med udviklingen i bÃ¥de forretningsmuligheder og kravene til bæredygtig ressourceudnyttelse. Det er et mÃ¥l, at fÃ¥ sat den brede kompetenceudvikling â€pÃ¥ skinner†og at tænke rekruttering ind i alle de aktiviteter, der finder sted i sektoren.
Sigtemålet bør være at etablere et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser. Ved gennemførelsen af Fiskerifonden bør der ske en gennemgribende vurdering af mulighederne for gennem fonden at sikre en sådan uddannelse de bedst mulige økonomiske rammer.
Målet om øget værdi til fiskeriet kræver også at kompetenceniveauet for nuværende fiskere øges. Der bør snarest igangsættes en vedvarende efteruddannelse af fiskere.
Ved ændringen af fiskeriloven i 2005 blev det indført, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en opdrætstilladelse forudsætter, at ansøgeren opfylder krav til praktisk og teoretisk uddannelse. Et tilsvarende krav til fiskere, der ønsker at erhverve eget fartøj bør overvejes. Parterne vil ved fastsættelsen af sÃ¥danne krav lægge vægt pÃ¥ i hvilket omfang de erhvervede kompetencer sikrer, at den praktiske udøvelse af erhvervet sker pÃ¥ et â€kompetent niveauâ€, snarere end pÃ¥ formel teoretisk viden.
Konkret ønsker aftaleparterne
3.4. Â Â Â Udviklingstempo
Innovative erhvervsinvesteringer
Den øgede globalisering, især afviklingen af toldbarrierer, smidiggørelsen af fødevarekontrolsystemerne og den forøgede transporteffektivitet betyder, at den enkelte virksomhed i langt højere grad må indrette sin forretningsdrift i forhold til den globale konkurrence.
Danmark har en række grundlæggende konkurrencefortrin på det globale marked for fisk og udstyr: En gunstig geografisk placering mellem de nordatlantiske fiskerifarvande og det europæiske marked, en handelskompetence, der skaber værdi, og Danmark er i front på en række udviklings- og teknologiområder vedrørende bl.a. produktionsudstyr, fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.
De største udefra kommende udfordringer for dansk konkurrenceevne er lønkonkurrencen og spørgsmålet om internationalt ensartede regler og regelhåndhævelse i forhold til ulovlige fiskerier, fødevaresikkerhedsregler samt told- og handelsforhold.
Danske myndigheder og organisationer skal nationalt, i EU og internationalt samarbejde om den fælles målsætning: at regler og regelhåndhævelse på de handelsrelaterede områder skal være ens på globalt niveau.
Danmark skal imødegå lønkonkurrencen gennem en accelereret, videnbaseret erhvervsudvikling. Fiskerifonden vil være et grundlæggende instrument herfor. Den skal støtte hurtig udvikling af videngrundlaget og en effektiv omsætning heraf i et højt investeringstempo.
Fiskeri- og akvakultursektoren består hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder, som er meget tilpasningsdygtige. Kravet om at der også sker en effektiv innovation forudsætter et effektivt samarbejde mellem erhvervet og den privat/offentlige forskning. Samarbejde er derfor sammen med innovation og investeringstempo på aftaleparternes dagsorden for vækst i dansk fiskeri og akvakultur.
Dansk fiskeri og akvakultur er de seneste 20 år i højere grad udviklet gennem offentlig regulering end gennem brugerdrevne økonomiske virkemidler. Det har bl.a. betydet at den danske fiskerflåde er forældet. En uholdbar situation for et erhverv, der for 90% vedkommende er afhængig af, at kunne konkurrere på det globale marked. Reformerne af fiskeriforvaltningen og fornyelsen af regelgrundlaget for etablering af akvakultur skal med den finansielle indsprøjtning fra Fiskerifonden bringe det danske produktionssystem i front i løbet af fondsperioden frem til 2013.
En række europæiske â€konvergensomrÃ¥der†med lav indtjening fÃ¥r særligt begunstigende støtte fra Fiskerifonden. Flere af disse regioner har imidlertid samtidig en fuldt moderne fiskerisektor, hvilket sætter behovet for en effektiv dansk udnyttelse af Fiskerifonden i perspektiv.
Fiskerifonden er EU’s finansielle grundlag for udvikling af fiskeriet og akvakulturen i 2007 – 2013. Fonden stiller omkring 130 mio. kr. årligt til rådighed for Danmark, som gennem offentlige bevillinger skal matche med et beløb, der svarer til det, man trækker hjem fra EU.
Konkret ønsker aftaleparterne, at
Ny Regulering vil betyde, at den enkelte fisker får en stærkere interesse i at øge værdien af de fisk han fanger. Aftaleparterne lægger afgørende vægt på, at det ressourcegrundlag og de ressourcemuligheder, som dansk fiskeri og akvakultur har, udnyttes med den højst mulige værdi. Det bliver derfor en væsentlig opgave for Fiskerifonden at sikre en udvikling, der optimerer værdien af fangsterne, fx gennem en delvis omlægning af industrifiskefangsterne til konsumanvendelse. Fonden skal gennem støtte til bl.a. kølekædeinvesteringer sikre, at fiskeren ikke lades i stikken med en dårlig pris, fordi kvalitetsopbevarings- og distributionssystemet på land ikke fungerer optimalt.
Konkret
ønsker aftaleparterne fokus pÃ¥ værdioptimering gennem  Â
Under det forløbne FIUF-program er der allerede givet betydelig støtte til en række områder inden for erhvervsrettede udviklingsområder. I et vist omfang i form af 100% projektfinansiering. Aftaleparterne finder, at den erhvervsrettede udvikling i højere grad bør foregå i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem alle relevante parter, som kan være erhvervet, myndigheder, forskningsinstitutioner og kommuner. Det kan fx ske i form af konkrete målrettede udviklingssamarbejder som foreslået på en række områder i idékataloget af 18. maj 2006 og konkret gennemført med AquaCircle.
Øget udnyttelse af fangstmulighederne
Behovet for øget bæredygtighed i fiskeriet og markedsudviklingen stiller ogsÃ¥ krav om et øget tempo i forhold til udvikling af fiskeriforvaltning og fiskerimetoder.Â
Anvendelsen af en ressourceøkonomisk forvaltningsmodel vil i princippet muliggøre, at EU’s mindstestørrelser for fisk – og dermed en væsentlig årsag til udsmidet - kan ophæves. En omlægning af EU's og de danske forvaltningsregler, der reducerer incitamentet til at smide fisk ud bør følges op af et udviklingsarbejde, der over en bred front angriber de teknologiske barrierer for et selektivt og bæredygtigt fiskeri. Fiskerifonden vil være et afgørende instrument i denne indsats, hvor parterne ønsker at styrke arbejdet vedr. ny fiskeriteknologi, nye forvaltningsinstrumenter, fiskeriets egen kodeks for bæredygtigt fiskeri og øget økologisk bæredygtighed i fiskeriet.
4.      Det videre arbejde
Det har været afgørende for aftaleparterne at alle, der er berørt af handlingsplanen, har fÃ¥et mulighed for i forløbet at bidrage til indholdet. En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur kræver politiske beslutninger, men ogsÃ¥ Ã¥benhed og samarbejde bÃ¥de før og efter fastlæggelsen af de overordnede rammer for erhvervsudviklingen.Â
Fødevareministeriet har som grundlag for handlingsplanen i et åbent samarbejde med myndigheder, erhvervet, forskningsinstitutioner og private interessenter udarbejdet et idékatalog, som blev præsenteret på en konference den 18. maj 2006. Kataloget vil indgå som et operativt instrument for gennemførelsen af handlingsplanen.
Fødevareministeriet vil i begyndelsen af Folketingsåret 2006/07 fremsætte forslag til ændring af Fiskeriloven og forslag til en ny lov vedrørende udvikling af fiskeri og akvakultur m.h.p. at fremme gennemførelsen af handlingsplanen. I lyset af drøftelserne om handlingsplanens gennemførelse kan der blive tale om yderligere tilpasninger af Fiskeriloven inden for en overskuelig horisont.
Fødevareministeriet vil løbende følge fremdriften i handlingsplanen og foretage nødvendige tilpasninger i forvaltningen og prioriteringen af udviklings- og støtteordningerne for til stadighed at sikre de bedst mulige offentlige rammer for erhvervets udvikling.
Bilag
Det finansielle grundlag for Handlingsplanen
Det offentlige finansielle grundlag i 2007-2008 for gennemførelsen af Handlingsplanen â€En ny fremtid for Dansk fiskeri og akvakultur†fremgÃ¥r af tabellen nedenfor.
Støtte til udvikling af fiskeri og akvakultur i 2007 og 2008
|
Mio.kr. i 2007-priser |
2007 |
2008 |
|
Afsat på Finanslovsforslaget for 2007 |
53 |
53 |
|
Aftale om supplerende midler, jf. handlingsplanen â€En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur†|
31 |
31 |
|
Forventet medfinansiering fra kommuner (svarer til hidtidigt kommunalt støtteniveau) |
40 |
40 |
|
Forventet medfinansiering fra fonde |
5 |
5 |
|
Samlede nationale tilskud til fiskerisektoren |
129 |
129 |
|
Samlet mulighed for medfinansiering fra Fiskerifonden |
129 |
129 |
|
Samlet forventet tilskud til fiskerisektoren |
258 |
258 |