Folketingets Europaudvalg



 

Den 24. maj 2007

J.nr.: 369

FVM 440

 

 

 

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 26. april 2007 udbedt sig besvarelsen af følgende spørgsmål ad 2793 – landbrug og fiskeri (Rådsmøde nr. 2793 (landbrug og fiskeri) den 16. – 17. april 2007):

 

 

Spørgsmål 1:

 

”Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet d. 13. april 2007 – sende udvalget et notat om de eksisterende sanktioner i forbindelse med ulovligt fiskeri og en opgørelse over, hvor mange der årligt rammes af disse sanktioner.”

 

Svar:

 

Som svar på spørgsmålet henvises der til vedlagte notat af 23. maj 2007 fra Fiskeridirektoratet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 23. maj 2007

J.nr.:  2007-02031

LHM

 

 

NOTAT

 

Vedr.:       Spørgsmål af 26. april 2007 fra Folketingets Europaudvalg, spm. 1 Ad Rådsmøde nr. 2793 (landbrug og fiskeri) den 16. - 17. april 2007

 

 

Folketingets Europaudvalg har anmodet om et notat om de eksisterende sanktioner i forbindelse med ulovligt fiskeri og en opgørelse over, hvor mange der årligt rammes af disse sanktioner. I det følgende redegøres for antal afgjorte straffesager og sanktioner i forbindelse med ulovligt erhvervsmæssigt fiskeri i 2006.

 

Antal overtrædelsessager i erhvervsmæssigt fiskeri i 2006

Ifølge Fiskeridirektoratets registreringer af afgørelser er der vedrørende overtrædelser i 2006

 

Herudover har Fiskeridirektoratet i 2006 i 35 sager foretaget administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilladelser i op til en måned på grund af overtrædelse af licensvilkår.

 

Sanktioner

Ved ulovligt fiskeri, herunder fiskeri ud over den tilladte kvote, er bøden ifølge retspraksis 1/3 af værdien af fangsten ved det ulovlige fiskeri, når fartøjsføreren er ejer eller medejer af fartøjet. Hvis fartøjsfører ikke er ejer eller medejer af fartøjet, udgør bøden ¼ af den ulovlige fangst. Hvis det ulovlige fiskeri er selvangivet, dvs. anført i logbogen, er bøden 1/10 af den ulovlige fangst.

 

Herudover foretages normalt konfiskation af den ulovlige fangst eller værdien heraf.

 

For visse andre typer af overtrædelser er der en nogenlunde fast retspraksis for bødeudmåling. Således kan nævnes, at minimumsbøden for manglende havdagetilladelse og manglende eller forkert forudanmeldelse af ankomst til havn normalt er 5.000 kr., og at minimumsbøden for manglende logbogsføring normalt er 10.000 kr.

 

Ved for sen indsendelse af logbogsblade er bøden normalt 1.000 kr. Denne type sager afgøres i de fleste tilfælde ved, at fiskeren vedtager et administrativt bødeforelæg.

 

Det gælder generelt, at retten i de enkelte sager kan ændre bødeudmålingen på baggrund af konkrete undskyldende eller skærpende omstændigheder.

 

 

Antal overtrædelser i 2006, som er afgjort, fordelt på bødestørrelser

 

Antal afgørelser vedrørende overtrædelser i erhvervsmæssigt fiskeri i 2006

Bøde i kr.

33

1.000

3

1.250 - 2.000

39

2.500

9

2.700 – 4.000

50

5.000

12

6.000 – 8.800

7

10.000 – 12.500

2

15.500

1

18.000

11

0 (frifindelse eller advarsel)

 

 

 

 

 

 

 

 

 



[1] Der må tages forbehold for dette tal, idet nogle sager kan være afgjort, men blot endnu ikke er registrerede.