11. april 2007
Â
Foreløbigt nærhedsnotat
om ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. (3), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne.
Dok. KOM(2007) 90 endelig
(En dansk version af forslaget er oversendt til RÃ¥det den 27. marts 2007)
Baggrund
Kommissionen forelagde den 14. november 2006 en strategisk gennemgang af et program for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2006)689). Programmet indeholder forslag om en reduktion af virksomhedernes administrative byrder med 25 % inden 2012.
Kommissionen har efterfølgende i et handlingsprogram for reduktion af de administrative byrder i den Europæiske Union (KOM(2007) 23) fremlagt forslag om tiltag, der skal sikre en reduktion af de administrative byrder gennem mindre lovgivningsændringer uden at pÃ¥virke beskyttelsesniveauet eller lovgivningens oprindelige formÃ¥l. Disse tiltag ønskes gennemført efter en særlig hurtig procedure (â€fast track procedureâ€) pÃ¥ grundlag af en bred høring af berørte parter og forslag fra medlemsstaterne og Kommissionens sagkyndige.
EF-traktatens artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b), udgør retsgrundlaget for Fællesskabets tiltag inden for fødevarehygiejne.
Dette notat vedrører hygiejnedelen af forslaget.
Formål
Et af forslagene fremsat efter den hurtige procedure vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne. Formålet er at fritage små fødevareproducenter for at skulle indføre, iværksætte og følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på principperne om risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP-principperne).
Denne fritagelse skal gælde for â€mikrovirksomhederâ€, som primært sælger fødevarer direkte til den endelige forbruger. Disse virksomheder beskæftiger under 10 personer og har en Ã¥rlig omsætning eller en samlet Ã¥rlig balance pÃ¥ ikke over 2 millioner EUR.
Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører i sin begrundelse for forslaget, at en indsats på medlemsstatsplan ikke vil være tilstrækkelig til at reducere de administrative byrder på disse områder, da oplysningskravene til transport- og fødevarevirksomheder er pålagt ved fællesskabsforordninger. En reduktion af byrderne kan derfor kun opnås ved at ændre de pågældende forordninger på EU-plan.
Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer/tilføjelser til allerede eksisterende EU regler vedrørende bestemmelserne om fødevarehygiejne.