Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 22. marts 2007

EU-Konsulenten

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Grønbog om forbrugerpolitik i EU

Resumé

Kommissionens nye grønbog om forbrugerbeskyttelse lægger op til en revision af de eksisterende EU-regler om forbrugerbeskyttelse.

Grønbogen rejser særligt spørgsmålet om hvilken grad af harmonisering, som medlemsstaternes finder ønskelig inden for forbrugerpolitikken.

Kommissionen fremhæver, at de eksisterende minimumsregler skaber en uensartet beskyttelse af forbrugerne alt efter, hvor i Europa de bor. Det skyldes primært, at mange medlemsstater har udnyttet muligheden for at indføre stærkere forbrugerbeskyttelse. På den baggrund rejser Kommissionen bl.a. spørgsmålet om det ville være mere hensigtsmæssigt at regulere forbrugerpolitikken med fuld harmonisering frem for minimumsregler.

Danmark er at af de lande, som i vid udstrækning har benyttet sig af mulighederne i den eksisterende minimumsregulering på forbrugerområdet til at indføre skrappere krav om forbrugerbeskyttelse.

 

Den 8. februar 2007 fremlagde Kommissionen en ny grønbog om fremtiden for EU’s forbrugerlovgivning.

Formålet med grønbogen er dels at forenkle den eksisterende regulering, dels at skabe en mere ensartet forbrugerbeskyttelse i Europa, så borgerne sikres den samme beskyttelse ”uanset, hvad de køber, og i hvilket medlemsland de køber det”.

Især udviklingen af online-handel og handel med digitale tjenesteydelser (f.eks. download af musik) har ifølge Kommissionen skabt behov for en tilpasning af forbrugerbeskyttelsen.

Kommissionen foreslår på den baggrund en revision af otte direktiver om forbrugerbeskyttelse[1]. Kommissionen mener imidlertid ikke, at en enkeltvis revision af direktiverne ikke vil skabe den fornødne forenkling og klarhed for forbrugerne.

Derfor foreslår Kommissionen, at revisionen omfatter:

1.      Dels en opdatering af de eksisterende direktiver, sÃ¥ de matcher markedets udvikling og den teknologiske udvikling og

2.      dels gennemførelsen af et nyt tværgÃ¥ende direktiv, som skal fastlægge alle de grundlæggende definitioner og standarder i forbrugerpolitikken (som f.eks. forbruger, forretningsdrivende, salgskontrakt etc.).

I forlængelse heraf stiller grønbogen en række spørgsmål til hvordan et sådant tværgående direktiv eventuelt skulle udformes, herunder spørgsmålet om rækkevidde og anvendelsesområde samt graden af harmonisering.

Anvendelsesområde
Kommissionen ønsker en diskussion af, hvorvidt fælles regler om forbrugerbeskyttelse skal gælde:

1.      Alle grænseoverskridende transaktioner,

2.      alle grænseoverskridende og nationale transaktioner eller

3.      kun transaktioner vedrørende fjernsalg – bÃ¥de nationale og grænseoverskridende.  

Graden af harmonisering
Grønbogen lægger særligt vægt på at igangsætte en diskussion om, hvorvidt der fortsat skal satses på minimumsregulering på området, dvs. om medlemsstaternes fortsat skal have mulighed for at vedtage eller opretholde strengere regler end EU-reglerne.

Kommissionen fremhæver, at langt de fleste problemer og klager i forbrugersager skyldes, at medlemsstaterne ikke har ens regler for forbrugerbeskyttelse, og at mange borgere derfor ikke kan forvente at have de samme rettigheder ved handel på tværs af medlemsstaternes grænser, som de har i deres hjemland.

Dette kan betragtes som problematisk, både fordi forbrugerne har svært ved at finde ud af, hvilke rettigheder de har, og fordi indførelsen af strengere forbrugerbeskyttelse kan udgøre en forhindring for markedsføring og salg af varer og tjenesteydelser på det indre marked.

På den baggrund rejser Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt fuld harmonisering ville være en ønskelig løsning på problemet?

Kommissionen peger også på en kombination af minimumsregulering og hhv. princippet om gensidig anerkendelse og oprindelseslandsprincippet, som mulige løsninger. I begge tilfælde vil det betyde, at medlemsstaterne fortsat kan indføre stærkere forbrugerbeskyttelse nationalt, men de vil ikke kunne pålægge forretningsdrivende etableret i andre medlemsstater at følge disse krav og derved skabe hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser.

Betydning for Danmark
Kommissionen har fået foretaget en komparativ analyse af medlemsstaternes implementering af de otte omhandlede direktiver. Ifølge denne analyse har Danmark i høj grad udnyttet de muligheder for at indføre udvidet forbrugerbeskyttelse, som findes i direktiverne.

Det kan med andre ord få konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau, hvis EU-reglerne ændres fra minimumsregulering til total harmonisering.

Høringsfrist
Der er høringsfrist på grønbogen den 15. maj 2007.

Med venlig hilsen

Signe Riis Andersen

(36 96)

 

Bilag 1: Direktiver til revision

Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted.

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timeshare-basis.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg.

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

 

 

 

 



[1] De otte direktiver er listet i bilag 1 sidst i denne note.