Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri



 

Den 22. marts 2007

Sagsnr.: 39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2007 for så vidt angår de punkter, der hører under Fødevareministeriets ressort.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Ellen Marie Friis Johansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / EMFJ

Den 22. marts 2007

FVM 431

 

 

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2007 for så vidt angår de punkter, der hører under Fødevareministeriets ressort

 

1. Forslag om intervention af majs og forslag om finansiering af interventioner

Punktet var ikke på dagsordenen.

 

2. Frivillig graduering

Der blev opnået politisk enighed med ensstemmighed om det reviderede kompromisforslag, idet Letland afstod fra at stemme.

 

Danmark tilsluttede sig forslaget, og understregede, at man lagde stor vægt på, at den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen gør det klart, at graduering bør tages op i forbindelse med sundhedstjekket i 2008 i hvilken forbindelse Danmark fortsat vil arbejde for, at reglerne bliver så fleksible som muligt, således at f.eks. det enkelte medlemsland har mulighed for at vælge ordningen til eller fra hvert år.

 

Europa-Parlamentets budgetudvalg har godkendt forslaget den 21. marts 2007, og forslaget forventes endeligt vedtaget på et kommende rådsmøde snarest muligt.

 

3. En fælles markedsordning

Rådet drøftede 3 spørgsmål, som formandskabet havde stillet vedrørende inddragelse af frugt, grønt og vin i den fælles markedsordning, overførsel af kompetence til Kommissionen og fjernelse af svineinterventionsordningen.

 

Det blev på baggrund af debatten konkluderet, at sektorerne frugt og grønt samt vin bør medtages i en fælles markedsordning samt at der var bred tilslutning til, at rådsarbejdsgruppen vil gå videre med arbejdet om kompetenceoverdragelse på basis af ønsket om en sag-for-sag tilgang. Rådet vil fortsat have kompetencen for så vidt angår de politiske områder, og Kommissionen fortrinsvis have kompetence for så vidt angår de teknisk/administrative områder. Der kunne desuden konstateres overvejende stemning for at bevare mulighed for intervention af svinekød. Danmark anbefaler en afskaffelse af intervention af svinekød.

 

Specialkomitéen for landbrug blev anmodet om at arbejde videre med sagen med henblik på at opnå politisk enighed i Rådet i juni.

 

4. Meddelelse om "Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften"

Konklusionerne om "Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften" blev enstemmigt vedtaget af Rådet.

 

5. Forvaltningsplan for fladfisk i Nordsøen

Punktet var ikke på dagsordenen.

 

6. Implementering af fødevarekontrol

Der henvises til særskilt referat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

7. Forslag om afsætning af kød fra kvæg som er højst tolv måneder gammelt

Der henvises til særskilt referat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.