Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 8. marts 2007   Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2007.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Ellen Marie Friis Johansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

8. marts 2007

FVM 427

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2007

____________________________________________________________________

 

	1.	Den fælles markedsordning for korn: a) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen - (Evt.) Vedtagelse KOM (2006) 755 og KOM (2007) 12 Side 3 og side 5
	2.	(Evt.) Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 - Politisk enighed KOM (2006) 241 Side 8
	3.	Forslag forslag til Rådets forordning om én fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter - Drøftelse KOM (2006) 822 Side 12
	4.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften” - Vedtagelse af rådskonklusioner KOM (2006) 857 Side 17
	5.	(Evt.)  Forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen -Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2005) 714 Side 20
	6.	Implementering af fødevarekontrol - Opsamling fra frokostdrøftelse KOM-dokument foreligger ikke Side 25
	7.	Forslag til Rådets forordning om afsætning af kød fra kvæg som højst er tolv måneder gammelt - Forventes vedtaget på et kommende rådsmøde KOM (2006) 487 Side 25

 

Punkterne 1 – 5 hører under Fødevareministeriets ressort og punkterne 6 – 7 hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

 

 

 

 

 

 

 

 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 19. – 20. marts 2007

 

 

1.                  Den fælles markedsordning for korn:

a)    Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn

KOM (2006) 755

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 19. januar 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2006 fremsendt forslag til Rådet om en ændring af den fællesmarkedsordning for korn vedrørende intervention for majs.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Den fælles markedsordning for korn fastlægger en interventionsmekanisme som sikkerhedsnet under kornmarkedet i tilfælde af stærke prisfald. I de fleste medlemsstater ligger markedsprisen normalt over interventionsprisen, hvorfor interventionslagrene har været begrænsede. I visse medlemsstater med lavere produktionsomkostninger og begrænsede transportmuligheder, anvendes intervention dog som en reel afsætningsmulighed og ikke blot som et sikkerhedsnet for avlerne.

 

I 2003/2004 var interventionslagrene således på et historisk lavt niveau med i alt 3,6 mio. tons, mens de med udgangen af 2005/2006 var vokset til 14 mio. tons. Problemet med de voksende lagre er navnlig relateret til majs, hvor EU er gået fra en situation uden interventionslagre i 2003/2004 til at have 5,6 mio. tons majs på lager ved udgangen af 2005/2006. Det svarer til 40 % af de samlede lagre. Pt. er ca. 93 % af interventionslagrene for majs placeret i Ungarn.

 

Ved en fremskrivning af markedsudviklingen forventes majslagrene fortsat at stige og kan nå et niveau på omkring 15,6 mio. tons i 2013. Hertil kommer, at majs er dårligt egnet til interventionsoplagring, idet der relativt hurtigt sker en kvalitetsforringelse, ligesom at afsætningsmulighederne på verdensmarkedet er begrænsede.

 

Med henblik på at bremse væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsorienteret i tråd med retningslinjerne i CAP-reformen af 2003 fremsætter Kommissionen derfor forslag til ændring af den fælles markedsordning for korn.

 

Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæves fra markedsåret 2007/2008.

 

 

Konsekvenser

I henhold til Kommissionens estimater vil forslaget ikke indebære en betydelig reduktion af produktionen af majs i EU. Det fremføres, at de berørte regioner forventes at blive mere konkurrencedygtige både i forhold til eksport og i forhold til kødproduktion, hvor omkostningerne til foder vil falde.

 

Kommissionen forventer, at såfremt forslaget vedtages, vil interventionslagrene for alle kornprodukter undtagen majs være på omtrent 10 mio. tons i 2013 mod 18,9 mio. tons ved status quo. Af de 18,9 mio. tons vurderes det, at majs vil udgøre 15.6 mio. tons.

 

Vedtages forslaget, vurderer Kommissionen, at det indebærer en reduktion i EU-udgifterne til dette område på 617,8 mio. € samlet over perioden 2008 – 2014 i forhold til en situation med status quo i denne periode og et stigende forventet udgiftsniveau til interventionsopkøb.

 

Forslaget forventes ikke at have direkte betydning for de danske landbrugere eller den danske administration, da der ikke er majs på intervention i Danmark. Forslaget kan dog ikke udelukkes at påvirke balancen på markedet for byg og hvede.

 

 

Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Høring

Landbrugsraadet bemærkede ved mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007, at man principielt er imod ændringer igen, idet ordningen senest blev ændret sidste år. Landbrugsraadet fandt, at det var bedre at sænke interventionsprisen frem for helt at ophæve muligheden for intervention.

 

Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 7. marts 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man kunne have forståelse for en overgangsordning, men at man nu principielt mener, at intervention af majs bør afskaffes.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007, jf. samlenotat oversendt den 19. januar 2007.

 

Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

1.     Den fælles markedsordning for korn:

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

KOM (2007) 12

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 19. januar 2007. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen foreslår en yderligere 2-årig EU-finansiering af medlemsstaternes renteudgifter i de tilfælde, hvor medlemsstaternes renteniveau overstiger det dobbelte af det gennemsnitlige renteniveau i EU.

 

Baggrund

 

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2007 med henblik på drøftelse og vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I  forslaget om ændring af den fælles markedsordning for korn vedrørende intervention af majs nævnes, at Kommissionen som supplement til dette forslag straks vil forelægge Rådet et forslag til en midlertidig ændring af EUGFL’s finansieringsvilkår for medlemsstaternes udgifter til offentlig oplagring. Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og bør vedtages af Rådet samtidigt.

 

Lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik forpligter medlemsstaterne til at opkøbe landbrugsprodukter, der er omfattet af en interventionsordning, hvilket medfører en økonomisk byrde for medlemsstaterne, som skal låne de midler, der er nødvendige for at foretage disse interventionsopkøb. Det er endvidere fastsat, at de deraf følgende finansielle udgifter for disse medlemsstater refunderes på basis af en ensartet sats for hele EU.

 

Den tidligere ordning blev begrundet med, at visse nye medlemsstater vil få væsentlige finansielle byrder som følge af de øgede kornmængder, der frembydes til intervention som følge af den øgede kornproduktion kombineret med en højere rentesats end generelt i EU. EU har derfor i 2005 og 2006 finansieret en del af ekstraomkostningerne, hvis en medlemsstats rentesats er højere end det dobbelte af den ensartede rentesats. Denne foranstaltning foreslås nu forlænget for 2007 og 2008, når det gælder de yderligere udgifter til offentlig oplagring, som afholdes af medlemsstaterne til en meget høj intern rente.

 

EU dækker dermed renteforskellen for de medlemsstater, som skal betale en rentesats, der er højere end det dobbelte af den ensartede rentesats. Den del af udgifterne, der defineres som forskellen mellem den ensartede sats og det dobbelte af denne sats, forventes fortsat at skulle afholdes af medlemsstaterne. En lignende ordning fungerede endvidere fra 1994-1996.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU-budgettet. Af forslaget fremgår det, at udgiften for 2007 vil udgøre 9,3 mio. € og 10,4 mio. € for 2008. Kommissionen har efterfølgende revideret dette skøn, således at det nu vurderes, at udgiften for 2007 bliver 7,2 mio. € og 5,21 mio. € for 2008.

 

Der er i beregningerne ikke taget højde for et eventuelt kompromisforslag.

 

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 udtrykte Landbrugsraadet forståelse for en vis fleksibilitet i lyset af forslaget om afskaffelse af intervention af majs.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007, jf. samlenotat oversendt den 19. januar 2007.

 

Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

2.     (Evt.) Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

KOM (2006) 241

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 5. oktober 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 241 af 24. maj 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005. Forslaget er modtaget på dansk den 29. juni 2006.

 

PÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d (DER) i december 2005 blev de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 fastlagt. Tildelingen til det nye landdistriktsudviklingsinstrument vil være pÃ¥ 69,75 mia. € før den obligatoriske graduering, der sker i medfør af midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003^[1]. Af aftaleteksten fremgÃ¥r det, at de enkelte medlemsstater herudover frivilligt kan fastlægge yderligere graduering pÃ¥ op til 20 pct. af de markedsrelaterede udgifter og de direkte betalinger, og dermed kan overføre yderligere midler til deres landdistriktsprogram. Det fremgÃ¥r af DER-konklusionerne (punkt 62), at de beløb, der overføres til støtte for landdistriktsudviklingsforanstaltninger i henhold til sÃ¥danne ordninger, ikke underkastes de regler for medlemsstaternes samfinansiering og minimumsudgifter for hver af akserne, der er fastlagt i forordningen om udvikling af landdistrikterne.

 

Rådet skal på forslag fra Kommissionen fastlægge reglerne for denne frivillige graduering.

 

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af regler for frivillig graduering er fremsat med hjemmel i TEF, artikel 37, og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fastlægge de nærmere regler for muligheden for anvendelse af frivillig graduering, som aftalt på Det Europæiske Råd (DER) i december 2005.

 

Kommissionen har i forhold til aftalen fra Det Europæisk Råd (DER-aftalen) valgt at fortolke aftalen således, at den frivillige graduering begrænses til alene at gælde ”direkte betalinger” i overensstemmelse med artikel 2(d) i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, og dermed udelukke markedsrelaterede udgifter (eksportstøtte m.v.), idet disse udgifter støtter det samlede europæiske marked og ikke det enkelte medlemsland.

 

Kommissionen foreslår også, at der tilsvarende den eksisterende obligatoriske graduering skal fastlægges en nedre grænse, således at der ikke kan ske graduering af de første 5.000 € i støtte til den enkelte landmand.

 

Videre foreslås det, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-2012 skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering senest to måneder efter ikrafttræden af forordningen. Disse procentsatser kan i løbet af perioden være progressive, men ikke degressive.

 

Kommissionen foreslår desuden, at de frivilligt graduerede midler skal indgå i landdistrikts-programmet som de øvrige midler heri og dermed være underlagt reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne.

 

Medlemsstaterne gives frihed til at undlade at medfinansiere frivilligt graduerede midler. Det er dermed muligt for medlemsstaterne i modsætning til DER-aftalen at vælge at supplere med national medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i landdistriktsforordningen.

 

Modsat hvad der fremgår af DER-aftalen, foreslår Kommissionen, at de frivilligt graduerede midler skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-midler pr. akse i landdistriktsprogrammet.

 

 

 

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller samfundsøkonimiske konsekvenser, ligesom forslaget ikke forventes at have indflydelse på Danmarks udbetalinger eller bidragsstørrelse, heller ikke selvom andre medlemslande skulle vælge at benytte sig af instrumentet.

 

Høring

§ 2- udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.

 

I § 2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at graduering alene er acceptabel, hvis den er obligatorisk og gennemføres efter samme regler i medlemslandene. Frivillig graduering er efter Landbrugsraadets opfattelse derfor ikke acceptabel. Landbrugsraadet noterer sig DER-beslutningen, og støtter på den baggrund Kommissionens forslag, idet det vil indebære, at en eventuel anvendelse af ordningen i videst mulig udstrækning kommer til at ske i overensstemmelse med de eksisterende regler for graduering og landdistriktsudvikling.

 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i § 2-udvalget (landbrug) givet udtryk for, at man hilser forslaget velkommen og fuldt ud støtter ambitionen om på sigt at skabe en bedre balance mellem landbrugspolitikkens to søjler. I fraværet af en hurtig harmoniseret omlægning af landbrugsstøtten i EU, finder DN det afgørende, at de enkelte EU-lande får mulighed for at overføre op til 20 % af de direkte betalinger til landdistrikterne. DN finder det problematisk, at medlemslandene ifølge forslaget to måneder efter forordningens ikrafttræden skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering for perioden 2007-12. DN ønsker, at medlemsstaterne senere i programperioden kan beslutte sig for at anvende ordningen, hvilket bl.a. begrundes med, at Danmarks internationale natur- og miljøforpligtelser (EU’s vandramme- og habitatdirektiv) er uafklarede finansieringsmæssigt.

 

På mødet i § 2-udvalget den 4. juli 2006 henviste Landbrugsraadet til sine tidligere høringssvar og understregede, at man var meget imod graduering, der ikke er obligatorisk, idet en frivillig graduering vil indebære en risiko for underminering af den fælles landbrugspolitik. Derudover anførte Landbrugsraadet, at man ikke ønsker, at muligheden for frivillig graduering anvendes i Danmark.

 

Danmarks Naturfredningsforening gentog sine synspunkter fra den tidligere høring.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at man fra dansk side støtter forslaget til gennemførelse af frivillig graduering, herunder en eventuel kompromispakke, idet man overordnet har accepteret, at instrumentet indføres på EU-plan. Regeringen lægger vægt på at undgå konkurrenceforvridning mellem de europæiske landmænd.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget gennemfører aftalen fra DER i december 2005, hvorfor der må forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, herunder en eventuel kompromispakke.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2006 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2006. jf. samlenotat oversendt den 6. juli 2006. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2006 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. og 25. oktober 2006, jf. samlenotat oversendt den 5. oktober 2006.

 

Der er den 22. juni 2006 fremsendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg. Der er den 30. juni 2006 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til orientering.

 

3.            Forslag forslag til RÃ¥dets forordning om én fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter

KOM (2006) 822

 

Revideret genoptryk af grundnotat af 1.  februar 2007.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om én fælles markedsordning for landbrugsvarer. Hensigten med forslaget er at skrive 21 markedsordninger sammen uden at ændre ved deres underliggende politiske indhold. Der er primært tale om en sammenskrivning af regelsættet, som skal skabe et større overblik over støtteordningerne. Med forslaget søges det så vidt muligt at justere og tilnærme administrative procedurer og forvaltningsmekanismer for at effektivisere og omkostningseffektivisere. For en række overvejende tekniske bestemmelser foreslås det at overflytte kompetencen til regeludstedelse fra Rådet til Kommissionen efter forelæggelse for en forvaltningskomité. De igangværende reformer af markedsordningerne for frugt og grønt samt vin bliver som udgangspunkt ikke berørt, men resultatet heraf vil efterfølgende blive indskrevet i forordningsteksten. Forslaget forventes at medføre forenkling af og større gennemsigtighed i regelsættet. Forslaget i dets nuværende form forventes i begrænset omfang at medføre lettelser af producenters og myndigheders administrative byrder.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 822 af 18. december 2006 fremsendt forslag til Rådsforordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 3. januar 2007.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2007 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer en teknisk sammenskrivning af eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik uden politikændringer, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Kommissionen har som led i udmøntningen af sin handlingsplan om forenkling af den fælles landbrugspolitik fremsat forslag til forordning, som sammenskriver 21 markedsordninger for landbrugsvarer i én forordningstekst. Forslaget har tidligere været omtalt i Kommissionens meddelelse om forenkling og bedre regulering inden for den fælles landbrugspolitik, KOM (2005)509.

 

Forslaget er en opfølgning på den strategi, der blev påbegyndt ved 2003-reformen, hvor der blev fastsat horisontale rammebestemmelser for alle direkte betalinger, og hvor en række støtteordninger blev samlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen). Kommissionen fortsætter den horisontale strategi med at samle de resterende 21 fælles markedsordninger for landbrugsvarer, der reguleres af hver deres rådsgrundforordning, ofte ledsaget af supplerende rådsforordninger.

 

De fleste af de rådsgrundforordninger, der indgår i forordningsteksten, har samme struktur og har flere bestemmelser til fælles, men indeholder ofte forskellige løsninger på de samme eller lignende problemstillinger. Forslaget etablerer således ét fælles sæt samordnede regler for klassiske områder af markedspolitikken såsom bestemmelser for det indre marked (intervention, privat oplagring, kvoter, støtteordninger m.m.), bestemmelser for samhandel med tredjelande (toldkontingenter, eksportrestitutioner, beskyttelsesforanstaltninger) samt områder som konkurrenceregler, meddelelser og datarapportering.

 

Forslagets systematik er, at de gældende sektor-specifikke regler inddeles efter deres instrument eller politikområde og sammenlægges til horisontale bestemmelser, hvor det er muligt.

 

Hensigten med forslaget er at forenkle markedsordningerne mest muligt uden at ændre ved deres underliggende politikindhold. Der er ikke tale om en reform af landbrugsordningerne, men primært en lovteknisk oprydning, som skal skabe et samlet overblik over de forskellige støtteordninger. Med forslaget søges så vidt muligt en justering og tilnærmelse af administrative procedurer og forvaltningsmekanismer med henblik på effektivisering og større omkostningseffektivitet. De eksisterende instrumenter og mekanismer vil således ikke blive ændret væsentligt, undtagen i de tilfælde, hvor det er berettiget på grund af fordelene ved samordning. Eksisterende bestemmelser vil kun blive ændret eller slettet i det omfang de er forældede, overflødige eller kan sammenlægges med andre bestemmelser, eller hvis de efter deres tekniske karakter ikke hører hjemme i rådsretsakter.

 

Følgende fælles markedsordninger for landbrugsvarer vil blive indlemmet i den nye forordning:

-         Den fælles markedsordning for levende planter og blomsterdyrkningens produkter

-         Den fælles markedsordning for visse varer der er anført i bilag II til traktaten

-         Den fælles markedsordning for svinekød

-         Den fælles markedsordning for æg

-         Den fælles markedsordning for fjerkrækød

-         Den fælles markedsordning for rÃ¥tobak

-         Den fælles markedsordning for bananer

-         Den fælles markedsordning for frugt og grønt

-         Den fælles markedsordning for forarbejdet frugt og grønt

-         Den fælles markedsordning for oksekød

-         Den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter

-         Den fælles markedsordning for vin

-         Den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion

-         Den fælles markedsordning for fÃ¥re- og gedekød

-         Den fælles markedsordning for korn

-         Den fælles markedsordning for ris

-         Den fælles markedsordning for tørret foder

-         Den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven

-         Den fælles markedsordning for frø

-         Den fælles markedsordning for humle

-         Den fælles markedsordning for sukker

 

De igangværende reformer af markedsordningerne for frisk og forarbejdet frugt og grønt samt vin, vil som udgangspunkt ikke blive berørt af forslaget, men resultatet af reformen af disse markedsordninger vil efter deres vedtagelse blive inkorporeret i forordningen.

 

Udover grundforordningerne om markedsordningerne foreslås en række gældende rådsforordninger, som supplerer bestemmelserne i grundforordningerne, inkorporeret i forslaget.

 

Endvidere omfatter forslaget - udover de egentlige markedsordninger for landbrugsvarer - specifikke regler om en række produkter, som i øjeblikket er genstand for separate rådsforordninger uden dog at have egne markedsordninger eller direkte tilknytning til de eksisterende markedsordninger. Det drejer sig om:

-         særlige foranstaltninger til fremme af avlen af silkeormslarver

-         specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet

-         foranstaltninger til forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget den 10. maj 2007.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes at medføre forenkling af og større gennemsigtighed i regelsættet. Forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark og vil ikke få konsekvenser for EU-budgettet.

 

Forslaget vil i begrænset omfang medføre administrative lettelser for myndigheder og producenter, da forslaget generelt sigter mod at gøre hele regelsættet mere læseligt og fjerne unødvendige byrder hos producenterne, idet der lægges op til større ensretning af de administrative procedurer.

 

Forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet.

 

Høring
Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsrådet understregede på mødet den 17. januar 2007 vigtigheden af, at der er tale om tekniske forenklinger og ikke reform ad bagvejen. Endvidere lagde man vægt på, at der bliver oprettet ekspertgrupper. FødevareIndustrien støttede dette synspunkt og hilste det velkomment, at direktoratet havde lagt op til et tæt samarbejde med erhvervet.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Det vurderes, at der kan opnås kvalificeret flertal for forslaget.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2007.

 

Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

4.            Meddelelse fra Kommissionen til RÃ¥det og Europa-Parlamentet om ”Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften”

        KOM (2006) 857

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om beskæftigelsen i landdistrikterne med særlig fokus på unge og kvinder. I meddelelsen redegøres for de store forskelle, der er på landdistrikterne i EU - med tendens til lavere beskæftigelse på landet end i byområderne. Den stadig stigende beskæftigelseskløft mellem land og by skyldes bl.a. lave indkomstniveauer i landdistrikterne, der gør det vanskeligt at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Den fælles udfordring for EU’s landdistrikter er at skabe langsigtede beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet. Den overordnede konklusion i meddelelsen er, at det er vigtigt at tilpasse støtteinstrumenterne yderligere for at fremme beskæftigelsen.

 

På baggrund af Kommissionens meddelelse har formandskabet  udarbejdet udkast til rådskonklusioner, hvor det fremgår, at der er behov for yderligere at udvikle CAP’ens søjle 2, der skal ledsage CAP-reformen på lige fod med implementeringen af Lissabon- og Göteborg- strategierne. Samtidig anmoder Rådet om, at Kommissionen iværksætter yderligere undersøgelser af beskæftigelsessituationen i landdistrikterne med fokus på unge og kvinder samt adgangen til informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 857 af 21. december 2006 fremsendt meddelelse om ”Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften”. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 22. december 2006. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 4. januar 2007.

 

Meddelelsen skal ses i forlængelse af rådskonklusionerne fra juli 2003 om ”Beskæftigelsen i landdistrikterne som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi”. Rådet kortlagde her en række udfordringer for den fremtidige beskæftigelse i landdistrikterne som f.eks. landbefolkningens stigende gennemsnitsalder, unge og kvinders deltagelse i landdistriktsøkonomien, udvidelsen af EU og CAP-reformen. Kommissionen opfordrede til at udarbejde en indgående analyse af beskæftigelsesudsigterne i landdistrikterne.

 

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. - 20. marts 2007 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at give et overblik over beskæftigelsessituationen i landdistrikterne samt at indlede overvejelser om indførelse af statistiske værktøjer for disse områder.

 

For at slå bro over beskæftigelseskløften mellem landdistrikter og byområder anbefaler Kommissionen en styrkelse af tværsektorielle, områdebaserede strategier på grundlag af partnerskabstilgang, der rækker ud over landbrug, landbrugsfødevareindustri og landboturisme. Især bør foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne udnyttes fuldt ud til beskæftigelse og vækst.

 

Kommissionen anbefaler følgende:

• en opretholdelse og konsolidering af reformen af den fælles landbrugspolitik,
• at fremme og støtte dyrkning af energiafgrøder samt udvikling af virksomheder inden for vedvarende energi,
• omstrukturering og integration af de nye medlemslandes landbrugsproduktion,
• opfordring til at anvende programmer, der vedrører overførsel af viden, modernisering, innovation og kvalitet i fødevarekæden, investering i menneskelige ressourcer og den overordnede prioritet vedrørende skabelse af beskæftigelsesmuligheder og betingelser for vækst,
• medlemsstaterne skal sikre, at synergieffekten mellem strukturpolitikken, beskæftigelsespolitikken og politikken for landdistriktsudvikling udnyttes optimalt,
• alle medlemsstater bør foregribe ændringerne i landbrugssektoren ved hjælp af strukturomlægning og udvikle en aktiv holdning til uddannelse og omskoling af landmænd, ikke mindst nÃ¥r det gælder overflyttelige kvalifikationer,
• netværket for landdistriktsudvikling bør fastlægge jobskabelse i landdistrikterne som sit centrale arbejdstema i 2008.

 

På baggrund af Kommissionens meddelelse har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, hvor der lægges op til, at Rådet vurderer, at det er tydeligt, at den stigende konkurrence i landbrugserhvervet medvirker til en stadig større differentiering af landbrugsproduktionen og udnyttelsen af det eksisterende landbrugsareal. Endvidere lægges op til, at søjle 2 må ledsage CAP-reformen i landdistrikterne. Udfordringen er at forøge landbrugets konkurrenceevne i lyset af strukturudviklingen under hensyntagen til omgivelserne. Desuden må søjle 2 fortsat prioritere at bevare attraktive kulturlandskaber, som ikke er egnede til produktion.

 

Der lægges fra formandskabet op til, at Rådet konkluderer:

• en understregning af behovet for at udvikle søjle 2 yderligere som et nøgleinstrument til at ledsage CAP-reformen samt sikre implementering af Lissabon- og Gøteborg-strategierne,
• at man i lyset af den stigende liberalisering er opmærksom pÃ¥ behovet for at forbedre landbrugserhvervets konkurrenceevne for at sikre fortsat beskæftigelse af den faglærte arbejdskraft,
• for at tilskynde kvinder og unge til at blive i landdistrikterne skal der ske en overvejelse af nødvendigheden af at fremme en passende familievenlig infrastruktur, hvor der er børnepasning, skoler, indkøbsmuligheder mm. inden for en rimelig afstand,
• en understregning af behovet for at opretholde en passende infrastruktur især i svage landdistrikter og skabe beskæftigelse og vækst bÃ¥de inden og uden for landbrugserhvervet,
• en fremhævelse af nødvendigheden af en koordineret indsats inden for uddannelse, forskning, transport, infrastruktur, sundhed og familiepolitik,
• en anmodning om at Kommissionen iværksætter yderligere undersøgelser med henblik pÃ¥ en opdateret rapport af beskæftigelsessituationen i landdistrikterne med fokus pÃ¥ især unge og kvinder,
• en anmodning om at Kommissionen iværksætter en undersøgelse af spørgsmÃ¥let om bedre adgang til IKT i landdistrikterne med fokus pÃ¥ hurtige internetforbindelser.
• En understregning af, at beskæftigelse og vækst er et vigtigt mÃ¥l med landdistriktsprogrammerne.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse og Rådets udkast til konklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser for det offentlige eller for erhvervet. Der vil heller ikke ske berøring af beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 7. marts 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man var enig i de generelle vendinger, som konklusionsudkastet var formuleret i. Det blev understreget, at udvikling i landdistrikterne også vedrører sektorer uden for det primære landbrugserhverv.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet betragtet enig i behovet for at udnytte de instrumenter, der er til rådighed, for at udligne forskellen mellem land og by. Ligeledes kan regeringen generelt støtte Rådets udkast til konklusioner.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne generel tilslutning til meddelelsen og RÃ¥dets udkast til konklusioner.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Notatet er endvidere fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

5.            (Evt.)  Forslag til RÃ¥dets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen

        KOM (2005) 714

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget indebærer en forvaltningsplan for at sikre et langsigtet, bæredygtigt fiskeri efter tunge og rødspætte i Nordsøen. Dette skal ske ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct. Bestemmelserne suppleres med en række kontrolbestemmelser. Forvaltningsplanen skal løbende evalueres.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 714 af 10. januar 2006 fremsat et forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen. Forslaget er fremsendt til Rådet den 11. januar 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre et bæredygtigt fiskeri efter rødspætte og tunge i Nordsøen.

 

Fiskeriet efter tunge og særligt rødspætte i Nordsøen igennem flere årtier har resulteret i en så høj fiskeridødelighed, at de to bestande er gået tilbage. Landingerne er i de senere år faldet til samme niveau som i slutningen af 1960’erne. Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komite for Fiskeri (STECF) vurderer, at begge bestande overfiskes i forhold til det maksimum-udbytte, der vil kunne opnås på lang sigt. Særligt for rødspætte, der bl.a. fanges som følge af tungefiskeriet i den sydlige del af Nordsøen, er discardniveauet meget højt og der er risiko for, at gydebestandens reproduktionskapacitet reduceres.

 

Forvaltningsplanens mål

Målet for forvaltningsplanen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af rødspætte- og tungebestanden i Nordsøen. Kommissionen foreslår, at det for rødspætte konkret indebærer et mål for fiskeridødeligheden på F=0,3 og for tunge et mål for fiskeridødeligheden på F=0,2.

 

Metode til fastsættelse af årlige fiskerimuligheder

Der fastsættes som i dag årlige tilladte fangstmængder for tunge og rødspætte i Nordsøen, idet der tilsigtes en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct. fra år til år. Når målet for fiskeridødeligheden er nået, fastsættes TAC’en, så fiskeridødeligheden fastholdes. Det foreslås desuden, at TAC’en højst må variere 15 pct. i forhold til året før.

 

Reduktion af fiskeriindsatsen

Metoden til fastsættelse af TAC for de to bestande suppleres med en begrænsning af fiskeriindsatsen for bomtrawlfiskeriet. Antallet af havdage skal justeres i overensstemmelse med den årlige justering af fiskeridødeligheden. Såfremt det fx af hensyn til genopretning af torskebestandene anses for nødvendigt, kan Rådet fastsætte et lavere antal havdage, end hvad der følger af denne forvaltningsplan.

 

Særlige omstændigheder

Såfremt reproduktionskapaciteten er faldende for den ene eller begge bestande, kan Rådet træffe afgørelse om en større reduktion i TAC’en og antallet af havdage, end hvad der følger af den foreslåede metode til fastsættelse af TAC og havdage.

 

Kontrolregler

Kommissionen stiller forslag om en række kontrolbestemmelser som fx tolerancemargin på 8 pct. af tallet for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger af mere end 500 kg rødspætte og 300 kg tunge, forudanmeldelse til de nationale kontrolmyndigheder af landinger af mere end 500 kg rødspætte og 300 kg tunge, separat opbevaring af rødspætte og tunge ombord på fartøjet samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

 

Kommissionens reviderede non-paper rundsendt 21. februar 2007

Kommissionen har i januar 2007 fremlagt et revideret tekstudkast (”non-paper”) indeholdende en række tilpasninger til Kommissionens oprindelige tekst.

 

Hvad angår mål for planen, lægger Kommissionen nu op til, at der skal fastsættes en to trins model for arbejdet mod et langsigtet bæredygtigt fiskeri. I det første trin skal der fastsættes sikre biologiske grænser for både gydebiomasse og fiskeridødelighed. Målet for gydebiomassen for rødspætte skal være 230.000 t og for tunge 35.000 t. Målene for fiskeridødelighed skal være henholdsvis under F=0,60 for rødspætte og F=0,40 for tunge. Målene skal opnås ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct., idet TAC’en højest må variere 15 pct. i forhold til året før. 

 

Når bestandene over to år har befundet sig inden for sikre biologiske grænser, skal man som det næste trin bevæge sig mod de mål for fiskeridødeligheden på henholdsvis 0,30 for rødspætte og 0,20 for tunge, som er indeholdt i Kommissionens oprindelige forslag. Hvordan dette mål for fiskeridødeligheden skal gennemføres, skal Rådet træffe nærmere beslutning om på forslag af Kommissionen.

 

Hvad angår begrænsning af fiskeriindsatsen, lægger Kommissionen nu op til, at det ikke bare skal være bomtrawlfiskeriet, som skal være omfattet af reguleringen, men alt fiskeri, hvor rødspætte og tunge udgør en ”vigtig” andel af de landede mængder eller hvor der er en ”betydelig” discard af de to bestande.

 

Endelig foreslår Kommissionen, at de til forvaltningsplanen knyttede kontrolbestemmelser stort set skal svare til de bestemmelser, som er gældende i forvaltningsplanen for tunge i Biscayen. Det indebærer mindre vidtgående kontrolbestemmelser end indeholdt i det oprindelige forslag.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse til Kommissionens forslag i september måned 2006. EU-Parlamentet stiller en række ændringsforslag, bl.a. at mål for forvaltningsplanen ikke bare skal fastsættes i fiskeridødelighed, men også konkrete mål for gydebiomassen. Det foreslås også, at Kommissionen skal iværksætte en undersøgelse af bomtrawls-fiskeriets effekter på øko-systemet.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Ved en ”worst case” analyse af Kommissionens oprindelige forslag skønnedes de samlede statsfinansielle udgifter at kunne udgøre mellem ca. 3 og 82 mio. kr. Den helt overvejende del af udgiften vedrørte udgift til fiskerikontrollører. Med det seneste tekstudkast er der identificeret følgende statsfinansielle udgifter:

 

Tilpasning af Fiskeridirektoratets system for anmeldelse af ankomst og landing
Udvikling af et nyt system for modtagelse af indsatsrapporter og meldinger integreret i Fiskerisystemet – ca. 1 mio. kr.

Understøttelse af Fiskeridirektoratets døgnvagt
Opnormering af Fiskeridirektoratets døgnvagt med 2 årsværk henblik på at kunne modtage meldinger, som ikke kan modtages automatisk, samt til kvalitetssikring af modtagne oplysninger og opfølgning på manglende modtagelse af meldinger – ca. 1,2 mio. kr. (0,8 mio i lønsum og 0,4 mio. kr i øvrig drift).

 

Danske fiskere i Nordsøen har en betydelig del af deres indtægter fra rødspættefiskeriet i den nordlige del af Nordsøen. Eventuelle reduktioner i TAC’erne og fiskeriindsatsen kan på kort sigt have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i rødspætte- og tunge-fiskeriet og derved sikre større lønsomhed i erhvervet.

 

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

Forslaget har været behandlet på mødet i §5-udvalget den 3. april og den 4. december 2006.

 

3F har ved den skriftlige høring fremført, at organisationen som udgangspunkt kan acceptere, at der laves en forvaltningsplan for de to bestande, men man er betænkelig ved, at der allerede fastsættes de procenter, som den samlede kvote skal sættes op eller ned med. Endvidere understreges det, at der må tages initiativ til ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, således at maskestørrelsen i nettene øges væsentligt i alle fiskerier.

 

På mødet i §5-udvalget den 3. april 2006 blev der fremført følgende:

Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at man allerede har reduceret fiskeriindsatsen og flådekapaciteten i forbindelse med genopretningsplanen for torsk, og at der ikke er taget tilstrækkelig højde herfor i forslaget. En fiskeridødelighed på 0,3 anses som et meget ambitiøst mål for rødspætte. Man fandt det endeligt væsentligt at indarbejde tekniske regler for bl.a. maskestørrelse i forslaget med henblik på at reducere niveauet for discard, særligt i den sydlige del af Nordsøen.

 

WWF fandt, at forslaget mangler en række centrale elementer, herunder definition af fiskeridødelighed og mål for fiskeriindsatsen. Herudover fandt man, at der fokuseres for ensidigt på fiskeridødeligheden, og at man bør se forvaltningsplanen i sammenhæng med andre arter.

 

Dansk Fisk fandt det væsentligt at fokusere på en reduktion af discard af rødspætter og tunge i den sydlige del af Nordsøen.

 

Det seneste tekstudkast har været sendt i skriftlig høring i §5-udvalget den 11. januar 2007, hvilket ikke har medført yderligere bemærkninger.  

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark hilser forslaget om en forvaltningsplan til at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tunge og rødspætte i Nordsøen velkommen. Med planen fastlægges rammerne for forvaltning af økonomisk vigtige bestande, hvilket på sigt kan give forbedrede fiskerimuligheder. 

 

Hvor der i Kommissionens oprindelige forslag ikke var proportionalitet mellem kontrolforpligtelserne og formålet med planen, er der med den seneste tekst skabt en betydelig bedre balance.

 

Fra dansk side finder man dog, at en forvaltningsplan også burde indeholde en revision af de tekniske bestemmelser, der forbedrer fiskerimønstret i fiskerierne i den sydlige del af Nordsøen og dermed reducerer fangsterne af små rødspætter, så discard af rødspætte kan reduceres.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positivt indstillede over for en forvaltningsplan for rødspætte og tunge i Nordsøen.

 

De medlemslande, som har de største interesser i tunge-fiskeriet i den sydlige del af Nordsøen, finder dog, at Kommissionens oprindelige forslag til langsigtede mål for fiskeridødeligheden går for langt i forhold til, hvad medlemslandene er parate til og støtter en to-trins model for tilpasningen til en fiskeridødelighed, som sikrer et langsigtet bæredygtigt fiskeri.

 

Alle medlemslande med fladfisk-fiskeri i Nordsøen fandt, at der i Kommissionens oprindelige forslag manglede proportionalitet mellem krav til kontrolindsats og forslagets formål. Medlemslandene kan derfor generelt støtte de nye formuleringer af kontrolbestemmelserne. 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2006 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006, jf. samlenotat af 7. april 2006 og den 15. december 2006 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006, jf. samlenotat af 7. december 2006.

 

Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 26. januar 2006. Grundnotat er oversendt den 15. februar 2006.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

6.            Implementering af fødevarekontrol

KOM-dokument foreligger ikke

 

Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.

 

 

 

7.            Forslag til RÃ¥dets forordning om afsætning af kød fra kvæg som højst er tolv mÃ¥neder gammelt

KOM (2006) 487

 

Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.