Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum og om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk
Med venlig hilsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriKontoret for europapolitik og internationale relationer Den 1. marts 2007 GTOF FVM 421 |
Notat om nærhedsprincippetÂ
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk
bestemt til konsum og
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) 1255/1999 om den
fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk
KOM (2007) 58
Kommissionen har ved KOM (2007) 58 af 15. februar 2007 fremsendt forslag til Rådets direktiv og forordninger om at ændre eksisterende direktiv 2001/114/EF og forordningerne 1255/1999 og 2597/97 vedrørende mælk og mejeriprodukter.
Forslagene er fremsat med hjemmel i
TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring
af Europa-Parlamentet.
Forslagenes formål er at forenkle en række af bestemmelserne i mejerisektoren til gavn for alle berørte parter.
Med forslaget om ændring af direktiv 2001/114 om visse former for konserveret
helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum bliver det tilladt at
justere proteinindholdet i mælken til et standardniveau i overensstemmelse med
Codex Alimentarius-Komitéens standarder. Herved ligestilles EU-producenterne
med producenterne fra tredjelande.
Forslaget om ændring af forordning (EF) 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter vedrører for det første en nedsættelse af interventionsprisen for skummetmælkspulver som følge af det foreslåede standardiserede proteinindhold, der er lavere end interventionsstandarden. Dernæst vedrører forslaget afskaffelse af mekanismen, der udløser interventionsopkøb af smør, afskaffelse af nationale kvalitetsklasser for smør, afskaffelse af støtte til privat oplagring af fløde og skummetmælkspulver, afskaffelse af støtten til afsætning til de væbnede styrker samt afskaffelse af obligatorisk anvendelse af importlicenser. Endelig vedrører forslaget en indførelse af én enkelt støttesats for skolemælk uanset fedtprocent.
Forslaget om ændring af forordning 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk liberaliserer markedet for konsummælk ved at tillade produktion og afsætning i EU af mælk med et fedtindhold, der ligger uden for kategorierne skummetmælk, letmælk og sødmælk, forudsat at fedtindholdet angives klart og tydeligt på emballagen.
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Da der er tale om forslag inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, er regeringen enig heri.