Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug                                   Den 5. februar 2007
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Rådets forordning om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side.

 

 

 

 

         

Med venlig hilsen

 

 

Ellen Marie Friis Johansen

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Internationalt Fiskerikontor

Sagsnr.: 8585/257933

Den 31. januar 2007

UFSV
FVM 415

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side

 

KOM(2006) 804

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2006) 804 af 14. december 2006 fremsendt ovennævnte forslag. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 18. december 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 300, stk. 2 og 3 i sammenhæng med artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

EU og Grønland har forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU visse fiskerimuligheder i Grønlands fiskerizone. Teksten til en aftale blev sammen med en protokol og bilag paraferet den 2. juni 2006. Aftalen skal erstatte den hidtidige fiskeriaftale mellem EU og Grønland. Som følge af bl.a. en midtvejsevaluering af den tidligere aftale og kritik fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet, blev det i 2003 besluttet, at det fremtidige samarbejde mellem EU og Grønland skulle baseres på en strategi med to søjler med en bredere samarbejdsordning på andre områder end fiskeri, samt en fiskeripartnerskabsaftale.

 

Fiskeripartnerskabsaftalen inkl. protokollen til aftalen og det tilhørende annex, hvori fiskerimulighederne og det finansielle bidrag fastsættes, gælder for en seksårig periode og fornyes for seksårige perioder, medmindre der gives meddelelse om ophør fra en af parterne i henhold til specifikke regler.

 

Det anføres, at den nye fiskeripartnerskabsaftale skal bidrage til at styrke samarbejdet mellem EU og Grønland ved at skabe en ramme for et partnerskab med henblik på at forbedre en bæredygtig fiskeripolitik og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Grønlands fiskerizone.

 

Aftalen giver fortsat EU adgang til at anvende kvoter og uudnyttede overskudsmængder fra Grønland i sine bilaterale aftaler med Norge, Færøerne og Island. Herudover videreføres mulighederne for etablering af fællesforetagender og blandede selskaber mellem grønlandske kvoteholdere og europæiske redere, forsøgsfiskeri og en fortrinsret for EU til eventuelle supplerende fiskerimuligheder. 

 

Ifølge den tilhørende protokol og tillæg til aftalen får EU fra 2007 adgang til at fiske torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, helleflynder, lodde og snekrabber foruden nærmere definerede bifangster. I forhold til den tidligere protokol er der samlet set tale om en reduktion af fiskerimulighederne, idet bl.a. kvoterne for rødfisk og snekrabber er reduceret væsentligt og kvoten for skolæst helt fjernet, mens kvoten for rejer (øst) og hellefisk (vest) er opjusteret.

 

Fordelingen af fiskerimulighederne sker som udgangspunkt i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet (historiske fiskerirettigheder). Med henblik på at optimere kvoteudnyttelsen kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemslande i betragtning, hvis ikke fiskerimulighederne udnyttes fuldt ud af den oprindelige kvoteholder. Hidtil har kvoteudvekslinger mellem medlemslande kun kunne ske på frivillig basis.  

 

Af nedenstående tabel fremgår de foreløbige fiskerimuligheder for EU i perioden 2007 – 2012. De endelige kvoter fastsættes hvert år af EU og Grønland i fællesskab i regi af Den Blandede Komité under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning, forsigtighedsprincippet og den grønlandske fiskerisektors behov. 

 

Art (tons)	2007	2008	2009	2010	2011	2012
Torsk	1.000	3.500	3.500	3.500	3.500	3.500
Rødfisk	10.838	 8.000	8.000	8.000	8.000	8.000
Hellefisk (vest)	2.500	2.500	2.500	2.500	2.500	2.500
Hellefisk (øst)	7.500	7.500	7.500	7.500	7.500	7.500
Rejer (vest)	4.000	4.000	4.000	4.000	4.000	4.000
Rejer (øst)	7.000	7.000	7.000	7.000	7.000	7.000
Helleflynder (vest)	200	200	200	200	200	200
Helleflynder (øst)	1.200	1.200	1.200	1.200	 1.200	 1.200
Lodde	55.000	55.000	55.000	55.000	55.000	 55.000
Snekrabber	500	500	500	500	500	500
Bifangster	2.600	2.300	2.300	2.300	2.300	2.300

 

 

I tillæg til loddekvoten på 55.000 tons, der kun dækker de traditionelle overførsler til Island, Norge og Færøerne, afsættes en årlig finansiel reserve svarende til køb af ekstra 25.000 tons lodde, såfremt der er biologisk grundlag herfor. Yderligere køb af lodde skal ske gennem aftalens generelle bestemmelse om supplerende fiskerimulig heder – dog op til max 7,7 pct. af den samlede TAC, hvilket svarer til niveauet i den tidligere protokol. En tilsvarende mekanisme er indført for torskekvoten, hvor der afsættes en finansiel reserve til køb af ekstra 3.500 tons. 

 

Danmark råder over 50 pct. af EU’s rejekvote ved Grønland, men i praksis fiskes hele rejekvoten af et dansk fartøj. Danmark har traditionelt fisket hovedparten af EU’s loddekvote, der p.t. er ufordelt mellem medlemslandene.

 

Den årlige finansielle godtgørelse til Grønland udgør 14,3 mio. EUR, hvortil kommer den ovenfor nævnte reserve på 1,54 mio. EUR til køb af ekstra fiskerimuligheder for torsk og lodde. Heraf er 3,2 mio. EUR årligt øremærket til forbedring og gennemførelse af en sektororienteret fiskeripolitik i Grønland. Den finansielle godtgørelse kan justeres som følge af ændringer i fiskerimulighederne.

 

Redernes bidrag er fastsat for hver art som 5 pct. af nærmere definerede referencepriser og vil kunne bidrage til en supplerende årlig indkomst på ca. 2 mio. EUR for Grønland. For det danske rejefiskeri betyder dette en stigning i rederbetalingen på 25 pct. i forhold til 2006.

 

I protokollens bilag er der en række bestemmelser vedrørende EU-fartøjernes fiskeri i Grønlands farvande, herunder bl.a. regler om licensudstedelse, forsøgsfiskeri, fællesforetagender og VMS (satellitbaseret fartøjsovervågning).

 

Licensarrangementet giver mulighed for udstedelse af en kollektiv licens omfattende flere fartøjer inden for den samme medlemsstat.

 

I tillæg til fiskeripartnerskabsaftalen har EU og Grønland indgået en global partner-skabsaftale i form af en rådsafgørelse og en fælles erklæring, der udvider samarbejdet til også at omfatte ikke-fiskerirelaterede områder (bl.a. uddannelse og forskning, energi, kultur og turisme). Aftalen, der blev vedtaget af Rådet af udenrigsministre i juli 2006, medfører en finansiel overførsel til Grønland på årligt 25 mio. EUR.

Fiskeripartnerskabsaftalen og den globale partnerskabsaftale vil dermed sikre Grønland en årlig finansiel overførsel fra EU på ca. 42,8 mio. EUR (ca. 320 mio. kr.), hvilket svarer til niveauet i den hidtidige fiskeriaftale.

 

Såvel fiskeripartnerskabsaftalen som den globale partnerskabsaftale er vedtaget af Grønlands Landsting.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud over indvirkningen på EU-budgettet. Den finansielle modydelse er fastsat til 15.847.244 EUR (ca. 118 mio. DKK) om året.

 

Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af nævnte beløb ekskl. den afsatte reserve til køb af ekstra fiskerimuligheder.

 

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på ca. 317.000 EUR (ca. 2,4 mio. DKK) årligt ved en budgetudgift for EU på 15.847.244 EUR årligt.

 

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af flere fiskerimuligheder efter rejer. Samtidig indebærer forslaget en merudgift for erhvervet som følge af den forhøjede rederbetaling.

 

Høring

§5-udvalget vil blive hørt.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget. Fra dansk side lægger man vægt på, at fiskerimulighederne i aftalen fordeles ud fra princippet om relativ stabilitet (historiske fiskerirettigheder), og at udveksling af uudnyttede kvoter fortsat sker på frivillig basis.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal. 

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forslaget om foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland blev forelagt den 15. december 2006 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006, jf. samlenotat af 7. december 2006. Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri.