Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 16. januar 2007

J.nr.: 2007 BPA

 

 

 

 

 

 

NOTAT

 

 

 

Vedr.:          Danske torskefiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

 

 

 

1. Baggrund

Med henblik på besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg, dateret den 20. december 2006, har Fiskeridirektoratet udarbejdet et notat, der beskriver hvilke fiskerier, der står for de danske torskelandinger fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

 

./.

Vedlagte tabeller viser danske landinger af torsk i 2006 fordelt på redskabsgruppe, længdegruppe og andel af torsk pr. landing for henholdsvis Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.  Tabellerne er baseret på data fra Fiskeridirektoratets logbogsregister. Logbogspligten omfatter som hovedregel fartøjer på 10 meter og derover.

 

Nedenfor opsummeres hovedtendenser for torskefiskeriet i de nævnte farvande.

 

 

2. Torskefiskeri i Nordsøen.

I Nordsøen er mere end 55 % af de danske torskelandinger, fra fartøjer på 10 meter og derover, foretaget med garnredskaber. For gruppen af kystfartøjer, der her er defineret som fartøjer ml. 10 og 17 meters længde,  udgør landinger med garnredskaber ca. 75 % af denne gruppes samlede torskelandinger. Garnfiskeri af torsk er som oftest et direkte torskefiskeri.  

 

Trawlredskaber tegnede sig i 2006 for knap 33 % af de danske torskelandinger fra Nordsøen, fra fartøjer på 10 meter og derover. I dette fiskeri optræder torsk oftest som en bifangst. For fartøjer over 17 meter er andelen af torsk taget med trawl godt 63 %. 

 

Snurrevod tegner sig for knap 10 % af de samlede danske torskelandinger fra Nordsøen. Omkring halvdelen af den torsk, der fiskes med snurrevod, er fra landinger, hvor torsk er hovedfangsten.

 

3. Torskefiskeri i Skagerrak.

I Skagerrak er 61 % af de samlede torskelandinger fra fartøjer på over 10 meter taget med trawl, og meget ofte som bifangst. Fartøjer over 17 meter anvender næsten udelukkende trawl (90 %) eller snurrevod (9 %).

 

For fartøjer under 17 meter er garn og trawl de mest benyttede redskaber. Når der anvendes garn, er der som oftest tale om et direkte torskefiskeri.

 

4. Torskefiskeri i Kattegat.

I Kattegat er 83 % af de samlede torskelandinger fra fartøjer på over 10 meter fisket med trawl, og helt overvejende som bifangst. Der var i 2006 et beskedent  direkte torskefiskeri (10 %) med garn, der udelukkende praktiseres af fartøjer under 17 meter.

 

 

5. Landinger af torsk opdelt efter fartøjslængde.

./.

Fordelingen af samtlige danske landinger af torsk fra Kattegat, Skagerrak og Nordsøen opdelt på fartøjslængde er vist i vedhæftede tabel. Denne tabel er baseret på data fra Fiskeridirektoratets afregningsregister og medtager således også landinger af torsk fra fartøjer under 10 meters længde.

 

Tabellen viser, at fartøjer med en længde på 17 meter eller derunder i alle farvande tegner sig for hovedparten af den landede mængde torsk, henholdsvis 73 % i Kattegat, 65 % i Skagerrak og 56 % i Nordsøen.    

 

FD2, den 16. januar 2007