20-01-2007

Til Familie- og Forbrugerministeren

 

Fra min advokat har jeg modtaget en kopi af det svar Fødevarestyrelsen indgiver til Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri på baggrund af min klage over ministeriets afgørelse af min sag.

Sagen er fugleinfluenzaudbruddet i Hundslev, maj 2006.

Jeg er rystet, da sagsfremstillingen, som indstillingen bygger på, er mangelfuld og grundlæggende misvisende. Siden jeg og mit fjerkræ blev en sag i Fødevarestyrelsen har jeg kæmpet med at få rettet ofte faktuelle fejltagelser. Det fremgår dog klart af Fødevarestyrelsens indstilling og sagsfremstilling at denne myndighed ikke har taget en eneste af mine rettelser/indsigelser til efterretning. Således forstår jeg bedre hvorfor en minister i et samrådsforum kan sige direkte usandheder om min sag. Det ryster min retsbevidsthed, og jeg bliver nødt til at gøre opmærksom på problemet inden ministeren tager stilling til styrelsens indstilling og min anke.

 

Jeg vil kort gentage nogle væsentlige punkter fra min indsigelse over Fødevarestyrelsens afgørelse den 06.09.06.:

 

1.      Den omkringliggende skov har aldrig været grunden til at der ikke har været afdækket. Skoven ligger ved siden af min ejendom og har ingen indflydelse.

2.      Der var 5 indhegninger. I to var der deciderede huse, i et tredje smÃ¥ natlogier (disse tre var overdækket med løvtag). Den fjerde indhegning var delvist overdækket og den femte var helt overdækket (hus). Disse oplysninger er gentagne gange søgt afklaret, men Fødevareregionen holder Ã¥benbart fast i hvad de mener, er rigtigt. Det er sÃ¥ledes udtryk for en tilsidesættelse af faktiske forhold.

3.      Vedrørende pÃ¥bud af rengøring. Der konkluderes at rengøringen, udført af ISS, blev pÃ¥begyndt, da jeg ikke iværksatte de tiltag, der var beskrevet i pÃ¥buddet. PÃ¥buddet blev leveret af Odense Politi mandag den 22.5. kl.18.00. Inden da havde ISS opstillet bl.a. skur - og vaskevogn (se faktaplan). Den 19.maj efter besigtigelsen kundgjorde ISS, at de ville begynde rengøring følgende mandag morgen. Der blev ikke pÃ¥ noget tidspunkt nævnt, at det var en mulighed selv at tilrettelægge entreprisen for rengøringen. Og det var umuligt at skaffe entreprise pÃ¥ en rengøring mandag aften, sÃ¥ledes at det kunne starte senest tirsdag kl. 7.00. Jeg anker pÃ¥ det kraftigste at rengøringen pÃ¥ statens regning skulle være iværksat pÃ¥ baggrund af min manglende vilje. Rengøringens indledende manøvre var sat i gang inden jeg fik pÃ¥buddet.

 

Bemærkninger til ovenstående punkter:

 

-          Jeg har aldrig pÃ¥ noget tidspunkt givet udtryk for at skoven var grunden til den manglende overdækning.

-          Stalden er i øvrigt ikke taget med i styrelsens notater. Den var lukket og herinde gik over halvdelen af det raske fjerkræ, der blev slÃ¥et ihjel den 18.maj.

-          PÃ¥ intet tidspunkt fik jeg at vide, at jeg selv kunne indhente en entreprise eller at der var et alternativ til ISS-rengøringen.  Jeg var desuden selv i gang med at rengøre bryggers og stald kl.7.00 tirsdag morgen.

 

Myndighedernes behandling af sagen

Der har været så mange fejl i myndighedernes behandling af sagen. Jeg er af den mening at man som menneske kan fejle, og at man skal erkende, hvis man fejler. Men når en problematik hele tiden handler om at det er den ene part – alene - der har gjort noget forkert og derfor taler usandt og når samme problematik ender med at den part, der mener at være sandhedsvidende manipulerer med fakta, må jeg sige fra. Myndighederne nægter at se deres egne fejl. De nægter så meget, at sagsforløbet på nogle områder grænser til det absurde.

Der har været eksempler hvor udtalelser og handlinger er i direkte modsætning, hvor såkaldte eksperter sjusker med deres ekspertviden og hvor de samme eksperter bruger manipuleret fakta i en informationssammenhæng.

Nedenstående er kun et uddrag.

 

Udtalelser og handlinger er i direkte modsætning

 

Susanne Kabell fra DFVF i Århus gjorde meget ud af at hun i en telefonsamtale med undertegnede, sagde at der var mulighed for AI (Aviær Influenza) i mit fjerkræ, at hun opfordrede undertegnede til at sende fugle op til undersøgelse og at hun opfordrede undertegnede at ringe til dyrlægen. Ingen af de påståede udsagn er rigtige. Hvis SK vil holde fast i sin egen – overfor undertegnede – udtrykte mistanke om AI, begik hun en stor fejl omkring proceduren ved forsendelse af fjerkræ med mistanke om fugleinfluenza. Hvis mistanken havde været til stede skulle SK have påbudt undertegnede at anmelde mistanken til nærmeste fødevareregion, der så ville sørge for transport af fjerkræ til undersøgelse (se http://www.dls-jagt.dk/jagt/artikler/sende_vildt/sende_vildt.html ).

 

Eksperter sjusker med deres ekspertviden

 

Dyrlæge Karin Mortensen (DL) stod for aflivningen af mit fjerkræ den 18. maj. Min veninde (V) hjalp dyrlægen i hele processen. DL var klædt i dragt, maske og handsker. V havde kun en almindelig støvmaske på. V havde ikke handsker på og mødte ingen påbud om dette. DL mente at der først skulle tages en blodprøve af alle fuglene. Derefter skulle de aflives. En skrækslagen gase med blodet sprøjtende til alle sider kunne ikke få DL til at tage initiativ til at ændre proceduren. Først efter krav fra V blev proceduren ændret til at man tog en fugl, en blodprøve og derefter aflivede fuglen. Hele processen tog flere timer. V holdt dyrene og var konstant indsmurt i blod på hænder og håndled. DL ville have sendt blodprøverne af sted samme dag. Hun ville rengøre og ordne prøverne til laboratoriet, således at hun kunne sende dem med posten på vej hjem. DL bad om at få lov til at sidde i køkkenet, hvilket man jo ikke som sådan kunne eller var i stand til at nægte. Bordet hun rensede blodige prøver på var spisebordet. Næste morgen opdagede jeg, at hun havde efterladt sin maske ved siden af telefonen i dagligstuen. At det fjerkræ, der blev aflivet, ikke var syge kan ikke skyldes dyrlægens omhu med aflivningsproceduren. Den foregik først i et indelukke med raske fugle, så i et indelukke med potentielt syge fugle, så i et indelukke med raske fugle.

 

Pressen

Pressen blev inviteret ud på min jord og umiddelbart tydede det ikke på at den var informeret om virus og smitte. Den bevægede sig uden blu ind på urent område og ud igen uden desinficering.

 

Eksperter manipulerer fakta i en informations-sammenhæng

 

Side 34 (dias) i et oplæg/foredrag holdt af Sten Mortensen (Beredskabschef ved Kontor for husdyrsundhed i Fødevarestyrelsen) på en AI øko cong 31 maj 06

Siden beskriver tilfældet i Hundslev. Jeg ved ikke nøjagtig hvad SM har sagt; men der lægges umiddelbart op til at der var udbrud i hele min fjerkræflok. Det var der ikke. Over 50 % af dyrene var ikke smittede og ganske raske, da de blev aflivet den 18.maj.

Husskaden blev ikke skudt på ejendommen.

 

Så kan man sige det er småting. Men, det er oplysninger, der bruges videnskabeligt. Det er oplysninger, der verserer rundt mellem adskillige embedsmænd og er grundlaget for diverse statistikker og beregninger og det er oplysninger, der er forkerte.

Dette ene eksempel viser tydeligt den fordrejning fakta har fået i hænderne(hovederne) på forskellige embedsmænd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Sammenblanding og systematisk rod

Der er to sager, der blæser rundt i den samme orkan. Det er sagen fra Løvel og sagen fra Hundslev.

Det er nemmest, når man kan organisere disse sager i det samme system af tanker og det er så nogenlunde det, den forhenværende forbrugerminister forsøgte under samråd d. 13. december 2006 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AF

 

 

Jeg vil her prøve at vise, hvordan man på den ene side lader de to sager være to stykker ud af samme alen og på den anden side afgør og begrunder sagerne vidt forskelligt

 

Erstatning for dyr, som påbydes aflivet

”Som udgangspunkt er det i henhold til lov om hold af dyr staten, der betaler erstatning for dyr, som påbydes aflivet. Dog er der ifølge loven mulighed for at undlade at give erstatning eller reducere erstatningen, hvis ejeren selv ved sit forhold har givet anledning til, at dyr, der er blevet aflivet, er blevet angrebet af den pågældende sygdom, eller ikke har søgt tabet som følge af et sygdomsangreb mindsket mest muligt.”

 

Løvel

 

”I den forbindelse kan det oplyses, at besætningsejeren i foråret 2006 var blevet politianmeldt, fordi han ikke havde overholdt reglerne om

Ingen overdækning

overdækning af alle sine fugle.”

Ingen separation af fuglearter

”Den i lovgivningen krævede adskillelse mellem ande- og gåsefugle og andre fugle var ikke iagttaget. Derfor skulle alle fugle på bedriften aflives.”

Delvis erstatning

”Den 27. november 2006 traf Fødevarestyrelsen afgørelse om at udbetale delvis erstatning for aflivede dyr, men afviste at erstatte en mindre del af dyrene. Dette skyldes, at ejeren selv efter styrelsens opfattelse på grund af manglende overholdelse af smitteforebyggende regler i bekendtgørelsen om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza ikke havde forsøgt at mindske risikoen for at smitten blev bragt ind i besætningen.

De fugle, som styrelsen ikke finder grundlag for at erstatte, svarer til en reduktion i erstatningen på ca. 14%.”

 

Hundslev

 

”at hobbyavleren fortsat mister retten til erstatning, fordi han selv ved sit forhold ikke havde søgt at modvirke, at besætningen blev angrebet af aviær influenza (fugleinfluenza), jf. § 56, stk. 5, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr,

Ingen erstatning

men som det fremgår af Fødevarestyrelsens redegørelse, har styrelsen fastholdt sin tidligere afgørelse om at afvise at yde erstatning for de aflivede fugle,

Ingen overdækning

da ejeren ikke har overholdt gældende regler om bl.a. netoverdækning,

Ingen separation af fuglearter

 

separation af fuglearter” og anmeldepligt.

 

Forskellen

Myndighedernes forskelsbehandling frembringes i de retlige begrundelser.

”...hobbyavleren… fordi han ved sit forhold ikke har søgt at modvirke, at besætningen blev angrebet af fugleinfluenza….”

Hvad er det for forhold, der er anderledes i Hundslev, når det handler om smitte?

Ekspertviden og viden-skabelig dokumentation

 

Gennem den første uge efter konstatering af fugleinfluenza i Hundslev blev ejendommen gennemgået af forskellige eksperter. Veterinærer, der udvekslede synspunkter omkring nødvendigheden af at aflive alle gnavere og smådyr. Der blev ligeledes spurgt om ”fluetryk” på ejendommen. Der var forskellige meninger om, hvordan virus spredte sig. Der var dog ikke nogen, der målrettet gik på jagt efter en evt. smittekilde. Og man kan jo spørge sig selv hvorfor.

Uger efter fik jeg at vide at min nabo fandt døde (mange) fugle 300 m. fra min hønsegård.

En flue på afveje kunne jo godt tænkes som smittekilde her?

 

Skyldsspørgsmål

Jeg kan aldrig erkende mig skyldig i at have pådraget mig en influenza. Jeg sidestiller det, der er sket med en mindre naturkatastrofe og derfor mener jeg ikke man kan drages personlig til ansvar. De dyr, der blev slået ihjel var ikke angrebet af et zoonotisk smitstof. Det var raske dyr.

Ud fra en anstændighedsmæssig synsvinkel mener jeg ikke at styrelsen kan være bekendt at spare på femøren og lader daleren gå.

Jeg går ud fra, at der må være en fornuftsmæssig sammenhæng mellem årsag og virkning, når man bruger § 56 i Lov om hold af dyr. F.eks. hvis man giver dyr fordærvet mad er der en stor risiko for at samme dyr bliver syge. Jeg har meget svært ved at se denne sammenhæng i mit tilfælde.

 

Konklusion

Ovenstående er fragmenter i en sag, hvor man ikke bør underkende det psykologiske aspekt.

Det handler ikke om salgsværdien på noget fjerkræ. Det handler om at lappe på det store overgreb, det er, når staten går ind og beordre ens tamdyr aflivet - det er jo ikke lørdagskyllinger vi snakker om. Den løsning styrelsen hidtil har fundet frem til viser en kynisme, jeg bestemt ikke bryder mig om som dansker.

 

 

Med venlig hilsen

Knud Erik Sonne