Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug                                           Den 19. januar 2007
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

18. januar 2007

FVM 408

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007

____________________________________________________________________

 

	1.	Formandskabets arbejdsprogram - Præsentation KOM-dokument foreligger ikke Side 3
	2.	(Evt.) Forslag til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsektoren og om ændring af visser forordninger - Præsentation/drøftelse KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 5
	3.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn - Præsentation/drøftelse KOM (2006) 755 Side 9
	4.	(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen - Præsentation KOM-dokument foreligger endnu ikke Side 11
	5.	WTO-forhandlinger – landbrug - Situationsrapport KOM-dokument foreligger ikke Side 13
	6.	Beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse - Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2006) 827 Side 18
	7.	Forslag til Rådets forordning om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur -Vedtagelse på et kommende rådsmøde KOM (2006) 154 Side 21
	8.	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår - Orienterende debat KOM (2006) 684 Side 26

 

Punkterne 1 – 7 hører under Fødevareministeriets ressort og punkt 8 hører under Justitministeriets ressort.

 

 

 

 

 

 

 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 29. januar 2007

 

 

1.        Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Et af hovedtemaerne for det tyske formandskab vil være forenkling. På landbrugsområdet vil fokus komme til at ligge på forordningsforslaget, som sammenskriver 21 markedsordninger for landbrugsvarer samt drøftelse af Kommissionens meddelelse om krydsoverensstemmelse. Endvidere vil formandskabet fortsætte reformarbejdet af den fælles landbrugspolitik. Konkret vil man behandle forslag om reform af markedsordningen for frugt og grønt samt markedsordningen for vin. På fiskeriområdet vil der være fokus på handlingsplanen om forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik samt front-loading. Endvidere vil der på fiskeriområdet blive behandlet forslag om den flerårige plan for torsk i Østersøen samt den flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen. Formandskabets program har i sig selv ingen konsekvenser for Danmark.

 

Baggrund

Tyskland vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 præsentere programmet for sit formandskab i første halvår af 2007 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.  

 

Formål og indhold

Det tyske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med 18-måneders arbejdsprogrammet for de kommende tre formandskaber udarbejdet af Tyskland, Portugal og Slovenien. Tyskland indleder således den nye 18-måneders periode med at sætte fokus på konsolideringen af grundlaget for Unionen efter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien med henblik på at sikre Unionens samhørighed og effektivitet.

 

Tyskland forventes at lægge vægt på følgende temaer:

 

Landbrug

Forenkling og afskaffelse af unødigt bureaukrati med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder, så de frigjorte midler hos dem kan anvendes til øget innovation og investering med henblik på at indfri Lissabon-processens målsætninger.

 

Formandskabet vil særligt lægge vægt på forenkling af landbrugspolitikkens bestemmelser om krydsoverensstemmelse, hvor Kommissionen forventes at fremlægge en rapport i løbet af foråret. På baggrund heraf forventes Rådet at vedtage en række initiativer, der følger op på Kommissionens anbefalinger. Derudover vil Rådet behandle Kommissionens forslag om at samle 21 fælles markedsordninger i én forordning.

 

Herudover vil formandskabet lægge vægt på videre gennemførelse af EU’s aktionsplan for forenkling af den fælles landbrugspolitik, ligesom forenklingsarbejdet vedrørende fiskeri, forbrugerbeskyttelse og landdistriktspolitik vil fortsætte.

 

Formandskabet vil fortsætte reformarbejdet af den fælles landbrugspolitik, herunder intensivere drøftelserne om den europæiske landbrugsmodel og landdistriktspolitikken. I den forbindelse forventes konkret behandlet forslag om reform af markedsordningen for frugt og grønt samt  markedsordningen for vin.

 

Formandskabet vil endvidere fortsætte arbejdet med handlingsplaner vedrørende biomasse og biobrændstof.

 

Formandskabet lægger stor vægt på at afslutte WTO-forhandlingerne.

 

På plantebeskyttelses- og plantesundhedsområdet omfatter arbejdsprogrammet bæredygtig indsats af plantebeskyttelsesmidler, revision af direktiv om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, harmonisering af phytosanitære standarder inden for rammerne af den internationale plantebeskyttelsesaftale, forslag om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler samt bedre regulering inden for sektorerne for plantesorter og frø.

 

Fiskeri

De vigtigste emner på fiskeriområdet vil fra en dansk synsvinkel være den flerårige plan for torsk i Østersøen samt den flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen. Herudover kommer vedtagelse af ny fiskeripartnerskabsaftale med Grønland.

 

Formandskabet lægger vægt på forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der sker en første drøftelse af principerklæringen om TAC/kvoter for 2008 i foråret 2007 (front-loading). 

 

Endvidere vil der blive behandlet forslag om genopretning af ålebestande i Europa, forslag om en horisontal definition af drivgarn, initiativ om beskyttelse af unge havpattedyr, forbedring af overvågning af fiskeri og ulovligt fiskeri, præsentation af meddelelse om discard, vedtagelse af forslag om fremmede arter i akvakultur, meddelelse om miljømærkning af fiskerivarer, tilpasning af retningslinjer for statsstøtte til fiskerisektoren og tilpasning af gruppefritagelsesbestemmelserne for fiskerisektoren.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet. Europa-Parlamentet afholder debat om det tyske formandskabsprogram på plenarforsamlingen den 17. januar 2007.

 

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

 

Høring

§2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

 

På mødet i § 2-udvalget den 17. januar 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at forenklingstemaet er særlig interessant, herunder navnlig forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne.

 

§ 5-udvalget har ikke haft bemærkninger til punktet.  

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de tyske prioriteter for arbejdet til efterretning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

2.     Forslag til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsektoren og om ændring af visse forordninger

KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes den 24. januar 2007 at fremsætte forslag til reform af markedsordningen for frisk frugt og grønsager samt markedsordningen for forarbejdet frugt og grønsager. Forslaget forventes at medføre, at den nuværende forarbejdningsstøtte til producenterne afkobles og indarbejdes i enkeltbetalingsordningen. De særlige FGK-betalingsrettigheder omdannes til almindelige betalingsrettigheder. De nuværende regler om intervention forventes ophævet, så muligheden for at yde 100 % EU-refusion ved  tilbagetrækning af 16 frugt og grøntprodukter bortfalder. I stedet kan producentorganisationerne tilbagekøbe alle frugt- og grøntprodukter. Halvdelen af udgifterne skal finansieres af producentorganisationernes medlemmer og resten af EU, med mindre de tilbagekøbte produkter afsættes gratis.

 

Baggrund

Kommissionen forventes den 24. januar 2007, at fremsætte forslag til reform af markedsordningen for frisk frugt og grønsager og markedsordningen for forarbejdet frugt og grønsager.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 med henblik på præsentation og drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Formålet med reformen er, at:

·      forøge konkurrenceevnen og markedsorienteringen for at fremme en bæredygtig produktion, som er konkurrencedygtig pÃ¥ bÃ¥de det interne og det internationale marked,

·      stimulere forbruget af frugt og grønsager i Fællesskabet og

·      fortsætte og forøge de bestræbelser, som sektoren har gennemført, for at fastholde og beskytte miljøet.

 

Ændringer:

Den nuværende støtte til forarbejdning forventes ophævet, og støttebeløbene overført til enkeltbetalingsordningen. Dette betyder, at støtten vil være afkoblet fra produktionen. Det indebærer, at forordning (EF) nr.1782/2003 om enkeltbetalingsordningen skal ændres, så frugt og grønsager bliver omfattet. Det vil betyde, at der kan ske en forenkling af enkeltbetalingsordningen i de lande, der anvender den regionale model, herunder Danmark, idet begrænsningerne på at dyrke frugt og grønt under enkeltbetalingen fjernes, idet de særlige FGK-rettigheder[1] forsvinder.

 

Det forventes, at Producentorganisationerne (PO’erne) også efter reformen skal spille en væsentlig rolle i markedsordningen. Der forventes tilføjet to nye elementer i driftsprogrammerne. Krisestyring vil blive obligatorisk, og forventes at omfatte aktiviteter som tilbagekøb fra markedet, grøn høst eller ikke-høst af frugt og grønsager, salgsfremme og information, efteruddannelse, høstforsikring, og støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af fælles fonde. Det forventes, at der vil blive fastsat et mål for hvor stor en andel af driftsprogrammet, krisestyring må omfatte. Som et andet element forventes det, at mindst 20 % af driftsprogrammets omkostninger afsættes til aktioner til producenternes anvendelse af miljømæssigt rigtige teknikker i forbindelse med både produktionsmetoder og affaldshåndtering.

 

Fællesskabets finansielle støtte til driftsprogrammerne forudses fortsat at være lig med medlemmernes aktuelt betalte bidrag, men begrænset til 50 % af de aktuelle udgifter under driftsprogrammet. Fællesskabets maksimale andel på 4,1 % af hver PO’s markedsførte produktion forventes ikke ændret.

 

De nuværende regler om intervention/tilbagekøb forventes ophævet. Herefter kan tilbagekøb kun ske via PO’ernes driftsprogrammer og -fonde. Forslaget forventes at åbne mulighed for, at tilbagekøbte produkter afsættes ved gratis uddeling til velgørende organisationer, som er godkendt af medlemsstaten, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner, børns sommerlejre, hospitaler m.m. Såfremt disse tilbagekøb ikke udgør over 5 % af PO’ens afsatte produktion, kan der være tale om større refusion fra EU, evt. op til 100 %. I øvrige tilfælde af tilbagekøb vil EU refundere 50 %, mens medlemmerne af PO’en finansierer de øvrige 50 %.

Som et nyt initiativ kan det forventes, at mindst 20 % af driftsprogrammets omkostninger afsættes til aktioner til producenternes anvendelse af miljømæssigt rigtige teknikker i forbindelse med både produktionsmetoder og affaldshåndtering.

 

En række detaljerede bestemmelser om handelsnormer, som i dag findes i Rådsforordningerne, forventes fremover at blive fastsat af Kommissionen ved forvaltningskomitéprocedure.

 

Produktområdet for ordningen for frugt og grønt forventes udvidet med visse krydderurter.

 

Reglerne om import- og eksportlicenser, gyldighed, sikkerhedsstillelse, indgangsprissystem, tillægstold og toldkontingenter, forventes at blive forenklet, og senere indarbejdet i den netop foreslåede fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Muligheden for at anvende eksportrestitutioner forventes ophævet.

 

I forordning (EF) nr. 2628/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked forventes en ændring, så der kan gives forøget EU-støtte til salgsfremmeaktiviteter på det indre marked for frugt og grønsager rettet mod børn.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, da der ikke foreligger noget forslag.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenserne for EU-budgettet kendes ikke.

 

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre tilpasninger i bekendtgørelser om anvendelse af handelsnormer for frugt og grønt i Danmark.

 

Forslaget forventes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Høring

På mødet i §2 -udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 gav Landbrugsraadet udtryk for støtte til forslaget, hvor betalingsrettighederne for frugt, grønt og kartofler afskaffes og almindelige betalingsrettigheder anvendes i stedet. Der blev herudover udtrykt skepsis overfor elementerne vedrørende krisestyring.

 

Dansk Gartneri var positiv over for, at frugttræer omfattes samt at støtten fremover vil ske via driftfonde. For så vidt angår krisestyring, mente man at dette bør begrænses mest muligt. Der blev udtrykt ønske om at drøfte forslaget yderligere når det konkrete forslag foreligger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af markedsordningerne for frisk og forarbejdet frugt og grønsager bør fokusere på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen. Man er dog samtidig opmærksom på produktionens betydning i visse regioner af EU. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af markedsordningerne er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer. Der bør ikke ske en udvidelse af budgetandelen til sektoren for frisk og forarbejdet frugt og grønsager.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er endnu ikke fremsat, men i det forventede indhold formodes det, at visse lande vil have problemer med den indskrænkning, der sker i støtten til PO’ernes tilbagekøb fra markedet af visse frugt- og grøntprodukter. Derudover vil der være lande, som finder forenklingerne om handelsnormerne for problematiske. Endelig kan det tænkes, at visse lande, som hidtil har anvendt støttesystemet for forarbejdede frugt- og grøntprodukter, vil have vanskeligt ved at acceptere den eventuelle overgang til enkeltbetalingsordningen og fulde afkobling af støtten.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

3.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for korn

KOM (2006) 755

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen fremsendte den 15. december 2006 et forslag til Rådet om ændring af den fællesmarkedsordning for korn vedrørende intervention for majs. Forslaget fremsættes for at bremse væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsorienteret i tråd med retningslinjerne i CAP-reformen af 2003. Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæves fra markedsåret 2007/2008.

 

Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2006 fremsendt forslag til Rådet om en ændring af den fællesmarkedsordning for korn vedrørende intervention for majs.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Den fælles markedsordning for korn fastlægger en interventionsmekanisme som sikkerhedsnet under kornmarkedet i tilfælde af stærke prisfald. I de fleste medlemsstater ligger markedsprisen normalt over interventionsprisen, hvorfor interventionslagrene har været begrænsede. I visse medlemsstater med lavere produktionsomkostninger og begrænsede transportmuligheder, anvendes intervention dog som en reel afsætningsmulighed og ikke blot som et sikkerhedsnet for avlerne.

 

I 2003/2004 var interventionslagrene således på et historisk lavt niveau med i alt 3,6 mio. tons, mens de med udgangen af 2004/2006 var vokset til 14 mio. tons. Problemet med de voksende lagre er navnlig relateret til majs, hvor EU er gået fra en situation uden interventionslagre i 2003/2004 til at have 5,6 mio. tons majs på lager ved udgangen af 2005/2006. Det svarer til 40 % af de samlede lagre. Pt. er ca. 93 % af interventionslagrene for majs placeret i Ungarn.

 

Ved en fremskrivning af markedsudviklingen forventes majslagrene fortsat at stige og kan nå et niveau på omkring 15,6 mio. tons i 2013. Hertil kommer, at majs er dårligt egnet til interventionsoplagring, idet der relativt hurtigt sker en kvalitetsforringelse, ligesom at afsætningsmulighederne på verdensmarkedet er begrænsede.

 

Med henblik på at bremse væksten i de offentlige lagre og at gøre landbruget mere markedsorienteret i tråd med retningslinjerne i CAP-reformen af 2003 fremsætter Kommissionen derfor forslag til ændring af den fælles markedsordning for korn.

 

Forslaget indebærer, at muligheden for intervention af majs ophæves fra markedsåret 2007/2008.

 

Konsekvenser

I henhold til Kommissionens estimater vil forslaget ikke indebære en betydelig reduktion af produktionen af majs i EU. Det fremføres, at de berørte regioner forventes at blive mere konkurrencedygtige både i forhold til eksport og i forhold til kødproduktion, hvor omkostningerne til foder vil falde.

 

Kommissionen forventer, at såfremt forslaget vedtages, vil interventionslagrene for alle kornprodukter undtagen majs være på omtrent 10 mio. tons i 2013 mod 18,9 mio. tons ved status quo. Af de 18,9 mio. tons vurderes det, at majs vil udgøre 15.6 mio. tons.

 

Vedtages forslaget, vurderer Kommissionen, at det indebærer en reduktion i EU-udgifterne til dette område på 617,8 mio. € samlet over perioden 2008 – 2014 i forhold til en situation med status quo i denne periode og et stigende forventet udgiftsniveau til interventionsopkøb.

 

Forslaget forventes ikke at have direkte betydning for de danske landbrugere eller den danske administration, da der ikke er majs på intervention i Danmark. Forslaget kan dog ikke udelukkes at påvirke balancen på markedet for byg og hvede.

 

Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Høring

Landbrugsraadet bemærkede ved mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007, at man principielt er imod ændringer igen, idet ordningen senest blev ændret sidste år. Landbrugsraadet fandt, at det var bedre at sænke interventionsprisen frem for helt at ophæve muligheden for intervention.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes mod en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik. Regeringen støtter derfor forslaget, og finder ligeledes konsekvenserne for EU’s budget positive.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet. Der kan evt. forventes modstand fra de medlemsstater, der er mest berørt af forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

4.            Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag om forlængelse af den midlertidige EU-finansiering af medlemsstaternes renteudgifter i de tilfælde, hvor medlemsstaternes renteniveau overstiger det dobbelte af det gennemsnitlige renteniveau i EU.

 

Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2006 fremsendt forslag til Rådet om en ændring af den fælles markedsordning for korn vedrørende intervention for majs. I forlængelse heraf forventes Kommissionen at fremsætte forslag om finansiering af interventioner.

 

Det forventes, at ordningen om midlertidig EU-finansiering af medlemsstaternes renteudgifter, der var gældende for 2005 og 2006 forlænges for perioden 2007-2008. Forslaget forventes fremsat med hjemmel i artikel 2, stk. 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 og kan dermed vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 med henblik på præsentation.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget forventes fremsat som led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet må anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

I  forslaget om ændring af den fælles markedsordning for korn vedrørende intervention af majs nævnes, at Kommissionen som supplement til dette forslag straks vil forelægge Rådet et forslag til en midlertidig ændring af EUGFL’s finansieringsvilkår for medlemsstaternes udgifter til offentlig oplagring. Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og bør vedtages af Rådet samtidigt.

 

Lovgivningen vedrørende den fælles landbrugspolitik forpligter medlemsstaterne til at opkøbe landbrugsprodukter, der er omfattet af en interventionsordning, hvilket medfører en økonomisk byrde for medlemsstaterne, som skal låne de midler, der er nødvendige for at foretage disse interventionsopkøb. Det er endvidere fastsat, at de deraf følgende finansielle udgifter for disse medlemsstater refunderes på basis af en ensartet sats for hele EU.

 

Den tidligere ordning blev begrundet med, at visse nye medlemsstater vil få væsentlige finansielle byrder som følge af de øgede kornmængder, der frembydes til intervention som følge af den øgede kornproduktion kombineret med en højere rentesats end generelt i EU. EU har derfor i 2005 og 2006 finansieret en del af ekstraomkostningerne, hvis en medlemsstats rentesats er højere end det dobbelte af den ensartede rentesats. Denne foranstaltning forventes nu foreslået forlænget for 2007 og 2008, når det gælder de yderligere udgifter til offentlig oplagring, som afholdes af medlemsstaterne til en meget høj intern rente.

 

EU dækker dermed renteforskellen for de medlemsstater, som skal betale en rentesats, der er højere end det dobbelte af den ensartede rentesats. Den del af udgifterne, der defineres som forskellen mellem den ensartede sats og det dobbelte af denne sats, forventes fortsat at skulle afholdes af medlemsstaterne. En lignende ordning fungerede endvidere fra 1994-1996.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes ikke at skulle udtale sig om forslaget.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU-budgettet. Det blev i forbindelse med behandlingen af forslaget gældende for 2005 og 2006 vurderet, at udgiften for hvert budgetår ville udgøre ca. 18 mio. €.

 

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 udtrykte Landbrugsraadet forståelse for en vis fleksibilitet i lyset af forslaget om afskaffelse af intervention af majs.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes mod en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik. Regeringen støtter derfor forslaget om udelukkelse af majs fra interventionsordningen. Idet Kommissionen finder, at de to forslag skal ses i en sammenhæng og bør vedtages af Rådet samtidigt, er det regeringens foreløbige generelle holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan støtte et eventuelt forslag.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet. De medlemsstater, der berøres af forslaget om udelukkelse af majs fra interventionsordningen, må forventes at støtte forslaget og eventuelt betinge vedtagelsen af forslaget om udelukkelse af majs fra interventionsordningen af, at det forventede forslag om udgifter til offentlig oplagring vedtages samtidigt.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

5.            WTO-forhandlinger – landbrug

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes at redegøre for status for landbrugsforhandlingerne under Doha Udviklingsrunden på baggrund af afholdte konsultationer i bla. Geneve og Davos.

 

Baggrund

Kommissionen vil på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2007 redegøre for status og udsigter for handelsforhandlingerne om landbrug under Doha Udviklingsrunden.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

 

Formål og indhold

Forhandlingerne om landbrug blev indledt i 2000 og på WTO-ministerkonferencen i Doha i 2001 blev retningslinjer for de fortsatte forhandlinger fastlagt. Forhandlingerne viste sig imidlertid meget vanskelige, og  på ministerkonferencen i 2003 fandt formanden for konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var for stor til overhovedet at indlede forhandlinger.

 

I august 2004 lykkedes det for de 147 medlemslande at enes om et kompromis om rammerne for de videre forhandlinger. Kompromisset var en rammeaftale, hvor de overordnede målsætninger for nye forpligtelser inden for landbrugsforhandlingerne var opdelt på tre hovedområder: intern støtte, eksportstøtte og markedsadgang. Der skulle tages særlige hensyn til udviklingslandene, især de mindst udviklede og fødevareimport-afhængige udviklingslande.

 

Op til ministerkonferencen i Hong Kong i dec. 2005 fremsatte EU, USA og G20-gruppen forhandlingsudspil på de tre hovedområder. Konferencen mundede ud i en ministererklæring, der bl.a. lagde en stram køreplan for enighed om præcise vilkår (modaliteter) for en ny WTO-aftale inden udgangen af 2006. Køreplanen kunne imidlertid ikke overholdes, og forhandlingerne blev suspenderet i juli 2006.

 

Bl.a. EU, USA, G20 og G10 har siden understreget, at der var tale om en suspension og ikke et sammenbrud. Der har været afholdt en række bi- og multilaterale drøftelser om forudsætningerne for at genoptage forhandlingerne. Nu er forventningerne fokuseret på World Economic Forum mødet i Davos (24-28. jan. 2007).

 

Grundlaget for at genoptage landbrugsforhandlingerne er ministererklæringen fra Hong Kong og den ramme for modaliteter, som formanden for landbrugsforhandlingerne Falconer, udsendte 22. juni 2006. Dette grundlag og EU’s aktuelle udspil omfatter i hovedtræk følgende:

 

- Markedsadgang

Under markedsadgang henvises i Hong Kong erklæringen til de fremskridt, der er opnået om  AVE (Ad Valorem Ækvivalenter - konvertering af faste toldsatser til procenttoldsatser). Der er enighed om, at reduktion af toldsatser skal ske ved at inddele disse i 4 bånd. Enighed udestår for så vidt angår inddelingen af de enkelte bånd samt reduktioner i båndene, herunder særlige reduktionssatser for udviklingslande. Der skal også opnås enighed om behandlingen af bla. følsomme produkter.

 

Udviklingslande vil have mulighed for at udpege ”Special Products” ud fra kriterier for forsyningssikkerhed samt levevilkår og udvikling af landdistrikter. De skal også have ret til en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM) baseret på importmængder og priser.

 

Med afsæt i G20 landegruppens model foreslår EU fire bånd til inddeling af toldsatser og et toldloft på 100%. Progressivitet i toldreduktionen opnås ved, at toldlinier, der falder i lavere bånd, reduceres med en lavere sats og toldlinier i højere bånd med en højere sats. Øverste bånd foreslås at omfatte told >90% og en dertil hørende toldreduktion på 60%. I det nederste bånd lægges op til toldreduktion på gennemsnitlig 35%. Formlen indebærer for EU’s vedkommende en reduktion i den gennemsnitlige told på ca. 46%. I EU’s tilbud indgår, at op til 8% af toldlinjerne kan kaldes følsomme, da rammeaftalen lægger op til, at et antal produkter kan udmeldes som følsomme mhp. en mere skånsom toldreduktion. EU bekræfter, at også følsomme produkter skal omfattes af øget markedsadgang. For udviklingslande foreslås fordelagtig behandling ved afgrænsning af båndene (øget med 1/3) og toldreduktionerne (reduceret med 2/3). I de seneste måneders konsultationer har Kommissionen antydet mulighed for en gennemsnitlig toldreduktion på op mod 50% men uden at fremsætte konkret forslag.

 

- Eksportstøtte

Med Hong Kong erklæringen er det aftalt, at der skal ske en parallel afvikling af alle former for eksportstøtte inden udgangen af 2013. Det skal ske progressivt og parallelt, og indebære en substantiel reduktion i implementeringsperiodens første halvdel. Definitioner og discipliner for de forskellige former for eksportstøtte skal fortsat forhandles. Den aftalte slutdato (2013) for afvikling af eksportstøtten skal bekræftes, når disse modaliteter foreligger. I den forbindelse skal der også tages hensyn til konsekvenser for de mindst udviklede lande og netto-fødevareimporterende udviklingslande.

 

Ministererklæringen understreger forpligtelsen til at sikre tilstrækkelig fødevarehjælp og imødekomme modtageres behov. Til det formål skal der etableres en ”safe box” til ægte (såkaldt ’bona fide’) fødevare- og nødhjælp, så reglerne ikke hæmmer hjælp i krisesituationer, mens handelsforvridende brug af fødevarehjælp skal elimineres.

 

- Intern støtte

Der er med Hong Kong erklæringen opnået enighed om, at der skal aftales 3 bånd, hvor de enkelte lande skal placeres med henblik på at reducere deres AMS-støtte (dvs. den mest handelsforvridende interne støtte, eller ”Gul Boks”). Ligeledes skal der aftales 3 bånd for landenes reduktion i deres samlede handelsforvridende interne støtte (Gul Boks + de minimis støtte + Blå Boks), så medlemmer med et højt niveau af handelsforvridende intern støtte reducerer mest. EU placeres i det højeste bånd, Japan og USA der har det andet og tredje højeste niveau, placeres i det mellemste bånd, mens alle andre lande placeres i det laveste bånd.

 

Ifølge aftalen gennemføres den generelle reduktion af al handelsforvridende intern støtte, også selvom summen af de enkelte reduktioner i Gul Boks, de minimis samt Blå Boks ville være mindre end den generelle reduktion. Udviklingslande uden Gul Boks støtte undtages fra reduktioner i de minimis støtte samt reduktion i den generelle handelsforvridende interne støtte.

 

Det fremgår af Rammeaftalen fra 2004 at kriterierne skal præciseres for Blå Boks og gennemgås for Grøn Boks (review and clarify). Det skal bl.a. sikre, at det kun er støtteordninger, der kun har en minimal handelsforvridende effekt, der bliver omfattet af Grøn Boks.

 

EU foreslår for eget vedkommende 70% reduktion i de gældende lofter for Gul Boks/AMS støtte. Den såkaldte de minimis støtte (handelsforvridende støtte, som under den nuværende WTO-aftale er begrænset til 5% af produktionsværdien) foreslås nedbragt til 1%.

 

- Andre emner

Hong Kong erklæringen tager status for forhandlingerne om Geografiske Indikationer til efterretning mht. etableringen af et multilateralt register for vin og spiritus og lægger op til, at disse forhandlinger skal intensiveres. EU lægger vægt på at etablere et register for Geografiske Indikationer med udvidelse af dækningsområdet til andre produkter end vin og spiritus.

 

EU understreger endelig, at det fremsatte tilbud fra oktober 2005 er betinget af parallelle fremskridt i forhandlinger om markedsadgang for øvrige produkter (NAMA – Non Agricultural Market Access) og tjenesteydelser.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.

 

Høring

Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

 

Danmarks Naturfredningsforening anførte i §2-udvalget den 9. juni 2004, at man gerne så et udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportrestitutioner. Det ville være nødvendigt at indgå i forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfang og definition af støtten. Markedsadgang var et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

 

Landbrugsraadet har i høringssvar af 7. oktober 2004 udtalt sin støtte til den nuværende forhandlingsproces med udgangspunkt i rammeaftalen. Med hensyn til markedsadgang argumenterer rådet for en beskyttelse, der modsvarer omkostninger ved særkrav i EU. Der anbefales bedre forvaltning af toldkvoter og reduceret told inden for kvoterne frem for udvidelse af disse. I forhold til udviklingslandene anbefaler Landbrugsraadet en målrettet differentiering, og Geografisk Indikationer ønskes holdt ude af forhandlingerne.

 

FødevareIndustrien har i høringssvar af 7. oktober 2004 og 19. november 2004 anerkendt rammeaftalen som et godt grundlag for et balanceret og fremadrettet forhandlingsresultat. FødevareIndustrien ser gerne reformer/afkobling, der kan fremme snarlig og parallel afvikling af eksportstøtte, og muliggøre mindre toldbeskyttelse. Man peger på øget behov blandt medlemmerne for at kunne importere og forarbejde råvarer fra 3. lande, dvs. behov for bedre gensidig markedsadgang. FødevareIndustrien advarer mod, at Geografisk Indikationer gøres til et kardinalpunkt til eventuel skade for landbrugsforhandlingerne.

 

Verdensnaturfonden (WWF) fremhæver i høringssvar af 19. november 2004 betydningen af regelbunden international samhandel til at opnå bæredygtig udvikling. Konkret vægter WWF en snarlig og samtidig udfasning af forskellige former for eksportstøtte. Man anbefaler skrappere kriterier for Grøn Boks med vægt på miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling, og at den afkoblede støtte fra EU’s landbrugsreform ikke omfattes af Grøn Boks. Endelig foreslår WWF, at udpegning af følsomme produkter alene skal sigte på varetagelse af  miljø, natur og udvikling af marginaliserede landdistrikter i EU.

 

Affødt af et nyt EU-udspil og diskussionen om Kommissionens mandat tilføjede Landbrugsraadet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, at det var væsentligt at sikre opbakning om landbrugskommissærens linje. Danmarks Naturfredningsforening tilføjede, at man var betænkelig ved de følsomme produkter, om man ville ende med en lang liste over varer.

 

I §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005 fremførte Danmarks Naturfredningsforening, at man fandt EU’s udspil af 28. oktober 2005 utilfredsstillende, da op til 8% af toldlinjerne kan benævnes følsomme produkter. Med 1% af toldlinjerne ville man kunne dække de særligt følsomme produkter, hvilket G20-landene og USA tilslutter sig. Danmarks Naturfredningsforening ønskede en substantiel reduktion i eksportstøtte fra starten af en implementeringsperiode. 70% reduktion i loftet for gul boks, som EU havde foreslået, var utilstrækkelig.

 

Landbrugsraadet understregede i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005, at eksportstøtte, fødevarehjælp og eksportkreditter burde behandles ens. Kravene til USA skulle fastholdes, herunder kravene til reduktion af de minimis støtte og disciplinering af anticyklisk støtte. Man går ind for lineær aftrapning af eksportstøtten over en længere periode.

I §2-udvalget (landbrug) den 6. december 2005 udtalte Landbrugsraadet, at EU var gået så langt som muligt i forhandlingerne om bomuldsproblematikken. Det er primært USA og andre store lande, der har problemer med at opfylde ulandenes krav. I Lamys oplæg måtte EU også have noget på service og industri. Landbrugsraadet ønskede en præcisering af følsomme produkter. En liste over produkter, der faldt under 1. periode, burde ikke være for officiel, da det kunne ødelægge EU’s forhandlingssituation.

 

Sagen har igen været forelagt §2-udvalget (landbrug) den 6. juni 2006. Der var ikke yderligere bemærkninger.

 

I §2-udvalget (landbrug) den 4. juli 2006 understregede Landbrugsraadet betydningen af, at der opnås en ny multilateral WTO-aftale.

 

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 bemærkede FødevareIndustrien, at det er positivt, at EU og Danmark i givet fald vil forfølge et bilateralt spor.

 

Landbrugsraadet fremhævede, at det bedste er et multilateralt samarbejde, men hvis det ikke lykkes, bør Danmark satse bilateralt på de områder, der er interessante – herunder de asiatiske inkl. Japan og Rusland.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side henholder man sig til Folketingets vedtagelser senest af 22. november 2006 (V15 under F12) samt det forhandlingsoplæg om WTO, som Folketingets Europaudvalg tiltrådte den 7. oktober 1999.

 

Man vil fra dansk side også bekræfte, at grundlaget for EU's videre WTO-forhandlinger er det forhandlingsmandat, som Rådet vedtog i oktober 1999 og bekræftede i senere konklusioner.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Frankrig og 12 andre EU-lande har i et fælles memorandum af 7. oktober 2005 og igen af 9. marts 2006 udtrykt bekymring ved EU’s forhandlingslinje. Der peges på omfanget af de indrømmelser, som EU tilbyder, og i den forbindelse behovet for en balanceret aftale, der kan rummes inden for 2003 landbrugsreformen. Landene advarer særligt imod koncessioner på markedsadgang, risiko for utilstrækkelig parallelisme under eksportstøtte og manglende fremskridt vedrørende Geografiske Indikationer.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg 16. juni 2006, jf. samlenotat oversendt 9. juni 2006 i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. juni 2006.

 

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2005, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2005 i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005 og den 14. oktober 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2005, jf. supplerende samlenotat af 13. oktober 2005. Sagen er endvidere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2004 og 18. juni 2004, jf. aktuelt notat af 7. oktober 2004 og 10. juni 2004 forud for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004 og 21.-22. juni 2004.

 

Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts 2003 og 18. februar 2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18. februar 2003. EU´s forslag til modaliteter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet (generelle anliggender) den 11.-12. oktober 1999.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

6.            Beretning fra Kommissionen til RÃ¥det om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse

KOM (2006) 827

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har med KOM(2006) 827 fremlagt beretning om kvotesystemet for kartoffelstivelse samt forslag om en 2-årig forlængelse af kvoteordningen for kartoffelstivelse. I beretningen redegøres der for betalingerne til kartoffelproducenterne og for udviklingen på markedet for kartoffel- og kornstivelse. Med baggrund i afventningen af den fulde implementering og virkningerne af CAP-reformen og sukkerreformen foreslår Kommissionen, at kvoteordningen opretholdes i 2 år med den nuværende kvotefordeling.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 827 af 19. december 2006 fremlagt en beretning til Rådet om kvotesystemet for produktionen af kartoffelstivelse samt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri).

 

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Kommissionen skal i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 senest den 30. september 2006 fremsende en beretning til Rådet om tildeling af kvoter til produktion af kartoffelstivelse sammen med forslag til passende ændringer af forordningen med virkning fra og med produktionsåret 2007/08, som løber fra og med 1. juli 2007 til og med 30. juni 2008.

 

Beretningen

I beretningen redegøres der for de nuværende rammer for produktionen af kartoffelstivelse, nemlig kvotesystemet, som blev indført fra og med produktionsåret 1995/96, samt CAP-reformen fra 2003. I forbindelse med CAP-reformen blev den direkte støtte til produktion af kartofler til kartoffelstivelse afkoblet for 40 pct. vedkommende, medens den resterende del forblev koblet primært med den begrundelse, at opretholde produktionen af kartoffelstivelse i de traditionelle områder.

 

Kvoterne er fastsat for hvert medlemsland og tildeles af medlemsstaten til de enkelte fabrikker. Der ydes en støtte til fabrikkerne, som bl.a. er betinget af, at de betaler en pris for kartoflerne, der mindst svarer til den fastsatte minimumspris. Produktion udover den enkelte fabrikskvote skal eksporteres uden restitutioner.

 

Beretningen viser, at produktionen af stivelse i EU siden 1998/99 er steget med ca. 2 pct. i gennemsnit pr. år. Idet produktionen af kartoffelstivelse er begrænset gennem kvoteringen, er det primært produktionen af stivelse fra hvede, der er steget. Kartoffelstivelsens markedsandel af det samlede marked for stivelse i EU er for indeværende omkring 20 pct..

 

Sukkerreformen forventes at få indflydelse på stivelsesmarkedet i EU, da der forventes en øget konkurrence om leverancer til den kemiske industri og fermenteringsindustrien mellem sødemidler baseret på kornstivelse og på sukker produceret uden for kvoten. Dette vil kunne have en afsmittende effekt på kartoffelstivelsesmarkedet og øge presset på dette marked.

 

Endvidere forventes de igangværende WTO-forhandlinger at medføre en reduktion af eksportstøtten til stivelse samtidig med, at importafgifterne på tapioca-stivelse nedsættes. Dette forventes at medføre en øget tilgang af stivelse på det indre marked og yderligere presse markedet for stivelse.

 

Forslaget

Kommissionens forslag er en yderligere forlængelse af de nuværende kvoter i to år, hvor den danske kvote udgør 168.215 tons ud af en samlet kvote i EU på 1.948.761 tons (svarende til ca. 9 pct.). Baggrunden er, at man vil afvente den fulde implementering af CAP-reformen, som er afsluttet i 2005-06 samt påvirkningen fra sukkerreformen, som indføres fra 2006, inden man eventuelt vil foreslå en revision af kvoterne.

 

Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at Kommissionen inden den 1. januar 2009 skal fremsende en beretning til Rådet vedrørende kvoteordningens virkning i EU. Beretningen skal tage højde for udviklingen på markedet for kartoffelstivelse og kornstivelse, og om fornødent indeholde forslag til ændring af kvoteordningen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Den finansielle indvirkning af forslaget på EU-budgettet er uændret i forhold til den nuværende ordning, idet der er tale om en uændret forlængelse af den eksisterende ordning. Det skønnes, at EU-udgifterne ved forlængelse af kvoteordningen i to år vil beløbe sig til henholdsvis 168,4 mio. i det første år og 170,4 mio. euro i det efterfølgende år. 

 

Høring

På mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 17. januar 2007 gav Landbrugsraadet udtryk for støtte til forslaget i sin helhed, idet dette indebærer uændrede kvoter.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at den fælles landbrugspolitik skal bevæge sig i en mere markedsorienteret retning. I forbindelse med sundhedschecket af den fælles landbrugspolitik i 2008 bør man gøre sig klare overvejelser om kvoteordningens fremtid, herunder om denne i øget omfang bør underlægges den generelle markedsorienterede linje, der er blevet lagt med CAP-reformen. Det er regeringens holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan acceptere forslaget, idet en egentlig revision af ordningen bør indgå i det kommende sundhedscheck og medføre en øget markedsorientering af sektoren.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne generel tilslutning til forslaget.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Den tidligere forlængelse af kvoteordningen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2005, jf. samlenotat oversendt den 11. maj 2005.

 

 

7.            Forslag til RÃ¥dets forordning om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur

KOM (2006) 154

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslagets formål er at fastsætte en ramme for indførsel af fremmede arter og omplantning af lokalt fraværende arter til brug i akvakultur. Invasive fremmede arter anses for en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet i verden, og fremsættelsen af forslaget sker for at vurdere og begrænse disse arters mulige virkning på vandmiljøet og derved bidrage til en bæredygtig udvikling af EU's akvakultur. Forslaget omfatter akvakultur i ethvert akvatisk medium, uanset aktiviteternes omfang eller karakter.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2006) 154 af 4. april 2006 fremlagt ovennævnte forslag, der blev sendt til Rådet 7. april 2006. Kommissionen forpligtede sig i sin strategi for bæredygtig udvikling af Europæisk akvakultur (KOM(2002) 511) til at foreslå styringsregler for indførelse af fremmede arter i akvakultur.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, da forslaget er led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte en ramme for akvakultur ved fremmede og lokalt fraværende arter, for at vurdere og begrænse disses mulige virkning på vandmiljøet, og derved bidrage til en bæredygtig udvikling af sektoren (artikel 1). Formandskabet har fremsat en række kompromisforslag, senest 22. december 2006.

 

Forslaget omfatter indførsel af fremmede og omplantning af lokalt fraværende akvatiske organismer med henblik på akvakultur i Fællesskabet, herunder opdræt i ethvert akvatisk medium, uanset aktiviteternes omfang eller karakter.

 

Forslaget omfatter ikke vandlevende pryddyr og prydplanter i dyrehandeler, havecentre, indesluttede havebassiner eller akvarier, som er omfattet af artikel 6 i Kommissionens beslutning nr. 2006/656/EF[2], eller i faciliteter udstyret med rensningssystemer, der opfylder målene i forslagets artikel 1.

 

Medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, som skal behandle ansøgninger og give tilladelse til at indføre fremmede arter, beslutte om evt. miljørisikovurdering m.v.

 

Det skal vurderes, om indførslen af en fremmed art (flytningen) kan anses som rutine- eller en ikke-rutine, og om der skal ske karantæne eller forsøgsudsætning. En rutine-flytning er en flytning fra en kendt kilde for akvatiske organismer, der er klassificeret som en lav risiko, efter en langvarig erfaring i en medlemsstat der ikke viser nogen skadelig økologisk virkning.

 

Ved rutineflytninger kan myndigheden give tilladelse med evt. krav om karantæne eller forsøgsudsætning. Rutineindførsel tillades normalt uden karantæne, medmindre myndigheden beslutter andet. I kompromisforslaget er flytning fra lukkede anlæg med recirkulation omfattet af definitionen på rutineflytning. Flytning til åbne anlæg skal dog betragtes som ikke-rutine.

 

I et lukket anlæg er akvakultur adskilt fra det naturlige akvatiske miljø. Det sker ved uigennemtrængelige barrierer, der forhindrer undslip af opdrættede enkelteksemplarer eller biologisk materiale, der kan overleve og efterfølgende reproducere sig. I et åbent anlæg er akvakulturen ikke adskilt fra det naturlige akvatiske miljø.

 

Ved ikke-rutineflytninger skal der foretages en miljørisikovurdering. Myndigheden kan bestemme, hvem der skal udføre denne, og hvem der skal betale. En tilladelse forudsætter, at risikovurderingen viser en lav risiko for miljøet. Hvis risikoen vurderes at være høj eller middel, skal ansøgningen gennemgås for at fastslå, om teknologier kan nedsætte risikoniveauet.

 

Oprindeligt foresloges max. 5 års gyldighed for tilladelser. Efter kompromisforslaget bliver gyldighedsperioden på 7 år, og tilladelsen kan forlænges for en ny periode. Endvidere betragtes flytningen som rutine, hvis der ikke er dokumenteret skadevirkning på miljøet.

 

For ikke-rutineindførelser og forsøgsudsætninger skal der udarbejdes beredskabsplaner. Indtræder der negative virkninger på miljøet eller naturligt hjemmehørende populationer, skal beredskabsplanerne straks iværksættes og tilladelsen trækkes tilbage.

 

Efter indførsel eller ikke-rutineomplantning til åbne anlæg skal der ske overvågning i 2 år eller en hel generationscyklus for at vurdere virkningerne, især graden af artens udbredelse eller indeslutning. Myndigheden kan kræve længere overvågningsperioder for at vurdere eventuelle langsigtede miljøvirkninger.

 

Der skal oprettes et nationalt register over alle indførsler, omplantninger og resuméer af overvågningsvurderinger.

 

I henhold til kompromisforslaget anvendes forslagets bestemmelser fra 1. august 2008.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog 14. november 2006 en række ændringsforslag, hvoraf hovedparten er blevet indføjet i kompromisforslaget. De væsentligste drejer sig om undtagelse af fremmede arter, som længe har været i almindelig brug i akvakultur (nyt bilag IV), samt lempelse vedr. miljørisikovurdering af flytning til "lukkede" anlæg (sidstnævnte er p.t. kun medtaget som indledende betragtning ("recital"). Endvidere foreslog Parlamentet ændringer vedr. tilladelsers varighed, frister for ansøgningsbehandling og forordningens ikrafttræden.

 

Gældende dansk ret

Efter §2, stk. 1 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som ændret senest ved §66 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, gælder loven for fiskeri i saltvand og ferskvand, for opdræt af fisk og for omsætning m.v. af fisk samt for områder, der er omfattet af EF-retsakter på fiskeriets område. Efter §10, stk. 1 i fiskeriloven kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte de regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område.

 

Ifølge §63 i fiskeriloven er udsætning eller omplantning af fisk samt æg og yngel heraf ikke tilladt, medmindre

1) den foretages i overensstemmelse med en plan, udarbejdet/godkendt af fødevareministeren,

2) ministerens særlige tilladelse foreligger, eller

3) der er afsagt kendelse herom af en landvæsensret. Ministeren kan fastsætte regler om udsætning og opfiskning af fisk, yngel og æg til udsætning. - Denne bestemmelse omfatter efter den gældende fortolkning og praksis alene udsætning i saltvand eller ferskvand.

 

Efter bekendtgørelse om udsætning af krebs i ferske vande, bekendtgørelse nr. 334 af 26. maj 1999, kan ministeren give tilladelse til udsætning af krebs i et kunstigt anlagt og lovligt bestående akvakulturbrug, der er behørigt afgitret mod andre vande, bl.a. således, at krebs, herunder æg og yngel, ikke på nogen måde kan spredes fra dambruget til andre ferske vande.

 

Konsekvenser

Det vil være nødvendigt at ændre fiskeriloven for at fÃ¥ hjemmel til at pÃ¥lægge den enkelte fiskeopdrætter, som ansøger om tilladelse, at gennemføre og afholde udgifter til miljørisikovurdering m.v. Der vurderes ogsÃ¥ at være behov for at udstede en bekendtgørelse med supplerende bestemmelser. En bekendtgørelse kan udstedes med hjemmel i §10, stk. 1 i fiskeriloven.

 

Udpegningen af en kompetent myndighed og evt. et rådgivende videnskabeligt udvalg vil have statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med behandling af ansøgninger og udarbejdelse af tilladelser, herunder beslutning om og gennemgang af miljørisikovurdering og beredskabsplaner, karantæne og forsøgsudsætning samt overvågning, føring af nationalt register m.v.

 

De årlige offentlige omkostninger skønnes at ville udgøre 0,7 mio. kr.

 

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder ved udarbejdelse af ansøgninger og fremskaffelse af de krævede oplysninger, udarbejdelse af beredskabsplaner, gennemførelse af karantæne, særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger ved forsøgsudsætning, 2 års overvågning m.v. samt evt. betaling for miljørisikovurderingerne.

 

Kommissionen har i forbindelse med det oprindelige forslag summarisk vurderet, at erhvervets maksimale omkostninger "per procedure", baseret på konsulentbistand i en måned til udarbejdelse af ansøgning og miljørisikovurdering, vil være 10.000 euro, ca. 75.000 kr.

 

Ud fra en forventet vækst i dansk akvakultur har Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) vurderet det årlige antal ansøgninger om indførsel af fremmede arter til ca. 2, mens antal ansøgninger om flytning af "lokalt fraværende arter" let kan overstige 10, selv om regnbueørred efter kompromisforslaget normalt ikke omfattes af reglerne. DFU vurderer, at ovennævnte skønnede omkostninger under danske forhold vil kunne blive væsentligt højere, ikke mindst p.g.a. miljørisikovurderingens kompleksitet.

 

Kravene til oplysninger, der skal indgå i ansøgningen, er efter kompromisforslaget lempet,  således at udarbejdelsen kan forenkles og omkostningerne til fremskaffelse af oplysningerne reduceres. Imidlertid er kravene til miljørisikovurderingen stort set uændrede. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt nærmere at vurdere omfanget af yderligere omkostninger til beredskabsplaner, karantæne, særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger ved forsøgsudsætning m.v.

 

Ud fra Kommissionens vurdering vil erhvervets samlede årlige omkostninger til opfyldelse af kravene udgøre ca. 0,9 mio. kr.

 

Beskyttelsesniveauet forventes at blive forbedret i relation til fremmede arters mulige virkning på vandmiljøet.

 

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

 

Dansk Akvakultur bemærkede til det oprindelige forslag bl.a., at regnbueørred, som i mere end 100 år har været opdrættet i Danmark helt uden betydende negative konsekvenser, nu ville blive betragtet som en fremmed art. Efter senere kompromisforslag er man tilfreds med, at flere sådanne arter undtages fra dele af forordningen, men man forstår ikke, at den enkelte medlemsstat skal kunne indføre omfattende begrænsninger for disse arter ud fra bestemmelserne om miljørisikovurdering.

 

Dansk Akvakultur vurderede, at forslaget kunne få negativ betydning for akvakulturproduktionen i Danmark. Man fandt bl.a., at der ville blive krav om, at den enkelte akvakulturbruger ved alle flytninger (nationalt såvel som internationalt) skulle søge om og opnå en tilladelse, og at dette ville påføre den enkelte akvakulturbruger store udgifter og et unødigt bureaukrati. I modsætning hertil fremhævedes, at danske opdrættere havde eksporteret milliarder af regnbueørreder verden rundt uden nogen form for klager fra de nationale miljømyndigheder.

 

Dansk Akvakultur fandt, at forslaget ville indebære konkurrenceforvridning, da det enkelte medlemsland kunne beslutte strammere regler end andre. Man finder, at miljørisikoen ved akvariefisk er mindst lige så store som ved "akvakulturdyr", selv om førstnævnte i forslaget udtrykkeligt er undtaget fra reguleringen.

 

Dansk Akvakultur fandt endvidere, at forslagets bestemmelser om dokumentationskrav ved ansøgninger var så omfattende, at det virkede urealistisk, at den enkelte akvakulturbruger skulle være i stand til at opfylde dem. Man opfordrede til overvejelser om, hvorvidt alle kravene var strengt nødvendige, og om nogle af de forbundne udgifter kunne afholdes af myndighederne på nationalt eller fælleseuropæisk plan.

 

Dansk Akvakultur opfordrede til, at der afsattes mere tid til at vurdere konsekvenserne og foreslå ændringer i forslaget. Endvidere opfordrede man Kommissionen til at rette henvendelse til den fælles europæiske organisation af fiskeopdrættere (FEAP), som kunne indgå konstruktivt i det fortsatte arbejde med udarbejdelsen af forordningsforslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er enig i, at der er behov for at vurdere og begrænse fremmede og lokalt fraværende arters mulige virkning på vandmiljøet og på denne måde bidrage til en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren. Danmark finder, at nye regler bør være enkle, let overskuelige og ikke urimeligt bekostelige, hverken for ansøgere eller myndigheder.

 

Forventninger til andre landes generelle holdning

Der er generel enighed om forslagets formål, og de fleste lande forventes at tilslutte sig det seneste kompromisforslag, evt. med enkelte ændringer.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur, KOM (2002) 511, blev forelagt Folketingets Europaudvalg 20. januar 2003 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. januar 2003, jf. aktuelt notat af 16. januar 2003.

 

 

8.            Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sÃ¥danne skind indgÃ¥r

KOM (2006) 684

 

 

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.