Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Den 4. oktober 2006

 

 

	13	Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. KOM (2005) 125   Politisk drøftelse Side 2
	14	Forslag til RÃ¥dets direktiv vedrørende fællesskabs-foranstaltninger til dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (Akvakulturdyr).   KOM (2005) 362 samt Forslag til RÃ¥dets beslutning om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter pÃ¥ veterinæromrÃ¥det. 14117/05rev2.   Vedtagelse Side 8

 

NOTAT OM RÅDSMØDE                                                                                    (Landbrug og Fiskeri) den 24.-25. oktober 2006

 

 

13 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus

KOM (2005)125

 

 

Grundnotat oversendt Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

 

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med tilhørende gennemførelsesbestemmelser med det formål at øge læsbarheden af forordningens tekst og tilpasse den til nye tekniske udviklinger. Forslaget introducerer bl.a. en kategorisering af forskellige spiritustyper i tre kategorier afhængig af, hvilke råvarer den enkelte spiritustype må baseres på samt hvilke aromastoffer, der må tilsættes. Endvidere stilles forslag om ændring af visse mærkningsregler for spiritus samt til ændring i procedureformen for fremtidige ændringer af lovgivningen på området, idet bl.a. forordningens bilag, herunder bl.a. definitionerne for spiritustyper, fremtidigt vil kunne ændres ved forvaltningskomitéprocedure, hvor ændring i dag forudsætter vedtagelse via fælles beslutningstagen af Europa-Parlamentet og Rådet.

 

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2005) 125 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus. Forslaget er oversendt til Rådet d. 15. december 2005. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 22. december 2005. 

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i  TEF artikel 251.

 

 

Nærhedsprincippet

Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om en ændring af allerede vedtaget fællesskabslovgivning, og regeringen finder, at harmoniserede standarder for spiritus bør fastsættes på fællesskabsniveau.

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af gældende spiritusforordninger med tilhørende gennemførelsesbestemmelser[1]  med det hovedformål at øge læsbarheden af forordningernes tekst og tilpasse lovgivningen til nye tekniske udviklinger. Desuden introduceres ved forslaget en række ændringer af den gældende lovgivning som uddybet i det følgende.

Definitionen af spiritus foreslås videreført fra gældende forordning, hvorefter spiritus defineres som en drik med et alkoholindhold på mindst 15 % , beregnet til human konsum og med særlige organoleptiske kvaliteter. Alkohol, der anvendes til fremstilling af spiritus, skal også fortsat være af landbrugsmæssig oprindelse.

Forslaget introducerer en kategorisering af spiritustyper, hvorefter spiritus inddeles i følgende 3 kategorier: ”spiritus”, ”særlig spiritus” og ”anden spiritus” og defineres som følger:

• ”spiritus”: stiller krav om bestemte rÃ¥varer. Der mÃ¥ ikke tilsættes alkohol og der mÃ¥ kun tilsættes naturlige aromaer og aromapræparater.
• ”særlig spiritus” kan fremstilles pÃ¥ baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rÃ¥varen, og der mÃ¥ kun tilsættes naturlige, naturidentiske aromaer eller aromapræparater som defineret i ”aromastofdirektivet”[2].
• ”anden spiritus” kan fremstilles pÃ¥ baggrund af landbrugsalkohol uden bestemte krav til rÃ¥varen og der mÃ¥ tilsættes aromastoffer i overensstemmelse med reglerne i ”aromadirektivet”.

 

Definitioner af spiritustyper og andre tekniske bestemmelser for de forskellige spiritustyper flyttes fra at være angivet i selve forordningens tekstdel til at blive reguleret ved et bilag til forordningen. Ændring af definitioner mv. forudsætter i dag ændring af Rådets og Parlamentets forordning via proceduren om fælles beslutningstagen. Ifølge forslaget skal bl.a. bestemmelser i bilagene, herunder definitioner af spiritustyper, fremover kunne ændres via behandling i en forvaltningskomité.

 

Det foreslås, at der i komitéprocedure ud over de nævnte ændringer af definitioner kan vedtages gennemførelsesforanstaltninger samt fravigelse af forordningens bestemmelser i velbegrundede tilfælde. Kommissionen foreslår en forvaltningskomitéprocedure.

 

 

 

Bestemmelserne i forslaget vedrørende anvendelse af sødestoffer, farvestoffer og aromastoffer er i overensstemmelse med de gældende EU-direktiver på disse områder.

 

I bilag I til forordningen vedrørende tekniske definitioner og betingelser fastsættes grænseværdier for visse uønskede stoffer, bl.a. metanol (træsprit) i landbrugsalkohol. Grænseværdierne svarer til de eksisterende.

 

Spiritusområdet er ikke omfattet af EU-forordningen om beskyttelse af geografiske betegnelser[4]. Forslaget indeholder derfor selvstændige bestemmelser om definition, beskyttelse og registrering af geografiske betegnelser. Disse bestemmelser justeres med dette forslag i overensstemmelse med internationale standarder.

 

For geografiske betegnelser, der er beskyttet efter gældende regler, skal der for at opretholde denne beskyttelse forelægges et teknisk dossier for geografiske betegnelser for Kommissionen. Hvis ikke der er offentliggjort et dossier inden 7 år efter den nye forordnings ikrafttræden, vil beskyttelsen af den geografiske betegnelse ophøre.

 

 

 

Udtalelser

 

Gældende dansk ret

Forslaget er fremsat som en forordning, der ved vedtagelse er direkte anvendelig i dansk ret. Straf for overtrædelse af gældende spiritusregler er hjemlet ved bemyndigelsesloven[7]. Der er ikke fastsat supplerende nationale bestemmelser i forbindelse med administrationen af gældende spiritusforordning. Forslaget vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

 

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget. Forslaget skønnes på det foreliggende grundlag ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og det skønnes heller ikke at indebære samfundsøkonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.

 

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til Fødevarelovens § 6 (generel høring), Fødevarelovens § 69 (Det Rådgivende Fødevareudvalg) og i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. juni 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Dansk Landbrug og COOP Danmark fremfører alle en specifik modstand mod forslaget til definition af  ”Vodka”.

 

Ifølge forslaget er der ikke særlige krav til udgangsmaterialet (råvaren) ved fremstilling af ”Vodka”, hvilket er ”status quo” i forhold til gældende spiritusforordning. De nævnte høringsparter ønsker en definition, hvorefter ”Vodka” kun kan fremstilles på basis af korn eller kartofler, dog således, at også anvendelse af melasse vil kunne accepteres i et kompromis.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder, at forslaget til definition af  ”Vodka” står i modsætning til årelange oprindelige og traditionelle produktionsmetoder, produktkategoriens image og ikke mindst forbrugernes forventninger både i EU-landene og på eksportmarkederne. På denne måde diskrimineres ”Vodka” i forhold til de øvrige større traditionelle kategorier af destilleret spiritus i spiritusforordningen, som alle er defineret ned til brug af råvare.

Foreningen finder forslaget om, at der af mærkningen skal fremgå, hvilke råvarer, der er anvendt ved fremstillingen, uacceptabelt, idet dette også vil være diskriminerende i forhold til andre traditionelle typer spiritus, samt at mærkningskravet vil betyde øgede omkostninger for producenter med stor eksport.

 

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter finder endvidere, at en opdeling af spiritus i tre kategorier er unødvendig, og foreningen er ikke bekendt med, at der har været fremsat ønske herom, hverken fra branche- eller forbrugerorganisationer. Videre anføres, at det ikke forekommer logisk, når et produkt som vodka, fremstillet efter fermentering og destillering præcis som f.eks. kornbrændevin, men blot destilleret til én procent højere alkohol, er placeret i kategori B – mens kornbrændevin er i kategori A med øvrige fermenterede, destillerede spiritustyper.

 

Foreningen finder endelig, at de geografiske betegnelser, der allerede i dag er optaget i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, bør være beskyttet i den nye forordning og således ikke skal igennem optagelsesproceduren som beskrevet i forslagets artikel 16.

 

Dansk Industri henholder sig bemærkningerne fra Foreningen af danske spiritusfabrikanter.

 

Forbrugerrådet er ligeledes af den opfattelse, at vodkadefinitionen er for bred, idet vodka normalt fremstilles på korn og kartofler.

 

Danmarks Restauranter og Cafeer (Under Dansk Handel og Service) har anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

 

VSOD (Vin og spiritusorganisationen i Danmark) anfører, at de ikke har haft mulighed for at afgive bemærkninger rettidigt. Hertil skal bemærkes, at forslaget af hensyn til de hjemlige procedurer nødvendigvis har måtte være i høring hen over julen, dog med frist for bemærkninger den 4. januar 2006.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

 

14 Forslag til Rådets Direktiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr

og

forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet

KOM (2005) 362

 

Grundnotat oversendt Folketingets Europaudvalg den 6. januar 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

 

 

Resumé

Forslaget omfatter en opdatering af de gældende fællesskabsregler vedrørende handel med akvakulturdyr (fisk, bløddyr og krebsdyr) og produkter heraf, herunder reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos fisk m.m. Med forslaget lægger Kommissionen op til en omstrukturering af reglerne, således at disse følger de øvrige direktiver vedrørende dyresundhedsbestemmelser og bestemmelser vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, f. eks. mund- og klovsyge og Aviær Influenza.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville medføre en forringelse af beskyttelsesniveauet for dyresundheden i Danmark. Der må forventes merudgifter for Fødevarestyrelsen til kontrol og overvågning.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 362 fremsendt et forslag til et Rådsdirektiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr, (fisk, krebsdyr og bløddyr uanset udviklingstrin, herunder æg og sæd/mælke, der opdrættes på et akvakulturbrug eller i et område med opdræt af bløddyr) og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (fisk, krebsdyr og bløddyr). Forslaget er oversendt til Rådet d. 23. august 2005.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer/tilføjelser til allerede eksisterende EU regler om dyresundhed for så vidt angår akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos akvakulturdyr.

 

Regeringen vurderer det endvidere ønskeligt med fælles EU regler for at sikre en samlet europæisk indsats for udryddelse af sygdomme hos akvakulturdyr og sikre sundhedsniveauet for akvakulturdyr og produkter heraf. Det sikrer, at omsætning af akvakulturdyr kan foregå under hensyntagen til overholdelse af den højeste dyresundhedsmæssige sikkerhed, samt begrænser de ofte store samfundsmæssige, økonomiske tab og skadesvirkninger, der er forbundet med sygdomme.

 

Formål og indhold

Med forslaget til nyt Rådsdirektiv har Kommissionen til hensigt at ajourføre og samle de gældende fællesskabsbestemmelser om handel med akvakulturdyr og produkter deraf, herunder de gældende sundhedsbestemmelser og reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos akvakulturdyr, som er indeholdt i Rådets direktiver 91/67/EØF, 93/53/EØF og 95/70/EF.

 

Ændringerne skal sikre, at sundheden for akvakulturdyr ikke bliver tilsidesat i forbindelse med omsætning af levende dyr og produkter heraf, samt at der bliver gennemført en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af udbrud af sygdomme hos sådanne dyr. Sundhedsrisikoen samt de udgifter/tab og de skadevirkninger for samfundet, der er forbundet med disse sygdomme, skal begrænses.

 

De gældende dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf, herunder reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos fisk og skalddyr, vil således blive ændret med følgende centrale elementer:

 

1. I forslaget er der foretaget en ændring af direktivets struktur i forhold til de gældende direktiver, så opbygningen bliver identisk med de øvrige sygdomsdirektiver der f.eks gælder for aviær influenza og mund- og klovesyge.
2. Der opstilles krav om autorisation af akvakultur- og forarbejdningsvirksomheder, og krav om at der bliver oprettet et register over virksomhederne.
3. Der fastsættes sundhedsmæssige krav for markedsføring af akvakulturdyr til udsætning.
4. Der foreslås en ændring af reglerne som tilsigter en forenkling af zoneinddelingerne for så vidt angår sygdomsstatus. Ved omsætning af fisk eller ved bekæmpelse af fiskesygdomme m.m. opereres der efter de nugældende regler med 3 zoner: 1) Sygdomsfrie zoner, hvor der kan være restriktioner for drift af akvakulturbrug, herunder restriktioner for tilførsel af akvakulturdyr. 2) Undersøgelseszoner, hvor der er indført restriktioner som i de sygdomsfrie zoner, men hvorfra der f.eks. ikke kan tilføres fisk til sygdomsfrie zoner (overgangsperiode til en ikke-sygdomsfri zone), og 3) ikke-sygdomsfri zoner, hvor der ikke gælder særlige restriktioner. Ifølge forslaget arbejdes der med 5 kategorier der går fra I) Sygdomsfri til V) Inficeret. 
5. Der bliver tilføjet et nyt begreb ”segmenter”(compartment) indenfor de inficerede zoner. Formålet er at gøre zonereglerne mere fleksible. Med indførslen af segmentbegrebet bliver det nu muligt at have sygdomsfrie produktionsanlæg beliggende i ikke-sygdomsfri zoner. 
6. Der bliver mulighed for at gennemføre nationale bekæmpelsesprogrammer for en række sygdomme, som kan forårsage alvorlige problemer for akvakulturerhvervet, men som ikke fremgår af sygdomslisterne i direktivets bilag.
7. Der foreslås indført krav om central registrering af alle nationale flytninger af akvakulturdyr.

 

Med forslaget om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet udvides listen over fiske- og skaldyrssygdomme, som det er muligt at modtage EU-støtte til i forbindelse med bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger.

 

Udtalelser

 

Gældende dansk ret

I Danmark reguleres fiskeområdet af en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, der også indeholder enkelte bestemmelser som kan gøres gældende direkte:

-         Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk.

-         Bekendtgørelse nr. 780 af 15. oktober 1997 om kontrol med overførbare sygdomme hos toskallede bløddyr.

-         Bekendtgørelse nr. 856 af 12. september 2000 om afsætning af akvakulturdyr og -produkter indenfor Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.

 

Konsekvenser

 

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget kan få positive konsekvenser for erhvervet, idet en effektivisering af forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos akvakulturdyr i Europa vil medføre færre økonomiske skadesvirkninger af sygdomsudbrud.

 

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovændringer, men kan implementeres ved en ny bekendtgørelse med hjemmel i Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr.

 

Forslaget forudsætter umiddelbart et mere aktivt basis-beredskab i Fødevarestyrelsen, herunder overvågning og tilpasning og vedligeholdelse af beredskabsplaner, samt oprettelse af et centralt registreringssystem til registrering af nationale flytninger. Forslaget kan derfor få konsekvenser for udgifterne til kontrol og overvågning. Afhængigt af udfaldet af forhandlingerne om direktivet forventes merudgifterne at ligge mellem en halv million og to millioner kroner, inklusive udgifterne til udbygning af registreringssystemet til nationale flytninger af akvakulturdyr.

 

Beløbet forventes finansieret indenfor Fødevarestyrelsens ramme. Udgifterne kan ikke finansieres ved brugerbetaling, da registrering og ordinær veterinærkontrol er omfattet af en fritagelse for betaling med oprindelse i Økonomi- og Erhvervsministeriets puljer til lettelse af erhvervenes administrative byrder, jf. Finanslovens anmærkninger herom. (§ 27.41.01)

 

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos relevante, landsomfattende erhvervsorganisationer og været til høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.

 

 

 

 

Danish Meat Association (DMA) bemærker, at konsekvensen af vedtagelse af forslaget er, at Fødevarestyrelsen skal etablere et mere aktivt basis-beredskab, herunder overvågning og tilpasning og vedligeholdelse af beredskabsplaner, som forventes at koste mellem en halv og to millioner kr., som forventes finansieret indenfor Fødevarestyrelsens budgetrammer. DMA forventer, at vedtagelse af forslaget ikke medfører, at der reduceres i det eksisterende veterinære beredskab for husdyr, og at finansieringen skaffes fra andre områder.

 

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg