5. oktober 2006
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt familie- og forbrugerminister
Lars Barfoed i samråd om den nye regulering af fugleinfluenza. Samrådet er
åbent for alle og finder sted onsdag den 11. oktober 2006 i S-092 på
Christiansborg. Samrådet begynder kl. 13.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre dels for, hvorfor ministeren ikke har lyttet til kommentarerne fra økologer og hobbyfjerkræholderne forud for den nye regulering af fugleinfluenza, og dels for hvorfor ministeren ikke følger WHO´s anbefalinger om, at fjerkræsejere skal holdes skadesløse ved udbrud af fugleinfluenza.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov.
Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FLF alm. del – samrådsspørgsmål B og C.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 34 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 10. oktober 2006 kl. 10.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Tilmelding:
Kontorkonsulent Tommy Jørgensen, tlf. 33 37 55 35
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Eva Esmarch, tlf. 33 37 55 15