Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                            Den 5. oktober 2006
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

5. oktober 2006

FVM 391

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. - 25. oktober 2006

____________________________________________________________________

 

	1.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: ”Mod en bæredygtig Europæisk vinsektor”. KOM (2006) 319 Drøftelse Side 4
	2.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren. KOM (2006) 489 Præsentation og drøftelse Side 8
	3.	Kommissionens rapport til Rådet om evalueringen af ordningen for støtte til energiafgrøder og forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, samt om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) KOM (2006) 500 Drøftelse (og eventuel vedtagelse på et kommende rådsmøde) Side 12
	4.	Forslag til RÃ¥dets forordning -         om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter -         ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf pÃ¥ landbrugsprodukter og levnedsmidler KOM (2005) 671 Drøftelse Side 17
	5.	Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 KOM (2006) 241 Vedtagelse på et kommende rådsmøde Side 27
	6.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen KOM (2006) 485 Politisk enighed Side 30
	7.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007 - Principerklæring fra Europa-Kommissionen KOM (2006) 499 Udveksling af synspunkter Side 34
	8.	Konsultationer mellem EU og Norge om fiskeriaftale for 2007 KOM-dokument foreligger ikke Drøftelse Side 39
	9.	Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter KOM (2006) 233 Vedtagelse på et kommende rådsmøde Side 41
	10.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi KOM (2006) 433 Vedtagelse på et kommende rådsmøde Side 43
	11.	Forslag til Rådets beslutning om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien om fiskeri i mauretanske fiskerizoner og protokollen, som fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, som finder anvendelse fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2008 og om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien KOM (2006) 505 og KOM (2006) 506 Vedtagelse på et kommende rådsmøde Side 45
	12.	Forslag til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende arter KOM (2006) 100 Vedtagelse på et kommende rådsmøde Side 49
	13.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 379/2004 for så vidt angår forhøjelse af toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-2006. KOM (2006) 544 Vedtagelse på et kommende rådsmøde Side 51
	14.	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus KOM (2005)125 Politisk drøftelse/politisk enighed Side 54
	15.	Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr KOM (2005)362 Vedtagelse Side 55
	16.	Meddelelse fra Kommissionen til RÃ¥det og Europa-Parlamentet om rapport om EU-skovhandlingsplan KOM (2006) 302 RÃ¥dskonklusioner Side 55

 

Punkterne 1-3 og 5-13 hører under Fødevareministerens ressort og punkt 4 hører under Fødevareministerens og Familie- og Forbrugerministerens ressort. Punkt 14-15 hører under Familie- og Forbrugerministerens ressort, og punkt 16 hører under Miljøministerens ressort.

 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 24. - 25. oktober 2006

 

 

1.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: ”Mod en bæredygtig Europæisk vinsektor”.

KOM (2006) 319

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 7. september 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den opstiller fire mulige modeller til en reform af den fælles markedsordning for vin. De fire modeller er: 1) Status quo med mindre tilpasninger, 2) en gennemgribende reform, 3) en reform med afkoblet støtte og 4) en reform med fuld liberalisering. I meddelelsen peger Kommissionen på, at kun model 2 (en gennemgribende reform) findes at være egnet til efter en overgangsperiode at opnå balance mellem udbud og efterspørgsel, og dermed skabe grobund for en bæredygtig produktion af vin i EU. De øvrige reformmodeller kan enten ikke løse de strukturelle problemer inden for vinsektoren eller forventes at skabe for store problemer for såvel producenterne som de vinproducerende regioner. Meddelelsen har efter sin natur ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. 

 

Baggrund

Kommissionen har den 22. juni 2006 fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor”.

 

Meddelelsen skal ses i forlængelse af de gennemførte reformer af den fælles landbrugspolitik i 2003, 2004 og 2006, som har omfattet alle de store landbrugssektorer, bortset fra vin samt frugt og grønsager.

 

Forværringen af balancen mellem udbud og efterspørgsel af vin i Fællesskabet, samt den stigende import af vin fra tredjelande, har medført et stadigt stigende krav om, at området skal reformeres, for at opnå bæredygtighed i overensstemmelse med de vedtagne fællesskabspolitikker for bæredygtig udvikling, som vedtaget på det Europæiske Råds møde i Gøteborg i 2001.

 

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til retsakter for en reform af markedsordningen for vin i begyndelsen af 2007. 

 

 

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om fremtidige reformmuligheder og ikke om forslag til konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at påbegynde drøftelserne i Rådet af en kommende reform af markedsordningen for vin. I den forbindelse præsenteres de fire muligheder for en reform, som er resultatet af en analyse foretaget i Kommissionen. Meddelelsen skal danne grundlag for senere fremlæggelse af forslag til retsakter om ændring af den fælles markedsordning for vin. Reformen af vinsektoren skal ses som fortsættelse af de reformer, som er gennemført over de seneste år i markedsordningerne for de væsentlige landbrugsprodukter. En reform er herudover blevet nødvendiggjort af den stigende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel i de seneste år, samtidig med at konkurrencen fra importen af vin fra tredjelande har været stigende.

 

I meddelelsen opstilles fire modeller for en fremtidig reform:

1)      Status quo med mindre tilpasninger,

2)      En gennemgribende reform,

3)      Reform med afkoblet støtte og

4)      Reform med fuld liberalisering.

 

ad. 1. Denne model opretholder stort set de nuværende instrumenter i markedsordningen.

Ifølge Kommissionen vil modellen ikke kunne løse de strukturmæssige problemer, som eksisterer i dag.

 

ad. 2. Med denne model søges det, på kort såvel som på langt sigt, at få løst de eksisterende markedsproblemer. Modellen indebærer en gennemgribende ændring af de eksisterende instrumenter, herunder forbuddet mod nyplantninger samt nedlæggelsespræmier, idet disse foranstaltninger foreslås afviklet straks eller efter en overgangsperiode. Såfremt støtten til disse formål kan reduceres, overføres budgetreduktionen dels til nationale rammebeløb (konvolutter) og dels til landdistriktsordningen. På det markedsmæssige område foretages der en række ændringer, såsom fjernelse af alle former for støtte til destillation, ligesom støtten til privat oplagring og til vinmost afskaffes. Disse ordninger erstattes af en alternativ sikkerhedsmekanisme ved anvendelse af nationale rammebeløb til iværksættelse af foranstaltninger ud fra egne behov. Endelig afskaffes eksportrestitutionerne.

 

De ovenfor omtalte nationale rammebeløb kan benyttes af de enkelte medlemsstater til at finansiere foranstaltninger som for eksempel kriseforanstaltninger i tilfælde af naturkatastrofer, samt ordninger for omstrukturering og/eller omstilling af vindyrkningsarealer. Medlemslandene vil skulle forelægge og få godkendt deres programmer for anvendelsen af rammebeløbene for Kommissionen med henblik på at undgå konkurrenceforvridning.

 

Med hensyn til kvalitetspolitikken vil denne blive gjort klarere og mere gennemskuelig. EU-reglerne vil blive tilpasset de internationale regelsæt, især TRIPS aftalen, ligesom reglerne for beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser vil blive underlagt de horisontale regler.

 

Reglerne for godkendelse af nye vinfremstillingsmetoder - og ændringer af de eksisterende - foreslås af Kommissionen overført fra rådsregi til kommissionsregi, ligesom OIV’s regler for vinfremstilling bør anerkendes og inkorporeres i EU regelsættet. Desuden foreslås forbuddet

mod fremstilling af vin på basis af importeret most og sammenblanding med EU vin ophævet. Tilsætning af sukker til vin foreslås forbudt. Hvis vinen kræver en tilsætning, bør der anvendes vinmost. Mærkningspolitikken vil også blive reformeret, gennem ens regler for alle vine og anvendelse af de horisontale regler, samt en række tiltag, som gør mærkningen mere fleksibel.

 

De fleste af ovennævnte ændringer vil medvirke til at øge konkurrenceevnen, mens forbuddet mod sukkertilsætning vil sænke produktionen og gøre vinen dyrere i områder, der hidtil har tilsat sukker.

 

Endelig foreslås i denne model, at det sikres, at reformen forbedrer de miljømæssige konsekvenser af vindyrkning og vinproduktion, og et vigtigt mål vil være at gøre den reformerede

vinordning i bedre overensstemmelse med WTO-reglerne, herunder at støtteforanstaltninger, som kan henføres til den grønne boks, vil blive foretrukket.

 

ad. 3. Denne model består af en afkobling af al støtte til vinproduktion, og overførsel af hele

budgettet til enkeltbetalingsordningen, hvorved den omfatter alle de kendte instrumenter, såsom krydsoverensstemmelse, graduering og finansiel disciplin. Under denne model vil forbuddet mod nyplantning blive forlænget ud over 2010, som det nuværende forbud omfatter, nedlæggelsespræmierne ved endeligt ophør vil blive afskaffet, og midlerne til omstrukturering vil blive overført til budgettet for enkeltbetalingsordningen. Alle markedsforanstaltningerne, herunder støtte til vinmost, vil blive afskaffet, og midlerne overført til budgettet for enkeltbetalingsordningen. For så vidt angår kvalitetspolitik, geografiske betegnelser, vinfremstillingsmetoder og mærkning, vil disse blive behandlet som i model 2.

 

Ifølge Kommissionen er problemet med denne model imidlertid, at der ikke er en åbenbar rimelig metode til at fastlægge fordelingen af enkeltbetalingsstøtten. Der vil ikke som ved sukkerreformen kun være tale om ét produkt, men om flere typer af vin (rød, hvid og andre vine /bordvin, kvalitetsvin samt med og uden oprindelsesbetegnelse), hvorfor Kommissionen finder, at der vil være en stor risiko for overkompensation til producenter af kvalitetsvine.

 

ad. 4. Valget af denne model vil indebære, at alle markedsforanstaltninger afskaffes umiddelbart, og at det samlede budget overføres til søjle II (landdistriktspolitikken).

 

En fuld implementering af denne model forventes at ville få en stor negativ indflydelse på markedet, med voldsomme reaktioner på de vinproducerende regioners økonomi.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke har administrative konsekvenser for erhvervet eller berører beskyttelsesniveauet.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.

 

Landbrugsraadet meddelte på møder den 4. juli 2006 og 4. oktober 2006, at man støtter en gennemgribende reform af vinsektoren, idet sektoren er et af de sidste områder, der endnu ikke er blevet reformeret.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af vinordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at udgiftsloftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 vedrørende perioden 2007 – 13 respekteres som i landbrugsreformen af 29. september 2003, herunder som minimum udgiftsneutralitet i forbindelse med overførsler af midler fra landbrugspolitikkens søjle I til søjle II. Regeringen finder det endvidere væsentligt, at forslaget er budgetneutralt.

 

Endvidere skal en reform overholde de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO.

 

Endelig bør en kommende reform fokusere på mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder særligt af reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, hvorved konkurrenceevnen kan forbedres.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en reform af markedsordningen for vin.

 

Der spores en tendens blandt flertallet af medlemslande til at støtte en gennemgribende reform, model 2, med enkelte elementer af afkobling, ved at ryddede arealer skal indgå i enkeltbetalingsordningen. Endvidere synes der at være en generel tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning, således at planen om ophør af støtte til destillation, oplagring m.m. ikke får så store umiddelbare konsekvenser for sektoren. Om der bliver tale om støtte til rydning af 400.000 ha, som foreslået af Kommissionen, eller et mindre areal, er stadig usikkert. Der er ikke tvivl om, at det skal være et betydeligt areal, hvis det skal få en mærkbar betydning for lagrene af overskudsvin, som ellers forventes at stige betydeligt i de kommende år.

 

Et mindre antal lande ønsker en reform, som indebærer en større grad af afkobling af støtten, som beskrevet i reformmodel 3.

 

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, synes at være betænkelige ved omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markedsføring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, langsommere ændringer samt nationale konvolutter, så der kan tages hensyn til særlige lokale behov og fortsat (begrænset) mulighed for krisedestillation.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen blev tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2006 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2006, jf. samlenotat oversendt den 6. juli 2006. Der er oversendt grundnotat den 11. juli 2006.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

2.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

KOM (2006) 489

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen foreslår en gennemgribende reform af støtteordningen for banansektoren, med det mål at rette ordningen ind efter reformerne inden for de andre landbrugssektorer samtidig med, at EU's bananproducenter sikres en rimelig levestandard, og der tages hensyn til de særlige forhold i de ydre regioner, hvor der dyrkes bananer. Forslaget indebærer, at den aktuelle udligningsstøtteordning for bananproducenterne ophæves, og at bananer fremover omfattes af POSEI ordningen. Dette indebærer, at de budgetmidler, der i dag anvendes til at støtte bananproducenterne, skal overføres til POSEI-ordningen, som støtter landbrugsproduktionen i EU's ydre regioner. For produktion i andre områder end de ydre regioner, overføres budgetmidlerne til enkeltbetalingsordningen. Kommissionen foreslår, at de nye regler skal anvendes fra 1. januar 2007.

Baggrund

Kommissionen har den 20. september 2006 fremsendt forslag til ændring af Rådets forordninger (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 med henblik på præsentation og drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Bananproduktionen i EU tegner sig kun for 16 % af de samlede leverancer til EU's marked. Produktionen foregÃ¥r hovedsagelig i de sÃ¥kaldte ydre regioner af EU, som generelt er omrÃ¥der med tropisk eller subtropisk klima. Produktionen er især koncentreret pÃ¥ De Kanariske Øer, i de franske oversøiske departementer Guadeloupe og Martinique og pÃ¥ Azorerne og Madeira. En beskeden del af produktionen (under 2 % af den samlede produktion) foregÃ¥r pÃ¥ Cypern, i Grækenland og pÃ¥ det portugisiske fastland.

 

Den nuværende ordning bygger på udligningsstøtte, som kompenserer producenterne for prisfald, gennem en mekanisme hvor støtten beregnes som forskellen mellem en ”fast referenceindtægt” og den ”gennemsnitlige produktionsindtægt” fra EF-markedet i det pågældende år for bananer. Der er et produktionsloft, men intet budgetloft og udgifterne har vist en generelt stigende tendens. Med forslaget overføres budgetmidler, som hidtil har været anvendt til udligningsstøtten, til POSEI-programmerne, som indeholder foranstaltninger til at sikre en fortsættelse og udvikling af de lokale landbrugsproduktioner i de ydre regioner under speciel hensyntagen til de helt særlige lokale udfordringer i disse regioner.

 

Integreringen af bananer i de regionale programmer vil forstærke sammenhængen i strategierne for støtte til landbruget i de ydre regioner, ligesom fleksibiliteten i fastsættelsen af støtteformerne og den decentrale administration vil forbedre mulighederne for at tage hensyn til de enkelte produktionsområders karakteristika.

 

Budgetstabiliteten sikres gennem de årlige finansieringsplaner for de regionale programmer.

 

I Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 om den fælles markedsordning for bananer ophæves:

• Afsnit II, som omhandler producentorganisationer (PO’er) og samrÃ¥dsmekanismer, idet der ikke længere er behov for at have mekanismer, der støtter oprettelsen af PO’er, da stort set alle producenter nu er medlem af en PO. Herudover er den eksisterende udligningsstøtte, som fjernes med reformen, forbeholdt producenter som er medlem af en PO.
• Afsnit III, der omhandler støtteordningen, som gennem udligningsstøtten inden for et loft pÃ¥ 867.500 tons gav producenterne kompensation for prisfald pÃ¥ deres produkter.
• Artiklerne 16 til 20 samt stk. 2 i artikel 21, som omhandler reglerne for toldkontingenter og deres administration, idet disse regler er blevet overflødige efter indførelse af den nye importordning med forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer.
• Artikel 27, stk. 1 ændres, sÃ¥ forvaltningskomitéen for bananer fjernes, og forvaltningskomitéen for friske frugter og grønsager overtager den rÃ¥dgivende funktion som forvaltningskomitéen for bananer hidtil har haft.
• Artiklerne 25 og 30 til 32 i almindelige bestemmelser vedrørende medlemsstaternes refusion af udbetalte støtteudgifter, overgangsbestemmelser samt kontrol m.m. Desuden foretages en ændring i artikel 29, hvor medlemsstaternes informationspligt vedr. en række forhold revideres, og en ny artikel 29a vedr. gennemførelsesbestemmelser indsættes.

 

I Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsordningen sker der tekniske ændringer, for at sikre, at arealer beplantet med bananer og hvor der er modtaget udligningsstøtte for produktionen, kan komme ind under enkeltbetalingsordningen.

 

Disse ændringer vedrører blandt andet støtteberettigede arealer, beregning af referencebeløb m.m. For så vidt angår bilagene, ændres de nationale lofter i bilagene VIII og VIIIa således, at loftet for enkeltbetalingsordningen for Grækenland forøges med 1,1 Mio. € og for Portugal med 0,1 Mio. €.

 

For Cypern, hvor bananproducenterne i øjeblikket støttes under SAPS (Generel arealbetalingsordning), forøges det nationale budgetloft med 3,4 Mio. € fra 2013 (og indtil da justeret i henhold til de forøgelser, der anvendes for de nye medlemslande).

 

I Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s ydre regioner (POSEI) sker der følgende ændringer:

 

Art. 23, stk. 2 ændres, således at de budgetmidler, som hidtil har været brugt til udligningsstøtten for bananer i hvert af de tre områder, bliver lagt til det nuværende budgetloft for foranstaltninger i henhold til afsnit II og III i forordning (EF) nr. 247/2006. Dermed stiger budgetlofterne med i alt 278,8 Mio. €, som fordeles med 129,1 Mio. € for de franske oversøiske departementer, 8,6 Mio. € for Azorerne og Madeira og 141,1 Mio. € for De Kanariske Øer.

Art. 28 ændres, således at Kommissionen senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år skal fremlægge en rapport, som skal belyse virkningen af disse foranstaltninger. Endvidere ændres artikel 30, som fastlægger, at Kommissionen i forvaltningsprocedure kan gennemføre overgangsforanstaltninger fra systemerne i Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 til denne forordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

 

For EU budgettet indebærer forslaget i forhold til budgettet for 2007, en årlig stigning på 35,2 Mio. € i 2008, stigende til 36,5 Mio. € i 2012 og fremad. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en årlig statslig udgift på 0,73 Mio € ved en stigning i EU ’s budgetudgifter på 36,5 mio €.

 

Det meste af denne stigning skyldes, at budgettet for 2007 er lagt under iagttagelse af den seneste udvikling i udgifterne til udligningsstøtten, medens forslagets budget i henhold til Kommissionens oplysninger er fastlagt ud fra gennemsnittet af budgetudgifterne i perioden 2000 til 2002. Denne periode er den samme som blev anvendt ved de sidste reformer af den fælles landbrugspolitik.

 

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Ved møde i § 2 -udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006, udtrykte Landbrugsraadet støtte til forslaget i lyset af de kommende WTO-forhandlinger, idet man bemærkede, at der var tale om en dyr løsning.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning
Man er fra dansk side positiv over for en reform af den fælles markedsordning for bananer, som fokuserer på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen, som det er sket under de seneste reformer af markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, idet man dog samtidig er opmærksom på bananproduktionens betydning i særligt de ydre regioner af EU.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemsstaters holdning til forslaget kendes endnu ikke, idet forhandlingerne endnu ikke gået i gang.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.

 

Forventningerne til forslaget indgik i samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2006, jf. samlenotat af 6. september 2006, men blev taget af rådsmødedagsordenen inden forelæggelse i FEU.

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

3.     Kommissionens rapport til Rådet om evalueringen af ordningen for støtte til energiafgrøder og forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, samt om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2006) 500

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen foreslår, at ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i de medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, og at det maksimale støtteberettigede areal i den forbindelse forhøjes fra 1,5 mio. ha. til 2 mio. ha. Medlemsstaterne får samtidig mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige energiafgrøder. Kommissionen tilkendegiver, at den vil fremlægge forslag om administrativ forenkling af ordningen. Endvidere foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, får mulighed for at fortsætte med ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008.  Den nuværende undtagelse for anvendelse af cross-compliance forlænges ikke udover 2008.

 

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2006 fremsendt en rapport om vurdering af ordningen for støtte til energiafgrøder og forslag til ændring og korrektion af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (enkeltbetalingsordningen) og til ændring af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (landdistriktspolitikken).

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Rapport om evalueringen af ordningen for støtte til energiafgrøder

Baggrund for ordningen

Med landbrugsreformen i 2003 blev der indført en særlig støtte til dyrkning af energiafgrøder med det formål at opnå erstatninger til fossile brændstoffer (og dermed til udledningen af kuldioxid). Støtten til energiafgrøder er således en del af EU’s strategi om at fremme vedvarende energi i EU, men har ikke kunnet anvendes i de nye  medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

 

Støtten er på 45 €/ha for et maksimalt garantiareal i EU på 1,5 mio. hektar. Hvis arealloftet overskrides, nedsættes støtten. Det er en forudsætning, at der er indgået en kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet af afkoblingen, dvs. at den kan ydes i tillæg til den afkoblede enkeltbetalingsstøtte.

 

Det er endvidere muligt at dyrke nonfoodafgrøder, herunder energiafgrøder, på udtagne arealer. Den særlige støtte ydes ikke til disse arealer.

 

Rammerne for rapporten

Rapporten vurderer erfaringerne for de to første år, hvor ordningen har været anvendt og de seneste udviklinger i EU’s biobrændstofinitiativ, herunder biomassehandlingsplanen,[1] Kommissionens EU-strategi for biobrændstoffer[2] samt visse rådskonklusioner[3].

 

Kommissionen bemærker, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at se og vurdere ordningen for energiafgrøder i sammenhæng med den igangværende evaluering af biobrændstofdirektivet. Dette må ske i forbindelse med sundhedstjekket af CAP’en i 2008.

 

Udnyttelse af ordningen og udviklingen i EU-15

De to første Ã¥r hvor ordningen er anvendt, har man ligget under det maksimale garanterede areal pÃ¥ 1,5 mio. hektar. Udnyttelsen var i 2004 pÃ¥ 20 pct. (300.000 ha.) og i 2005 pÃ¥ 38 pct. (570.000 ha.). Kommissionen vurderer, at udnyttelsesgraden er kraftigt stigende. Herudover observeres ogsÃ¥ et øget omfang af arealer, hvor der dyrkes energiafgrøder uden støtte.

 

Udviklingen af produktionen af bioethanol og biodiesel såvel som nye produktionsanlæg viser ifølge Kommissionen, at der vil ske en dramatisk stigning i efterspørgslen af energiafgrøder i de kommende år.

 

Støtten vurderes at have betydning for landbrugernes valg af at dyrke energiafgrøder, særligt i de situationer, hvor den økonomiske fordel ved at dyrke afgrøder til energiformål i forhold til at dyrke de samme afgrøder med henblik på afsætning til markedet er lille eller negativ.

 

De nye medlemsstater

Otte medlemsstater anvender som overgangsordning den forenklede SAPS-ordning[4] (Single Area Payment Scheme), der er en flat-rate støtte pr. hektar. Under de nuværende regler er det ikke muligt at yde den særlige støtte til energiafgrøder. Idet der heller ikke er obligatorisk udtagningsforpligtigelse, er det ikke muligt at dyrke energiafgrøder på udtagne arealer.

 

Mange af disse medlemsstater har fastsat nationale mål for implementeringen af EU’s biobrændselsinitiativ, der er på niveau med eller over EU-15. Alle nye medlemsstater har endvidere iværksat nationale foranstaltninger for at fremme produktionen af biobrændstoffer. Kommissionen anfører, at de nye medlemsstater har gjort en betydelig indsats for at opfylde biobrændstofinitiativet.

 

Kommissionen vurderer, at der i de nye medlemsstater vil ske en betydelig udvikling i produktionskapaciteten for bioethanol og biodiesel de kommende år.

 

Fremtiden – forbedringer af ordningen

Baseret på målene i EU’s biobrændstofstrategi, to års erfaring med støtteordningen, udviklingen i EU’s energiafgrødesektor og konklusionerne fra Rådsmødet (energi) den 8. juni 2006, foreslår Kommissionen at udvide ordningen med støtte til energiafgrøder til alle EU-lande, dvs. også til de nye medlemsstater, der anvender SAPS.

 

Kommissionen foreslår endvidere, at der bør ske en udvidelse af det garanterede areal proportionalt i forhold til arealet i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

 

Medlemsstaterne har i henhold til de gældende regler i enkeltbetalingsordningen mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer. Kommissionen foreslår, at dette udvides til også at gælde ordningen med støtte til energiafgrøder.

 

Kommissionen finder videre, at der bør ses på mulighederne for at forenkle reglerne for administrationen af ordningen. Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2006 fremlægge forslag herom i forvaltningskomitéen for direkte betalinger. I den forbindelse vil den bl.a. se på sikkerhedsstillelsen på forarbejderniveau og kontrollen hos landbrugeren.

 

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1698/2005

Blandt andet på baggrund af rapporten foreslår Kommissionen nedenstående ændringer, idet Kommissionen samtidigt benytter lejligheden til at foretage visse tilpasninger og nedenstående korrektioner af reglerne i enkeltbetalingsordningen:

 

-         Ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til at finde anvendelse i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, pÃ¥ samme vilkÃ¥r som i de øvrige medlemsstater.

 

-         Det maksimale garantiareal forhøjes som følge heraf fra 1,5 mio. hektar til 2 mio. hektar.

 

-         Medlemsstaterne fÃ¥r mulighed for at yde national støtte pÃ¥ op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerÃ¥rige energiafgrøder.

 

-         De nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen fÃ¥r mulighed for at fortsætte med ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008.

 

-         Der Ã¥bnes mulighed for, at støtteberettigede hektar under enkeltbetalingsordningen kan tilplantes med oliventræer. Kommissionen begrunder forslaget med, at det vil være en forenkling af kravene til støtteberettigede hektar.

 

-         Det præciseres, at bestemmelsen om gradvis indfasning af landbrugsstøtten i de nye medlemsstater over perioden frem til 2013 ikke skal anvendes pÃ¥ den særlige overgangsstøtte for sukker. Overgangsstøtten er en ekstra kompensation, der ydes til landbrugere i medlemsstater, der afgiver mere end 50 pct. af deres totale sukkerkvote. I henhold til bestemmelserne fastlagt ved sukkerreformen er det allerede præciseret, at basiskompensationen i de nye medlemsstater er undtaget fra den gradvise indfasning.

 

-         Der foretages endvidere visse rettelser i enkeltbetalingsordningen.

 

Kommissionen foreslår endvidere, at Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsordningen og at Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ændres, således at undtagelsen fra forpligtelsen til at anvende cross-compliance i de nye medlemslande, der anvender SAPS-ordningen, både under denne ordning og i forbindelse med støtte under akse II-foranstaltninger (miljøvenlige foranstaltninger m.v.) udløber i 2008.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

 

Forslaget vil ved fuld udnyttelse af garantiarealet betyde øgede udgifter for EU’s budget på 22,5 mio. € årligt fra 2007 (en udvidelse på 0,5 mio. hektar til en støtte på 45 €/ha.= 22,5 mio. €). Kommissionen vurderer imidlertid, at garantiarealet ikke vil blive fuldt udnyttet i 2007 og 2008. Forslaget vil følgelig kunne have statsfinansielle konsekvenser afledt af udgifterne til EU-budgettet. Forslaget om mulighed for introduktion af national støtte i ordningen vil potentielt kunne resultere i øgede udgifter for staten.

 

Kommissionen vurderer videre, at det forhold, at de nye medlemsstater først vil skulle anvende obligatorisk udtagning efter 2010 (i stedet for 2008) vil kunne have en vis indirekte effekt på kornmarkedet, hvilket muligvis vil kunne medføre øgede - ikke-kvantificerbare - udgifter for EU-budgettet i 2010 og 2011.

 

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006 udtrykte Landbrugsraadet støtte til forslaget om, at den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i de nye medlemssstater.

 

Dansk Industri fandt, at der skulle gives mere fokus på andengenerationsbiobrændstof, ligesom ressourcerne skulle anvendes på forskning og udvikling frem for støtte til energiafgrøder.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte en udvidelse af ordningen til de nye medlemslande. Regeringen lægger vægt på, at produktionen af biomasse til bioenergi sker ud fra en vurdering af de enkelte instrumenters omkostningseffektivitet.

 

Regeringen kan endvidere støtte, at de nye medlemsstater, der anvender den forenklede SAPS-ordning i dag, får mulighed for at fortsætte med denne ordning indtil udgangen af 2010.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne en generel tilslutning til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

4.     Forslag til Rådets forordning

-         om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

-         ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf pÃ¥ landbrugsprodukter og levnedsmidler

KOM (2005) 671

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 11. maj 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Som opfølgning på anbefalingerne i den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet har Kommissionen fremsat forslag til Rådets forordning om økologisk produktion samt mærkning af økologiske produkter. Forordningen foreslås sat i kraft den 1. januar 2009, idet forslaget dog indeholder en overgangsordning på importområdet, som skal gælde fra 1. januar 2007.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

 

Baggrund

På baggrund af Rådets konklusioner i forbindelse med Den Europæiske Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug har Kommissionen den 21. december 2005 fremsendt forslag til en ny forordning om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og fødevarer. Den danske sprogversion er dateret den 19. januar 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om revision af en eksisterende retsakt, og idet ændringerne primært omfatter præciseringer heraf.

 

Formål og indhold

Kommissionen fremlagde i juni 2004 Den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet. Aktionsplanen indeholder en række anbefalinger til sikring af økologiens fortsatte udvikling. Rådet konkluderede i oktober 2004 bl.a., at Aktionsplanens anbefalinger burde indarbejdes i fællesskabslovgivningen.

 

Med Kommissionens forslag om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter defineres formål og principper for økologisk produktion under hensyntagen til lokale forhold og udviklingsniveau, hvorved der blandt andet vil kunne tages hensyn til nationale geografiske og klimatiske faktorer.

 

Desuden sikres det med forslaget, at formål og principper gælder ensartet på alle niveauer af økologisk husdyrbrug, akvakultur, plante- og foderproduktion såvel som produktion af økologiske fødevarer og dermed udgør en forenkling i forhold til den gældende ordning. Med formandskabets forslag til ændringer lægges der op til, at der ikke skal være mulighed for at fastsætte strengere nationale regler.

 

 

Med forslaget sikres det endvidere på fællesskabsplan, at kød kun markedsføres som økologisk, når det stammer fra dyr, der fra fødsel er opdrættet i det økologiske produktionssystem. Denne regel gælder allerede i Danmark.

 

Efter de gældende regler må der ikke anvendes GMO i den økologiske produktion. Med formandskabets forslag til ændringer præciseres det, at GMO-mærkede produkter ikke også kan mærkes som økologiske.

 

Formandskabet har forslået en supplerende definition af de produkter med GMO-oprindelse, der ikke er omfattet af definitionen i de generelle GMO-mærkningsregler.

 

 

Ifølge forslaget skal der foretages en obligatorisk mærkning med ”EU-økologisk” på varer, der ikke bærer EU-logoet. Formandskabet har i sit forslag til ændringer markeret denne bestemmelse som et punkt, der skal ses nærmere på.

 

I formandskabets forslag til ændringer er det foreslået, at fødevarer i ingredienslisten (og kun her) må mærkes med oplysninger om, at enkelt-ingredienser er økologiske. Det vil stadig kun være fødevarer med et indhold på minimum 95% økologiske landbrugsingredienser, som vil kunne markedsføres som økologiske.

 

 

Det foreslås desuden, at medlemsstaterne tilrettelægger kontrollen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (den generelle kontrolforordning) og på grundlag af en risikovurdering.

 

I formandskabets forslag skrives kravet om, at alle producenter fortsat skal kontrolleres mindst en gang om året ind i selve rådsforordningen. Kravet har indtil nu stået i bilaget til rådsforordningen.

 

I henhold til forslaget skal Kommissionen bistås af en forvaltningskomité, der udtaler sig efter en forvaltningskomitéprocedure. Efter de gældende regler er der nedsat en forskriftkomité, der arbejder efter en forskriftkomitéprocedure. Forvaltningskomitéproceduren giver Kommissionen umiddelbar mulighed for at iværksætte tiltag, der ikke i forvaltningskomiteen er blevet forkastet ved kvalificeret flertal. I dag skal Kommissionen have kvalificeret flertal i forskriftkomitéen for at kunne iværksætte tiltag, uden først at skulle forelægge dem for Rådet og orientere Parlamentet. En eventuel ændret procedure fra forskriftkomité- til forvaltningskomitéprocedure vil derfor medføre, at Kommissionen kan gennemføre tiltag uden, at der er kvalificeret flertal for blandt medlemsstaterne.

 

 

Forslaget indeholder også et delforslag på importområdet med ikrafttrædelse den 1. januar 2007. Det foreslås, at der udvikles permanente importregler, der medfører adgang til fællesskabet for økologiske produkter, som lever op til de vejledende retningslinjer i Codex Alimentarius for økologimærkning (Codex-kravene) eller er ækvivalente med EU-reglerne. Forslaget indebærer dermed en sidestilling af Codex-kravene med EU-standarderne. Desuden afvikles det nuværende system med nationale importtilladelser og erstattes af et system, hvor særligt EU-godkendte kontrolorganer får kompetence til at certificere import fra ikke-godkendte tredjelande. Forslaget fastlægger en overgangsordning, der åbner mulighed for, at importen ikke indskrænkes, indtil et nyt system er etableret. Overgangsordningen udløber 6 måneder efter, at Kommissionen har offentliggjort den første liste over godkendte kontrolorganer. Kommissionen kan senest offentliggøre denne liste ved ikrafttrædelsen af hovedforslaget om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og fødevarer, som forventes at være den 1. januar 2009.

 

I det reviderede forslag er bestemmelsen om, at Codex umiddelbart er ækvivalent til EU standarden, erstattet af, at ækvivalensvurderinger også kan tage højde for Codex.

 

 

Udtalelser

 

Gældende dansk ret

Området er reguleret af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer samt Økologiloven lov nr. 118 af 3. marts 1999 med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelser.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. En vedtagelse af forslaget vil kunne få nationale lovgivningsmæssige konsekvenser. Da der er tale om overordnede rammebestemmelser, skønnes forslaget ikke umiddelbart at have væsentlige samfundsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomheder og borgere.

 

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

 

Høring

Kommissionens forslag har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, Det Økologiske Fødevareråd og i Det Rådgivende Fødevareudvalg. Forslaget har desuden været i høring hos en høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder i henhold til fødevarelovens § 3, jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (Fødevareforordningen). 

 

FødevareIndustrien har bemærket, at man generelt er tilfredse med bestræbelserne på at harmonisere reglerne for omsætning af økologiske fødevarevarer i EU, hvilket vil gøre omsætningen af økologiske fødevarevarer internt i EU nemmere.

 

Landbrugsraadet finder det hensigtsmæssigt, at der fremsættes forslag til en ny økologiforordning, som muliggør en betydelig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Landbrugsraadet har med tilfredshed noteret sig, at der lægges op til forbedring af mulighederne for samhandel over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at rækkevidden af forordningen udvides til også at omfatte akvakultur. Landbrugsraadet finder imidlertid, at det er særdeles uheldigt, at forslaget lægger op til en meget bred adgang til at fastsætte lempeligere nationale/regionale regler. Landbrugsraadet finder, at adgangen hertil skal indskrænkes betydeligt og primært rettes mod klimatisk betingede forskelle. Dog støttes det, at der gives mulighed for at fravige økologireglerne, når der er tale om hensyn til menneskers og dyrs sundhed. Dette skal dog ikke opfattes som en adgang til at fastsætte mindre restriktive regler, men alene som en veterinær foranstaltning. Man er desuden bekymrede over, om hensigten med den intensiverede overvågning af kontrolorganerne kan gennemføres i praksis – og om den omvendte bevisbyrde i samhandelstvister vil løse de reelle problemer. Endelig støtter Landbrugsraadet forslaget om, at vedtagelse af ændringer flyttes fra forskiftskomitéen til en forvaltningskomité.

 

Økologisk Landsforening understreger indledningsvist, at forslaget udgør et godt udgangs-punkt. Foreningen ønsker, at den nuværende model bevares, hvor vedtagelse af ændringer sker i en forskriftkomitéprocedure. Godkendelsesprocedurer for tilsætningsstoffer ønskes placeret direkte under ministerrådet. Foreningen er tilfreds med, at forordningen kommer til at omfatte akvakultur og vin. Foreningen udtrykker dog bekymring for muligheden for at lave mere lempelige regler. Det bemærkes, at det er meget vanskeligt at balancere hensigten om at imødekomme det regionale landbrug på dets pågældende udviklingsstadie uden at risikere at etablere en unfair konkurrence, der kan være ødelæggende for produktionens muligheder de steder, hvor reglerne er mere restriktive. Der er derfor fortsat behov for at kunne fastsætte mere restriktive nationale krav til den økologiske fødevareproduktion, og for, at dette eventuelt udvides til også at omfatte forarbejdede produkter.

 

Foreningen bakker op om initiativerne til at forbedre mulighederne for samhandel over grænserne, herunder import fra tredjelande, og til at styrke økologikontrollen. Økologisk Landforening anser dog forslaget for at være svagt for så vidt angår kontrollen. Det understreges, at det er nødvendigt at skærpe tilsynet, for at få den fornødne sikkerhed for, at kontrolorganerne lever op til EU-kravene og dermed sikrer konkurrencen om kunderne.

 

Økologisk Landsforening finder også, at henvisning til EU-økologi må være et tilbud til producenterne, men bør ikke blive obligatorisk. Anvendelsen af logo eller tekst vil alt andet lige kunne give praktiske problemer og øgede udgifter i forbindelse med gårdbutikker, direkte salg og lignende. 

 

For så vidt angår forbud mod anvendelse af GMO, noterer foreningen sig, at Kommissionen har bestræbt sig på at nævne forbudet flere steder. Foreningen er dog bekymret for, om det er hensigtsmæssigt, idet man ønsker at sikre sig, at det ikke omvendt betyder, at det indirekte er blevet tilladt de steder, hvor forbudet ikke er nævnt. Foreningen vurderer umiddelbart, at ét overordnet forbud vil være mere gennemskueligt. Økologisk Landsforening forudser i øvrigt, at tekstforslaget vil genåbne diskussionen angående særlige tærskelværdier for GMO i økologiske fødevarer. Foreningen ønsker at understrege, at man ikke ønsker særlige økologiske tærskelværdier bortset fra området for såsæd. Man ser i sidstnævnte tilfælde gerne en tærskelværdi svarende til detektionsgrænsen, idet såsæden er en potentiel forureningsvej.

 

For så vidt angår øvrige forbud, finder Økologisk Landforening, at der bør være forbud mod syntetiske aminosyrer, og at dette begrundes med, at anvendelsen af syntetiske aminosyrer ikke er i overensstemmelse med de økologiske principper og ikke bør være baseret på en nusituation, hvor de måske kun kan skaffes fremstillet på grundlag af GMO.

 

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug finder, at det foreliggende forslag til en ny økologiforordning rummer flere positive fornyelser i præciseringen af de grundlæggende principper og mål for økologisk jordbrug. Der tages forbehold overfor dannelse af en forvaltningskomité, hvis formål og virke endnu er ukendt. 

 

Vigtigheden af, at der ikke anvendes produkter, der er fremstillet ved hjælp af GMO, understreges. Dette bør tillige gælde for veterinærmedicin, men mindre dette i ganske særlige tilfælde er uundgåeligt.

 

Foreningen er positiv overfor lettere betingelser for samhandlen med økologiske produkter.

Man kan ikke støtte, at forordningen ikke åbner mulighed for at oplyse, om man overholder strengere betingelser end forordningen fastsætter.

 

Foreningen bifalder den styrkede kontrol med økologiske produktioner og produkter. En akkreditering af private kontrolorganer kan ikke støttes. Det vil kunne medføre urimelige ressourcemæssige belastninger for de pågældende organer.

 

Coop Norden og Coop Danmark hilser med tilfredshed, at der er iværksat initiativer på baggrund af Aktionsplan fra 2004 med henblik på at lette udviklingen af økologisk landbrug, og at der nu er fremsat forslag til forenkling og overordnede sammenhænge. Overordnet er det et godt initiativ at få fastlagt overordnede mål og principper for den økologiske produktion, herunder at få fastsat mere specifikke principper for henholdsvis landbrug, forarbejdning og markedsføring.

 

Biodynamisk Forbrugersammenslutning ser forslaget som et forsøg på at give Kommissionen øgede beføjelser på området til skade for den økologiske tanke og produktion.

 

Fagligt Fælles Forbund 3F finder, at den foreslåede revision af økologiforordningen er et vigtigt tiltag, men at de beskæftigedes arbejdsmiljø bør indgå, og at der indskrives et afsnit omhandlende uddannelse af de beskæftigede, idet uddannelse i blandt andet hygiejne og fødevarehåndtering især er vigtigt i den økologiske produktion.

 

Den Danske Dyrlægeforening har ingen overordnede betragtninger til selve forslaget, men har enkelte forslag til tilføjelser og opstramninger i detailreglerne for animalsk produktion og forordningens indhold i retning af større fleksibilitet.

 

Forbrugerrådet kan støtte forordningsudkastets afsnit om mål og principper for økologisk produktion. Herudover er det positivt, at forordningen nu også vil fastsætte fælles regler for akvakulturproduktion, og at produktionen af vin også omfattes.

 

Med hensyn til fleksibilitet støttes alene muligheden for i særlige afgrænsede tilfælde at kunne dispensere fra reglerne med begrundelse i eksempelvis klimatiske forhold, sektorens udviklingsniveau og midlertidigt manglende udbud af økologisk såsæd, fodermidler, opdrætsdyr m.v. samt i katastrofesituationer. Forbrugerrådet anerkender ikke muligheden for dispensation til fortsat produktion af ”traditionelle produkter”, der har været kendt i mindst en generation”.

 

Der ønskes ligeledes en yderligere præcisering i forordningen af, at der tillige kan opretholdes eller godkendes skærpede nationale regler, hvis miljø- eller dyrevelfærdsmæssige grunde tilsiger dette.

 

Med hensyn til udformning af den fremtidige kontrol findes det positivt, at der arbejdes videre med at tilrettelægge kontrollen ud fra en risikobaseret tilgang.

 

Forbrugerrådet er helt enig i, at GMO-mærkede produkter ikke samtidig kan mærkes som økologiske. Samtidig findes det positivt, at grænsen for utilsigtet GMO-indhold i økologiske fødevarer fastsættes til mærkningsgrænsen for GMO-mærkning (0,9%), idet en lavere grænseværdi ville pålægge økologiske producenter en uforholdsmæssig stor byrde til supplerende kontrol med deraf fordyrede produkter til følge.

 

Det er dog vigtigt, at der på inputsiden opretholdes lavere grænseværdier, eksempelvis vil det have store konsekvenser, hvis såsæden ikke er GMO-fri.

 

Den foreslåede ændring af komitéproceduren vil give Kommissionen et større ansvar end i dag for at sikre en balanceret udvikling af den økologiske produktionsform. Dette vil efter forbrugerrådets mening medføre en øget forpligtelse til at inddrage den økologiske sektor, forbrugerorganisationer og eksperter i væsentlig større udstrækning, end der er lagt op til i forslaget til den nye forordning.

 

Forslaget har på ny været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg i forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006.

 

De Samvirkende Købmænd har afgivet bemærkninger, idet der gøres opmærksom på, at når økologiske produkter ikke må fremstilles ved hjælp af GMO, virker det forvirrende at angive, at GMO-mærkede produkter ikke samtidig kan mærkes som økologiske.

 

FødevareIndustrien har i forlængelse af deres høringssvar afgivet den 11. januar 2006 suppleret med, at man, af hensyn til den interne samhandel i EU, lægger afgørende vægt på, at reglerne for omsætning af økologiske fødevarer harmoniseres. FødevareIndustrien bemærker, at den situation, som indtil i dag har kendetegnet den økologiske sektor med private kontrolorganer, nationale mærker osv., nok er egnet til at beskytte de lokale producenter på det hjemlige marked, men at forskellene fra land til land til gengæld har hæmmet den interne samhandel medlemsstaterne imellem. Både myndigheder og de enkelte virksomheder har i årevis brugt ressourcer på at opnå akkreditering af diverse produkter. FødevareIndustrien ser derfor ensartede og forenklede regler for mærkning og omsætning af økologiske fødevarer som en central forudsætning for at øge omsætningen af økologiske produkter i EU. I den forbindelse støtter FødevareIndustrien kravet om obligatorisk mærkning med ”EU-økologisk”, selvom FI helst havde set, at forslaget indeholdt et krav om obligatorisk mærkning med EU-logo. I forlængelse heraf støtter FI yderligere, at der indføres begrænsninger på mærkning og anprisning af private økologimærkningsordninger.

 

Landbrugsraadet henviser til tidligere afgivne høringssvar henholdsvis den 11. januar 2006 og den 1. februar 2006 samt til arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe i Det Økologiske Fødevareråds regi. Landbrugsraadet finder anledning til at bemærke, at overordnet skal det fremhæves at man finder det hensigtsmæssigt, at der fremsættes et forslag til ny økologiforordning, som muliggør en betydelig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Organisationerne har også med tilfredshed noteret, at der lægges op til forenklinger af reglerne, forbedring af mulighederne for samhandel over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at rækkevidden af forordningen udvides til også at omfattes akvakultur. Samtidigt finder Landbrugsraadet det beklageligt, at storkøkkener ikke er omfattet af forslaget, samt at eventuelle fremtidige behov for regler for jagt og fiskeri begrænses. Landbrugsraadet finder, at Kommissionen bør sikre, at opbygningen i forordningens struktur og eventuelle undtagelser i regelsættet, der skal tidsbegrænses for at sikre opfyldelse af principperne. Landbrugsraadet efterlyser en nærmere begrundelse for, at der i forordningsteksten fremgår, at kontrollen skal være brugerbetalt og finder således ikke, at kravene til finansiering af kontrollen bør fremgår af forordningsteksten. Det forudsættes dog, at kontrolomkostningerne ikke er årsag til konkurrenceforvridning. I forlængelse af ovennævnte finder Landbrugsraadet, at der bør arbejdes for indførsel af en risikobaseret kontrol, og kriterierne herfor bør drøftes nærmere frem for krav om et fuldstændigt kontrolbesøg årligt. Det er helt afgørende for tilliden til de økologiske produkter, at der sker en styrkelse af kontrollen og der sikres gennemsigtighed i kontrollen i de enkelte kontrolorganer og medlemsstater samt ensartethed i kontrolindsatsen. Her er kravene opstillet i forordning 882/2004 (EF) om offentlig kontrol et vigtigt element. Endelig lægger Landbrugsraadet vægt på, at der fastsættes kriterier i forordningsteksten for, hvorledes et rådgivende udvalg bestående af interessenter systematisk inddrages i arbejdet med Kommissionen om udviklingen af den økologiske produktion, herunder sikrer sektorens praktiske indflydelse og forbedre det faglige beslutningsgrundlag.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering forholder sig positivt til harmoniseringen af økologiske produktionsmetoder og af angivelser heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

 

Regeringen finder dog, at Kommissionen bør bistås af en forskriftkomité

 

 

 

Regeringen finder, at økologikontrollen i lighed med den øvrige kontrol på fødevareområdet bør være risikobaseret sådan, at kontrollen målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for overtrædelser. Endvidere støtter regeringen, at der fortsat kræves et årligt kontrolbesøg.

Regeringen finder, at det bør være op til de enkelte medlemsstater, hvordan kontrollen skal finansieres nationalt.

 

 

Ændringsforslaget lægger op til, at forordningen skal regulere på det højeste niveau. Der lægges således helt principielt op til, at der ikke skal være et behov for at vedtage strengere regler. Forordningen forhindrer dog ikke, at private kontrolorganer gives mulighed for at fastsætte strengere regler. Danmark vil arbejde for, at også statslige kontrolorganer skal have mulighed for at fastsætte strengere regler, dog således, at det ikke må forhindre produkternes frie bevægelighed.

 

 

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da forslaget overvejende er en udmøntning af anbefalingerne i Den Europæiske Aktionsplan og Rådskonklusionerne herom, er forslaget generelt blevet positivt modtaget af de øvrige medlemslande. Dog har mange medlemslande forbehold overfor delelementer i forslaget, herunder eksempelvis artiklerne vedrørende mærkning, kontrol og procedure. Fortsatte drøftelser af en del detailspørgsmål i teksten udestår.

 

Flere lande har givet udtryk for, at økologiforordningen alene skal indeholde et GMO-forbud, mens selve detailreguleringen skal følge de generelle mærkningsregler for foder og fødevarer (samt de kommende for såsæd).

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2006.

 

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2006 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006, jf. samlenotat oversendt den 13. januar 2006. Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2006.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

5.     Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

KOM (2006) 241

 

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 6. juli 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

I forslaget til regler for frivillig graduering (graduering) foreslås det bl.a., at den frivillige graduering alene skal gælde ”direkte betalinger”, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-2012 skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering, og at de frivilligt graduerede midler også skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-midler pr. akse i landdistriktsprogrammet.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 241 af 24. maj 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005. Forslaget er modtaget på dansk den 29. juni 2006.

 

PÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d (DER) i december 2005 blev de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 fastlagt. Tildelingen til det nye landdistriktsudviklingsinstrument vil være pÃ¥ 69,75 mia. € før den obligatoriske graduering, der sker i medfør af midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003^[5]. Af aftaleteksten fremgÃ¥r det, at de enkelte medlemsstater herudover frivilligt kan fastlægge yderligere graduering pÃ¥ op til 20 pct. af de markedsrelaterede udgifter og de direkte betalinger, og dermed kan overføre yderligere midler til deres landdistriktsprogram. Det fremgÃ¥r af DER-konklusionerne (punkt 62), at de beløb, der overføres til støtte for landdistriktsudviklingsforanstaltninger i henhold til sÃ¥danne ordninger, ikke underkastes de regler for medlemsstaternes samfinansiering og minimumsudgifter for hver af akserne, der er fastlagt i forordningen om udvikling af landdistrikterne.

 

Rådet skal på forslag fra Kommissionen fastlægge reglerne for denne frivillige graduering.

 

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af regler for frivillig graduering er fremsat med hjemmel i TEF, artikel 37, og kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fastlægge de nærmere regler for muligheden for anvendelse af frivillig graduering, som aftalt på Det Europæiske Råd (DER) i december 2005.

 

Kommissionen har i forhold til aftalen fra Det Europæisk Råd (DER-aftalen) valgt at fortolke aftalen således, at den frivillige graduering begrænses til alene at gælde ”direkte betalinger” i overensstemmelse med artikel 2(d) i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, og dermed udelukke markedsrelaterede udgifter (eksportstøtte m.v.), idet disse udgifter støtter det samlede europæiske marked og ikke det enkelte medlemsland.

 

Kommissionen foreslår også, at der tilsvarende den eksisterende obligatoriske graduering skal fastlægges en nedre grænse, således at der ikke kan ske graduering af de første 5.000 € i støtte til den enkelte landmand.

 

Videre foreslås det, at medlemslandene én gang for alle årene 2007-2012 skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering senest to måneder efter ikrafttræden af forordningen. Disse procentsatser kan i løbet af perioden være progressive, men ikke degressive.

 

Kommissionen foreslår desuden, at de frivilligt graduerede midler skal indgå i landdistrikts-programmet som de øvrige midler heri og dermed være underlagt reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne.

 

Medlemsstaterne gives frihed til at undlade at medfinansiere frivilligt graduerede midler. Det er dermed muligt for medlemsstaterne i modsætning til DER-aftalen at vælge at supplere med national medfinansiering i overensstemmelse med reglerne i landdistriktsforordningen.

 

Modsat hvad der fremgår af DER-aftalen, foreslår Kommissionen, at de frivilligt graduerede midler skal være underlagt minimumsprocenterne for anvendelse af EU-midler pr. akse i landdistriktsprogrammet.

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

 

Høring

§ 2- udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.

 

I § 2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at graduering alene er acceptabel, hvis den er obligatorisk og gennemføres efter samme regler i medlemslandene. Frivillig graduering er efter Landbrugsraadets opfattelse derfor ikke acceptabel. Landbrugsraadet noterer sig DER-beslutningen, og støtter på den baggrund Kommissionens forslag, idet det vil indebære, at en eventuel anvendelse af ordningen i videst muligt udstrækning kommer til at ske i overensstemmelse med de eksisterende regler for graduering og landdistriktsudvikling.

 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i § 2-udvalget (landbrug) givet udtryk for, at man hilser forslaget velkommen og fuldt ud støtter ambitionen om på sigt at skabe en bedre balance mellem landbrugspolitikkens to søjler. I fraværet af en hurtig harmoniseret omlægning af landbrugsstøtten i EU, finder DN det afgørende, at de enkelte EU-lande får mulighed for at overføre op til 20 % af de direkte betalinger til landdistrikterne. DN finder det problematisk, at medlemslandene ifølge forslaget to måneder efter forordningens ikrafttræden skal meddele Kommissionen de årlige procentsatser for eventuel frivillig graduering for perioden 2007-12. DN ønsker, at medlemsstaterne senere i programperioden kan beslutte sig for at anvende ordningen, hvilket bl.a. begrundes med, at Danmarks internationale natur- og miljøforpligtelser (EU’s vandramme- og habitatdirektiv) er uafklarede finansieringsmæssigt.

 

På mødet i § 2-udvalget den 4. juli 2006 henviste Landbrugsraadet til sine tidligere høringssvar og understregede, at man var meget imod graduering, der ikke er obligatorisk, idet en frivillig graduering vil indebære en risiko for underminering af den fælles landbrugspolitik. Derudover anførte Landbrugsraadet, at man ikke ønsker, at muligheden for frivillig graduering anvendes i Danmark.

 

Danmarks Naturfredningsforening gentog sine synspunkter fra den tidligere høring.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget gennemfører aftalen fra DER i december 2005, hvorfor der må forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Der er den 22. juni 2006 fremsendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg. Der er den 30. juni 2006 fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til orientering.

 

 

6.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen

KOM (2006) 485

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen for 2007.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 485 endelig af 5. september 2006 fremsendt et forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 6. september 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 med henblik på politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.  

 

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen for 2007, består af tre elementer: TAC og kvoter for visse fiskebestande, begrænsning i fiskeriindsatsen samt midlertidige tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger.

 

TAC og kvoter for visse fiskebestande

Forslaget indeholder Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC’er for EU for følgende arter:

 

For torsk fastsættes en TAC i den vestlige Østersø til 24.140 t, hvilket er en reduktion på 15 pct. i forhold til TAC’en i 2006 (28.400 t). Dette vil give Danmark en reduktion i kvoten på 1.858 t til i alt 10.537 t.

 

For torsk i den østlige Østersø fastsættes en TAC på 38.522 t, hvilket ligeledes er en reduktion på 15 pct. i forhold til 2006 (45.339 t). Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 1.566 t til i alt 8.849 t.

 

Kommissionen har fremlagt et forslag til en flerårig plan for torsk i Østersøen, der omfatter langsigtede mål for niveauet for fiskeridødeligheden, en mekanisme til fastsættelse af TAC’en, der afhænger af den aktuelle fiskeridødelighed, og en begrænsning af fiskeriindsatsen i form af lukkede perioder og lukkede områder. Principperne i den flerårige plan lægges til grund for forslaget vedrørende vilkårene for fiskeri efter torsk i 2007.   

 

For sild fastsættes en TAC på 52.500 t for den vestlige del af Østersøen, svarende til en forhøjelse på 10,5 pct. i forhold til TAC’en i 2006 (den danske kvote stiger med 701 t til i alt 7.359 t), og en TAC på 129.145 t i den centrale del af Østersøen (efter en teknisk korrektion af det oprindelige forslag), svarende til en stigning på 11,5 pct. i forhold til 2006 (den danske kvote stiger med 293 t til 2.841 t).

 

For brisling fastsættes en TAC på 428.918 t svarende til en stigning på 2 pct. i forhold til 2006. Det betyder en stigning i den danske kvote på 798 t til 42.310 t.

 

For laks fastsættes en TAC på 361.008 stk. svarende til en reduktion på 20 pct. i forhold til 2006. Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 18.702 stk. til i alt 74.810 stk.

 

For så vidt angår rødspætte fastsættes en uændret TAC for 2007 på 3.766 t, hvoraf den danske kvote er på 2.698 t.

 

Begrænsning i fiskeriindsatsen

Kommissionen foreslår en videreførsel af det system med fastsættelse af kalenderdage, hvor fiskeriet ikke må foregå, der blev vedtaget for 2006. Kommissionen foreslår lukning af fiskeriet i perioden 15. marts til 14. maj i den vestlige Østersø og i perioden 15. juni til 14. september i den østlige Østersø, hvilket svarer til situationen i 2006. Hertil kommer ekstra lukkede dage, der beregnes som 10 pct. af det resterende antal kalenderdage, hvor fiskeri må foregå. I 2006 er fiskeriet begrænset med 30 ekstra lukkedage i den vestlige Østersø og 27 ekstra lukkedage i den østlige Østersø. For 2007 skal der ske en yderligere 10 pct. reduktion i antallet af kalenderdage åbent for fiskeri, hvilket vil medføre at fiskeriet skal begrænses med i alt 57 ekstra lukkedage i den vestlige Østersø og 51 ekstra lukkedage i den østlige Østersø.

 

De lukkede perioder vil omfatte alt fiskeri efter demersale arter (torsk og fladfisk), idet det dog er tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med net med masker på mindst 110 mm i de lukkede perioder med en bifangst af torsk på op til 10 pct.

 

Tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger

De tre lukkede områder for alt fiskeri omkring Bornholmerdybet, Gdanskdybet og Gotlandsdybet foreslås videreført i 2007. Områderne er lukket fra 1. maj til 31. oktober, idet fiskeri efter laks med net med maskestørrelse på mindst 157 mm dog er tilladt.

 

Forslaget indeholder foranstaltninger med henblik på kontrol af torskefiskeriet i Østersøen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser som følge af krav om krydscheck af satellitdata og logbogsdata samt rapportering om fiskeriindsats.

 

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som negative som følge af de færre fiskerimuligheder efter torsk i Østersøen.

 

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

§5-udvalget er blevet hørt.

 

På mødet i §5-udvalget den 2. oktober 2006 udtalte Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, at man for så vidt angår indsatsregulering foretrak at følge anbefalingen fra det regionale rådgivende råd for Østersøen, der kombinerer en reduktion af de faste lukkede perioder med en måned og et havdagesystem i den resterende del af året. Som alternativ foretrak man at opretholde den nuværende faste lukkede periode på 3 måneder i den østlige del af Østersøen kombineret med en fleksibel fastlæggelse af de ekstra kalenderdage, hvor der er fiskeristop. 

 

Danmarks Fiskeriforening foretrak ligeledes anbefalingen fra det regionale rådgivende råd for Østersøen hvad angik indsatsreguleringen. Som alternativ kunne man støtte en opretholdelse af den nuværende faste lukkede periode på 3 måneder i den østlige del af Østersøen, men man ønskede en reduktion af den faste lukkede periode i den vestlige Østersø fra to til en måned kombineret med lukning af fiskeriet i weekend'er, idet det var vigtigt, at hjælpe det kystnære fiskeri i den vestlige Østersø. Hvad angik TAC for torsk ønskede man et uændret niveau for den østlige Østersø og en mindre reduktion i den vestlige Østersø.

 

WWF understregede, at hovedproblemet for torskefiskeriet i Østersøen var en manglende kontrol, der kunne hindre det ulovlige fiskeri i den østlige Østersø. Man manglede også en genopretningsplan for torsk i den østlige Østersø.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC’er, idet man dog ønsker, at TAC’erne for torsk i både den vestlige og østlige Østersø samt laks videreføres på det nuværende niveau.

 

Danmark kan ligeledes støtte princippet om en indsatsregulering baseret på en gradvis tilpasning af fiskeriindsatsen, men man lægger stor vægt på, at der opnås en samlet balanceret løsning, hvor der tages hensyn til kystfiskeriet.

 

Endelig støtter Danmark fuldt ud arbejdet med at bekæmpe ulovlige og urapporterede landinger.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal. En række medlemslande, herunder Danmark, ønsker, at Kommissionen gør mere for at komme det ulovlige og urapporterede fiskeri til livs. Der er ligeledes et udbredt ønske om at sikre fiskerimulighederne for de kystnære fartøjer under perioder med lukning af fiskeriet.   

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

7.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007 - Principerklæring fra Europa-Kommissionen

KOM (2006) 499

 

Nyt notat.

 

Resumé

Som led i en ny strategi for den årlige beslutning om fiskerimuligheder for det følgende år har Kommissionen fremlagt denne meddelelse, hvori den gør rede for, hvilke intentioner den har med hensyn til sine forslag om fiskerimuligheder for 2007. Kommissionen opdeler i meddelelsen bestandene i forskellige kategorier, og det er Kommissionens hensigt at foreslå TAC/kvo­ter efter de retningslinier, som er beskrevet for hver af de nævnte kategorier under forbehold for en indvirkning af blandede fiskerier.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 499 af 15. september 2006 fremsendt en meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2007 – Principerklæring fra Europa-Kommis­sionen. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 18. september 2006.

 

Der forventes at være en drøftelse af meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 på grundlag af spørgsmål fra formandskabet.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse KOM (2006) 246 om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning fastsættes der en ny arbejdsmetode for EU, når der skal træffes beslutning om de årlige fiskerimuligheder. Som led i denne nye strategi vil Kommissionen fremover i løbet af de første seks måneder af hvert år i en årlig principerklæring gøre rede for, hvilke intentioner den har med hensyn til sine TAC- og kvoteforslag (TAC = Total Allowable Catch: årlig tilladt fangstmængde) for det følgende år.

 

I denne meddelelse fremlægger Kommissionen på denne baggrund sine ideer med hensyn til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2007. Kommissionens synspunkter fremsættes uden kendskab til den videnskabelige rådgivning om en række af bestandenes tilstand i 2007, idet rådgivningen først foreligger i oktober måned. Meddelelsen er derfor begrænset til at omhandle principspørgsmål om fastsættelse af TAC’er og indsatsniveauer.

 

Kommissionen fremlægger i år tre forslag til fiskerimuligheder for 2007. Forslag til TAC/kvo­ter i Østersøen for 2007 og forslag vedrørende fiskerimuligheder efter dybhavsarter for 2007 og 2008 er fremlagt i september. Fiskerimulighederne for de øvrige bestande vil være indeholdt i et forslag, der fremlægges sidst i november 2006.

 

Kommissionens ideer i forhold til forslag til forordninger om fiskerimuligheder 2007

Kommissionen opdeler bestandene i forskellige kategorier, og det er Kommissionens hensigt at foreslå TAC/kvoter efter de retningslinier, som er beskrevet for hver af de nævnte kategorier under forbehold for en indvirkning af blandede fiskerier.

 

Som en generel regel forsøger Kommissionen at stabilisere fiskerimulighederne ved at begrænse udsving i TAC fra år til år til maksimalt 15 pct.

 

Bestande, der vedvarende befiskes med maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

TAC fastsættes i overensstemmelse med den fangstprognose, som STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) har opstillet, svarende til værdien Fmsy (F = den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden. Fmsy = den fiskeridødelighed, som på lang sigt vil resultere i et maksimalt bæredygtigt udbytte af bestanden), dog højst 15 pct. højere eller lavere end TAC’en i 2006.

 

Bestande, der overfiskes i forhold til det maksimale bæredygtige udbytte, men som ligger inden for sikre biologiske grænser

TAC’en fastsættes i overensstemmelse med den fangstprognose, som STECF har opstillet, svarende til den højeste værdi af følgende værdier: a) Fmsy eller b) uændret F – men dog højst 15 pct. højere eller lavere end TAC’en i 2006.

 

Bestande uden for sikre biologiske grænser

TAC’en fastsættes:

-         Generelt i overensstemmelse med den fangstprognose, som STECF har opstillet, og som vil bringe bestanden inden for sikre biologiske grænser i 2008, men dog højst 15 pct. højere eller lavere end TAC’en i 2006.

-         TAC’en vil dog under ingen omstændigheder blive fastsat pÃ¥ et niveau, der vil medføre øget fiskeridødelighed eller lavere gydebiomasse, selv om det betyder en større TAC-nedsættelse end 15 pct.

 

Bestande, omfattet af langsigtede planer

Fiskerimulighederne bør ifølge Kommissionen fastsættes i overensstemmelse med de relevante genopretningsplaner eller (i de tilfælde, hvor Rådet endnu ikke har vedtaget genopretningsplaner) Kommissionens forslag.  Hvis den videnskabelige rådgivning er ufuldstændig, så der ikke kan sættes tal på genopretningsplanen, finder Kommissionen, at der må anvendes en anden metode, jf. nedenfor om torsk.

 

Arter med naturlig kort livscyklus

For så vidt angår arter af dansk interesse nævner Kommissionen følgende:

-         Tobis i Nordsøen: Kommissionen foreslÃ¥r igen, at den procedure, hvorefter der foretages en vurdering og revision i løbet af Ã¥ret, som vedtaget for 2006, fortsættes, idet der dog kan foretages eventuelle forbedringer efter konsultationer.

 

-         Brisling i Nordsøen: Kommissionen vil foreslÃ¥ fortsat at tage fiskerimulighederne op til revision i løbet af Ã¥ret pÃ¥ basis af forÃ¥rsundersøgelsesdataene. I den forbindelse vil der blive foreslÃ¥et en TAC af samme størrelse som for 2006 efter revision i løbet af Ã¥ret, men TAC’en vil blive revideret pÃ¥ ny i 2007.

 

-         Sperling: Bestandsvurderingen afhænger for sperling mere af efterÃ¥rsundersøgelsesdataene, og Kommissionen vil basere sit TAC-forslag mere direkte pÃ¥ efterÃ¥rsrÃ¥dgivningen. Det kan i forslaget ogsÃ¥ blive fastsat, at TAC’en skal tages op til revision i løbet af 2007.

 

Bestande, hvis status er ukendt, men for hvilke der ikke er nogen stor biologisk risiko

Kommissionen vil i tråd med forsigtighedsprincippet foreslå foranstaltninger til at forhindre, at fiskerier udvides, hvor der er stor usikkerhed om ressourcernes størrelse. I de tilfælde, hvor alle medlemsstaters fangster er markant mindre end de fastsatte kvoter (og der ikke er noget bevis for, at en udvidelse af fiskeriet vil være bæredygtig), vil Kommissionen foreslå, at TAC’erne nedsættes med 20 pct. om året, selvom der i de tilfælde, hvor de videnskabelige organer foreslår en anden metode, vil blive taget hensyn til de videnskabelige anbefalinger.

 

Særlige tilfælde

a)      Torskebestande omfattet af genopretningsplanen for torsk

Kommissionen anfører, at der siden december 2005 ikke har været nogen mærkbar nedgang i torskedødeligheden i de fleste områder, ligesom der heller ikke har været nogen særlig genopretning af bestanden. Det er Kommissionens opfattelse, at de eksisterende torskebevarelsesforanstaltninger derfor bør tages op til revision og skærpes i afventning af revisionen. For 2007 vil Kommissionen foreslå fiskerimuligheder for torskebestande, der er forenelige med bestemmelserne i genopretningsplanen, hvis STECF kan give et kvantitativt skøn over bestandsstørrelse og fiskeridødelighed, så planen kan anvendes direkte. Hvis der ikke foreligger sådanne skøn, vil Kommissionen foreslå en nedsættelse på 25 pct. af såvel TAC’er som for alle fiskeriindsatstyper, hvor der fiskes efter torsk, ligesom den vil kræve større sikkerhed for bevarelse af torsken, når der ansøges om undtagelser fra ordningen med havdage.

 

b)      Torskebestandene i Østersøen

Kommissionen har netop fremlagt et forslag til flerårig plan for de to bestande. Mens den er under drøftelse, vil Kommissionen foreslå TAC’er for 2007 svarende til enten a) 10 pct.’s reduktion i fiskeridødelighed eller b) et TAC-udsving på højst 15 pct. alt efter, hvilken værdi der er den højeste.

 

c)      Dybhavsarter

Den videnskabelige rådgivning peger entydigt på, at disse arter ikke udnyttes bæredygtigt, og at der derfor er behov for en betydelig reduktion i både TAC og fiskeriindsats. Forslaget vil derfor indeholde væsentlige reduktioner i TAC-niveauet for en række arter med henblik på at nedbringe fiskeridødeligheden til et bæredygtigt niveau. I modsætning til de fleste andre arter begrænses den årlige TAC-reduktion ikke nødvendigvis til 15 pct., men vil typisk være på et niveau, der sikrer den ønskede fiskeridødelighed i løbet af en treårig periode. TAC/kvotefor­slaget vil senere blive suppleret af et forslag til regulering af fiskeriindsatsen for fangst af dybhavsarter.

 

d)      Blandede fiskerier

For fiskeriet efter fladfisk vil Kommissionens forslag om TAC/kvoter og fiskeriindsats være i overensstemmelse med den relevante Rådsfor­ordning (eller Kommissionsforslag, hvis forordning ikke er vedtaget endnu). Kommissionen vil foreslå, at silde- og brislingefiskeriet fortsat forvaltes ved hjælp af bifangstkvoter.

 

e)      Jomfruhummerbestande

Kommissionen vil foreslå samme TAC’er for jomfruhummer i 2007, som vedtaget i 2006, bortset fra jomfruhummer, omfattet af en genopretningsplan for jomfruhummer.

 

f)        BlÃ¥hvilling

Kommissionen har indledt drøftelser med medlemsstaterne om tildelingen af blåhvilling. TAC-forslaget vil afspejle anvendelsen af kyststatsaftalen om flerårig forvaltning af denne bestand, og forslaget til fordeling af TAC’en vil tage hensyn til drøftelserne med medlemsstaterne.

 

g)      Nye TAC’er

Undertiden påpeges det i den videnskabelige rådgivning, at der relativt hurtigt bør træffes bevarelsesforanstaltninger for nye arter, som har behov herfor. Kommissionen vil følge op på sådan rådgivning og holde samråd med de relevante medlemsstater og aktører, navnlig om for­delingsspørgsmålet. 

 

Tekniske foranstaltninger

I 2005 indledtes en revision af de tekniske foranstaltninger for fiskeriet i Nordsøen og Atlanterhavet, og den vil sandsynligvis ikke blive afsluttet inden 2007. Kommissionen agter derfor at forlænge overgangsforanstaltningerne fastsat i bilag III til forordning 51/2006 (TAC/kvoter 2006), idet de dog eventuelt vil blive revideret og ajourført.

 

Indsatsforvaltning

For så vidt angår torskegenopretning i henhold til bilag IIa i forordning 51/2006 vil antallet af havdage blive justeret efter behovene i genopretningsplanen for torsk, jf. ovenfor ”særlige situationer”, litra a). Skulle den videnskabelige rådgivning vise, at der ikke er sket nogen genopretning af torsken, bør antallet af havdage ifølge Kommissionen reduceres med mindst 25 pct.

 

Konklusion

Kommissionen vil fortsætte arbejdet med udvikling af langsigtede planer, hvilket ifølge Kommissionen bør være hovedinstrumentet for udvikling af fiskeripolitikken. De planer, som er vedtaget, bør følges. Mens yderligere planer udvikles, giver denne meddelelse retningslinier for forvaltning af bestande, som endnu ikke er omfattet af disse. Formålet er at skabe størst mulig stabilitet i fiskeriet, samtidig med at det sikres, at bestandene genopbygges eller opretholder deres produktionskapacitet.

 

Principperne i denne erklæring gælder for EU’s bestande, men EU bør ifølge Kommissionen også følge disse principper i sit arbejde i regionale fiskeriorganisationer og i forbindelse med bilaterale aftaler. Også her finder Kommission, at der bør gives forrang til udvikling af langsigtede forvaltningsforanstaltninger.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Meddelelsen giver ikke i sig selv anledning til lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en implementering af Kommissionens overvejelser i forbindelse med fastsættelse af TAC/kvoter og dertil knyttede betingelser vil have konsekvenser for omfanget af fiskerimuligheder. Hensigten er, at anvendelsen af retningslinierne skal føre til et mere bæredygtigt fiskeri på lang sigt.

 

Høring

Danmarks Fiskeriforening  har i §5-udvalget generelt hilst Kommissionens initiativ til at udsende en årlig principerklæring om den forventede retning af de forskellige forslag velkommen. Danmarks Fiskeriforening har samtidig udtrykt ønske om bedre estimater for bestandssituationen med henblik på at opnå et bedre beslutningsgrundlag end det eksisterende. Endelig har Danmarks Fiskeriforening anført, at der ikke er grundlag for en drastisk reduktion for f.eks. torsk.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens tiltag til at fremme konsultationsprocessen, så medlemsstaterne og interessenter sammen med Kommissionen kan drøfte strategi for fastsættelse af de fremtidige TAC’er og kvoter og dertil knyttede betingelser.

 

Fra dansk side vil man lægge vægt på, at principper for fastsættelse af TAC’er og andre betingelser eller begrænsninger for fiskeriet implementeres horisontalt i den fælles fiskeripolitik.

 

Endelig finder Danmark, at når målet for genopretningsplanen er opnået, begrænses de mulige årlige forøgelser af TAC’en ikke til højst 15 pct. i forhold til året før.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil støtte Kommissionens tiltag til at fremme konsultationsprocessen, men i lighed med Danmark vil have visse forbehold over for, hvordan fiskerimulighederne forvaltes.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

8.     Konsultationer mellem EU og Norge om fiskeriaftale for 2007

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Punktet forventes sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.oktober 2006 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2007.

 

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale. EU og Norge har på baggrund af aftalen siden 1978 årligt gennemført konsultationer om fiskeriet på en række vigtige bestande i Nordsøen og Skagerrak, i farvandene vest for de britiske øer, ved Grønland samt for EU’s fiskeri i Barentshavet.

 

Første forhandlingsrunde finder sted i Bergen 6.-10. november 2006.

 

Punktet er sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 med henblik på at identificere og diskutere væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2007.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge sikrer forvaltningen af vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak – torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild. Fordelingen af TAC’en for de fælles bestande mellem EU og Norge ligger fast. Der er samtidig for torsk, kuller, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsplaner, som løbende tilpasses. I år skal forvaltningsplanen for kuller revideres. For rødspætte har EU og Norge gennem de seneste to år ikke kunnet enes om at forny forvaltningsplanen.

 

Aftalen indebærer også en afbalanceret udveksling af fiskerimuligheder for en række andre bestande, såsom blåhvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer, sperling m.fl. i Nordsøen og Skagerrak samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og rejer, hellefisk m.m. i grønlandsk farvand.

 

Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for også at indføre fælles forvaltning for havtaske, hestemakrel, tobis og sperling. Dette arbejde forventes videreført i 2007.

 

Ud over den bilaterale fiskeriaftale er andre relaterede emner de forestående kyststatsforhandlinger mellem EU og Norge samt Island, Rusland og Færøerne om forvaltningen af makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Danske fiskere fanger en betydelig del af de samlede EU-fangster i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale med tredjelande, der har størst betydning for dansk fiskeri.

Danmark har også store interesser i fiskeriet efter makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild.

Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil få betydning for fiskerierhvervets økonomi.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt løbende i forbindelse med konsultationerne. I forbindelse med mødet den 2. oktober 2006 i § 5-udvalget påpegede Danmarks Pelagiske Producentorganisation, at det er et problem, at kyststaterne opererer med forskellige TAC-niveauer for atlanto-skandisk sild. For så vidt angår blåhvilling opfordrede man til, at overførslerne til Norge bør reduceres i forhold til 2006.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinier for EU’s forhandlingspositioner forud for forhandlingerne med Norge.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemslande vil under drøftelsen tilkendegive deres prioriteter i de kommende forhandlinger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konsultationerne mellem EU og Norge for 2007 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

9.     Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter

KOM (2006) 233

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget om finansiering af markedsordningen for fiskerivarer er en konsekvens af den nye forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget foreslås at skulle have virkning fra 16. oktober af hensyn til regnskabsårets begyndelse.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 233 af 7. juni 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordnen for et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 er der etableret en markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, hvorved der er fastsat fælles handelsnormer for en række fiskerivarer. For fiskerivarer omfattet af forordningen kan producentorganisationer intervenere på markedet ved at tage deres medlemmers varer tilbage, hvis der ikke opnås en minimumspris. Minimumspriserne fastsættes på baggrund af orienteringspriser, som årligt vedtages af Rådet.

 

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, artikel 3, stk. 2, litra f, skal udgifterne vedrørende fiskerimarkederne fremover finansieres centralt af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Central forvaltning adskiller sig fra delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Fællesskabet. Delt forvaltning skal anvendes til de fleste instrumenter i medfør af markedsordningerne for landbrugsvarer, mens den centraliserede forvaltning skal anvendes til bl.a. udgifter vedrørende fiskerimarkederne. Ved den foreslåede model for central finansiering er det medlemslandene, der er slutmodtagere af udbetalingerne.

 

Under den gældende ordning finansieres markedsordningen for fiskerivarer i medfør af artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 efter reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, artikel 2, stk. 2, af garantifonden på linie med intervention til regulering af landbrugsmarkederne.

 

Ændringen vil for markedsordningen for fiskerivarer medføre, at finansieringen vil finde sted centralt fra Kommissionen.

 

En række nærmere detaljer skal afklares i forbindelse med gennemførelsesbestemmelserne i form af en Kommissionsforordning. Det gælder regler om udbetaling, betalingsfrister og kontrol m.v.

 

I Danmark administreres markedsordningen for fiskerivarer af Fiskeridirektoratet, idet udbetalinger til producentorganisationer foretages af Direktoratet for FødevareErhverv, der er eneste udbetalingsorgan i Danmark. Direktoratet for FødevareErhverv hjemtager også midler fra EGFL, Garantisektionen.

 

Udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, administrative eller statsfinansielle konsekvenser, heller ikke for Fællesskabet.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Der er tale om en nødvendig tilpasning som konsekvens af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, hvorfor regeringen støtter forslaget.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har udtrykt støtte til forslaget, hvorfor der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

10.   Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi

KOM (2006) 433

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører en videreførelse af undtagelsesbestemmelserne for forvaltningen af de fiskerflåder, der er registreret i regioner i den yderste periferi. Forslaget er en følge af den politiske aftale, der blev  indgået i Rådet den 19. juni 2006 om Den Europæiske Fiskerifond.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 433 af 1. august 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. august 2006.

 

For at tage hensyn til de særlige strukturelle, sociale, og økonomiske forhold, der er for fiskeriet i regionerne i den yderste periferi, blev vedtagelsen af forordningen om Den Europæiske Fiskerifond ledsaget af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen. Erklæringen vedrører en ændring af Rådets forordning (EF) 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i EU’s yderste periferi, således at der sker en videreførelse af undtagelsesbestemmelserne om mulighed for støtte til nybygning af fiskerfartøjer registeret i regioner i den yderste periferi til 31.december 2006.

 

Undtagelsesbestemmelserne i RÃ¥dets forordning (EF) 639/2004 omfatter:

-         artikel 13 i forordning (EF) 2371/2002, for sÃ¥ vidt angÃ¥r tilgang af ny kapacitet i fiskerflÃ¥den inden for de specifikke referencemængder, der er vedtaget for regionerne i den yderste periferi;

-         artikel 9, stk. 1 litra a, i forordning (EF) nr. 2792/1999, for sÃ¥ vidt angÃ¥r offentlig støtte til fornyelse af fiskerfartøjer, der er registreret i den yderste periferi.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, artikel 37 og artikel 299, stk. 2 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Sagen forventes sat på dagsordnen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er enig heri.

 

 

Formål og indhold

Forslaget indebærer, at der for områderne Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer samt de franske oversøiske departementer videreføres den undtagelsesbestemmelse, der ellers udløb med udgangen af 2005 om, at der uanset reglerne i forordning (EF) 2792/1999 kan ydes offentlig støtte til fornyelse af fiskerfartøjer. Undtagelsesbestemmelsen foreslås videreført yderligere et år til 31. december 2006. På baggrund af denne videreførelse foreslås det endvidere at videreføre undtagelsesperioden, der tillader adgang til flåden inden for grænserne af referenceniveauet for ny kapacitet, hvortil der er modtaget offentlig støtte. Denne undtagelse foreslås videreført med et år til 31. december 2008. Som konsekvens af beslutningen om at forlænge perioden hvor støtte til nybygning er tilladt, gives der således en tilsvarende forlængelse i perioden, hvor nybygningen kan gøres færdig, så den kapacitet, for hvilken der er ydet offentlig støtte til fornyelse af fartøjer, kan indgå i fiskerflåden. Endelig foreslås fristen for forelæggelse af rapport om gennemførelse af forordning (EF) 639/2004 udsat med et år til 31. december 2007.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Europa-Parlamentet er af Rådet blevet anmodet om at afgive udtalelse ved uopsættelig forhandling på plenarmødet den 23.- 26. oktober 2006

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder det vigtigt, at beslutningen om ikke at støtte nybygning af fiskerfartøjer ikke slækkes, men kan, med baggrund i den særlige situation, der eksisterer for fiskeriet i regionerne i den yderste periferi, og som opfølgning på vedtagelsen af forordningen om Den Europæiske Fiskerifond acceptere, at der i en begrænset periode ydes støtte til nybygning af fartøjer, der er registreret i regionerne i den yderste periferi, jf. erklæringen fra Rådet og Kommissionen om regionerne i den yderste periferi i forbindelse med vedtagelsen den 27. juli 2006 af Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Spørgsmålet om i en begrænset periode at yde støtte til nybygning af fartøjer, der er registreret i den yderste periferi, indgik i forhandlingerne om Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond, der senest blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2006 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006, jf. samlenotat af 9. juni 2006.

 

 

11.       Forslag til RÃ¥dets beslutning om indgÃ¥else af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien om fiskeri i mauretanske fiskerizoner og protokollen, som fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, som finder anvendelse fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2008

og

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

KOM (2006) 505 og KOM (2006) 506

 

Nyt notat.

 

Resumé

EU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU’s fiskere visse fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. Teksten til en aftale blev sammen med en tilhørende  protokol og bilag paraferet den 21. juli 2006.  Den samlede finansielle modydelse for fiskerimulighederne er fastsat til 86 mio. EUR  (ca. 654 mio. DKK.) årligt. Aftalen afløser den eksisterende aftale, der udløb den 31. juli 2006.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 505 og KOM (2006) 506 endelig af  18. september 2006 fremsendt ovennævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 19. september 2006. Forslagene er endnu ikke modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion.

 

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 sammenholdt med artikel 300 stk. 2, og artikel 300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets forordning kan først vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslagene forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

EU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU’s fiskere visse fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. Teksten til en aftale blev sammen med en protokol og bilag paraferet den 21. juli 2006. Aftalen afløser den eksistrende aftale, der udløb den 31. juli 2006.

 

Aftalen gælder for en seksårig periode og fornyes for seksårige perioder, medmindre der gives meddelelse om ophør fra en af parterne i henhold til specifikke regler. Den tilhørende protokol dækker en toårig periode, men kan fornyes stiltiende to gange, hver gang for toårige perioder.  Aftalen og protokollen finder anvendelse fra den 1. august 2006.

 

Det anføres i forslaget, at hovedformålet med den nye fiskeripartnerskabsaftale er at styrke samarbejdet mellem EU og Mauretanien, hvorved der skabes en ramme for et partnerskab, hvor der kan udvikles en bæredygtig fiskeripolitik og fornuftig udnyttelse af fiskeriressourcerne i de mauretanske fiskerizoner i begge parters interesse.

 

EU-fartøjer må kun fiske i de mauretanske fiskerizoner, hvis de har fået udstedt en fiskerilicens i henhold til denne aftale, og fiskerilicensen skal være udstedt af de mauretanske myndigheder efter anmodning fra EU’s kompetente myndigheder. For fiskerikategorier, som ikke er omfattet af den gældende protokol og for forsøgsfiskeri, kan licens dog udstedes af de mauretanske myndigheder, men udstedelsen forudsætter en accept fra både EU og Mauretanien.

 

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen fordeles mellem medlemsstaterne således:

 

1)      Fiskefartøjer specialiseret til fiskeri efter krebsdyr (bortset fra languster og krabber) – 9.440 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                                           7.183 bruttotonnage

Italien                                                                              1.371 bruttotonnage       

Portugal                                                                              886 bruttotonnage

 

2) Senegalsk kulmule trawlere og langlinefartøjer med bundline – 3.600 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                                           3.600 bruttotonnage

 

3) Fartøjer, som fisker efter andre demersale arter end senegalsk kulmule med andre redskaber end trawlere – 2.324 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                                           1.500 bruttotonnage

Storbritannien                                            800 bruttotonnage                                                                       

Malta                                                                                24 bruttotonnage

 

4) Pelagiske frysetrawlere, som fisker efter demersale arter, 750 bruttotonnage, fordelt som følger:

Grækenland                                                                             750 bruttotonnage

 

 

5) Blæksprutter - 18.600 bruttotonnage – 43 licenser, fordelt som følger:

Spanien                                                                                      39 licenser

Italien                                                                                           4 licenser

 

6) Languster – 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Portugal                                                                                      300 bruttotonnage

 

7) Notfartøj til tunfiskeri med fryseanlæg – 36 licenser, fordelt som følger:

Spanien                                                                                        15 licenser

Frankrig                                                                                       20 licenser

Malta                                                                                            1 licens

 

8) Stangfartøjer til tunfisker og langlinefartøjer – 31 licenser fordelt som følger:

Spanien                                                                                          23 licenser

Frankrig                                                                                           5 licenser

Portugal                                                                                            3 licenser

 

9) Pelagiske frysetrawlere - 22 licenser med et maksimum loft på 440.000 t, fordelt som følger:

Holland                                                      194.000 t

Litauen                                                      128.000 t

Letland                                                        77.000 t

Tyskland                                                      15.000 t

Storbritannien                          8.000 t

Portugal                                                        6.000 t

Frankrig                                                        6.000 t

Polen                                                            6.000 t

 

10) Krabbefiskeri - 300 bruttotonnage, fordelt som følger:

Spanien                                                     300 bruttotonnage

 

11) Fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri - 15.000 bruttotonnage pr. måned, i gennemsnit over året                                                                          

Ufordelt

                                           

Kommissionen kan dog tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning, hvis de fiskerimuligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgninger fra ovennævnte medlemsstater.

 

Den samlede finansielle modydelse for fiskerimulighederne er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio. DKK.) årligt. Heraf ydes en finansiel støtte på årligt 11 mio. EUR (ca. 84 mio. DKK.) med henblik på at implementere en national fiskeripolitik baseret på ansvarligt fiskeri og på bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i mauretanske farvande. Parterne er enige om særligt at fokusere på følgende områder – a) forbedring af forvaltning af fiskeriet, herunder bl.a. støtte til kontrolleret udvikling af fiskeri af mindre omfang og kystfiskeri særligt ved at etablere, overvåge og evaluere fiskeriudviklingsplaner, b) fremskynde integrationen af fiskerisektoren i Mauretaniens nationale økonomi, herunder bl.a. ved udvikling af infrastruktur, særligt i relation til havne, etablere et program til modernisering af den del af fiskeriflåden, som omfatter fiskeri af mindre omfang, for at hjælpe den med at følge sundheds- og sikkerhedsstandarder samt fastsættelse af støtte- og investeringsprogrammer med henblik på at forbedre fiskeriovervågning og c) udvikling af kapaciteter i sektoren og forbedret styring, herunder bl.a. etablering af et uddannelsesprogram og støtte til forbedring af sikkerhed til søs.

 

Der etableres et videnskabeligt samarbejde med henblik på overvågning af fiskeriressourcernes tilstand i den mauretanske fiskerizone, og der vil blive afholdt et årligt videnskabeligt møde. Fiskerimulighederne kan justeres på grundlag af konklusioner på det årlige videnskabelige møde. Tilsvarende kan den finansielle modydelse også justeres som følge af ændringer i fiskerimulighederne.

 

Redernes bidrag er skønnet til at kunne bidrage til en supplerende årlig indkomst på ca. 22 mio. EUR (ca. 167 mio. DKK.) for Mauretanien.

 

Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af danske fiskere.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil blive anmodet om at anvende en hasteprocedure.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en udgift på EU’s budget på årligt 86 mio. EUR i finansiel modydelse, hvilket svarer til udgiften for den tidligere aftale for perioden 1. august 2001 til den 31. juli 2006.

 

Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højest udgøre det dobbelte af nævnte beløb.

 

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,72 mio. EUR årligt (ca. 13,1 mio. DKK) ved en budgetudgift for EU på 86 mio. EUR årligt.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side er man opmærksom på aftalens betydning for visse EU-landes fiskere og man er indforstået med en videreførelse af den hidtidige fiskeriaftale på grundlag af en ny fiskeripartnerskabsaftale.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene forventes at kunne opnå kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

12.   Forslag til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende arter

KOM (2006) 100

 

Nyt notat.

 

Resumé

Formålet med forslaget er at justere og ajourføre de EU-bestemmelser om gennemførelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af visse bestande af stærkt vandrende arter, der er vedtaget af de regionale fiskeriorganisationer (RFO’er), som er ansvarlige for forvaltning og bevarelse af tun og beslægtede arter. Der er således tale om en implementering af regler, der er truffet beslutning om i de pågældende RFO’er.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 100 af 8. marts 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. marts 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er enig heri.

 

Formål og indhold

EU deltager i regionale fiskeriorganisationer (RFO’er), der afstikker rammer for det regionale samarbejde om bevarelse og forvaltning af bestande af stærkt vandrende fiskearter.

 

Formålet med forslaget er at justere og ajourføre de EU-bestemmelser om gennemførelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af visse bestande af stærkt vandrende arter, der er vedtaget af de regionale fiskeriorganisationer (RFO’er), som er ansvarlige for forvaltning og bevarelse af tun og beslægtede arter. Der er således tale om en implementering af regler, der er truffet beslutning om i de pågældende RFO’er.

 

Det drejer sig om følgende regionale organisationer:

-         Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som EU har været medlem af siden den 14. november 1997

-         Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC), som EU har været medlem af siden den 18. september 1995

-         Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC), som EU har indledt proceduren for tiltrædelse af med henblik pÃ¥ vedtagelse af konventionen om styrkelse af IATTC, som endnu ikke er trÃ¥dt i kraft

-         Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), som Fællesskabet har været medlem af siden den 25. januar 2005

 

RFO’erne vedtager henstillinger bl.a. om tekniske foranstaltninger vedrørende mindstemål for fisk, lukkede områder og perioder samt begrænsning af fiskeriindsats. Det anføres i forslaget, at sådanne henstillinger bliver bindende for kontraherende parter, som ikke har gjort indsigelse. De tekniske foranstaltninger, som RFO’erne har vedtaget, er blevet indarbejdet i EU-retten ved Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 af 14. maj 2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter med senere ændring.

 

Eftersom de tekniske foranstaltninger vedrørende mindstemål for fisk, forbud mod anvendelse af visse fiskeredskaber, lukkede områder og perioder samt kapacitet er blevet ændret på RFO’ernes årsmøder, bør de gældende bestemmelser ifølge Kommissionen justeres og ajourføres ved dette forordningsforslag. Hensigten er, at forordningsforslaget skal erstatte forordning (EF) nr. 973/2001.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

 

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at der bør ske en implementering i EU-reglerne af de pågældende resolutioner, som er vedtaget i regionale fiskeriorganisationer.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget eller et kompromisforslag forventes at kunne opnå kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

13.   Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 379/2004 for så vidt angår forhøjelse af toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-2006.

KOM (2006) 544

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører en forhøjelse af visse toldkontingenter for fiskerivarer frem til 31. december 2006.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 544 af 25. september 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 379/2004  for så vidt angår forhøjelse af toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-2006. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. september 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 26 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles toldpolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Det er i EU's interesse at forhøje en række eksisterende autonome toldkontingenter, fordi forarbejdningsindustrien i nogle medlemsstater har overordentligt vanskeligt ved at få tilstrækkeligt store EU-forsyninger af visse fiskerivarer. På grund af denne råvareknaphed anvender industrien erstatningsvarer med oprindelse i tredjelande.

 

Ved Rådets forordning (EF) nr. 379/2004 af 24. februar 2004 fastsattes autonome fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer for perioden 2004-2006. Denne forordning foreslås ændret med henblik på at tilpasse forsyningssituationen til de ændrede forhold i fangstsektoren og på importmarkederne.

 

Der foreslås følgende:

(a) Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på dette område.

(b) Adgangen til dette toldkontingent er betinget af, at varerne skal undergå alle former for behandling, dog ikke såfremt de er bestemt til udelukkende at undergå en eller flere af følgende behandlinger:

- rensning, udtagning af indvolde, afskæring af hoved og hale

- opskæring, undtagen opskæring i skiver, filetering, produktion af sildelapper, opskæring af frosne blokke eller opdeling af interleaved-pakkede fileter

- prøveudtagning, sortering

- mærkning

- emballering

- køling

- frysning

- dybfrysning

- optøning, adskillelse.

Adgang til dette toldkontingent tillades ikke for produkter, som skal undergå anden form for behandling eller forarbejdning, der giver adgang til kontingentet, hvis denne behandling eller forarbejdning finder sted i detailsalgsleddet eller på restauranter. Nedsættelsen gælder udelukkende for konsumfisk.

 

Forslaget indeholder bl.a. en forhøjelse af kontingentet fra tredjelande for kogte, pillede rejer, fra 7.000 tons til 10.000 tons med en toldsats på 6 %. Denne toldsats er normalt 20 %. Grønland har adgang til toldfri eksport af rejer til EU. Grønland mener, at forhøjelsen af toldkontingentet vil reducere værdien af grønlandsk toldfrihed og medføre øget konkurrence fra især canadiske rejer.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet. På grundlag af de foreliggende statistikker (2004 og 2005) anslås indtægtstabet for EU som følge af forslaget til 10,2 mio. € for den resterende del af 2006.

 

Baseret på en forudsætning om overskud på EU’s samlede budget vedr. 2006 vil konsekvensen konkret være, at overskuddet vedr. 2006, som modregnes i medlemsstaternes betaling for 2007, bliver mindre, og at dansk nettobidrag til EU i 2007 dermed isoleret set øges svarende til ca. 2 pct. af indtægtsfaldet.

 

Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive, idet det forventes at sikre fiskeriindustrien en mere stabil indkomst.

 

Høring

Forslaget er sendt i høring i §5-udvalget (fiskeri). I § 5-udvalget var Danmarks Fiskerindustri- og Eksportforening imod en forhøjelse af kontingentet for kogte pillede rejer med den begrundelse, at priserne på rejemarkedet er historisk lave. Dansk Fisk ønskede derimod en forhøjelse af kontingentet til 22.000 tons og bemærkede, at importpriserne for canadiske rejer er næsten dobbelt så høje som for grønlandske rejer, hvorfor det ikke kan være de canadiske rejer, der presser priserne på markedet. Dansk Fisk oplyste endvidere, at Grønland eksporterer ca. 60.000 tons rejer, hvoraf hovedparten går til EU. Der kommer kun ca. 8.000 tons fra Canada.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side prioriterer man forhøjelsen af kontingenterne for bl.a. fersk torsk og hoki (newzealandsk langhale) for at tilgodese behovet for råvarer til forarbejdningsindustrien.

 

Fra dansk side kan man støtte kontingentforhøjelsen af kogte pillede rejer, som er af betydning for de danske rejevirksomheder. Forhøjelsens omfang skønnes ikke at kunne påvirke rejemarkedet i negativ retning for Grønland. Fra dansk side går man generelt ind for nedbringelse af tolden for fiskerivarer med henblik på at opnå frihandel på sigt.

 

Det er vigtigt, at forslaget vedtages hurtigt for at afhjælpe forarbejdningsindustriens råvarebehov.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

14.   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus

KOM (2005)125

 

Sagen hører under Familie- og Forbrugerministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.

 

15.   Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr

KOM (2005)362

 

Sagen hører under Familie- og Forbrugerministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Familie- og Forbrugerministeriet.

 

 

16.       Meddelelse fra Kommissionen til RÃ¥det og Europa-Parlamentet om rapport om EU-skovhandlingsplan

KOM (2006) 302

 

Sagen hører under Miljøministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.