Orientering om status for udarbejdelse af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
Justitsministeriet har senest ved brev af 13. februar 2006 orienteret Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om status for udarbejdelse af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr.
Som det bl.a. fremgik af dette brev, var det Justitsministeriets vurdering, at en række af bekendtgørelsesudkastets centrale og væsentlige bestemmelser skulle notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 84/34/EF, som ændret ved direktiv 98/48/EF (herefter informationsproceduredirektivet), inden de ville kunne sættes i kraft. Det gjaldt bl.a. udkastets krav til bure til mink, ildere, fritter m.v., kravene til helårsredekasser og hylder til ræve samt kravene til voliere og bure til ræve.
Bestemmelsernes væsentlighed og deres sammenhæng med bekendtgørelsens øvrige bestemmelser førte endvidere til, at Justitsministeriet fandt det rigtigst ikke pÃ¥ daværende tidspunkt at udstede dele af bekendtgørelsen, men i stedet at afvente udløbet af stand still perioden, sÃ¥ledes at samtlige af bekendtgørelsens bestemmelser ville kunne udstedes pÃ¥ samme tid.Â
Efter informationsproceduredirektivet skal notifikationen vedrøre udkast til tekniske forskrifter, og reglerne må ikke udstedes inden udløbet af en periode, der som udgangspunkt udgør tre måneder efter notifikationen (stand still perioden). Denne periode på tre måneder udløb den 22. maj 2006.
Justitsministeriet oplyste endvidere i brevet af 13. februar 2006, at ministeriet sideløbende med notifikationen ville anmode Dansk Pelsdyravlerforening om at belyse de økonomiske konsekvenser, som bekendtgørelsens krav ville have i forhold til de pelsdyravlere, der ville blive berørt heraf. Når Justitsministeriet havde modtaget disse oplysninger, ville ministeriet tage endelig stilling til udformningen af bekendtgørelsens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse.
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det efter Justitsministeriets vurdering vil kunne rejse spørgsmål af væsentlig ekspropriationsretlig karakter, hvis en række af kravene i bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr får virkning for pelsdyravlerne, uden at der samtidig indføres en overgangsordning.
Justitsministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på det af Dansk Pelsdyravlerforening oplyste om de økonomiske konsekvenser, som bekendtgørelsens krav vil have i forhold til de pelsdyravlere, der vil blive berørt heraf. Dansk Pelsdyravlerforening har således oplyst, at opfyldelsen af en række af kravene i bekendtgørelsen vil kunne medføre meget væsentlige økonomiske konsekvenser for de berørte pelsdyravlere, og herunder for nogle, navnlig de pelsdyravlere, der udelukkende beskæftiger sig med ræve, kunne indebære betydelige indskrænkninger i - eller eventuelt ophør af - produktionen.
Hertil kommer, at efter dyreværnslovens § 4, stk. 3, skal der ved udstedelsen af administrative regler om dyr i landbruget fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rimelig tid til at omstille sig.
Â
Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at der bør indføres følgende overgangsordninger:
For så vidt angår kravet om, at der i bure til mink, ildere og fritter skal være enten en hylde eller et rør, bør der indføres en overgangsordning indtil den 31. december 2007. Der lægges dog samtidig op til, at justitsministeren i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan forlænge denne frist, jf. udkastet til bekendtgørelse § 51, stk. 2.
Det forudsættes, at dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor en pelsdyravler ellers ville blive ramt så økonomisk intensivt af kravet om montering af enten en hylde eller et rør, at sagens samlede omstændigheder i væsentlig grad taler for, at kravet vil få karakter af et ekspropriativt indgreb i forhold til vedkommende pelsdyravler.
For så vidt angår kravene til burstørrelse og indretning af bure til mink, ildere, fritter, sumpbævere og chinchillaer bør der være overgangsordninger indtil 31. december 2010 for buranlæg, der er taget i brug før bekendtgørelsens ikrafttræden den 15. december 2006 i det omfang, at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr, jf. udkastet til bekendtgørelse § 51, stk. 3, 1. pkt. og stk. 6.
Det bemærkes, at tidspunktet for udløbet af overgangsordningerne den 31. december 2010 svarer til datoen for, hvornår krav til buranlæggenes størrelse og indretning ifølge Europarådets rekommandation af 22. juni 1999 om pelsdyr senest skal være opfyldt.
For systemer med bure til mink, ildere og fritter med et friareal på mindre end 1600 cm² eller en højde på mindre end 35 cm er overgangsordningen fastsat til 31. december 2007. Der lægges dog samtidig op til, at justitsministeren i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan forlænge den sidstnævnte frist, jf. udkastet til bekendtgørelse § 51, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Det forudsættes, at også denne dispensationsadgang kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor en pelsdyravler ellers ville blive ramt så økonomisk intensivt af kravet om udskiftning af de pågældende bure, at sagens samlede omstændigheder i væsentlig grad taler for, at kravet vil få karakter af et ekspropriativt indgreb i forhold til vedkommende pelsdyravler.
For systemer med bure eller andre opholdssteder til ræve, der er taget i brug før bekendtgørelsens ikrafttræden, er der også fastsat en overgangsordning frem til 31. december 2007 for så vidt angår kravet om, at rævene skal have mulighed for at grave, kravene om helårsredekasse og hylde samt kravene til burstørrelse og indretning af burene. Overgangsordningen gælder kun i det omfang, at opfyldelse af bestemmelserne vil forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr.
Der kan i forhold til længden af overgangsordningen peges på, at det følger af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning fra 2004, at beretningens krav til den eksisterende ræveproduktion skal være opfyldt inden for 3 år. Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at den fastsatte overgangsordning vil betyde, at de omhandlede krav i en række tilfælde ikke vil have karakter af et ekspropriativt indgreb for de berørte pelsdyravlere.
I andre tilfælde vil kravet om, at rævene skal have mulighed for at grave, kravene om helårsredekasse og hylde samt kravene til burstørrelse og indretning af burene imidlertid i forhold til f.eks. pelsdyravlere, der alene driver ræveavl, kunne ramme så økonomisk intensivt, at der efter omstændighederne kan være tale om et ekspropriativt indgreb.
Det forudsættes derfor, at dispensationsadgangen efter udkastet til bekendtgørelse § 51, stk. 5, anvendes i tilfælde, hvor en pelsdyravler ellers ville blive ramt så økonomisk intensivt af de omhandlede krav, at sagens samlede omstændigheder i væsentlig grad taler for, at kravene i forhold til den pågældende vil få karakter af et ekspropriativt indgreb. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvor mange af sådanne tilfælde der i praksis vil opstå.
For så vidt angår § 51, stk. 7, i udkastet til bekendtgørelse bemærkes, at Fødevarestyrelsen i en årrække – indtil år 2000 – har meddelt en række ræveavlere dispensation fra kravene til højden af bure. Dispensationerne, der alene er givet til bure til opstaldning af blåræve, er meddelt i henhold til bestemmelserne om krav til rævebure i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om opdræt af ræve. Disse krav vil blive ophævet samtidig med udstedelsen af Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr, der ikke vil komme til at indeholde en tilsvarende adgang til at give sådanne dispensationer. Efter Justitsministeriets vurdering bør der være en overgangsordning for så vidt angår disse dispensationer indtil 31. december 2007. Der lægges dog tillige her samtidig op til, at justitsministeren i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan forlænge denne frist.
I lighed med det ovenfor anførte forudsættes det, at dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i tilfælde, hvor en pelsdyravler ellers ville blive ramt så økonomisk intensivt af kravet om udskiftning af de pågældende bure, at sagens samlede omstændigheder i væsentlig grad taler for, at kravet i forhold til den pågældende vil få karakter af et ekspropriativt indgreb.
Justitsministeriet har sendt en tilsvarende orienteringsskrivelse til Folketingets Retsudvalg.
                                                               Â
Lene Espersen    Â
/Torben Jensen