Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006

 

Vedrørende: Forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger (KOM (2005) 221 endelig)

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

Resumé

 

Det finske formandskab forventes at sætte direktivforslaget på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006 med henblik på en vedtagelse af forslaget. På baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe og på CVO-niveau om forslaget står det klart, at der fortsat ikke er enighed blandt medlemslandene om forslagets indhold i dets nuværende udformning. Centrale emner for uenigheden er bl.a. den nærmere fastsættelse af en maksimal belægningsgrad, og hvornår de enkelte dele af direktivet skal sættes i kraft. Det finske formandskab har fremsat et kompromisforslag vedrørende disse dele af direktivforslaget.

 

1. Baggrund

 

Produktionen af slagtekyllinger er en vigtig del af landbruget i EU. Ifølge Kommissionen produceres der således hvert år mere end 5 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande), og Kommissionen anslår, at dette tal efter udvidelsen af EU til 25 medlemslande pr. 1. maj 2004 er forøget med ca. 18 pct. Sammenlignet med andre husdyrsektorer er produktionen af slagtekyllinger samtidig en af de mest intensive former for landbrug. Der er som følge heraf også en række velfærds- og sundhedsproblemer hos slagtekyllingerne.

 

Den 21. marts 2000 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport om slagtekyllingers velfærd. Rapporten viste, at der var en del velfærdsproblemer forbundet med produktion af slagtekyllinger bl.a. benproblemer og forskellige stofskiftesygdomme. Komitéens rapport indeholder dog samtidig en række anbefalinger og forslag til Kommissionen til afhjælpning af disse velfærdsproblemer for slagtekyllinger.

 

Der findes i dag ikke i EU-regi specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af slagtekyllinger er dog omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

 

PÃ¥ denne baggrund fremsatte Kommissionen den 30. maj 2005 forslag til RÃ¥dets direktiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger.

 

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 noterede Rådet sig Kommissær Kyprianous præsentation af forslaget.

 

Tyskland, Sverige og Danmark gav udtryk for bred støtte til Kommissionens forslag og advarede imod risikoen ved en for høj belægningsgrad for slagtekyllinger. Slovakiet, Tjekkiet og Frankrig tilkendegav, at de var bekymrede for, at den europæiske fjerkræindustri risikerer at miste konkurrenceevne på verdensmarkedet og at tabe markedsandele i EU, og de fremhævede behovet for at tage behørigt hensyn til de økonomiske aspekter og til medlemslandenes geografiske beliggenhed samt til tidsplanen for det foreslåede direktivs gennemførelse. Frankrig foreslog endvidere, at Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget blev gennemgået af Specialkomitéen for Landbrug. Grækenland fremhævede behovet for tilstrækkelig beskyttelse af slagtekyllinger samt for sikre rammer på området og understregede betydningen af, at der er en cost-benefit-balance.

 

Kommissær Kyprianou mindede om, at der hvert år slagtes 5,5 mia. slagtekyllinger i EU, og at forslaget var blevet omhyggeligt forberedt og vedtaget efter høring af de berørte parter, som f.eks. de vigtigste repræsentanter for industrien og forbruger- og dyrevelfærdsorganisationer, samt drøftelser med relevante eksperter fra medlemslandene. Kommissæren bemærkede også, at den videnskabelige udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel var blevet brugt som grundlag for en detaljeret gennemgang af forslaget. Forslaget kombinerer harmoniserede tekniske krav og data indsamlet af landbrugerne med en indikatorbaseret overvågning af flokkene efter slagtning. Kommissæren understregede, at han er klar over betydningen af, at EU's slagtekyllingeindustri er konkurrencedygtig i forhold til produktionen i tredjelande.

 

På rådsmødet den 19. juni 2006 noterede rådet sig det østrigske formandskabs situationsrapport om forhandlingerne af forslaget. Rådet noterede sig endvidere formandskabets foreslåede arbejdsplan, som fik støtte fra et flertal af delegationerne, og gav Coreper mandat til på grundlag heraf at fortsætte arbejdet på et hensigtsmæssigt plan, således at forhandlingerne kunne afsluttes under det finske formandskab.

 

Det finske formandskab forventes at sætte direktivforslaget på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006 med henblik på en vedtagelse af forslaget.

 

2. Hjemmelsgrundlag

 

Forslaget til direktiv er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 37 om den fælles landbrugspolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

3. Nærhedsprincippet

 

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen.

 

Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produktionen af slagtekyllinger.

 

På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger, som ovenfor nævnt, omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark.

 

Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsregler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af forskelle i medlemslandenes nationale lovgivning.

 

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllinger inden for fællesskabet, idet Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på området. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget vil være medvirkende til at skabe lige konkurrencemæssige vilkår for produktionen af slagtekyllinger.

 

4. Formål og indhold

 

4.1. Indledning

 

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre forbedringer af dyrevelfærden i intensivt opdræt af kyllinger ved hjælp af tekniske og driftsmæssige krav til bedrifterne, herunder intensiveret kontrol på bedrifterne og en øget informationsstrøm mellem producenten, de kompetente myndigheder og slagteriet på grundlag af en velfærdskontrol af kyllingekroppene i forbindelse med slagtning.

 

Det finske formandskab har udarbejdet en ny konsolideret udgave af direktivforslaget (dokument DS 754/2/06 REV 2) på baggrund af drøftelserne i arbejdsgrupperne, ved rådsmødet den 19. juni 2006 og de efterfølgende attachemøder. Denne udgave indeholder endvidere det finske formandskabs kompromisforslag vedrørende de centrale punkter i direktivforslaget, der har været uenighed om. Denne seneste udgave gennemgås nærmere nedenfor.  

 

For en nærmere beskrivelse af direktivforslagets oprindelige indhold henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005.

 

4.2. Anvendelsesområde og definitioner

 

Forslagets artikel 1, stk. 1, fastsætter direktivets anvendelsesområde til slagtekyllinger. Direktivet omfatter dog ikke bedrifter med under 500 kyllinger, bedrifter med udelukkende avlskyllinger samt rugerier. Direktivet finder anvendelse på kyllinger til opdræt på bedrifter, som har kyllinger til både avl og opdræt. Bestemmelsen fastslår endvidere, at det står medlemslandene frit at træffe mere vidtgående foranstaltninger på det område, der er omfattet af direktivet. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at det primære ansvar for dyrevelfærden fortsat påhviler dyrenes ejer eller bruger.

 

Det bemærkes, at i det oprindelige forslag fra Kommissionen var kun bedrifter med under 100 kyllinger undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Det østrigske formandskab har i et forsøg på at opnå et kompromis mellem medlemslandene foreslået, at grænsen for direktivets anvendelsesområde ændres til 350 kyllinger. Det finske formandskab foreslår dette øget til 500.

 

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne i forslaget til direktiv, herunder begreberne ”ejer”, ”bruger”, ”bedrift”, ”hus”, ”friareal”, ”belægningsgrad”, ”flok”, ”daglig dødelighedsrate”, ”kumulativ daglig dødelighedsrate” og ”dataindsamler”.

 

Begrebet ”ejer” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den bedrift, hvor kyllingerne holdes. Begrebet ”bruger” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henhold til en kontrakt eller til loven. Begrebet ”bedrift” er defineret som et produktionssted, hvor der holdes kyllinger. Begrebet ”hus” er defineret som en bygning på en bedrift, hvor der holdes en kyllingeflok. Begrebet ”friareal” er defineret som et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til. Definitionen af begrebet ”friareal” kan dog suppleres efter den i forslagets artikel 11 nævnte komitéprocedure, så der tages hensyn til arealer uden strøelse. Begrebet ”belægningsgrad” er defineret som kyllingernes samlede levende vægt pr. m² friareal. Begrebet ”flok” er defineret som en gruppe af kyllinger, der er placeret og tilstede i en bygning på en bedrift. Begrebet ”daglig dødelighedsrate” er defineret som det antal kyllinger, der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, som er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antal kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med 100. Begrebet ”kumulativ daglig dødelighedsrate” er defineret som summen af de daglige dødelighedsrater. Begrebet ”dataindsamler” er defineret som et laboratorium, en forskningsinstitution, privat eller offentlig, eller en national eller regional kompetent myndighed, som har ansvaret for indsamling og analyse af data vedrørende velfærdsindikatorer eller velfærdsrisici for slagtekyllinger, der holdes med henblik på produktion af kød til konsum.

 

4.3. Krav til kyllingehold

 

Forslagets artikel 3, stk. 1 indeholder en generel bestemmelse om, at medlemslandene skal sikre, at alle huse, hvori der holdes slagtekyllinger overholder de krav, som fremgår af bilag I til direktivforslaget. Endvidere gælder for alle bedrifter at den kompetente myndighed er forpligtet til at foretage inspektion, overvågning og opfølgning i overensstemmelse med bilag III og IV, ligesom den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for den offentlige kontrol på slagteriet, skal opfylde de krav, som fremgår af bilag III.

 

Herudover gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at den maksimale belægningsgrad pÃ¥ en bedrift eller i et hus ikke pÃ¥ noget tidspunkt mÃ¥ overstige 32 kg pr. m². Det bemærkes, at den maksimale belægningsgrad ifølge det oprindelige forslag fra Kommissionen ikke mÃ¥tte overstige 30 kg pr. m².

 

Medlemslandene kan dog i medfør af direktivets artikel 3, stk. 3, tillade, at slagtekyllinger holdes med en højere belægningsgrad, hvis ejeren eller brugeren foruden kravene i forslagets bilag I opfylder kravene i bilag II. Den maksimalt tilladte belægningsgrad må dog ifølge artikel 3, stk. 4, ikke på noget tidspunkt overstige 38 kg pr. m².

 

Det fremgÃ¥r endvidere af artikel 3, stk. 5, at medlemslandene, nÃ¥r betingelserne i forslagets bilag VI er opfyldt, kan forhøje den maksimale belægningsgrad, som nævnt i stk. 4, yderligere med op til 2 kg pr. m² til i alt 40 kg pr. m².

 

Det bemærkes, at i det oprindelige direktivforslag fra Kommissionen gjaldt kravet om, at den kompetente myndighed skulle foretage inspektion, overvågning og opfølgning efter bilag III og IV alene for bedrifter med den højere belægningsgrad. Der er reel risiko for, at denne ordning muligvis vil blive genintroduceret af det finske formandskab, som led i et kompromisforslag.

 

4.4. Krav om uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyllinger

 

Ifølge forslagets artikel 4 skal medlemslandene sikre, at brugere, som er fysiske personer, har modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver, og at der findes relevante kurser. Kurserne skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig dække de emner, der er nævnt i direktivforslagets bilag V, jf. artikel 4, stk. 2. Medlemslandene sikrer, at der oprettes et system til kontrol og godkendelse af kurser. Brugeren skal være i besiddelse af et bevis anerkendt af medlemslandets kompetente myndighed, som attesterer, at vedkommende har gennemgået et sådant kursus eller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse, jf. artikel 4, stk. 3. Medlemslandene kan anerkende, at erfaringer opnået før det tidspunkt, hvor direktivet senest skal være gennemført, sidestilles med deltagelse i sådanne kurser og udsteder beviser, der attesterer en sådan sidestilling, jf. artikel 4, stk. 4.

 

Medlemslandene kan endvidere beslutte, at kravene om uddannelse også skal gælde for ejere, jf. artikel 4, stk. 5.

 

Herudover fastslås det, at ejeren eller brugeren skal give personer, som de beskæftiger eller har ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, instrukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om de aflivningsmetoder, der anvendes på bedrifter, jf. artikel 4, stk. 6.

 

4.5. Udarbejdelse af rapport om mærkning af kyllingekød

 

Kommissionen skal ifølge forslagets artikel 5 senest halvandet år efter direktivets vedtagelse forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for eventuelt at indføre en specifik harmoniseret obligatorisk mærkningsordning på fællesskabsplan for kyllingekød, kyllingekødsprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormerne.

 

Rapporten skal indeholde en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger af en sådan mærkningsordning, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en vurdering af, hvorvidt en sådan mærkningsordning vil være i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen (WTO)’s regler. Rapporten skal desuden ledsages af relevante forslag til retsforskrifter, der bl.a. vil skulle inddrage medlemslandenes erfaringer med frivillige mærkningsordninger.

 

4.6. Udarbejdelse af diverse rapporter 

 

Ifølge forslagets artikel 6 skal Kommissionen senest to år efter direktivets vedtagelse på grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger. Rapporten kan om fornødent ledsages af relevante forslag til retsakter.

 

Endvidere skal medlemslandene efter artikel 6, stk. 2, senest tre år efter direktivets vedtagelse indsende et sammendrag af de oplysninger, som er indsamlet på slagterierne om bl.a. forekomsten af trædepudesvidninger og dødelighedsprocenter, samt andre relevante post mortem fund, til Kommissionen. I sammendraget skal bl.a. indgå oplysninger om belægningsgraden, race, strøelse, og kyllingernes alder ved slagtning. 

 

På baggrund af disse data fra medlemslandene og nyt videnskabeligt materiale skal Kommissionen senest fire og et halvt år efter direktivets vedtagelse endvidere efter artikel 6, stk. 3, forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de forskellige velfærdsparametres betydning for slagtekyllinger under hensyntagen til de forskellige produktionsmetoder og –systemer. Kommissionen skal endvidere inddrage hensynet til socioøkonomiske og administrative konsekvenser af direktivet, herunder regionale aspekter. Rapporten ledsages om fornødent af relevante forslag til retsakter.

 

4.7. Ansvarlig for datasamling

 

Til brug for indsamling af dataene fra medlemslandene, som nævnt i afsnit 4.6 ovenfor, skal hvert medlemsland ifølge forslagets artikel 6 a, stk. 1, udpege et kompetent organ, som skal være ansvarlig for planlægning og organisering af dataindsamlingen til brug for indberetning til Kommissionen. Medlemslandene kan udpege et organ i et andet medlemsland til at stå for dataindsamlingen.

 

4.8. Kontrol med reglernes overholdelse

 

Ifølge forslagets artikel 7 skal den kompetente myndighed kontrollere overholdelsen af direktivet. Dette skal ske ved ikke-diskriminerende kontrol. Den kompetente myndighed skal navnlig kontrollere, at den levende vægt af kyllinger, som holdes i husene på bedriften, ikke overstiger kravene om den maksimale belægningsgrad, at det registrerede antal kyllinger, der holdes i husene, og de daglige dødelighedsrater er sandsynlige, og at de bedrifter eller huse på bedrifter, der anvender højere belægningsgrader, ud over kravene i bilag I også opfylder kravene i bilag II.

 

Kontrollen skal omfatte en passende andel af de dyr, som holdes i det enkelte medlemsland, og den kan foretages samtidig med kontroller, der gennemføres med andre formål for øje.

 

Hvis det ved kontrollen fastslås, at den maksimale belægningsgrad er overskredet forsætligt og/eller gentagne gange, skal der anvendes sanktioner i henhold til forslagets artikel 9. Medlemslandene er endvidere forpligtet til senest den 30. juni hvert år at sende en rapport til Kommissionen om den kontrol, der er foretaget. Rapporten skal ledsages af en oplistning af de mest relevante foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder, til afhjælpning af de alvorligste konstaterede velfærdsproblemer.

 

4.9 Retningslinjer for god ledelsespraksis

 

Forslagets artikel 8 fastslår, at medlemslandene skal opfordre til udviklingen af retningslinjer for god ledelsespraksis på området, som skal indeholde vejledning i, hvordan direktivets bestemmelser overholdes. Udarbejdelse og anvendelse af disse retningslinjer skal endvidere tilskyndes af medlemslandene.

 

4.10. Sanktioner

 

Forslagets artikel 9 forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

 

4.11. Afsluttende bestemmelser

 

På fællesskabsniveau kan der følge forslagets artikel 10, stk. 1, vedtages eventuelle nødvendige gennemførelsesforanstaltninger, som er en følge af direktivet, efter den i forslagets artikel 11 beskrevne udvalgsprocedure. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der inden for ét år efter direktivets ikrafttræden skal fastsættes nærmere regler om brug af tekniske hjælpemidler, såsom fotografier, billeder eller tilsvarende i forbindelse med det i afsnit A, pkt. 1 i bilag III omhandlede pointsystem vedrørende trædepudesvidninger, og om formatet for den i artikel 6, stk. 2, nævnte indberetning.

 

Bilag I, II, afsnit A i bilag III og bilag V til direktivet kan ændres under anvendelse af samme procedure, jf. forslagets artikel 10, stk. 2.

 

Forslagets artikel 12-14 indeholder de nærmere regler om, hvornår direktivet træder i kraft og hvornår det senest skal være gennemført i medlemslandene. Det fremgår bl.a. heraf, at direktivet senest skal være gennemført 18 måneder efter direktivets vedtagelse.

 

Det bemærkes, at det østrigske formandskab – og nu også det finske formandskab – i et forsøg på at opnå et kompromis har stillet forslag om en ny bestemmelse (artikel 12 a), der indeholder væsentlige undtagelser fra det i artikel 12 fastsatte gennemførelsestidspunkt.

 

Det fremgår således af artikel 12 a, at direktivets artikel 3, stk. 4 og 5 (grænser for den maksimale belægningsgrad), bilag III (slagterikontrol), bilag IV (foranstaltninger) og bilag VI (supplerende krav til ekstra høj belægningsgrad) først skal finde anvendelse og gennemføres fra 1. januar 2012. De nævnte dele af direktivet finder dog ikke anvendelse, hvis Kommissionen har fremsat forslag til ændringer af direktivet inden denne dato på baggrund af rapporten afgivet i overensstemmelse med forslagets artikel 6, stk. 3, eller hvis Kommissionen helt har undladt at fremlægge denne rapport inden 1. januar 2012.

 

Hvis Kommissionen konstaterer, at rapporten ikke kan udarbejdes inden den nævnte dato må Kommissionen senest den 30. juni 2011 fremsætte forslag om at udskyde datoen for indgivelse af rapporten indtil den 30. juni 2012, jf. artikel 12 a, stk. 2. Rådet vedtager forslaget med kvalificeret flertal, og artikel 12 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, således at bestemmelserne og bilagene, som er nævnt i stk. 1, i så fald træder i kraft senest den 1. januar 2013.

 

Det følger endelig af artikel 12 a, stk. 3, at bilag V (indholdet af uddannelse) først finder anvendelse fra den 1. januar 2010. Direktivforslagets artikel 4, der indeholder direktivets krav om uddannelse, træder imidlertid i kraft med det samme. 

 

4.12. Direktivforslagets bilag I-VI

 

4.12.1. Bilag I

 

Bilag I til direktivforslaget indeholder en række krav, der gælder for alle de slagtekyllingebedrifter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der er tale om krav til vandforsyning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystem, støj, lys, tilsyn, rengøring, førelse af et register over diverse kontroloptegnelser samt foretagelse af operative indgreb.

 

For alle slagtekyllingebedrifter gælder således, at drikkekopper/vandnipler skal anbringes og vedligeholdes, så spild begrænses mest muligt, ligesom der skal være adgang til foder enten permanent eller ved fodertid og indtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt, jf. pkt. 1 og 2. Efter pkt. 3 skal kyllingerne endvidere have permanent adgang til strøelse, der er tør og løs i overfladen. Herudover skal der være tilstrækkelig ventilation for at undgå for høje temperaturer og om fornødent kombineret med et varmesystem til at fjerne overskydende luftfugtighed, og støjniveauet skal holdes så lavt som muligt, jf. bilag I, pkt. 4 og 5.

 

Om lysforhold er det i pkt. 6 og 7 bestemt, at der i alle bygninger i lysperioderne skal være en lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllingernes øjenhøjde, og mindst 80 pct. af friarealet skal være oplyst.

 

En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, når det ifølge dyrlægerådgivning er nødvendigt. Fra senest syv dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i bygningen, til tre dage før det forventede slagtetidspunkt, skal lyset følge en døgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 6 timer i alt, heraf mindst én sammenhængende mørkeperiode på mindst 4 timer, eksklusive lysdæmpningsperioder.

 

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om lysforhold ikke anvendelse for fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, eller for økologisk opdrættede kyllinger, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91. Medlemslandene sørger imidlertid for, at der for kyllinger, der markedsføres som fritgående kyllinger/frilandskyllinger, eller som er økologisk opdrættede, i de perioder i kyllingernes levetid, hvor de ikke har permanent afgang til det fri, etableres en hensigtsmæssig belysningsordning.

 

Bilag I indeholder i pkt. 8-10 en række krav om tilsyn, rengøring og registrering. Det fremgår bl.a. heraf, at alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt, og der bør i den forbindelse navnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat dyrevelfærd og/eller dyresundhed. Kyllinger med tydelige tegn på skader eller sundhedsproblemer skal behandles på passende vis eller straks aflives. Endvidere skal de dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berøring med, rengøres grundigt og desinficeres, hver gang bygningen tømmes, inden der indsættes en ny flok. Der skal tillige skiftes strøelse i bygningen, inden en ny flok indsættes.

 

Ejeren eller brugeren for hver hus skal endvidere føre et register over antallet af kyllinger, der er sat ind, friarealet, kyllingernes hybridform eller race, dødelighed pr. dag om muligt med angivelse af årsag (hvis denne er bekendt), en oversigt over dødfundne eller aflivede kyllinger, temperaturer i huset pr. dag, antallet af kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet, og overvågningsresultaterne fra slagterikontrollen for de foregående flokke. Oplysningerne skal opbevares i mindst to år og stilles til rådighed for den kompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigt anmodes herom, jf. bilag I, pkt. 11.

 

Det fremgår endelig af pkt. 12 i bilag I, at alle operative indgreb, der udføres af andre årsager end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller ændring af knoglestrukturen, er forbudt. Dog kan medlemslandene under nærmere omstændigheder tillade næbtrimning på kyllinger, der er under 10 dage gamle, og kastrering af kyllinger.

 

4.12.2. Bilag II

 

Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og dokumentation mv., der skal være opfyldt i tilfælde, hvor belægningen øges til over 32 kg pr. m².

 

Ønsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve belægningsgraden til mere end 32 kg pr. m², skal vedkommende meddele dette til den kompetente myndighed mindst 15 arbejdsdage før flokken sættes ind i huset, jf. bilag II, pkt. 1. Anmeldelsen skal ledsages af et dokument med et sammendrag af oplysningerne i den dokumentation, som ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af pÃ¥ bedriften, jf. pkt. 2 i bilag II.

 

Det fremgår endvidere, at ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af ajourført og samlet dokumentation med en detaljeret beskrivelse af produktionssystemerne. De oplysninger, der skal kunne dokumenteres, er en række tekniske detaljer om bedriften og dens udstyr, herunder bl.a. en plan over huset med angivelse af størrelsen på de arealer, hvor der holdes kyllinger og oplysninger om bedriftens ventilations-, køle-, varme-, fodrings-, og vandingssystemer, herunder deres placering, en plan for inspektion og vedligeholdelse af det tekniske udstyr og beredskabsplaner i tilfælde af strømsvigt, samt oplysninger om typen af gulv og om strøelse. Ejeren eller bestyreren af en bedrift skal uden unødigt ophold give meddelelse til den kompetente myndighed vedrørende alle ændringer i det enkelte hus, udstyr eller procedurer, som kan have indflydelse på kyllingernes velfærd, jf. pkt. 2, 3. afsnit.

 

Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren eller brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad pÃ¥ mere end 32 kg pr. m², sikre, at hvert hus pÃ¥ bedriften er udstyret med ventilations-, og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der er indrettet og anvendes sÃ¥ledes: at NH₃-koncentrationen (ammoniak) ikke overstiger 20 ppm og CO₂-koncentrationen (kuldioxid) ikke overskrider 3.000 ppm, mÃ¥lt i kyllingernes hovedhøjde, at indendørstemperaturen er højst 3° C højere end udendørstemperaturen, nÃ¥r udendørstemperaturen overstiger 30° C i skyggen, og at den gennemsnitlige relative luftfugtighed indenfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., nÃ¥r udendørstemperaturen er under 10° C, jf. bilag II, pkt. 3.

 

4.12.3. Bilag III

 

Indledningsvis bemærkes, at bilag III og IV har byttet plads i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvor bilag III indeholdt de nærmere krav til den kompetente myndigheds kontrol af de bedrifter, der anvender en højere belægningsgrad end 32 kg pr. m². Disse krav findes nu i bilag IV.

 

Direktivforslagets bilag III indeholder en række krav til kontrollen på slagteriet af de indleverede kyllinger. Der skal foretages kontrol af niveauet for trædepudesvidninger, dødelighed og andre tegn på dårlige velfærdsforhold med henblik på at tildele bedriften en samlet karakter for konstaterede velfærdsproblemer.

 

Trædepudesvidninger

 

På slagteriet skal der for hver flok kyllinger foretages en inspektion under embedsdyrlægens tilsyn af en repræsentativ prøve af 100 fødder fra forskellige kyllinger fra hver flok eller af en fod fra alle kyllinger, hvis sendingen er mindre end 100, for at undersøge forekomsten af trædepudesvidninger, jf. pkt. A.1 i bilag III.

 

Fødderne kategoriseres i tre grupper på grundlag af udseendet. Ingen svidninger giver 0 point, mindre alvorlige svidninger 1 point og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, således at antallet af fødder i gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens antallet af fødder i gruppen med 2 point ganges med 2. Pointene lægges sammen, og det samlede antal point divideres med prøvens størrelse og ganges med 100. Giver det samlede resultat 0-50 point, tildeles karakteren 0. Er resultatet et pointtal på mere end 50 point, tildeles karakteren 1, og er resultatet på mere end 80 point, tildeles karakteren 2, jf. pkt. B.1. i bilag III.A.

 

Dødelighed

 

Den dokumentation, der ledsager flokken, skal indeholde oplysninger om den daglige dødelighedsrate og den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller brugeren i overensstemmelse med afsnit A, pkt. 2.1, i bilag III, sammen med de supplerende oplysninger og kyllingernes hybridform eller race, jf. pkt. B.1.i bilag III.

 

Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og huset. Oplysningernes pålidelighed og den kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolleres under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf. pkt. A.2.2 i bilag III.

 

På baggrund af oplysningerne udregnes flokkens dødelighedsrate, der ved overskridelse af en fastsat dødelighedstærskel medfører tildeling af en karakter på 0, 1 eller 2, afhængig af, hvor meget dødelighedstærsklen er overskredet. Dødelighedstærsklen er defineret som 1,5 pct. + (0,12 pct. multipliceret med flokkens slagtealder målt i dage), jf. afsnit B, pkt. 2.1, i bilag III.

 

En floks dødelighedsrate er baseret på dødelighedstærsklen med udgangspunkt i den kumulative daglige dødelighedsrate for hver flok, således at hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”indtil dødelighedstærsklen”, tildeles karakteren 0. Hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”mere end dødelighedstærsklen til dødelighedstærsklen plus 2”, tildeles karakteren 1. Endvidere gælder, at hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”mere end dødelighedstærsklen plus 2” tildeles karakteren 2. Samme dødelighedsrate tildeles, hvis embedsdyrlægen på slagteriet ikke har modtaget oplysninger om dødelighedsraten for flokken, jf. afsnit B, pkt. 2.2, i bilag III.

 

Inspektion efter slagtning (post-mortem-inspektion)

 

Embedsdyrlægen foretager foruden vurderingen af forekomsten af trædepudesvidninger og dødelighedsraten tillige inden for rammerne af den kontrol, der finder sted i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum en evaluering af resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold på oprindelsesbedriften, f.eks. forekomsten af abnorme niveauer for forskellige sygdomme. Der tildeles ikke karakter for denne vurdering, jf. afsnit A, pkt. 3, i bilag III.

 

Meddelelse af resultater

 

Senest syv dage efter slagtedatoen meddeler embedsdyrlægen bedriftens ejer eller bruger resultaterne af slagterikontrollen, ligesom embedsdyrlægen meddeler antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf. afsnit A, pkt. 4, i bilag III. I de tilfælde, hvor der er enten en ”mangel” eller en ”alvorlig mangel”, som beskrevet i bilag IV (1) b) eller c) underrettes den kompetente myndighed.

 

4.12.4. Bilag IV

 

Direktivforslagets bilag IV indeholder de nærmere krav til den opfølgning (udarbejdelse af handlingsplan eller reduktion af belægningsgraden) på eventuelle mangler på bedriften, som er konstateret i forbindelse med kontrollen på slagteriet, jf. bilag III. Kravene i bilag IV fremgik i det oprindelige forslag fra Kommissionen af bilag III.

 

I bilag IV defineres begrebet ”velfærdstal” som det højeste enkelte af de to individuelle tal for trædepudesvidninger og dødelighedsrate (som blev tildelt ved slagterikontrollen). En ”mangel” er et velfærdstal lig med 1, en ”alvorlig mangel” er et velfærdstal lig med 2, jf. pkt. 1.b og c.

 

Handlingsplan

 

Medlemslandene sørger efter meddelelse af resultater af slagterikontrollen for, at ejeren eller brugeren senest inden 15 arbejdsdage forelægger den kompetente myndighed en handlingsplan for et hus, hvis der er sket indberetning af en alvorlig mangel (velfærdstal 2), eller hvis en mangel (velfærdstal 1) er blevet indberettet for hver af to på hinanden følgende flokke. Kravet om udarbejdelse af en handlingsplan gælder dog ikke, hvis ejeren eller brugeren inden for den samme tidsfrist meddeler den kompetente myndighed, at han klart har indkredset og allerede elimineret den enkelte faktor, der forårsagede en mangel eller en alvorlig mangel. I sådanne tilfælde sker der herefter overvågning af de næste to flokke af kyllinger, jf. pkt. 2.1.

 

I handlingsplanen skal ejeren eller brugeren – efter rådgivning fra den dyrlæge (eller en anden relevant ekspert), der tilser bedriften – indkredse de faktorer, som sandsynligvis har bidraget til de indberettede mangler, ligesom den pågældende skal fastlægge, hvad der skal gøres for at eliminere hver af de indkredsede faktorer og forhindre, at de genopstår, herunder f.eks. ændringer i udstyr, forvaltning eller personale, jf. pkt. 2.2.

 

Handlingsplanen skal mindst gælde for den næste flok, der anbringes i huset, efter den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Den kompetente myndighed overvåger herefter slagteriets resultater for så vidt angår de næste to på hinanden følgende flokke fra huset. Hvis ingen eller kun en enkelt mangel indberettes for en af de to overvågede flokke, træffes der ingen yderligere foranstaltninger, før den kompetente myndighed har modtaget en ny meddelelse om overvågningsresultater fra slagterikontrollen, jf. pkt. 2.3. Det bemærkes, at i ekstraordinære tilfælde, hvor ejeren eller brugeren har fremsendt fyldestgørende dokumentation for, at handlingsplanen ikke kan anvendes på næste flok, kan den kompetente myndighed tillade, at handlingsplanen først skal gælde på et senere tidspunkt. Ejeren eller brugeren kan dog gives udskydelse af fristen, hvis en inspektion har vist, at der i mellemtiden er sikret foranstaltninger til at garantere kyllingernes velfærd.

 

Reduktion i belægningsgraden

 

Hvis handlingsplanen ikke er blevet forelagt rettidigt, hvis der er indberettet en alvorlig mangel i den første eller anden af de flokke, den kompetente myndighed overvÃ¥ger, eller hvis der efterfølgende er indberettet en mangel i begge overvÃ¥gede flokke, skal medlemslandene sørge for hurtigst muligt at reducere belægningsgraden (i tilfælde af anvendelse af belægningsgrad pÃ¥ mere end 32 kg pr. m²), jf. pkt. 3.

 

Reduktionen i belægningsgraden sker med 2 kg levende vægt pr. m² og gælder for flok nr. to efter den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Reduktionen gælder, indtil overvÃ¥gningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to pÃ¥ hinanden følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 3.

 

Hvis der indberettes en alvorlig mangel for en flok, for hvilken der allerede gælder en reduktion af belægningsgraden, eller hvis der indberettes en mangel i to pÃ¥ hinanden følgende flokke fra et hus, der er underlagt reduktion af belægningsgraden, skal der ske en reduktion med yderligere 2 kg pr. m², jf. pkt. 4.

 

Forhøjelse af belægningsgraden

 

I huse, som er underlagt reduktion af belægningsgraden, kan belægningsgraden hæves til sædvanligt niveau (det niveau, som er meddelt den kompetente myndighed efter bilag II), når overvågningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to på hinanden følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 5.

 

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om, i hvilke tilfælde der sker påbud om reduktion af belægningsgraden og hvornår belægningsgraden igen kan hæves, ikke anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

 

Ekstraordinære omstændigheder

 

Den kompetente myndighed kan beslutte, at ejeren eller brugeren ikke skal udarbejde en handlingsplan, eller at belægningsgraden ikke skal reduceres, hvis den pågældende på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at manglen eller den alvorlige mangel er forårsaget af en ekstraordinær og uforudsigelig situation, eller at årsagerne ligger uden for vedkommendes kontrol, jf. pkt. 6.

 

Akut lidelse

Det følger af pkt. 7, at reglerne i bilaget ikke har betydning for straffen efter national lovgivning i medlemslandene om akut lidelse hos dyr. 

 

4.12.5. Bilag V

 

Direktivforslaget bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af brugere. Efter direktivforslaget skal de nævnte personer have modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver. Medlemslandene skal sikre, at der findes relevante kurser, der skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig skal omfatte kravene i bilag I og II, fysiologi og især vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger, de praktiske aspekter ved omsorgsfuld håndtering af kyllinger, samt indfangning, lastning og transport, nødhjælp til kyllinger, nødslagtning og aflivning og forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.

 

Direktivforslaget fastsætter ikke de nærmere rammer for uddannelsesforløbet, herunder eksempelvis kursets varighed.

 

4.12.6. Bilag VI

 

Bilag VI indeholder kriterier for, hvornÃ¥r medlemslandene kan tillade, at den maksimale belægningsgrad kan forhøjes med yderligere op til 2 kg pr. m² i overensstemmelse med forslagets artikel 3, stk. 5. Det fremgÃ¥r af bilag VI, at det er en betingelse herfor, at der ikke har været konstateret en ”mangel” (eller en ”alvorlig mangel”) inden for de sidste syv flokke, at ejeren eller brugeren anvender retningslinjer for god ledelsespraksis, at dødeligheden er pÃ¥ mindre end 1 pct. plus 0,06 pct. multipliceret med flokkens slagtealder i dage, og at trædepudescoren holdes pÃ¥ under 40.

 

5. Udtalelser

 

Europa-Parlamentet har den 14. februar 2006 afgivet en udtalelse om forslaget. Udtalelsen indeholder en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag fra maj 2005.

 

Europa-Parlamentet har bl.a. forslået, at forslagets artikel 3 om belægningsgrad ændres. Herudover har Europa-Parlamentet på linie med de danske synspunkter foreslået, at der skal ske slagteri- og besætningskontrol af alle bedrifter omfattet af direktivet, ikke kun af bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m², således som der var lagt op til i det oprindelige forslag fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en udvidelse af bestemmelsen om den rapport, som Kommissionen skal udarbejde om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger (artikel 6). Efter Europa-Parlamentets opfattelse skal rapporten og eventuelle forslag til retsforskrifter således inddrage såvel slagtekyllingernes genetiske egenskaber som de velfærdsforhold, hvorunder forældreflokkende opdrættes, og skal tage hensyn til alternativer såsom opdræt af fugle af avlslinjer, der er kendt for at vokse langsomt, begrænsning af fuglenes tilvækst pr. dag, en mindstealder for slagtning og forbud mod anvendelse af slagtekyllinger af forældreflokke, der kræver restriktiv fodring. Endelig kan nævnes, at Europa-Parlamentet for så vidt angår lysforhold (bilag I, pkt. 6-7) har foreslået, at lysintensiteten skal være på mindst 50 lux, ligesom der fra senest syv dage efter anbringelse af kyllingerne i bygningen til tre dage før forventet slagtning skal anvendes mørkeperioder på mindst 6 timer i alt i døgnet, heraf mindst én uafbrudt mørkeperiode på mindst 4 timer.

 

6. Gældende dansk ret

 

De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion[1].

 

Herudover indeholder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i dansk ret, indeholder en række generelle regler om tilsyn med dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v. til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse regler gælder naturligvis også for slagtekyllinger.

 

Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de danske regler.

 

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

 

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

 

En vedtagelse af direktivforslaget forventes på nuværende tidspunkt kun at få begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser, idet Danmark gennem lovgivning har gennemført regler om slagtekyllinger, der på flere punkter svarer til kravene i direktivforslaget. Direktivforslaget indeholder minimumsforskrifter, og Danmark vil derfor være berettiget til at opretholde/fastsætte mere vidtgående regler. Beskyttelsesniveauet for slagtekyllinger i Danmark vil således kunne bevares.

 

Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af dansk ret vil kunne ske administrativt i form af udstedelse af en (ændrings-)bekendtgørelse.

 

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde internationale forpligtelser på dyrevelfærdsområdet er således allerede givet i dyreværnslovens § 4 a, hvoraf fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd, samt de regler, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.

 

Lov om hold af slagtekyllinger indeholder imidlertid også i § 19 en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

 

Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om følgende væsentlige ændringer i de nuværende danske regler:

 

A. Lov om hold af slagtekyllinger

-         Lovens § 7 om den maksimale belægningsgrad. Hvor udgangspunktet efter de danske regler sÃ¥ledes er, at kyllingeproducenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad (40 kg pr. m²), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden, er udgangspunktet i direktivforslaget en lav belægningsgrad (32 kg pr. m² ), som afhængig af resultatet af de igangværende forhandlinger kan øges (til 38 kg pr. m² ), hvis producenten opfylder en række supplerende krav, og yderligere med 2 kg pr. m², hvis producenten overholder en række yderligere krav.

 

B. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

 

-        Bekendtgørelsens § 5 om lysprogrammer, idet direktivet ikke indeholder samme mulighed for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet af produktionsfasen hen imod tidspunktet for slagtning, og idet der er andre krav til mørkeperiodernes længde.

-        Bekendtgørelsens §§ 7-9 om tilsyn pÃ¥ slagteri. Efter de danske regler undersøges ved slagterikontrollen forekomsten af trædepudesvidninger samt fjerdragtens tilstand. Efter direktivforslaget tildeles et velfærdstal ud fra en karaktergivning af forekomsten af trædepudesvidninger og niveauet for dødelighed.

-        Mere specifikke krav om dokumentation af produktionsforholdene.

-        Mere specifikke krav om rengøring og desinfektion, det daglige tilsyn, de tilladte værdier for dødelighed, temperaturer, luftfugtighed, koncentrationer af ammoniak (NH³) og kuldioxid (CO²) mv.

-        Specifikke krav til uddannelse.

 

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

 

Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller meget begrænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagterierne afholdes således i dag af den enkelte slagtekyllingeproducent, mens udgifterne til besætningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende besætningskontrol, hvor udgiften påhviler producenten. For så vidt angår de administrative konsekvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings- og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og overveje nødvendigheden af eventuelle påbud m.v.

 

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet bl.a. vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet, hvis der opnås enighed om maksimale belægningsgrader, som ligger under den danske grænse for maksimal tilladt belægningsgrad.

 

8. Høring

 

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer m.v. Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar.

 

Direktivforslaget har endvidere været drøftet på indtil nu fire møder i Den Nationale Komité vedrørende Landbrugsdyr, der består af repræsentanter fra Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen, Danmarks JordbrugsForskning, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Landbrugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagterier, Dansk Kvæg, Slagteriernes Forskningsinstitut, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pelsdyravlerforening, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Heste, Søfartsstyrelsen, Dansk Transport og Logistik, Danmarks Rederiforening og Anima.

 

På komitéens seneste møde den 4. december 2006 drøftedes det seneste kompromisforslag fra det finske formandskab af 30. november 2006 (DS 754/2/06 REV 2). En enig komité gav på mødet udtryk for, at man efter omstændighederne kunne acceptere det finske kompromisforslag.

 

Komitéen lagde i den forbindelse vægt pÃ¥, at der blev etableret et loft over belægningsgraden, ogsÃ¥ i forhold til bedrifter, der kunne opfylde kravene i bilag I og II. Komitéen havde sÃ¥ledes med beklagelse noteret sig, at loftet over den maksimalt tilladte belægningsgrad pÃ¥ 38 kg pr. m², som fremgÃ¥r af forslagets artikel 3, stk. 4, som udgangspunkt først finder anvendelse fra 1. januar 2012, jf. forslagets artikel 12 a. Danmark bør pÃ¥ den baggrund efter komitéens opfattelse støtte et forslag fra Belgien, hvorefter der skal gælde et midlertidigt loft over belægningsgraden pÃ¥ 42 kg pr. m², indtil reglerne i forslagets artikel 3, stk. 4 og 5, finder anvendelse i 2012.

 

En enig komité gav endelig udtryk for, at Danmark generelt bør udvise en vis fleksibilitet på det kommende rådsmøde med henblik på at søge et kompromis, der sikrer, at der kommer regler på EU-niveau.

 

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen anser det for at være af væsentlig betydning for dyrevelfærden ved produktion af slagtekyllinger, at der indføres EU-regler på et så højt beskyttelsesniveau som muligt, og at der sikres en god og effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne. Danmark har igennem længere tid efterlyst EU-regler på dette område, og det må derfor fra dansk side hilses velkommen, at Kommissionen har fremsat et forslag hertil.

 

Regeringen kan efter omstændighederne med henblik på at opnå et kompromis acceptere det foreliggende kompromisforslag fra det finske formandskab. Regeringen vil dog i den forbindelse fortsat i det omfang, det er muligt under de kommende forhandlinger på rådsmødet, arbejde for, at beskyttelsesniveauet for slagtekyllinger ikke forringes yderligere i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen.

 

 

 

 

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Ved præsentationen af direktivforslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 hilste medlemslandene generelt forslaget velkommen.

 

På rådsmødet den 19. juni 2006 udtrykte en række lande imidlertid direkte betænkeligheder ved forslaget. Betænkelighederne blev bl.a. begrundet i, at man anså det for at være et uhensigtsmæssigt tidspunkt at udstede regler på, idet forekomsten af fugleinfluenza havde haft alvorlige økonomiske følger for europæisk slagtekyllingeproduktion, ligesom en række lande fandt, at forslaget stillede for strenge krav til kyllingeproducenterne. Endelig lagde en række lande vægt på, at direktivet i dets daværende udformning ville blive for vanskeligt at administrere for de kompetente myndigheder. Forslaget blev på rådsmødet henvist til yderligere drøftelser i attachégruppen og på COREPER-niveau.

 

Det må forventes, at en række lande fortsat ikke kan acceptere kompromisforslaget fra det finske formandskab. Det er endnu ikke afklaret om det antal lande, der fortsat er betænkelige ved forslaget, udgør et blokerende mindretal.

 

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, Retsudvalget samt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 6. oktober 2005. Et aktuelt notat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, den 9. juni 2006 forud for rådsmødet 19. juni 2006.