Skriv dato og tryk F11
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt justitsminister Lene Espersen i samråd om dyrevelfærd i forbindelse med dyretransporter. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 6. december 2006 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 13.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for udviklingen i overtrædelser af dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med dyretransporter.
Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FLF –  alm. del – samrådsspm. AE.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 34 eller via mail ([email protected]) senest onsdag den 6. december 2006 kl. 10.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Tilmelding:
Tommy Jørgensen, tlf.: 33 37 55 34
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Eva Esmarch, tlf. 33 37 55 15