Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketinget Christiansborg 1240 København K.

København den, 28. november 2006

ææææææ

 

Til medlemmerne af Fødevareudvalget,

Vedr. Regeringens og Dansk Folkepartis Handlingsplan: ”En ny fremtid for danskfiskeri og akvakultur”

Aftalen om en Ny Regulering som Regeringen og Dansk Folkeparti indgik  den 3. november 2005, har foranlediget udviklingen af et ’Idekatalog’ og en ’Handlingsplan’. Handlingsplanen skal danne grundlag for en ændring af Fiskeriloven inden 1. januar 2007.

Den fremlagte handlingsplan er et kludetæppe der refererer til to beslutninger: 1) EU's Fiskerifond, og 2) Ny Regulering. Det er helt uacceptabelt at behandle de to beslutninger i samme Handlingsplan. Primært fordi det flytter fokus fra konsekvenserne af Ny Regulering og kan føre til at Folketinget tager beslutninger uden at kende de egentlige konsekvenser.

EU's Fiskerifond

EU's fiskerifond er vedtaget af EU's ministerråd og er det finacielle instrument til udvikling af fiskeriet for perioden 2007-2013. Direktoratet for FødevareErhverv har siden januar 2006 faciliteret udviklingen af både en Strategi og et Program for implementeringen af EU's Fiskerifond i Danmark. Sammenhængen mellem de to nævnte dokumenter og den fremlagte Handlingsplan er stor. Selvom handlingsplanen i store træk er en ’light’ version er den svær at være uenig i fordi den er meget generel og  ikke et udtryk for egentlige valg og prioriteringer.

 

Ny Regulering

Med Ny Regulering er der tale om en grundlæggende ændring af dansk fiskeriforvaltning. Ny Regulering etablerer muligheden for ’økonomisk rationalisering’ i form af at fiskerne kan handle indbyrdes med fiskekvoter og pantsætte dem. Kvoterne kan i udgangspunktet kun handles sammen med et fartøj, men kvoterne på de enkelte arter kan efterfølgende byttes, lægges sammen i puljer og/eller lejes ud. Ny Regulering vil medføre at færre fartøjer tager på havet for at fiske, at kvoterne vil koncentreres på de økonomisk rationelle fartøjer men også at den samlede gældsætning i fiskeriet vil stige. Med Ny Regulering kan kvoteejerne selv bestemme hvornår på året fiskene skal fanges.

Da aftalen om Ny Regulering er den vigtigste politiske aftale om fiskeriet i årtier, vil det være i fokus for denne briefing.

Miljøbelastning

Målet om mindst mulig natur- og miljøbelastning i forhold til produktionen er godt, herunder at udsmid af konsum fisk skal ophøre (eller helt fjernes som det står på side 5). Men hvad betyder det? Og hvordan skal det opnås? Der mangler effektmål og indikatorer for at det giver mening at opstille en sådan målsætning.

 

·         WWF anbefaler at der etableres baseline information, effektmÃ¥l og indikatorer for fiskerisektorens miljøbelastning

 

Udsmid

Det er positivt at fartøjskvoteandelene udmøntes som årskvoter. Det giver mulighed for at fiskerne kan planlægge fiskeri med henblik på at opnå bedre økonomi . Men – som nævnt ovenfor -  en af de udfordringer som Ny Regulering ikke har løst er hvordan man forhindrer at uundgåelige bifangster af konsumfisk ender som udsmid.

 

·         WWF anbefaler at Ny Regulering tilpasses sÃ¥ledes at fiskere der tager pÃ¥ fangstrejse har fartøjskvoteandele pÃ¥ bÃ¥de mÃ¥lart og bifangst.

·         WWF anbefaler at aftaleparterne dokumenterer at Fiskeridirektoratet har kapacitet og materiel til at monitere og kontrollere fiskeriet under Ny Regulering. Fiskeridirektoratet bør være særligt opmærksomme pÃ¥ kvotebytteri og puljefiskerier.

 

Fiskeriafhængige områder

Når aftaleparterne skriver at havne skal være et aktiv for lokale erhverv og at udviklingsordninger skal stilles til rådighed for lokalområder, så skal man holde sig for øje at Ny Regulering vil, og allerede har, betydet at færre fartøjer koncentreres i et færre antal fiskeriafhængige områder. Den tendens skal afspejles i de udviklingsordninger som Handlingsplanen vil stille til rådighed for lokalområder. Det er vigtigt at der ikke investeres i fiskerihavne hvor der ikke er et kvotemæssigt grundlag for erhvervsfiskeri.

 

·         WWF anbefaler at Aftaleparterne frembringer en opgørelse over de handler med fiskefartøjer der har fundet sted siden Ny Regulering blev annonceret. PÃ¥ den baggrund bør der opstilles et realistisk billede af hvilke havne der i fremtiden vil udgøre udgangspunkt for erhvervsfiskeri.

 

Bæredygtighed.

Det fremgår af aftalen at bæredygtigt fiskeri skal belønnes.

Men aftalen giver ingen definitioner af hvad der forstås ved ”bæredygtighed”. Afsnittet handler udelukkende om de problemer som CFP’en i sin seneste udgve ”skaber ”for dansk fiskeri, og derfor om behovet for at revidere den danske forhandlingslinie i EU.

 

·         WWF anbefaler at Aftalepartnerne udvider aftalen til ogsÃ¥ at omfatte en klar defintion af ”bæredygtighed” i dansk fiskeri i sin grundlæggende og anerkendte betydning: Økologisk – Økonomisk – Socialt.

 

Certificeringsordninger og kodeks

I forbindelse med styrkelse af kompetence og viden bør også forbrugerne informeres om fiskeriets bæredygtighed således at der kan skabes en efterspørgsel og merværdi påde produkter med lille ressourcebelastning. Sådanne markedsincitamenter kræver etablering af viden i form af kodeks for konsumfiskerier og iInternationalt anerkendte certificeringsordninger for fiskerier som Marine Stewardship Council (MSC).

 

·         WWF anbefaler at der systematisk opbygges tilgængelig viden om fiskeriers miljøbelasting og bæredygtighed. Information om miljøbelastning og bæredygtighed skal stilles til rÃ¥dighed for forbrugerne i form af certificeringsordninger.

·         WWF anbefaler at aftaleparterne stille midler til rÃ¥dighed for fiskerisektoren til at opnÃ¥ certificering ift. Internationalt anerkendte ordninger som Marine Stewardship Council (MSC)

 

Fiskefonden

For at bidrage til fiskeriets udvikling er der oprettet en national Fiskefond der råder over kvoteandele. Kvoteandelene i Fonden skal bl.a. bruges til at fremme fiskerier med høj værdi og lav ressourcebelastning.

 

·         WWF anbefaler at aftaleparterne redegører for hvor mange kvoteandele der er i denne nationale fiskefond, samt hvilken strategi man har for at uddele Fiskefondens kvoteandele.

·         WWF anbefaler at Danmarks Fiskeriundersøgelser sÃ¥ hurtigt som muligt sættes i gang med at skabe overblik over hvilke fiskerier der giver fisk af høj værdi og har lav ressourcebelastning.

 

Incitamenter til fremme af de mindst ressourcebelastende fiskerier

Havdageordningen er medvirkende til at målsætningerne om genopretning af torskebestanden ikke er nået fordi torsken går til som bifangst i de mange småmaskede fiskerier efter f.eks. tunge og jomfruhummer. Årsagen er at EU ikke har løst udfordringen med at forvalte de blandede fiskerier. F.eks. i fiskeriet efter jomfruhummer ’belønnes’ brugen af selektionsrist i øjeblikket med fri fisketid. Alligevel vælger ingen danske fiskere dette redskab fordi det er fór selektivt!

 

·         WWF anbefaler at aftalepartnerne forklarer hvorledes en incitamentsstruktur til fremme de mindst ressourcebelastende fiskerier bør se ud. Det danske hummertrawl kan benyttes som eksempel

 

Aftaleparterne skriver at man ønsker en ressourceøkonomisk forvaltningsmodel for fiskeriet, samt at man ønsker at reformere den danske forhandlingslinie i forbindelse med den europæiske fiskeripolitik. Den ressourceøkonomiske forvaltningsmodel som det er beskrevet i ’Idekataloget’, skal skabe positive incitamenter for de mindre ressourcebelastende fiskerier.

 

·         WWF anbefaler at aftaleparterne beskriver hvilke indikatorer og effektmÃ¥l man har for denne mÃ¥lsætning

 

Toldning af handel med fartøjskvoteandele

Aftaleparterne åbnede mulighed for en toldning af fartøjskvoteandelene. En sådan toldning bør indføres og danne grundlag for en FKA fond der kan bidrage til at fremme ressourcebevarende initiativer.

 

·         WWF anbefaler at aftaleparterne indsætter toldning pÃ¥ handel med fartøjskvoteandele i Handlingsplanen, inkl. en mÃ¥lsætning om at der udarbejdes en forretningsstrategi for en FKA fond.

 

 

 

 

Med venlig hilsen, Espen Nordberg, 26 25 70 14