Betænkning afgivet af Finansudvalget den 16. maj 2007

UDKAST

Betænkning og indstilling

vedrørende

den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2005

 

1. Udvalgsarbejdet

Statsrevisorerne afgav den 28. marts 2007 den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2005 og foretog i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2005. Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at statsregnskabet godkendes.

Møder

Finansudvalget påbegyndte behandlingen af endelig betænkning den 25. april 2007 og har behandlet betænkningen samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har løbende behandlet statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og har også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag stillet spørgsmål til eller anmodet om samråd med ministre, hvor der har været anledning hertil.

2. Indstilling og politiske bemærkninger

Vedrørende statsrevisorernes beretning om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg bemærkes, at Finansudvalget på baggrund af en række orienteringer og ansøgninger fra trafikministeren om større eller mindre uregelmæssigheder vedrørende Banedanmarks projekter, herunder manglende overholdelse af gældende budget- og bevillingsregler, ved skrivelse af 18. marts 2005 anmodede statsrevisorerne om at foranledige en revisionsmæssig undersøgelse og bedømmelse af Banedanmarks virksomhed i overensstemmelse med § 3 i lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 om revisionen af statens regnskaber. I undersøgelsen skulle lægges vægt på at afdække årsager til virksomhedens manglende overholdelse af gældende regler, dens økonomistyring, Trafikministeriets tilsyn samt mulighederne for forbedring af mangler i forbindelse med ovennævnte forhold. Statsrevisorernes beretning om sagen - nr. 1/05 - blev afgivet den 5. oktober 2005. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen bl.a., at

·        Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark ikke havde været tilstrækkeligt,

·        Banedanmarks økonomistyring havde været sÃ¥ utilstrækkelig, at oplysningerne til Finansudvalget om Banedanmarks fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter havde været usikre, fejlbehæftede og i flere tilfælde i strid med gældende bevillingsregler, og at

·        Transport- og Energiministeriets sagsbehandling og kvalitetssikring af aktstykkerne havde været mangelfuld og tilfældig.

Statsrevisorerne påtalte endvidere, at transport- og energiministeren havde ført et utilstrækkeligt tilsyn med Banedanmark, og de påtalte skarpt, at ministeren ikke ved et samråd indkaldt til den 13. april 2005 vedrørende 2 af de i beretningen omtalte sager, gav fuldt dækkende oplysninger til Finansudvalget om årsagerne til, at bevillingsreglerne ikke blev overholdt.

Finansudvalget afholdt på baggrund af beretning 1/05 den 21. september 2005 samråd med transport- og energiministeren om sagen og drøftede herefter beretningen. Der var enighed om, at Rigsrevisionens undersøgelse havde været nyttig og nødvendig og udvalget noterede sig, at statsrevisorerne i marts 2005 havde anmodet rigsrevisor om en undersøgelse af udviklingen i Banedanmark, herunder bl.a. genopretningen jernbaneinfrastrukturen, Banedanmarks styring og transport- og energiministerens opfølgning herpå. Finansudvalget fandt, at der var behov for en videre opfølgning på beretning 1/05, og at denne bedst blev sikret ved at behandle sagen som en revisionssag efter den i Rigsrevisorlovens § 18 foreskrevne procedure.

Finansudvalget har noteret sig, at rigsrevisor efterfølgende i notat i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, af 15. februar 2006 om beretning 1/05 fandt, at

·        Ministerens redegørelse for de foranstaltninger, beretningen har givet anledning til, var tilfredsstillende,

·        Rigsrevisor fortsat fremover ville følge de generelle forhold omkring sÃ¥vel ministeriets tilsyn med Banedanmark som Banedanmarks økonomi- og projektstyring,

·        Rigsrevisor for sÃ¥ vidt angÃ¥r de konkrete forhold i forbindelse med de 7 sager fandt, at han pÃ¥ baggrund af ministerens redegørelse kunne afslutte behandlingen af disse, og at

·        rigsrevisor sÃ¥ledes betragtede beretningssagen som afsluttet.

Finansudvalget forudsætter, at ovennævnte bemærkninger og den i beretningerne samt i endelig betænkning i øvrigt rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring på de punkter, som omfattes af kritikken.

 

Udvalget indstiller herefter i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende:

Forslag til folketingsbeslutning

i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

statsregnskabet for finansåret 2005

Statsregnskabet for finansåret 2005 godkendes.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Peter Christensen (V) Â  Svend Erik Hovmand (V) Â  Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd.  Troels Lund Poulsen (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Kristian Thulesen Dahl (DF) fmd.  Karin Nødgaard (DF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) Â  Pia Christmas‑Møller (KF) Â  Jens Peter Vernersen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  Morten Bødskov (S) Â  Lissa Mathiasen (S) Â  Jan Petersen (S) Â  Morten Helveg Petersen (RV) Â  Ole Sohn (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Fólkaflokkurin, Tjóðveldisflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3