Folketinget — Europaudvalget,
Det Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget
Christiansborg, den 4. september 2007
EU-Konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Ny grønbog om EU’s håndtering af klimaændringer
(KOM (2007) 354)
Resumé
Kommissionen har udsendt en grønbog om konsekvenserne af klimaforandrin-
ger for Europa.
Grønbogen fokuserer særligt på EU’s rolle mht. Europas tilpasning til klimafor-
andringer og det foreslås, at EU udvikler tilpasningsstrategier, som skal indar-
bejdes i alle EU’s politikker og retsakter. Ligeledes foreslår Kommissionen i
Grønbogen, at midlerne i EU’s støtteprogrammer i fremtiden skal fordeles med
henblik på at styrke Europas tilpasning til klimaforandringer.
Kommissionen rejser med grønbogen en række spørgsmål om, hvordan kompe-
tencefordelingen mellem medlemslande, regioner, lokale myndigheder, den
private sektor og EU bør være mht. bekæmpelse af og tilpasning til klimaforan-
dringer.
Der er høringsfrist på grønbogen den 30. november 2007.
Kommissionen udsendte den 29. juni 2007 en grønbog om konsekvenserne af
klimaforandringer for Europa. I grønbogen diskuteres, hvordan Europa bør til-
passe sig konsekvenserne af klimaforandringerne og herunder hvordan EU kan
bidrage til tilpasningerne.
Klimaforandringernes konsekvenser for Europa
Indledningsvist opridser grønbogen en række konsekvenser af klimaforandrin-
ger, som allerede findes i Europa, og der peges på en række yderligere konse-