Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 73
Offentligt
390400_0001.png
Folketinget — Europaudvalget, Erhvervsudvalget og
Miljø- og Planlægningsudvalget
Christiansborg, den 3. august 2007
EU-Konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)
Resumé
Kommissionen har udsendt en grønbog om forbedret ophugning af skibe.
I grønbogen foreslår Kommissionen, at EU styrker sit engagement i udarbejdel-
sen af en ny konvention om ophugning af skibe i regi af Den Internationale Sø-
fartsorganisation (IMO). I den forbindelse foreslås det, at EU fastlægger en fæl-
lesskabsholdning og giver Kommissionen mandat til forhandlingerne i IMO-
regi.
Kommissionen foreslår desuden, at EU allerede nu forsøger at forbedre miljø-
og sikkerhedssituationen omkring ophugning af skibe. Det foreslås bl.a., at EU
styrker håndhævelsen af det eksisterende forbud mod eksport af farligt affald
(bl.a. udtjente skibe), samt udvider sin egen miljøvenlige ophugningskapacitet
og opretter en finansieringsmekanisme til miljøvenlig og sikker ophugning.
Der er høringsfrist på grønbogen den 1. oktober 2007.
Den 22. maj 2007 udsendte Kommissionen Grønbog om forbedret ophugning af
skibe. Grønbogen er en reaktion på den megen opmærksomhed, der i de senere
år har været på problemerne med forurening i forbindelse med ophugning af
skibe i særligt den tredje verden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med grønbogen ønsker Kommissionen at igangsætte en debat om, hvordan EU
kan bidrage til mindske den påvirkning af miljøet og menneskers og dyrs
sundhed, som sker i forbindelse med ophugning af skibe.
Den aktuelle situation
Grønbogen indledes med en beskrivelse af de aktuelle forhold mht. ophugning
af skibe. Heraf fremgår det bl.a., at der hvert år ophugges mellem 200 og 600
skibe. Mere end to tredjedele heraf ophugges på det indiske subkontinent. In-
gen af disse ophugningssteder har faciliteter til at forebygge forurening af jord,
vand og luft, og kun få har faciliteter til affaldshåndtering, som tilmed er util-
strækkelige. Dertil kommer de ringe arbejdsforhold på disse ophugningssteder.
Arbejderne kommer i vidt omfang i berøring med farlige materialer og antallet
af arbejdsulykker er stort.
Det forventes, at antallet af ophugninger vil toppe i 2010, hvor ca. 800 enkelts-
krogede tankskibe skal skrottes. I alt forventes 1300 enkeltskrogede tankskibe at
skulle udfases inden 2015. For de skibe, som tages ud af drift mellem 2006 og
2015, anslås det at ca. 5,5 millioner tons potentielt farlige materialer vil ende på
ophugningsstederne. Det drejer sig særligt om PVC, olieslam, olie, miljøfarlig
maling, TBT (tributyltin), asbest, tungmetaller og PCB’er (polychlorbiphenyler).
Der findes såkaldt ’grønne’ ophugningsanlæg særligt i Kina og Europa, men
deres samlede kapacitet udgør kun ca. 30 % af ophugningsefterspørgslen i et
normalt år. Desuden betyder miljø-standarderne og sikkerhedsforanstaltnin-
gerne i disse anlæg, at de har svært ved at klare sig i konkurrencen med de ik-
ke-kontrollerede anlæg i Sydasien (særligt Bangladesh, Indien og Pakistan).
Eksisterende regulering af området
På globalt niveau er området i dag reguleret af FN’s Basel-konvention fra 1989
om kontrol med overførsel af affald på tværs af grænser herunder udtjente ski-
be. Konventionen er underskrevet af 168 lande og ratificeret af 165 lande. I 1995
vedtog OECD-landene desuden en ændring til Basel-konventionen, som inde-
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390400_0003.png
bar et totalt forbud mod eksport af farligt affald fra OECD-lande til ikke-OECD-
lande. Dog har en række større lande ikke accepteret denne ændring
1
.
’Basel-forbudet’
blev indarbejdet i EU’s forordning om overførsel af affald
2
i
1997 og er dermed bindende i alle EU’s medlemsstater. Desuden omfattes skibe,
som sendes til ophugning også af EU’s affaldsdirektiv
3
.
På baggrund af ovenstående regulering vil et skib, der ikke tømmes for farlige
materialer, inden det sendes til ophugning, blive betragtet som farligt affald.
Heraf følger også et forbud mod eksport af et sådant skib (farligt affald) fra en
EU-stat til et ikke-OECD-land. Med andre ord er det allerede i dag forbudt at
sende skibe indeholdende farlige materialer til ophugning uden for EU.
En ny global konvention og EU’s bidrag hertil
Ifølge grønbogen arbejder Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i øje-
blikket på en ny international konvention om sikker og miljøvenlig ophugning
af skibe. Kommissionen og EU’s medlemslande deltager i dette arbejde.
Kommissionen ønsker, at EU styrker sit engagement i udarbejdelsen af den nye
konvention. Derfor foreslår Kommissionen bl.a.:
-
At EU fastlægger en fællesskabsholdning og evt. giver Kommissionen
mandat til de videre forhandlinger om IMO-konventionen om skibsop-
hugning.
-
At EU arbejder for at muliggøre, at Fællesskabet som sådan bliver part i
IMO-konventionen.
Kommissionen foreslår desuden, at den færdige konvention skal overtages i
fællesskabsretten, så den bliver obligatorisk for skibe, der fører EU-flag og for
skibe, der sejler ind i EU-farvande.
1
2
3
Australien, Brasilien, Canada, Indien, japan, Kaorea og Rusland, samt USA, som heller ikke
har ratificeret Basel-konventionen i den oprindelige udgave.
Basel-forbudet er indarbejdet i art. 14 og 16 i Rådets forordning nr. 259/93 om overvågning af
og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF om affald.
-3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er imidlertid fortsat en række uafklarede spørgsmål mht. karakteren af den
nye konvention, og den træder under alle omstændigheder tidligst i kraft om 5-
6 år. Derfor foreslår Kommissionen også, at EU bør gøre en række andre tiltag,
for allerede nu at forbedre situationen omkring ophugning af skibe.
Styrket håndhævelse af eksisterende EU-regler
Kommissionen fremhæver i grønbogen, at EU-landene i første omgang bør
styrke håndhævelsen af det eksisterende forbud mod eksport af skibe indehol-
dende farlige materialer. Kommissionen forslår bl.a.:
-
-
Mere kontrol i de europæiske havne med særligt fokus på ældre skibe.
Anvendelse af databaser og rapporter til udpegning af potentielt udtjente
skibe og overvågning af disse på deres vej til ophugningsanlæg.
-
-
Lister over ophugningsanlæg, som opfylder miljø- og sikkerhedskravene.
Styrket samarbejde med tredjelande, særligt ophugningslande og transit-
lande (f.eks. om tjek af udtjente skibe, som passerer Suez-kanalen).
Yderligere tiltag EU
I grønbogen foreslår Kommissionen også, at EU ud over arbejdet med IMO-
konventionen og en styrket håndhævelse af de eksisterende regler kan iværk-
sætte en række yderligere tiltag. Der foreslås bl.a.:
-
-
Midlertidig udvidelse af ophugningskapaciteten i EU.
Regler om, at den offentlige skibsejere i EU-lande
skal
anvende miljø- og
sikkerhedsgodkendte ophugningsanlæg.
-
Ny fælles finansieringsordning, hvor søfartserhvervene bidrager til sikker
og miljøvenlig ophugning.
-
Direkte finansiel støtte til miljøvenlig ophugning. Dog peger Kommissio-
nen på, at denne form for støtte vil være dyr, svær at kontrollere for kryds-
subsidiering til andre dele af søfartserhvervene og i modstrid med EU’s
princip om at ’forureneren betaler’.
-4-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Miljø- og sikkerhedskrav til ophugningsanlæg kan for fremtiden indgå i
EU’s politiske og økonomiske aftaler med ophugningslandene.
-
Analyse af, om der i lighed med REACH-forordningen bør laves særlige
regler om brug af kemikalier i forbindelse med skibsbygning.
-
Indførelse af en europæisk certificeringsordning for miljøforsvarlige op-
hugningsanlæg.
Grønbogen afrundes med ni spørgsmål, hvormed Kommissionen opfordrer alle
interessenter, herunder medlemsstaterne, til at tage stilling til forslagene i grøn-
bogen.
Der er høringsfrist på grønbogen den 1. oktober 2007.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
(36 96)
-5-