Folketinget — Europaudvalget,

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg, den 21. juni 2007

EU-konsulenten

 

 

 

 

 

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

 

 

Kommissionens grønbog om det fælles europæiske asylsystem

 

Kommissionen har den 6. juni 2007 fremlagt en grønbog[1], som med afsæt i en lang række spørgsmål lægger op til en bred debat med interessenter og offentligheden om det fælles europæiske asylsystems fremtid.

Grønbogen indleder anden fase i skabelsen af en fælles europæisk asylpolitik og tilsigter dermed at bygge videre på EU’s fælles asylpolitik. Grønbogens overordnede mål er gennem forbedring af reglerne for EU-landenes samarbejde om behandling af asylsager at opnå en højere fælles beskyttelsesstandard og større lighed med hensyn til beskyttelsen af asylsøgere i EU, samt at sikre større solidaritet mellem EU-landene. Fristen for bemærkninger til grønbogen er den 31. august 2007.

Baggrunden for grønbogen - Haag-programmet

EU’s stats- og regeringschefer vedtog på topmødet den 4.-5. november 2004 et femårigt arbejdsprogram med prioriteter for styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, også kaldet Haag-programmet. I programmet lanceres bl.a. idéen om en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der opnår asyl. Formålet med en ensartet procedure er bl.a. at sikre EU-landene imod “asylshopping”, dvs. at asylansøgere rejser fra land til land for at søge asyl. Samtidig ønskes et system, som garanterer et højt beskyttelsesniveau med samme vilkår i alle EU-lande.

Ifølge Haag-programmet skal forslag om det fælles europæiske asylsystem vedtages inden udgangen af 2010.

De nuværende rammer for det fælles europæiske asylsystem

Det såkaldte Tammerfors-program fra 1999 dannede rammerne for første fase i det fælles asylsystem. Det mål, der blev søgt nået i den første fase, var at harmonisere EU-landenes lovgivninger på grundlag af fælles minimumsstandarder, der sikrer fairness, effektivitet og gennemsigtighed. Der blev gjort betydelige fremskridt i perioden 1999-2006, bl.a. gennem vedtagelse af fire direktiver, der udgør hovedkernen i den gældende EU-ret og det nuværende grundlag for det fælles europæiske asylsystem[2].

 

De konkrete diskussionsoplæg i grønbogen

Til brug for anden fase i det fælles asylsystem fokuserer Kommissionen især på tre områder, hvor den gældende EU-lovgivning kan styrkes og udbygges. Det drejer sig om:

1.      Behandlingen af asylansøgninger

2.      Indrømmelsen af beskyttelse

Tværgående hensyn (særligt situationen for udsatte personer samt integrationsspørgsmål)

Derudover lægger grønbogen op til drøftelse af byrdefordelingen mellem EU-landene, finansiel solidaritet samt EU’s indsats i tredjelande.

 

1. Behandling af asylansøgninger

 

Kommissionen ønsker bl.a. en drøftelse af muligheden for at øge den faktiske adgang til at ansøge om asyl og dermed adgangen til international beskyttelse i EU. I den forbindelse påpeger Kommissionen nødvendigheden af at gennemføre yderligere tilnærmelse af de nationale regler om asylbehandling.

Endvidere lægges op til at indføre en enkelt obligatorisk procedure til behandling af ansøgninger om flygtningestatus og efterfølgende beskyttelse, samt at en fælles behandling af asylansøgninger som en supplerende mulighed for yderligere harmonisering.

 

2. Modtagelsesbetingelser for asylansøgere

 

Der er ifølge Kommissionen store forskelle med hensyn til modtagelsen af asylansøgere, herunder vedrørende deres adgang til arbejdsmarkedet, lægebehandling og øvrige vilkår. I den forbindelse anfører Kommissionen, at direktiv 2003/9/EF om modtagelse af asylansøgere giver EU-landene vide skønsbeføjelser, hvilket står i vejen for den ønskede harmonisering.

 

 

3. Indrømmelse af beskyttelse

 

Kommissionen foreslår en drøftelse af behovet for en mere vidtgående harmonisering af kriterierne for at opnå beskyttelse, som indebærer yderligere tilnærmelse af rettigheder og fordele. Således peges på muligheden for at skabe en ensartet status for flygtninge og en anden for personer, der er omfattet af subsidiær beskyttelse[3].

I den forbindelse henviser Kommissionen til behovet for at harmonisere den status, der indrømmes personer, som ikke er berettigede til international beskyttelse i henhold til de gældende EU-regler, men som alligevel er beskyttet mod tilbagesendelse i henhold til EU-landenes forpligtelser ifølge internationale regler om flygtninge eller menneskerettigheder.

 

4. Tværgående spørgsmål

 

Kommissionen anfører, at der er alvorlige mangler med hensyn til de definitioner og procedurer, der anvendes af EU-landene til at identificere de mest udsatte asylansøgere. EU-landene mangler således de ressourcer, den kapacitet og den ekspertise, der er nødvendige for at opfylde sådanne behov.

Endvidere peger Kommissionen på, at der bør gøres en særlig indsats for at højne standarderne vedrørende integration af personer, der er indrømmet subsidiær beskyttelse, og for at udvikle integrationsprogrammer, hvormed der tages hensyn til særlige behov (bl.a. retten til at arbejde og anerkendelse af personernes kvalifikationer).

 

 

Fordeling af byrder mellem EU-landene

Med henvisning til Dublin-systemet[4], som fastlagde visse regler om ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, fremhæver Kommissionen behovet for et system, der sikrer en klar ansvarsdeling i forbindelse med behandling af asylansøgninger i EU for at undgå "asyl-shopping" og "flygtninge i kredsløb". I den forbindelse bør det særligt overvejes at etablere korrigerende byrdedelingsmekanismer, f.eks. fordeling af personer under international beskyttelse, mellem EU-landene, efter at de er indrømmet beskyttelsesstatus.

 

 

Finansiel solidaritet mellem EU-landene

Kommissionen anfører, at der er behov for at finde måder, hvorpå effekten af Den Europæiske Flygtningefond yderligere kan maksimeres, f.eks. ved at oprette specifikke konsultations- eller informationsudvekslingsmekanismer på nationalt plan eller på EU-plan.

 

 

Den eksterne dimension – EU’s indsats i tredjelande

Kommissionen finder det vigtigt at overveje, hvordan tredjelandene kan hjælpes med at løse asyl- og flygtningeproblemer, bl.a. gennem støtte til tredjelandenes arbejde med at styrke beskyttelsen og ved hjælp til at udbygge og fremme nationale programmer om genbosættelse. Kommissionen efterlyser endelig en debat om EU's rolle som global spiller på flygtningeområdet.

 

 

 

Næste trin i processen

Resultaterne af høringen vil danne grundlag for i udarbejdelsen af en politikplan, som Kommissionen vil fremlægge i første kvartal af 2008. Her vil Kommissionen redegøre for de foranstaltninger, den vil vedtage i forbindelse med udbygningen af det fælles europæiske asylsystem. Planen vil også indeholde en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltningerne.

Det danske forbehold om retlige og indre anliggender

EU's asylpolitik er omfattet af forbeholdet om retlige og indre anliggender. Danmark deltager dermed ikke i vedtagelsen af retsakter på området, og vedtagne retsakter ikke finder anvendelse i Danmark.

Danmark kan dog med EU’s samtykke indgå parallelaftaler, hvorved retsakterne bliver en del af dansk ret. Danmark har p.t. ikke anmodet om indgåelse af parallelaftaler for nogen af de fire direktiver, som er omfattet af første fase af det fælles europæiske asylsystem. På asylområdet er der alene indgået parallelaftaler om Dublin II-forordningen om hvilket land, der er omfattet af en asylansøgning[5] og Eurodac-forordningen om udveksling af fingeraftryk af asylansøgere[6].

 

 

Med venlig hilsen

 

Thomas Fich

(3611)