PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 57
Offentligt

Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 25. april 2007

EU-konsulenten

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Notat om grønbog om offentlighedens aktindsigt i EU-

dokumenter

Resumé

Kommissionen har fremlagt en grønbog om aktindsigt i Kommissionens,

Rådets og Parlamentets dokumenter. Grønbogen skal ses i forlængelse af

EU’s generelle åbenhedsstrategi og gennemgår erfaringerne med anven-

delsen af den generelle forordning om aktindsigt fra 2001. Med ud-

gangspunkt i Kommissionens egne overvejelser om stramninger, udvi-

delser og præciseringer af reglerne om aktindsigt i EU-dokumenter, stil-

les 8 specifikke spørgsmål til orientering af debatten. Fristen for be-

mærkninger til grønbogen er sat til den 15. juli 2007.

Kommissionen har den 18. april 2007 fremlagt en grønbog

, som lægger op til

en revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter. Fristen

for bemærkninger til grønbogen er den 15. juli 2007.

Kommissionen anfører, at høringen er endnu et skridt på den vej til større gen-

nemsigtighed, der blev lanceret ved

det europæiske åbenhedsinitiativ

, som

Kommissionen lancerede i november 2005.

Grønbog om aktindsigt i Det Europæiske Fællesskabs dokumenter – KOM (2007) 185.

Initiativet er beskrevet nærmere på Kommissionens hjemmeside:

http://ec.europa.eu/commission_barroso/kallas/transparency_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I grønbogen gennemgås udvalgte problemstillinger baseret på erfaringerne

med regelsættet, og der lægges op til drøftelse af 8 specifikke spørgsmål.

Debatten om aktindsigt

i EU-dokumenter har gennem mange år været et em-

ne, der skilte EU-landene i to lejre, ikke mindst på grund af landenes egne rets-

traditioner. Hvor de progressive lande med Holland, Sverige og Danmark i

spidsen gik ind for omfattende aktindsigt, har øvrige EU-lande, herunder

Frankrig og Storbritannien, som traditionelt har haft en langt mere lukket of-

fentlig forvaltning, argumenteret for udpræget lukkethed. I 2001 kulminerede

flere års drøftelser i vedtagelsen af en forordning om aktindsigt i de 3 instituti-

oners dokumenter

. Forordningen, som blev vedtaget med den nye hjemmel i

Maastrichttraktaten

, skabte for første gang en fælles EU-lovgivning om aktind-

sigt for alle 3 institutioner.

Efterfølgende er der i 2006 vedtaget en særskilt forordning, der bl.a. opstiller

særlige regler om aktindsigt i miljøoplysninger

. Denne forordning gælder dog

først fra den 28. juni 2007.

Grønbogens første del

beskriver de erfaringer, der er høstet siden ikrafttrædel-

sen af den generelle forordning om aktindsigt i 2001, ligesom der gives statisti-

ske oplysninger om antallet af begæringer om aktindsigt, hvilke typer doku-

menter, der oftest er søgt aktindsigt i, hvem der har søgt, typiske begrundelser

for afslag, m.v.

Derefter gennemgås

udviklingen i EF-Domstolens retspraksis

vedrørende an-

vendelsen af den generelle forordning. Således har Domstolen præciseret om-

fanget af retten til aktindsigt, og særligt

udstrækningen af undtagelserne

i for-

ordningens artikel 4.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 31. maj 2001 om aktindsigt i

Europaparlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT

L 145 af 31.5.2001, s. 43).

EF-traktatens artikel 255, stk. 2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om an-

vendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig delta-

gelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på

Fællesskabets institutioner og organer

(EUT L

264 af 25.9.2006, s. 13).

-2-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolen har særligt fastslået:



at undtagelsen om, at der ikke gælder aktindsigt for juridiske notater

fra EU-institutionernes juridiske tjenester skal baseres på en konkret

vurdering fra sag til sag



at EU-landene bør garanteres fortrolighed under de undersøgelser,

som kan føre til traktatbrudssager



at såfremt et dokument hidrører fra et EU-land og dette land modsæt-

ter sig dets offentliggørelse, skal retten til aktindsigt bedømmes efter

landets nationale regler og ikke efter EU-reglerne



at mere specifikke regler om fortrolighed – såsom regler i vedtægten

for EU-ansatte – har forrang for forordningens generelle regler om akt-

indsigt.

I grønbogens anden del

giver Kommissionen sit bud på mulige ændringer i

den gældende forordning baseret på analysen i grønbogens første del, og læg-

ger således op til bred drøftelse af en række konkrete spørgsmål.

En mere aktiv offentliggørelsespolitik

Kommissionen ønsker bl.a., at EU-borgerne skal have lettere adgang til lovgiv-

ningsdokumenter, der er til rådighed, og foreslår, at institutionerne udvikler en

politik, der mere systematisk stiller oplysninger til rådighed for offentligheden

på en brugervenlig måde.

Spørgsmål 1: Er de informationer, der findes i EU-registrene, let forståelige

ogtilgængelige?

Spørgsmål 2: Bør der sættes mere fokus på at fremme aktiv udspredning af

informationer evt. med vægt på områder af særlig interesse?

Indføjelse af reglerne om aktindsigt i miljøoplysninger i den generelle forordning

om aktindsigt

Den generelle forordning om aktindsigt og forordningen om adgang til miljø-

oplysninger m.v. udgør tilsammen EU-lovgivningen om aktindsigt i EU-

dokumenter. Kommissionen foreslår, at alle regler om aktindsigt sammenskri-

ves i den generelle forordning.

-3-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 3: Vil en enkelt forordning om aktindsigt, som også omfatter mil-

jøoplysninger, skabe større klarhed for borgerne?

Afvejning af hensyn

Af større principiel interesse er Kommissionens efterlysning af en generel debat

undtagelserne til aktindsigten,

nærmere bestemt om afvejningen af hensy-

net til offentlighed kontra andre hensyn, særligt hensynet til beskyttelse af per-

sonoplysninger, af økonomiske og kommercielle interesser og af princippet om

god forvaltning.

a) Hensynet til beskyttelse af personoplysninger

Med henvisning til en række verserende sager for EF-Domstolen om afvejning

af offentlighed kontra beskyttelse af personoplysninger finder Kommissionen,

at institutionerne bør

fastlægge kriterier for udlevering af persondata

baseret

på følgende principper:



om der foreligger en offentlig interesse i offentliggørelsen



om det er åbenbart, at offentliggørelsen ikke krænker personers privat-

liv eller integritet.

Spørgsmål 4: Bør undtagelsen fra aktindsigt af hensyn til beskyttelse af per-

sonoplysninger gøres klarere for at sikre en passende beskyttelse af disse op-

lysninger?

b) Hensynet til beskyttelse af økonomiske og kommercielle interesser

Kommissionen fremfører, at det særligt i konkurrencesager, på udbudsområdet

samt i svindelbekæmpelsessager er nødvendigt at sikre beskyttelse af økonomi-

ske og kommercielle interesser

af hensyn til samarbejdet med de involverede

parter.

Således foreslår Kommissionen, at det i forordningen præciseres, at der

ikke kan gives aktindsigt i dokumenter med informationer, som kun er kendt i

en begrænset personkreds, hvis offentliggørelsen må antages at forvolde alvor-

lig skade på ophavsmandens eller tredjemands legitime interesser. Dog bør der

i sager om aktindsigt i miljøoplysninger tages særligt hensyn til, at økonomiske

og kommercielle interesser må vige for den altovervejende interesse i at udbre-

de oplysninger om udledning i miljøet.

-4-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 5: Bør undtagelsen fra aktindsigt af hensyn til beskyttelse af tred-

jemands økonomiske og kommercielle interesser gøres klarere for at sikre en

passende beskyttelse af disse oplysninger?

c) Hensynet til at sikre god forvaltning

Kommissionen ønsker en generel drøftelse af aktindsigtsreglerne i forhold til

EU-institutionernes mulighed for at varetage deres arbejdsopgaver.

Med henvisning til Kommissionens erfaringer med

behandling af særligt byr-

defulde begæringer om aktindsigt

anfører den således, at den generelle for-

ordning ikke indeholder regler, som forholder sig til store eller urimelige begæ-

ringer. Kommissionen finder, at det ikke er i offentlighedens interesse at bruge

betydelige ressourcer på at betjene et begrænset antal meget omfattende eller på

anden måde byrdefulde begæringer, og foreslår derfor, at der opstilles kriterier

for retten aktindsigt, som bl.a. relaterer sig til:



dokumenternes omfang,



definitionen af et ”dokument, som institutionen er i besiddelse af”,



hvilken betydning tidsforbruget har for, om aktindsigt kan meddeles.

Spørgsmål 6: Er der i lyset af de indvundne erfaringer grundlag for at fastsæt-

te særlige bestemmelser om behandling af begæringer om aktindsigt, som er

åbenbart for store eller urimelige, særligt på grund af den tid det tager at be-

handle dem?

Kommissionen ønsker endvidere en nærmere afklaring af begrebet ”dokument,

som en institution er i besiddelse af” i forordningens 3, stk. 2, som afgrænser de

dokumenter, der er genstand for aktindsigt.

Særligt i forhold til oplysninger, som findes i elektroniske databaser, bør det

ifølge Kommissionen fremgå af forordningen, hvorledes indholdet af databa-

serne kan indpasses i begrebet ”dokument”. Kommissionen finder, at kun spe-

cifikke og begrænsede sæt af informationer, som efter almindelige søgeproce-

durer kan trækkes ud af databaser, kan betragtes som ”dokumenter” og således

omfattes af aktindsigten.

-5-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 7: Bør begrebet ”dokument” i relation til databaser omfatte sæt af

informationer, som kan udtrækkes af en database ved hjælp af eksisterende

søgeredskaber?

Endelig ønsker Kommissionen en drøftelse af,

hvilken betydning det tidsmæs-

sige aspekt bør have

for anvendelsen af undtagelserne fra aktindsigten. Kom-

missionen finder, navnlig i relation til visse undtagelser angående dokumenter

om inspektioner, undersøgelser, revisioner, retssager m.v., at forordningen - af

hensyn til at undgå at overbebyrde institutionerne - bør angive begivenheder

(dvs. skæringstidspunkter):



forud for hvilke det er åbenbart, at bestemte kategorier af dokumenter

er omfattet af undtagelserne,



efter hvilke dokumenter må betragtes som offentlige.

Spørgsmål 8: Bør forordningen angive begivenheder forud for hvilke/efter

hvilke undtagelserne finder anvendelse/ikke finder anvendelse?

Fristen for bemærkninger til grønbogen er den 15. juli 2007.

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(3611)

./. Grønbogen vedlægges på engelsk (den danske udgave foreligger endnu ikke,

men vil blive lagt på EU-oplysningens hjemmeside).

-6-