Trafikudvalget 2006-07, Europaudvalget 2006-07
TRU Alm.del Bilag 114, EUU Alm.del Bilag 77
Offentligt
325128_0001.png
Folketingets Trafikudvalg
Transport- og energiminister Flemming Hansen
Transport- og Energiministeriet
23. november 2006
Teknisk gennemgang om EU-regulering af posttjenester
Kære Flemming.
Trafikudvalget har fået vedlagte henvendelse fra Europaudvalget om subsidiaritets- og
proportionalitetskontrol af direktivforslag om posttjenester i det indre marked.*)
Heri foreslår Europaudvalget en teknisk gennemgang om emnet med Transport- og Ener-
giministeriet.
Jeg vil derfor spørge dig, om du og Transport- og Energiministeriet vil give de 2 udvalg en
sådan teknisk gennemgang om fordele og ulemper ved EU-regulering af spørgsmål i rela-
tion til posttjenester. Vi forestiller os, at den kan finde sted tirsdag den 5. december kl.
14.00 (eller straks efter afstemningerne ved 2. behandlingerne den dag, hvis disse ikke er
afsluttede kl. 14.00) i vær. 2-133.
**)
Til orientering vedlægges som nævnt henvendelsen fra Europaudvalget. Som det fremgår,
indgår den tekniske gennemgang i en prøvesag, som skal munde ud i, at Europaudvalget
og Trafikudvalget sammen skal foretage en vurdering af, om direktivforslaget om posttje-
nester er i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.
Med venlig hilsen
Flemming Damgaard Larsen
udvalgsformand
*) Note v. TRU-sekr.: Brevet fra EUU til TRU findes omdelt som TRU alm. del – bilag
100.
**) Note v. TRU-sekr.: Bemærk datoen er ændret til tirsdag den 9. januar 2007, kl. 14.00