EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 73
Offentligt

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

302

Referat af 8. Europaudvalgsmøde fredag den 10.

november 2006, kl. 11.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Birgitte Josefsen (V), Niels Sindal (S), Jens Peter Vernersen (S), Mette

Gjerskov (S), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Lone Dybkjær

(RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Rune

Lund (EL)

Desuden deltog finansminister Thor Pedersen og kulturminister Brian Mikkel-

sen.

Punkterne 6 og 7 blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 1. Modtagelse af deputation: JuniBevægelsen

vedrørende Kommissionens lovgivnings- og

arbejdsprogram for 2007

Alm. del (06) – bilag 49 (henvendelse fra JuniBevægelsen af 9/11-06)

Hanne Dahl

henviste indledningsvis til, at da JuniBevægelsen sidste

gang havde været i deputation i Europaudvalget, havde Lone Dybkjær bedt

om, at man fremsendte en prioriteret liste over de punkter, hvor man ønskede

endnu mere åbenhed. Den var nu fremsendt til sekretariatet.

Hun pegede på, at i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram

for 2007 var der en række områder, som så ud til at falde ind under den åbne

koordinations metode. Den metode unddrager sig demokratisk kontrol såvel i

Europaudvalget som i Europa-Parlamentet. Derfor spurgte hun, hvad Euro-

paudvalget har tænkt sig at gøre for at inddrage civilsamfundet og sikre de-

mokratisk kontrol på det område.

Jens-Peter Bonde

henviste til, at de fleste landes parlamenter slet

ikke har noget oplæg til en systematisk metode til at teste de forslag, som

Kommissionen nu fremsender uge for uge. Han ville foreslå en procedure med

fire farver: sort for totalharmonisering, grøn for totalharmonisering men med

minimumsregler, så man har mulighed for at lave afvigelser i de enkelte lande,

gul for frivillig koordination og rød, hvis man ikke vil have EU til at beskæf-

tige sig med det pågældende område.

Rune Lund

syntes, det var et meget smart system med forskellige

farver. Det ville gøre det lettere at foretage sammenligninger landene imellem.

Enhedslisten er meget tilfredse med den åbne koordinations metode, og Rune

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

303

Lund pointerede, der er tale om mellemstatsligt samarbejde og at Europaud-

valget beskæftiger sig med det. Han nævnte Lissabonstrategien som et eksem-

pel på den åbne koordinations metode. Rune Lund spurgte, om delegationen

havde nogle konkrete punkter, hvor man ikke syntes, Europaudvalget var

blevet inddraget.

Elisabeth Arnold

pegede på, at den åbne koordinationsmetode er helt

overladt til de nationale parlamenter og regeringer, og Europaudvalget er

inddraget, så hun så ingen problem med metoden. Med hensyn til COSAC-

samarbejdet pegede hun på, at forfatningstraktatens bestemmelser jo ikke er

trådt i kraft, men man foretager en test, hvor man øver sig på, hvordan man

kan tage stilling til de enkelte forslag fra Kommissionen. Her i landet gør vi

det meget systematisk og sender de enkelte forslag til relevante fagudvalg,

holder eventuelt et ekspertmøde med fagudvalgene og sender et svar inden for

fristen, og man har altid fået svar fra Kommissionen, som er glade for besva-

relserne. Men vi kan ikke pålægge andre parlamenter, hvordan de skal behand-

le forslagene.

Hanne Dahl

gav Rune Lund ret i, at principielt er der tale om et mel-

lemstatsligt samarbejde, men at det er tankevækkende, at KL og Amtsrådsfor-

eningen er så kritiske over for den åbne koordinationsmetode inden for f. eks.

sundhedsområdet. Man ser i højere og højere grad, at Kommissionen f.eks.

ønsker at være med til at definere offentlig velfærd. Det kan Kommissionen

gøre via den åbne koordinationsmetode, og Domstolen følger efter med lov-

givning på området. Derfor er metoden med til at udtømme det nationale de-

mokrati. Hun tilføjede, at der allerede foreligger domme på sundhedsområdet,

som er ret vidtgående.

Jens-Peter Bonde

nævnte som eksempel på Kommissionens arbejds-

metode sagen om rettighedsagenturet, hvor Kommissionen sagde, at når man

har misbrugt monopoler, skal man betale 10 pct. af omsætningen, men det

gøre man i en meddelelse, som man sender ud i eget navn – efter at Europa-

Parlamentet har vedtaget en initiativbetænkning, som udtrykkelig siger det

modsatte.

I anledning af Elisabeth Arnolds påpegning af, at traktatens bestem-

melser ikke er trådt i kraft, henviste Jens-Peter Bonde til, at kommissionsfor-

manden klart havde sagt, at Kommissionen ville rette sig efter de meddelelser,

der kom fra de nationale parlamenter.

Han mente ikke, nærhedsprincippet var et værktøj, der reelt kunne

bruges til noget som helst, idet det er en politisk vurdering.

Elisabeth Arnold

medgav, at Barroso havde sagt, at han ville tage det

alvorligt, hvad der kom fra de nationale parlamenter, men det ændrer ikke på

det forhold, at landenes forfatninger er meget forskellige, og der er stort for-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

304

skel på det engagement, der er i de forskellige parlamenter. Derfor gør man

inden for COSAC et arbejde for at ubrede ”best practice”.

Jens-Peter Bonde

pegede på, at efter at Kommissionen siden den 15.

september havde rundsendt forslagene til de nationale parlamenter med an-

modning om, at de tog stilling til, om nærhedsprincippet var overholdt, forelå

der nul svar. Derfor kunne Kommissionen sige, at dens forslag var godkendt

af de nationale parlamenter. Han mente, det var for unuanceret kun at tage

stilling til, om EU skal beskæftige sig med et emne eller ej. Han mente, at hvis

hans system med farver blev gennemført, ville hovedparten af de nationale

parlamenter vælge den grønne farve, ikke den sorte.

Formanden

takkede delegationen for de fremførte synspunkter, som

ville indgå i Europaudvalgets videre arbejde.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

305

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2764 (økonomi- og

finansministre - budget) den 21. november 2006

1. Rådets 2. læsning af EU’s budget for 2007

Rådsmøde 2764 – bilag 1 (samlenotat side 1)

Rådsmøde 2764 – bilag 2 (udtalelse fra FIU af 9/11-06)

Rådsmøde 2742 – bilag 3 (henvendelse fra FIU)

Info-note (041) I 13 (notat om budgetproceduren af 18/11-04)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1695 FO (forhandlingsoplæg forelagt 30/6-06)

(05) side 1165 (behandlet 28/4-06)

(05) side 927 (behandlet 10/3-06)

Finansministeren:

Rådet gennemfører den 21. november sin anden og sidste

læsning af EU's budget for 2007. I tilknytning til mødet afholdes et samråd

med Parlamentet med henblik på at søge at indgå en samlet budgetaftale for

2007.

Denne aftale vil så i givet fald blive endeligt vedtaget i forbindelse

med Parlamentets anden læsning i december.

Når det gælder status for forhandlingerne, kan jeg sige følgende:

Budgettet for 2007 fastlægges inden for de finansielle perspektiver for

2007-13. Der sondres mellem forpligtelsesbevillinger, som kan sammenlignes

med en tilsagnsramme, og betalingsbevillinger, som udtrykker de faktiske

betalinger.

Forpligtelsesbevillingerne var i Kommissionens budgetforslag på

126,8 mia. euro, svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til 2006. Rådet

reducerede ved sin første læsning forpligtelserne til knap 125,8 mia. euro,

mens Parlamentet ved sin første læsning sidst i oktober valgte at forhøje for-

pligtelserne til ca. 127,3 mia. euro.

Med hensyn til betalingsbevillingerne var de i Kommissionens budget-

forslag på 116,4 mia. euro, hvilket er en stigning på 3,9 pct. i forhold til 2006.

Rådet reducerede betalingerne til ca. 114,6 mia. euro, mens Parlamentet i sin

første læsning hævede betalingerne til ca. 122 mia. euro.

Parlamentets første læsning indebærer traditionelt et markant højere

udgiftsniveau end både Kommissionens og Rådets forslag. Der er således ikke

noget usædvanligt ved, at Parlamentet også i år ønsker afsat væsentligt højere

bevillinger. Det ses også i andre, nærmere liggende parlamenter.

Om de principielle synspunkter på 2007-budgettet vil jeg sige:

Fra dansk side arbejder vi ud fra nogle grundlæggende principper i

forhandlingerne om EU’s budget for 2007:

For det første er det vigtigt at komme godt i gang med udmøntningen

af de nye finansielle perspektiver. Vi lægger derfor afgørende vægt på budget-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

306

disciplin – som vi har gjort i tidligere år – som bl.a. skal sikre et tilstrækkeligt

råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det und-

gås, at der henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

Vi kan derefter se på holdningen til de enkelte udgiftskategorier:

I forhold til de enkelte udgiftskategorier vil regeringen lægge vægt på

følgende:

I kategori 1a vil regeringen især prioritere forskning. Det er væsentligt

for regeringen, at der sker en udmøntning af den 75 pct. stigning i forsknings-

bevillingerne fra 2006 til 2013, som der blev opnået enighed om med vedta-

gelse af de finansielle perspektiver.

Regeringen kan derfor støtte Kommissionens forslag om, at der sker

en stigning i de afsatte midler til forskning på 3,1 pct. fra 2006 og 2007.

Regeringen havde gerne set en større stigning i forpligtelsesbevillin-

gen allerede i 2007. Stigningen er imidlertid i overensstemmelse med den

udmøntningsplan, som er fastlagt i forbindelse med aftalen om de finansielle

perspektiver, hvor bevillingsløftet til forskning først kommer rigtigt i gang fra

2008.

Parlamentet har i sin første læsning foreslået at hæve betalingsbevil-

lingerne væsentligt. Det er imidlertid urealistisk på nuværende tidspunkt at

afsætte væsentligt højere betalinger til forskning end foreslået af Kommissio-

nen, da en række forskningsprogrammer endnu ikke er endeligt vedtaget eller

først lige er kommet i gang.

Betalingsbevillingerne udtrykker alene den afledte betalingsstrøm fra

de besluttede forpligtelsesbevillinger. Den konkrete udvikling i betalingerne

fra et år til det næste siger dermed ikke noget om prioriteringen.

Hvis Parlamentets forslag bliver vedtaget, må det forventes, at det vil

medføre en betydelig ophobning af uforbrugte midler, hvilket ikke vil være til

gavn for den europæiske forskningsindsats, men risikerer at sætte indsatsen i

et dårligt lys.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen

lægge vægt på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger, så der undgås

en ophobning af uforbrugte midler sidst på året.

Parlamentet har foreslået en meget markant stigning i betalingsbevil-

lingerne, som er 2,6 mia. euro højere end Kommissionens forslag.

Erfaringen viser, at Kommissionens forslag ofte er i den høje ende.

For at undgå ophobning af uforbrugte midler vil regeringen derfor arbejde for

at fastholde resultatet af Rådets første læsning, hvor der skete en begrænset

nedjustering af betalingsbevillingerne.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fi-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

307

skeri, som kan sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finans-

lovsproces. Kunsten er her at sikre en retvisende budgettering.

Regeringen kan derfor tilslutte sig den revision, som følger af Kom-

missionens ændringsskrivelse nr. 3, hvor bevillingsniveauet på baggrund af de

seneste tilgængelige data nedjusteres med ca. 852 mio. euro.

Derudover vil regeringen støtte en begrænset yderligere reduktion på

de dele af landbrugsbudgettet, som ikke er omfattet af Kommissionens æn-

dringsskrivelse.

For kategori 3, som bl.a. vedrører RIA-området og forbruger og sund-

hed, lægger regeringen vægt på, at der sikres et råderum til uforudsete udgif-

ter.

I forbindelse med Rådets første læsning blev margenen for forpligtel-

sesbevillingen øget fra 99 mio. euro i Kommissionens forslag til 125 mio.

euro.

Parlamentets første læsning indebærer en reduktion af margenen til 39

mio. euro.

Der lægges fra dansk side vægt på, at der sikres et råderum, som kan

tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark prioritere RIA-

området og forbrugerområdet.

For så vidt angår kategori 4 lægger regeringen særlig vægt på, at der

sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som traditionelt ofte

forekommer på det eksterne område.

Regeringen stiller sig dog uforstående over for den betydelige reduk-

tion af bevillingerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på over 50

pct., som er en del af Parlamentets første læsning.

Regeringen vil derfor arbejde for at sikre et bevillingsniveau svarende

til det, som Kommissionen foreslog, og som Rådet senere bekræftede i sin

første læsning. Den danske holdning i dette spørgsmål deles af hovedparten af

de andre medlemslande.

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram

og budgetansvarlig holdning.

Regeringen vil derfor arbejde for, at Rådets første læsning så vidt mu-

ligt fastholdes, men da Parlamentet har det sidste ord i forhandlingerne, må

det forventes, at det endelige resultat vil være nærmere Kommissionens oprin-

delige forslag end Rådets første læsning.

Jeg kan opsummere vor holdning således:

Regeringen vil i forbindelse med Rådets anden læsning og samrådet

med Parlamentet tage udgangspunkt i de prioriteter, som jeg lige har beskre-

vet. Med henblik på at opnå en aftale med Parlamentet vil regeringen kunne

støtte en samlet pakke, som i tilstrækkelig grad tager højde for danske priori-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

308

teter.

Angående budgettets betydning for Danmark kan jeg sige:

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at Kommissionens budgetforslag

skønnes at ville medføre et dansk EU-bidrag på ca. 17,4 mia. kr. i 2007, mens

Rådets forslag vil betyde et dansk EU-bidrag på ca. 17,1 mia. kr.

Resultatet af Parlamentets første læsning ville indebær et dansk EU-

bidrag på ca. 18,2 mia. kr. En realisering af Parlamentets forslag vil derfor

isoleret set betyde en statslig merudgift på ca. 800 mio. kr., som ville skulle

deponeres til EU-budgettet.

Generelt gælder det, at det faktiske danske bidrag kan blive mindre, i

det omfang der tilbageføres uforbrugte midler til medlemslandene, sådan som

det har været tilfældet i de senere år.

Udover ovennævnte skal der i estimatet af de danske betalinger tages

højde for, at der endnu ikke er truffet endelig beslutning om udmøntningen af

de omlægninger på indtægtssiden, som blev besluttet i forbindelse med aftalen

om de finansielle perspektiver. Dette vurderes at påvirke det danske EU-

bidrag med ca. 0,5 mia. kr. i opadgående retning.

På finansloven for 2007 er der budgetteret på baggrund af Kommissi-

onens budgetforslag, inklusiv den skønnede effekt af ændringen vedrørende

egne indtægter.

Hvis man spørger, hvad vort bidrag til EU skønnes at blive, kan jeg

sige, at det er på 16,3 mia. kr., hvilket er 300 mio. kr. lavere end det, vi har

budgetteret på vores finanslov.

Morten Messerschmidt

interesserede sig for de af Europa-Parla-

mentets ændringsforslag, som drejede sig om at hæve udgifterne til admini-

stration. Hvad er årsagen til det, og hvad forventer man at holdningerne til det

vil være fra Kommissionens og Rådets side? Hvad skal pengene gå til?

Hvad er regeringens holdning Europa-Parlamentets ændringsforslag

om at reducere udgifterne til FUSP?

Morten Messerschmidt henviste til, at vi har fået en rapport fra Revi-

sionsretten, som havde en lang række anmærkninger til strukturfonden. Er der

noget håb om, at de midler, man nu vil tilføre strukturfonden, vil blive bedre

kontrolleret? Han mente, at egentlig burde det være sådan, at man ikke for-

øgede beløbene, hvis der ikke var tjek på, hvordan midlerne anvendes. Er

ministeren enig i det?

Rune Lund

mente, man burde inddrage i diskussionen om budgettet,

at Revisionsretten for 12 gang ikke kunne underskrive regnskabet og kræver

flere bilag, idet retten ikke har 100 pct. adgang til bilagene.

Han forstod, at finansministeren estimerede, at udgifterne ville blive

16,3 mia. euro, men spurgte, om det mandat, finansministeren søgte, ikke gik

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

309

ud på, at han kunne give tilslutning til et hvilket som helst beløb.

Enhedslisten kan på ingen måde godkende et mandat vedrørende et

budget, hvor godt 40 pct. af midlerne bliver brugt på en komplet uduelig land-

brugsstøtte, og hvor Revisionsretten for 12. gang ikke kan skrive under på

regnskabet.

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt, at administration i

almindelig forstand er et bureaukratisk element, som regeringen har været

kritisk over for. Han understregede, at det i sidste instans er Europa-

Parlamentet, der bestemmer, hvor meget der skal afsættes til administration,

og Parlamentet allierer sig med de lande i Rådet, som synes det samme. Fi-

nansministeren tilføjede, at da vi havde formandskabet, allierede vi os med

formanden for Parlamentets budgetudvalg, og det var en stor succes. I tidlige-

re år skulle man skabe plads til, at de nye lande også kunne få medlemmer af

administrationen, men nu var det et spørgsmål om, hvorvidt man skulle bevare

det høje niveau. Den danske position er, at vi ønsker at bringe tallet ned.

Med hensyn til FUSP svarede finansministeren Morten Messer-

schmidt, at det er i dansk interesse, at der er de nødvendige midler til FUSP,

hvor man næste år især vil satse på Kosovo. Vi er interesseret i, at EU fasthol-

der sig engagement. Når Parlamentet er negativt heroverfor, mente finansmi-

nisteren, det skulle ses som en del af det politiske, taktiske spil omkring bud-

gettet.

Finansministeren svarede Rune Lund angående Revisionsrettens rap-

port, at han ikke havde kendskab til, at Revisionsretten ikke kunne få de nød-

vendige oplysninger, men den vægrer sig lidt ved at være konkret og pege på,

hvor der er de største problemer, også med hensyn til lande. Finansministeren

erkendte, at Revisionsretten er uafhængig og kan tilrettelægge sit arbejde uden

hensyn til, hvad Rådet mener, men Rådet har brug for at vide noget mere og at

få tilgængelige oplysninger, så Rådet kan lægge et politisk pres på de lande

eller områder, hvor der især findes fejl.

Morten Messerschmidt

spurgte, hvad Europa-Parlamentet ønsker de

godt 100 mio. euro i øgede administrationsudgifter anvendt til.

Han forstod, at man lagde op til en forøgelse af strukturfondsmidlerne,

og pegede på, at det logiske spørgsmål måtte være, hvorfor man ikke tilbage-

holder støttemidler, så længe der ikke foreligger rene revisionserklæringer.

Han henviste til, at man i Spanien tilbageholder støttemidler, hvis der ikke er

rene erklæringer, og spurgte, om man ikke kunne gøre det samme på EU-

niveau, sådan at det gøres til et krav.

Rune Lund

spurgte, om den danske regering vil tage det op som et

led i forhandlingerne om næste års budget, at der skal være større regnskabs-

og kontrolkrav.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

310

Han forstod, at der ikke var nogen øvre smertegrænse for, hvor meget

Danmark i sidste instans vil gå med til for næste års budget.

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt, at stigningen i

strukturfondsmidler især går til Rumænien og Bulgarien. Han gjorde opmærk-

som på, at problemet i udgangspunktet ikke er forpligtelsesbevillingerne, men

betalingsbevillingerne. Principielt kunne man godt forestille sig, at man holdt

midler tilbage, men problemet er, at det kræver en langt større viden, end man

har i dag om, hvor problemerne er. Ellers risikerer man at indføre en form for

kollektiv afstraffelse, hvad vi ikke er tilhænger af. I øvrigt pegede han på, at

en stor del af de midler, der er udbetalt uretmæssigt, tilbagebetales, og derfor

ville det give et mere retvisende billede at se på beløbene over en 4 års perio-

de.

Morten Messerschmidt

sagde med hensyn til kollektiv afstraffelse, at

han havde forstået det sådan, at undskyldningen er, at administrationen er lagt

ud til medlemsstaterne, og spurgte, om det så ikke ville være logisk, at man

sagde til medlemsstaterne, at de måtte være ansvarlige, og bevillingerne ophø-

rer, hvis tingene ikke er i orden. Hvis det er medlemsstaterne, som er ansvarli-

ge, må det også være dem, der er ansvarlige for, at der strammes op.

Finansministeren

gentog, at vi arbejder på, at Rådet får et større

kendskab til, hvor der forekommer svig, idet hovedopgaven er at sikre, at svig

ikke forekommer. Spanien gør selv noget ved problemet, og det er legitimt.

Han tilføjede, at der er systemer i brug for at sikre, at man overholder de fi-

nansielle perspektiver. Det ville han godt sende et notat om til Europaudval-

get.

I svaret til Rune Lund henviste finansministeren til, at budgettet kan

vedtages med kvalificeret flertal. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at vi

melder ud, at vi har den og den øverste grænse. Vi ønsker at være hjælpsomme

og gå ind i forhandlingerne og prøve at påvirke budgettet i retning af de dan-

ske synspunkter.

Med hensyn til regnskabs- og kontrolkrav er det noget, vi drøfter med

Revisionsretten, og der er ingen tvivl om, at man i finansministerkredsen

ønsker rene revisionserklæringer, men problemstillingen er forskellig i de

forskellige lande. Hvis sanktionspolitik skal give mening, skal Rådet have en

større viden, end det rent faktisk har i dag. Finansministeren gentog, at han

ikke havde hørt, at Revisionsretten savnede adgang til bilag, men det ville han

spørge retten om.

Morten Messerschmidt

tilkendegav, at Dansk Folkeparti ikke kan

støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

311

gens forhandlingsoplæg under punkt 1 vedrørende EU’s budet for 2007.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten gik imod det.

2. Finansforordningen for EU’s budget

KOM (2005) 0181, KOM (2006) 0213

Forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg på mødet i Europaudvalget fre-

dag den 3. november 2006.

3. Ændringsforslag nr. 6 til EU’s budget for 2006

Rådsmøde 2764 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Finansministeren:

Ændringsforslag nr. 6 til EU’s budget for 2006 forelægges

udvalget til orientering.

Som jeg lige har nævnt, kan det danske EU-bidrag blive mindre, så-

fremt der i løbet af året tilbageføres uforbrugte midler.

Tilbageførelsen skyldes primært, at der i 2006 forventes et samlet

mindreforbrug på 3,9 mia. euro. Mindreforbruget er fordelt med 860 mio. euro

på landbrugsområdet, 2,5 mia. euro som vedrører struktur- og samhørigsfon-

dene og ca. 550 mio. euro, som vedrører førtiltrædelsesstøtten.

Ovennævnte er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at fastsætte

et realistisk betalingsniveau i forbindelse med de årlige budgetter.

Når man budgetterer for højt, er det til stor gene for mange lande, der

har afsat beløb til EU, der er for store. De har derved påført sig selv særlige

problemer, når de skal vedtage nationale budgetter. Det hjælper ikke så meget,

at de får pengene tilbage efterfølgende. Derfor ønsker vi realistiske budgetter.

På baggrund af opdaterede moms- og BNI-skøn har Kommissionen

desuden foretaget en revision af budgettets indtægtsside på i alt ca. 2,5 mia.

euro.

Opjusteringen dækker bl.a. over ændringer i de enkelte landes betalin-

ger, som afspejler den relative udvikling i moms og BNI-grundlaget. For

Danmarks vedkommende betyder dette isoleret set en efterbetaling på knap 79

mio. euro. Det er altså fordi det går bedre i Danmark end forventet. Det kan vi

glæde os over alle sammen – i hvert fald de fleste af os.

Samlet set medfører ændringsforslaget således isoleret set en redukti-

on i det danske EU-bidrag på ca. 320 mio. kr.

På den baggrund skønnes det på nuværende tidspunkt, at det danske

EU-bidrag i 2006 bliver på ca. 16,3 mia. kr., hvilket er ca. 300 mio. kr. lavere

end budgetteringen på finansloven for 2006. Det er det, der gør, at vi kommer

ned på de 16,3 mia. kr., jeg nævnte under dagsordenens punkt 1.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

312

Punkt 3. Samråd med finansministeren om

samrådsspørgsmål D vedrørende årsrapport for 2005

fra Den Europæiske Revisionsret

Alm. del (06) – samrådsspørgsmål D (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes kommentere årsrapporten for 2005 fra Den Europæiske

Revisionsret samt Europa-Kommissionens udtalelser herom.”

Lone Dybkjær

begrundede samrådsspørgsmålet og sagde, at alle havde været

rimeligt irriterede over de bemærkninger, der hvert år kom fra Revisionsret-

ten. Hvordan kan vi sikre, at vi fremover får om ikke en bemærkningsfri så

dog en bedre rapport fra Revisionsretten?

Finansministeren:

Samrådsspørgsmålet falder i to dele, idet udvalget ønsker

mine kommentarer til dels Revisionsrettens årsberetning for 2005, dels Kom-

missionens udtalelser herom.

Hvad angår bemærkningerne til Revisionsrettens årsberetning kan jeg

henholde mig til min forelæggelse af denne sag på udvalgets møde sidste

fredag.

Om forløbet af mødet i økofin i tirsdags kan jeg oplyse følgende:

Revisionsrettens formand, Hubert Weber, præsenterede hovedpunkter-

ne i årsberetningen for 2005. Hovedbudskabet var, at det nye regnskabssystem

var et stort skridt fremad, men for de underliggende transaktioner måtte man

fortsat tage forbehold for en række store udgiftsområder.

Kommissær Siim Kallas var ikke enig i, at billedet vedrørende de

underliggende transaktioner blot var status quo. Man var uenig med Retten om

betydningen af de finansielle inddrivelser af fejludbetalinger og så frem til en

drøftelse af Rettens revisionsmetoder. Kallas opfordrede til et større fokus på

systemer frem for på individuelle betalinger og opfordrede medlemsstaterne

til en øget indsats på den delte forvaltnings område.

Jeg vender i øvrigt tilbage til Kommissionens kritik af Revisionsretten

under min besvarelse af samrådsspørgsmålets anden del.

Holland opfordrede Retten til at offentliggøre fejlrater og medlemssta-

terne til at påtage sig et øget ansvar – f.eks. via nationale erklæringer. Man

nævnte det pilotprojekt vedrørende en national erklæring, som vi også var

inde på sidste fredag. Man fandt i øvrigt, at Rettens organisation var for ”top-

tung”. Der var for mange ”høvdinge” og for få ”indianere”. Der er for få, der

egentlig har forstand på regnskaber.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

313

Danmark beklagede Rettens fortsatte forbehold. Vi opfordrede Retten

til at offentliggøre fejlrater samt til i højere grad at prioritere problemernes art,

omfang og konsekvenser. Vi støttede et tæt samarbejde med Kommissionen og

Revisionsretten for at sikre en bedre budgetgennemførelse.

Lad mig herefter gå over til den andel del af samrådsspørgsmålet: Mi-

ne bemærkninger til Kommissionens udtalelser om Revisionsrettens årsberet-

ning.

Som jeg nævnte for lidt siden, forholdt kommissær Siim Kallas sig

kritisk til Revisionsrettens årsberetning på mødet i økofin. Kallas’ kritik gen-

findes i det materiale, der er bilagt samrådsspørgsmålet. Kritikken drejer sig

om to hovedpunkter.

For det første mener Kommissionen, at Revisionsretten fokuserer for

meget på at finde enkeltfejl i nogle få stikprøver af de underliggende transak-

tioner. Stikprøverne kommer derfor til at veje uforholdsmæssigt meget i Ret-

tens vurderinger, der efter Kommissionens opfattelse snarere burde baseres på

Rettens mere generelle systemrevision.

For det andet finder Kommissionen, at Revisionsretten burde tage

mere hensyn til EU-programmernes og dermed udgifternes flerårige karakter –

også selv om EF-traktaten pålægger Retten at afgive en erklæring på årsbasis.

Kommissionen begrunder sin kritik med, at fejludbetalinger helt eller delvist

geninddrives til EU’s kasse og de nationale kasser ved brug af finansielle

korrektioner eller sanktioner.

Vi har i nogen grad forståelse for Kommissionens kritikpunkter, som

vi vil bede Retten forholde sig til under Rådets kommende dechargebehand-

ling.

På udvalgets møde sidste fredag blev der spurgt til, hvilke veje Dan-

mark kunne gå for at påvirke situationen til det bedre. Det var, så vidt jeg

husker, et spørgsmål fra Lone Dybkjær.

Som jeg ved flere lejligheder har orienteret udvalget om, har vi fra

dansk side gennem årene spillet en meget aktiv rolle under Rådets behandling

af Revisionsrettens årsberetning.

På møderne i økofin har jeg understreget, at vi fra dansk side finder

det klart utilfredsstillende, at Revisionsretten fortsat føler sig nødsaget til at

afgive en revisionserklæring med store forbehold. I forlængelse heraf har jeg

understreget, at alle muligheder bør prøves for at rette op på situationen, og

jeg har peget på veje frem.

Vi har under alle Rådets behandlinger af Rettens årsberetning bidraget

med konkrete forslag til Rådets dechargehenstilling, der kan medvirke til at

forbedre forvaltningen og kontrollen af EU’s budget og informationen herom.

Således fik vi tidligere på året indarbejdet flere væsentlige forslag i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

314

Rådets seneste dechargehenstilling om Rettens årsberetning for 2004. Det

drejer sig i hovedsagen om krav og ønsker til Kommissionens ledelseserklæ-

ringer og Rettens revisionserklæring samt et ønske om, at de nationale over-

ordnede revisionsorganers resultater i størst muligt omfang indgår i Rettens

revision og erklæringsafgivelse.

Derudover har vi gentagne gange forsøgt at få Rådet til at engagere sig

stærkere og mere kontinuerligt i behandlingen af spørgsmål om finansiel sty-

ring og kontrol og – ikke mindst – at etablere et tættere samarbejde med Kom-

missionen og Revisionsretten om denne udfordring. Vi kan på det seneste

notere visse fremskridt, selv om vi gerne ville have, at Rådets engagement –

det vil sige mine kollegers engagement – på dette felt blev yderligere styrket.

Under forhandlingerne om den nye finansforordning – som jeg ligele-

des redegjorde for sidste fredag – har formandskabet således tilsluttet sig et

dansk forslag om, at Rådet forpligter sig til at arbejde videre med spørgsmål

vedrørende den interne kontrol med budgetgennemførelsen. Vi vil aktivt fort-

sætte arbejdet for, at dette forslag bliver omsat i praksis.

Derudover afholdt det danske finansministerium i april måned i år et

særligt ekspertmøde for en gruppe medlemslande om kontrollen med EU-

budgettet. Revisionsretten og Rigsrevisionen var inviteret med til en del af

mødet. Initiativet var meget vellykket og blev fulgt op af Holland allerede i

september måned, hvor et lignende møde fandt sted.

Med hensyn til den fortsatte danske indsats kan jeg sige:

Vi overvejer i øjeblikket, hvorledes den danske indsats under Rådets

og Parlamentets kommende behandling af Revisionsrettens årsberetning kan

gøres så slagkraftig som muligt.

For at understrege den vægt, jeg lægger på, at der sker forbedringer,

overvejer jeg for mit eget vedkommende at drøfte sagen med følgende ansvar-

lige på området:

Viceformand Siim Kallas, der er den ansvarlige kommissær for budgetkon-

trollen;

formanden for Parlamentets budgetkontroludvalg Szabolcs Fazakas;

min finske og svenske kollega og

relevante danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

På embedsniveau overvejes følgende initiativer:

Et møde med viceformand Siim Kallas’ kabinet.

Kontakt til sekretariatet for Parlamentets budgetkontroludvalg, som Fi-

nansministeriet også har samarbejdet med under tidligere decharge-

drøftelser.

Et møde med det danske medlem af Revisionsretten, Morten Levysohn.

Jeg kan oplyse, at Finansministeriet gennem årene har haft tæt kontakt til

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

315

Morten Levysohn, bl.a. under behandlingen af Rettens årsberetning.

Mine afsluttende bemærkninger skal være følgende:

Det er altså, som jeg nævnte på mødet sidste fredag, en stor udfordring

af få forbedret EU-kontrolsystemerne og dermed begrænse mængden af fejl.

Alle involverede parter – Kommissionen, medlemsstaterne og Revisi-

onsretten – skal efter min opfattelse hver især bidrage med konkrete forbed-

ringer.

Jeg appellerer til medlemmerne af Europaudvalget til at tage kontakt

til medlemmer i Europa-Parlamentet og derigennem bidrage til, at synspunk-

terne udvikles. Der skal være et samspil. Jeg vil som nævnt tage kontakt til

danske medlemmer af Europa-Parlamentet, men det kan vi alle gøre. Måske

kan vi også på den måde gøre en indsats.

Formanden

nævnte, at Anne E. Jensen på et møde med de danske

europaparlamentarikere havde gennemgået Revisionsrettens rapport, hvilket

man havde været meget glade for.

Lone Dybkjær

pegede på, at der er tale om meget teknisk stof, og

spurgte, hvad ministerens vurdering var af Kommissionens kritik af Revisi-

onsretten, nemlig at den fokuserede for meget på stikprøver og havde for lidt

forståelse for de flerårige budgetter.

Morten Messerschmidt

spurgte i anledning af Kommissionens kritik

af Revisionsretten, om der havde været nogle ændringer i Revisionsrettens

arbejdsmetode i de sidste 12 år. For ham lød Kommissionens kritik som en

dårlig undskyldning for ikke at have tjek på tingene, som om man i stedet for

at ændre på sine egne grundprincipper skød på budbringeren. Han syntes, det

havde været vældig sjovt at læse, at halvdelen af de slovenske køer overhove-

det ikke eksisterede, og pegede på, at problemet med de nye medlemslande

måtte være meget stort. Også Revisionsrettens gennemgang af mælkekvoterne

var særdeles underholdene, særlig den udbredte svindel med kvoterne for

detailsalg og privatsalg. Man vidste, at der var de problemer, inden de østeu-

ropæiske lande kom ind. Hvorfor har man så ikke gjort noget ved det?

Han forstod, at det finske formandskab lagde op til, at den interne

kontrol ikke længere skal være et princip, men bare en arbejdsmetode.

Endelig ville Morten Messerschmidt gerne vide, om det er rigtigt, at

man lægger op til, at bestemmelsen om styrket tvangsinddrivelse af EU-

fordringer skal udgå af ordningen.

Rune Lund

pegede på, at vi havde en lignende instans herhjemme,

nemlig Rigsrevisionen, og hvis Rigsrevisionen f.eks. kritiserede Bane Dan-

marks økonomistyring, så ville man vel næppe gå over til at skyde direkte på

Rigsrevisionen. Han fandt det meget problematisk, at Kommissionen havde

indledt et frontalt angreb på Revisionsretten, og pegede på, at det er helt nor-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

316

malt i revisionsarbejde at basere det på stikprøver.

Rune Lund spurgte, om finansministeren fandt det forståeligt, at Revi-

sionsretten ikke havde godkendt regnskabet.

Anne Grete Holmsgaard

mindedes ikke, at man havde overvejet

muligheden af at gribe hårdere ind og f.eks. på en eller anden måde anvende

sanktioner, hvis man ikke kunne inddrive pengene, idet hun pointerede, at hun

her tænkte på de tilfælde, hvor der er tale om svindel.

Hun spurgte, om der i de papirer, udvalget havde fået, lå et politikpa-

pir, hvor man relativt kort og overskueligt gjorde rede for, hvad der var den

danske holdning. Det ville gøre det lettere at samarbejde med blandt andet de

danske europaparlamentarikere om sagen. Hvis et sådant papir ikke foreligger,

opfordrede hun finansministeren til at lade det udarbejde.

Finansministeren

sagde, at revisionen må betjene sig af stikprøver,

men samtidig må man se på helheden. Det er ikke nok at tage stikprøver.

Finansministeren ville gerne være med til at sikre, at vi bliver bedre

hen ad vejen og får gode ideer.

Finansministeren fandt det vanskeligt at skelne skarpt mellem princip-

per og metoder. Han pegede på, at i den interne kontrol indgår også en lang

række sektorforordninger.

Finansministeren sagde, at der indgår sanktioner i det nuværende

arbejde, men Revisionsretten har ikke fortalt, i hvilke tilfælde man tilbagebe-

taler beløb, så informationsstrømmen til Rådet skal være bedre. Han nævnte,

at tilbagebetalingerne beløber sig til 2,5 mia. euro. Helt ærligt forstod han

ikke, at Revisionsretten ikke sagde: ”Det er dejligt, at Rådet har det ønske om

flere detaljer.” Hvis Revisionsretten var mere konkret, så kunne Rådet bedre

bruge det til politisk at tage udfordringen op.

Finansministeren lovede at udarbejde det politikpapir, som Anne Grete

Holmsgaard bad om.

Finansministeren sluttede med at sige, at vi har en fælles interesse i, at

der er de færrest mulige fejl. Han pegede på, at et af de punkter, der havde

givet anledning til nogle store tal tidligere, var en forskellig opfattelse af,

hvordan reglerne skulle fortolkes, og her havde danskerne været aktive og

foranstaltet forskellige seminarer, som havde været meget nyttige.

Morten Messerschmidt

havde svært ved at dele finansministerens

engagement over de 2,5 mia. euro, når budgettet ligger på over 100 mia. euro,

hvor Revisionsretten tager forbehold for mere end halvdelen af budgetområ-

det. Men selvfølgelig er det en forbedring i forhold til sidste år, hvor det var

89 pct.

Han kunne anbefale at bruge den model, Spanien anvender, nemlig

simpelt hen sige til landene, at hvis ikke de kan levere en ordentlig kontrol, så

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

317

bliver pengene ikke udbetalt. Desuden foreslog han, at man gennemgik de

seneste 12 års rapporter og lavede en opgørelse over, hvor problemerne var.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at det kunne være svært at operere

som Råd, når man ikke fik at vide, hvor der var brugt sanktioner. Idet hun

påpegede, at det ikke kan kaldes en sanktion, at man skal tilbagebetale, spurg-

te hun, om der i dag er mulighed for sanktioner i form af bøder, eller at man

stopper udbetalinger i en periode, indtil man har fået en klar revisionspåteg-

ning. Hvis der ikke er det, var det så ikke en idé at arbejde for at få en sådan

mulighed?

Anne Grete Holmsgaard bad om, at man i det politikpapir, som fi-

nansministeren havde lovet at udarbejde, også gjorde det klart, hvilke sankti-

onsmuligheder der er.

Lone Dybkjær

spurgte, om Rådet er utilfreds med Revisionsrettens

arbejdsfacon, eller om kritikken går på, at man ikke får nok at vide. Er det

Rådets generelle opfattelse, eller er det kun de ”gode” landes opfattelse? Lone

Dybkjær tilføjede, at vi har en anden situation i Danmark, hvor Rigsrevisionen

måske somme tider er lidt for emsig.

Niels Sindal

konstaterede, at der stadig væk er problemer, selv om

situationen er bedre nu, end da Kommissionen måtte træde tilbage for en del

år siden. Han pointerede, at de ikke-godkendte dispositioner ikke er ensbety-

dende med svindel, men kan skyldes konteringsfejl eller lignende, og tilføje-

de, at mange af problemerne skyldes, at man udliciterer opgaverne. Han påpe-

gede, at situationen er mere kompleks, og at der rent faktisk er kontrol med en

ret stor del af pengene, hvad der ikke var i 1990’erne.

Han kunne tilslutte sig det, som finansministeren og Lone Dybkjær

havde sagt om, at man bør kigge mere på, at Revisionsretten øger detalje-

ringsgraden, så Rådet virkelig kan se, hvor problemerne er, så man kan drøfte

dem på et mere konstruktivt niveau.

Finansministeren

understregede, at for at gøre dette bedre politisk er

man nødt til at vide noget mere. Der er ikke tale om at kritisere Revisionsret-

ten, men Revisionsretten har altså ment, at den viden, den har, ikke nødven-

digvis skal gå til Rådet.

I anledning af det, Morten Messerschmidt sagde om, hvor enormt

store beløb der svindles med, pegede finansministeren på, at tidligere under-

søgelser fra Kommissionen tyder på, at det kun er cirka 2 pct. af udbetalinger-

ne, der er fejlbehæftede, og han understregede igen, at det ikke er det samme

som svig. Vi ønsker, at man offentliggør fejlprocenten i de underliggende

transaktioner. Finansministeren pegede på, at når man ser på de fejlbehæftede

transaktioner, er det interessant at se dem over flere år, idet mange af fejlene

bliver rettet og pengene tilbageført.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

318

Rådet kan ikke kritisere Revisionsretten, for den har sin uindskrænke-

de frihed, men Rådet kan give udtryk for, at det ville være hjælpsomt, hvis

Rådet fik en større viden. Finansministeren pointerede, at der er tale om en

dialog, for Rådet har ingen instruktionsbeføjelser.

Vi har nogle allianceparter blandt de andre lande, og dem gør vi selv-

følgelig brug af, men der er tale om forskellige kulturer og forskellige traditi-

oner. Finansministeren argumenterede for, at Rådet får mere at vide, så det

kan være med til at punktere nogle af de myter, der trives om omfanget af

svigen, idet han pointerede, at det faktisk er dem, der er begejstrede for det

store EU-projekt, som er mest kede af, at der forekommer svig.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

319

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2760+2761 (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14.

november 2006

Formanden

nævnte, at da udenrigsministeren var blevet syg, var det kultur-

ministeren, som ville forelægge dagsordenen for rådsmødet den 13.-14. no-

vember.

Kulturministeren:

Som formanden nævnte, er udenrigsministeren desværre

blevet syg. Derfor har jeg med kort varsel sagt ja til at forelægges rådsmødet

på udenrigsministerens vegne. Et enkelte af emnerne forelægger jeg på vegne

af forsvarsministeren.

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som

er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig

drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkterne er til orientering.

1. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007

KOM (2006) 0629

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (06) E 8 (Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007)

Kulturministeren:

Der ventes en præsentation og kortfattet drøftelse af

Kommissionens arbejdsprogram for 2007. Det er tale om en af de årligt tilba-

gevendende begivenheder. Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i Kommis-

sionens årlige politiske strategi, som er blevet drøftet med bl.a. Europa-

Parlamentet.

Fra dansk side finder vi overordnet, at der er tale om et godt arbejds-

program med en hel række konkrete initiativer, der skal følges op på i løbet af

2007. Vi vil derfor i første omgang tage præsentationen af programmet til

efterretning. I overensstemmelse med tidligere vil vi så tage konkret stilling til

de enkelte initiativer, når de fremlægges som forslag.

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. december

2006

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Kulturministeren:

Formandskabet vil præsentere sit første udkast til en

kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd den 14.-15. december. Der

forventes dog ikke en substansdrøftelse før på rådsmødet den 11.-12. decem-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

320

ber.

Fra dansk side er vi enige i formandskabets tilgang.

Hovedemnerne for topmødet ventes at blive udvidelsen, herunder na-

boskabspolitikken, RIA-emner, herunder navnlig opfølgning på Haag-

programmet og immigration, samt opfølgning på det uformelle topmøde i

Lahti vedrørende energi og innovation. Dertil kommer aktuelle emner under

eksterne relationer.

3. EU’s udvidelse

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2006) 0649 – bilag 1

Kulturministeren:

Det forventes, at udvidelseskommissæren vil præsentere

Kommissionens årlige ”udvidelsespakke”. Her indgår de årlige fremskridts-

rapporter for kandidatlandene – dvs. Kroatien, Tyrkiet og den tidligere jugo-

slaviske republik Makedonien – og Vestbalkanlandene i øvrigt, dvs. Albanien,

Kosovo, Bosnien-Herzegovina, Serbien og nu også Montenegro. I pakken

indgår også et papir om EU’s udvidelsesstrategi. Her er tale om et indspil til

den generelle udvidelsesdrøftelse, som vi på topmødet i juni besluttede, at Det

Europæiske Råd skal have i december.

Der ventes ikke vedtaget konklusioner.

Pakken kom i onsdags, så der er selvfølgelig grænser for, hvor detalje-

ret der har været lejlighed til – for Danmark, men også for andre medlemslan-

de – at forholde sig til de enkelte rapporter, selv om fremskridtsrapporten for

Tyrkiet allerede har været genstand for betydelig opmærksomhed. Der forven-

tes først og fremmest en præsentation fra Kommissionens side. Den efterføl-

gende drøftelse ventes at fokusere på Tyrkiets og formandskabets bestræbelser

på at gøre fremskridt i forhold til Cypern-problematikken.

Fra dansk side støtter vi fuldt ud formandskabets bestræbelser. Rege-

ringen vil henholde sig til kendte danske synspunkter om en stram og forsvar-

lig forhandlingsproces, som det også fremgår af bl.a. Folketingets vedtagelse

V 66 i forbindelse med behandlingen den 2. maj i år af forespørgsel F 13 om

Tyrkiets forhandlinger om EU-medlemskab.

Mette Gjerskov

havde fulgt sagen i medierne i de sidste dage. Hun

betegnede det som vigtigt, at Cypern ikke får vetoret i forhold til Tyrkiet. Det,

der er væsentligt, er, hvordan situationen er i Tyrkiet.

Anne Grete Holmsgaard

gik ud fra, at det er regeringens holdning, at

man også vil lægge pres på Cypern og ikke kun på Tyrkiet, idet hun pegede på

forhistorien, hvor den græsk-cypriotiske befolkning forkastede den aftale, der

var lagt frem.

Morten Messerschmidt

nævnte, at han i fredags havde været til møde

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

321

med Erdogans personlige rådgiver, og at de havde talt om, at der var to pro-

blemer: Cypern-problematikken og ytringsfrihedsproblematikken, idet tyrker-

ne har en noget anden tilgang til ytringsfriheden, end vi har i Europa. Forskel-

lene er her nok så store, at Tyrkiets optagelsesforhandlinger fuldstændig må

suspenderes. Med hensyn til Cypern spurgte Morten Messerschmidt, om rege-

ringen ikke er enig i, at besættelsen i 1974 primært var motiveret af præventi-

ve hensyn, idet man frygtede, at Cypern ville blive indlemmet i Grækenland,

og at Tyrkiet derfor nu, da juntaen var forsvundet, burde fjerne besættelses-

styrkerne igen.

Lone Dybkjær

mente, man på et tidspunkt skulle diskutere EU’s

absorptionskapacitet, og man skulle også på et tidspunkt diskutere Cypern.

Kulturministeren

svarede Mette Gjerskov, at Cypern faktisk har

vetoret i henhold til traktaten.

Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at begge parter selvfølgelig skal

bevæge sig på Cypern-spørgsmålet.

Kulturministeren svarede Morten Messerschmidt, at ytringsfriheden

også er fremhævet af Kommissionen som et af de problematiske områder, og

tilføjede, at han ikke var i tvivl om, at det ville blive et meget svært emne i

forhandlingerne.

Mette Gjerskov

kunne godt høre, at hun ikke fik formuleret sig rig-

tigt, da hun sagde, at Cypern ikke burde have vetoret. Det, hun mente, var, at

det vigtigste kriterium er udviklingen i Tyrkiet med hensyn til menneskeret-

tighederne. Det må have den højeste prioritet i forhandlingerne med Tyrkiet.

Kulturministeren

var enig med Mette Gjerskov i, at det centrale for

Danmark er, at Tyrkiet skal leve op til menneskerettighederne.

4. Det vestlige Balkan

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Kulturministeren:

Der venter en generel drøftelse om Kosovo og den videre

statusproces. FN’s statusforhandler, Martti Ahtisaari, er inviteret til mødet.

5. Forbindelserne med Rusland

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Kulturministeren:

Rådet skal drøfte to emner under forholdet mellem EU og

Rusland: Dels EU’s forberedelse af næste topmøde med præsident Putin den

24. november. Dels et mandat til forhandling af en ny samarbejdsaftale med

Rusland.

Mandatet til en ny aftale lægger op til indgåelse af en generel ramme-

aftale, som kan suppleres med sektoraftaler. Der er tale om opdatering af den

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

322

gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale fra 1994, som kan opsiges fra 1.

december 2007.

Rune Lund

opfordrede den danske regering til igen at rejse sagen om

det forfærdelige folkedrab i Tjetjenien, hvor en fjerdedel af befolkningen er

blevet myrdet af den russiske besættelsesmagt.

Morten Messerschmidt

spurgte, om regeringen ikke er enig i, at det,

der virkelig er problemet, er præsidenten for det tjetjenske område og hans

sorte tropper, og at EU skulle gøre noget meget mere håndfast for at få denne

islamiske fundamentalist fjernet.

Kulturministeren

henviste til, at Tjetjenien havde været på dagsorde-

nen for mødet med præsident Putin. Som det fremgik af dagspressen, rejste

statsminister Anders Fogh Rasmussen problematikken over for præsident

Putin, hvilket han havde fået stor anerkendelse for. Tjetjenien vil ikke blive

drøftet i detaljer på rådsmødet. Kulturministeren pegede på, at situationen er

meget kompleks, og ville egentlig foreslå, at man drøfter den på et senere

tidspunkt.

6. Mellemøsten

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Mette Gjerskov

betegnede situationen som alvorlig. Hun gik ud fra,

at man også i EU følger situationen, idet der tilsyneladende bliver slået flere

og flere børn ihjel.

Rune Lund

betegnede hele situationen i Gaza som meget problema-

tisk og pegede på, at der er dræbt 300 mennesker inden for de sidste måneder,

og at der på det seneste er 18 civile, der er blevet dræbt af israelske tanks. Det

burde man udtale sig imod fra udenrigsministrenes møde.

Morten Messerschmidt

ville gerne høre, om den danske regering

deler den opfattelse, at israelerne bevidst har ønsket at slå 18 civile ihjel. Han

pegede på, at terroristerne, som arbejder for staten Israels totale udslettelse,

bevidst gemmer sig blandt civilbefolkningen, således at de kan sige til de

venner, de tilsyneladende også har her i Folketinget, at israelerne slår børn og

andre civile ihjel.

Kulturministeren

svarede Mette Gjerskov og Rune Lund, at EU alle-

rede har fordømt det seneste israelske drab på civile, og tilføjede, at han for-

ventede, at EU ville gøre hvad det kunne for at fremme en fredelig løsning.

Han svarede Morten Messerschmidt, at han var rimelig sikker på, at

israelerne ikke havde haft som mål at dræbe de 18 børn og civile, og tilføjede,

at den israelske ministerpræsident også have beklaget drabene, og at den isra-

elske regering havde iværksat en undersøgelse.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

323

Mette Gjerskov

replicerede over for Morten Messerschmidt, at hun

aldrig nogen sinde havde sagt, at israelerne gik ud og myrdede børn som ene-

ste mål. Men de er åbenbart ikke i stand til at undgå det, hvilket de har en

forpligtelse til.

Morten Messerschmidt

spurgte, om ministeren kunne give nogen

forklaring på, hvad målet med israelernes aktion i Gaza havde været.

Kulturministeren

svarede, at han ingenting vidste om, hvorfor israe-

lerne angreb, men han gik ud fra, at når de angreb, var der en grund til det.

Han gentog, at man havde beklaget drabene og iværksat en undersøgelse.

Formanden

nævnte, at den tyrkiske ambassade have bedt om, at en 10

mand stor tyrkisk delegation, som ledes af den tyrkiske EU-chefforhandler, fik

et møde med Europaudvalget. Det ville finde sted den 16. november kl. 11-12.

Morten Messerschmidt

bad om, at det pågældende møde blev åbent

for offentligheden.

Formanden

henviste en drøftelse af det spørgsmål til ”Eventuelt”.

7. Iran

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Mette Gjerskov

sagde, at det væsentlige i denne sag må være: ”Di-

plomati, diplomati, diplomati.”

8. Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

9. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1251 (senest behandlet i EUU 11/5-06)

(05) side 305 (behandlet i EUU 18/11-05)

Kulturministeren:

Nu vil jeg redegøre for dagsordenspunktet vedrørende den

europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik – ESDP. Dele af punktet drøftes af

forsvarsministrene alene, mens andre dele drøftes af udenrigs- og forsvarsmi-

nistrene i en fælles session.

Dansk deltagelse i drøftelserne af ESDP vil som sædvanlig ske med

fuld respekt for det danske forsvarsforbehold.

Indledningsvis vil jeg nævne den årlige konference om civile kapacite-

ter til krisestyring forud for rådsmødet. Her vil udenrigsministrene modtage en

status for, hvor langt vi er nået i opbygningen af EU’s civile kapaciteter.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

324

I øjeblikket er fokus især på at sikre, at EU kan rykke hurtigt ud i kri-

sesituationer, og at udsendt personel får den fornødne træning.

Danmark har en høj profil inden for EU’s civile krisestyring. Vi delta-

ger aktivt med politifolk, jurister og andre eksperter i EU’s civile missioner i

Afrika, Mellemøsten, Asien og Vestbalkan.

10. (Evt.) Et konkurrencedygtigt Europa i en globaliseret

økonomi

KOM (2006) 0567

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Mette Gjerskov

pegede på det tredje ben, som er en bæredygtig ud-

vikling med hensyntagen til miljøet. Det kunne hun godt tænke sig, at regerin-

gen ville fokusere lidt på.

Rune Lund

spurgte, om regeringen overordnet opfattede Kommissio-

nens strategi i ”Global Europe: Competing in the world” som værende i over-

ensstemmelse med regeringens politik, og ville gerne have et par eksempler,

hvis der var konkrete punkter, hvor den ikke var det.

Hvordan stiller EU’s udviklingsministre sig til det meget offensive

papir?

Rune Lund ville gerne have en kommentar til det, der står under punkt

9 i samlenotatet: ”Handelspolitisk Specialudvalg samt organisationer og

NGO’er indenfor rammerne af Beach Club-samarbejdet har været hørt”, idet

han mente, det var forkert.

Kulturministeren

var enig med Mette Gjerskov i, at bæredygtig ud-

vikling er et vigtigt emne, og sagde, at det også er med i Kommissionens pa-

pir.

Han svarede Rune Lund, at regeringen støtter hovedtemaerne i papiret

om EU’s eksterne konkurrenceevne på et globaliseret marked, og at regerin-

gen deler den opfattelse, at en positiv afslutning på Doha-runden vil styrke det

multinationale handelssystem. Han tilføjede, at globaliseringen ikke venter på

EU’s samhandelsplaner, og EU må derfor aktivt gøre noget for at sikre job og

vækst i Europa, når det multinationale spor blokeres. Derfor støtter vi forsla-

get om at lægge øget vægt på bilaterale aftaler.

Mette Gjerskov

var godt klar over, at der stod noget om bæredygtig

udvikling i Kommissionens papir, men hun ønskede, at synspunktet fik en

større vægt.

Rune Lund

sagde, at hvis NGO’erne i Beach Club-samarbejdet havde

været hørt, havde det afsnit været meget længere, for han vidste, at de var

meget kritiske. Han mente, en høring af NGO’erne kunne inspirere den danske

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

325

regering i det videre arbejde.

Kulturministeren

sagde, at han havde fået oplyst, at Handelspolitisk

Specialudvalg samt organisationer og NGO’er inden for rammerne af Beach

Club-samarbejdet havde været hørt, men på den givne foranledning mente

han, man skulle tage en snak om det.

11. Fredsprocessen i Det Nordlige Uganda

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

12. ASEAN venskabs- og samarbejdsaftale (TAC)

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Kulturministeren:

Regeringen støtter EU’s tiltrædelse af en venskabs- og

samarbejdsaftale med ASEAN, det vil sige med landene i Sydøstasien. Aftalen

har primært symbolsk betydning. Samtidig er det en adgangsbillet til observa-

tørstatus i East Asia Summit, som er et vigtigt økonomisk og politisk forum i

Asien.

Anne Grete Holmsgaard

så dagsordenspunktet i sammenhæng med

punkt 10 og gik ud fra, at det stadig væk er Danmark holdning, at vi går efter

WTO-løsninger, men hun erkendte, at det skrider rundt omkring i verden, idet

der lægges op til flere og flere bilaterale aftaler. Hun ville gerne have, at uden-

rigsministeren kom i samråd og forelægger, hvad de er for en strategi, rege-

ringen forfølger, så det hele ikke havner i en række bilaterale aftaler, som

måske får en lavere standard.

Kulturministeren

bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at

regeringens førsteprioritet er WTO. Han tilføjede, at Kommissionen inden

årets udgang forventes at fremlægge et mandatudkast til ASEAN-forhand-

lingerne.

13. Uzbekistan

Rådsmøde 2760+2761 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

326

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2762 (uddannelse, ungdom og

kultur) den 13.-14. november 2006

Kulturministeren:

Punkterne 5-12 på dagsordenen forlægger jeg på vegne af

undervisningsministeren. Jeg vil nævne de to punkter vedrørende ungdom og

de fire punkter vedrørende uddannelse. Jeg nævner alle punkterne med hen-

blik på en orientering.

På kulturdelen for rådsmødet er der 4 dagsordenspunkter, hvoraf jeg

har forhandlingsoplæg til et af punkterne. Det drejer sig om forslag til revision

af direktivet tv uden grænser, som i det fremsendte samlenotat står som det

første dagsordenspunkt.

1. Revision af direktivet om ”tv uden grænser”

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

revision af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af

visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(tv uden grænser)

Generel indstilling

KOM (2005) 0646

Rådsmøde 2762 – bilag 1 (samlenotat side 1)

Rådsmøde 2762 – bilag 4 (fælles henvendelse fra Forbrugerrådet og Hjerteforeningen

af 9/11-06)

KOM (2005) 0646 – bilag 2 (grundnotat af 7/3-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1261 (senest behandlet i EUU 11/5-06)

Kulturministeren:

Da vi mødtes i maj forud for det forrige rådsmøde, orien-

terede jeg om forslaget. Dengang var der betydelig usikkerhed om, hvad for-

slaget helt konkret ville indebære.

Den usikkerhed er i det forløbne halve års tid blevet væsentlig reduce-

ret, og det finske formandskab lægger op til, at der på rådsmødet den 13. no-

vember træffes en generel indstilling – altså at vi får en foreløbig politisk

aftale om forslaget. Der er imidlertid fortsat en række væsentlige punkter,

hvor der stadig er betydelig uenighed blandt medlemslandene, så det er langt-

fra sikkert, at det vil lykkes at nå til enighed på rådsmødet.

Jeg vil først nævne udvidelsen af anvendelsesområdet. Direktivforsla-

gets hovedformål er et ”modernisere” det eksisterende tv-direktiv, så det for-

holder sig til den konvergensudvikling, der sker på medieområdet i disse år,

hvor begrebet ”tv” er blevet langt mindre entydigt end det var, da man vedtog

det gældende direktiv.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

327

Fremover skal de grundlæggende principper i tv-direktivet således ik-

ke alene gælde for traditionelt tv, men også for såkaldte on demand tjenester.

Det er tjenester, som ofte har samme indhold som tv-programmer – f.eks. film

i en video on demand tjeneste – og som man f.eks. henter over internettet.

Det handler altså om at regulere tjenester, der ligner hinanden, på no-

genlunde samme måde. Det er aktuelt, fordi medieudviklingen fører til, at vi

kan hente det samme indhold på mange forskellige måder – over internettet,

på mobiltelefonen osv.

Der er bred enighed imellem medlemslandene om det hensigtsmæssi-

ge i udvidelsen af direktivets anvendelsesområde. En række lande – inklusive

Danmark – har dog peget på vigtigheden af, at der bliver en klar og operatio-

nel afgrænsning af direktivets anvendelsesområde. Fra dansk side vil vi under

de videre forhandlinger i Bruxelles fortsat støtte bestræbelserne på at definere

de tjenester, som skal omfattes, så præcist som muligt, så de begrænser sig til

tv-lignende indhold og ikke kommer til at gælde for weblogs og den slags

indhold, som brugerne selv laver, og som ikke har et kommercielt indhold.

Det ser heldigvis ud til, at der kan nås til enighed om en fornuftig løsning på

dette spørgsmål.

Regeringen vil derfor acceptere forslaget om at inkludere tv-lignende

on demand tjenester i det reviderede direktiv, under forudsætning af at udvi-

delsen af anvendelsesområdet fastlægges tilstrækkelig præcist.

Om jurisdiktion vil jeg sige: Et andet væsentligt spørgsmål under for-

handlingerne vedrører det såkaldte senderlandsprincip.

Kommissionens forslag går ud på at bevare status quo for så vidt an-

går jurisdiktion, dvs. afgørelsen af hvilket lands love en tv-station skal rette

sig efter. Det er i dag senderlandsprincippet, der gælder. Dette princip vil –

som følge af den generelle udvidelse af direktivets anvendelsesområde –

fremover også skulle gælde for on demand tjenester.

Regeringen støtter dette princip. Det handler jo om at skabe et indre

marked på det audiovisuelle område. Derfor er det vigtigt, at det er klokke-

klart, hvilke regler tjenesteudbyderne skal rette sig efter. Det er det eneste

håndterbare princip, og det har fra direktivets oprindelse været det grundlæg-

gende princip.

En række medlemslande har udtrykt ønske om opblødning af det rene

senderlandsprincip. På den baggrund har både Kommissionen og formandska-

bet fremlagt forslag, der giver medlemslandene mulighed for – under Kom-

missionens kontrol – at reagere over for egentlige omgåelsessituationer. Altså

situationer, hvor et tv-selskab bevisligt er flyttet til et andet land med det for-

mål at omgå et modtagerlands regler på tv-området – f.eks. reklameregler.

Disse forslag kan regeringen støtte, hvis de kan bidrage til at finde en fælles

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

328

løsning i sagen.

Senderlandsprincippet er generelt anerkendt af medlemslandene, og

jeg forventer ikke, at det bliver ændret – selv om der som sagt er ytret ønske

om en vis opblødning.

Et tredje væsentligt emne er reklamereglerne.

Der er lagt op til liberaliseringer af reklamereglerne i direktivet, spe-

cielt med hensyn til hvor ofte programmerne må afbrydes af reklamer. Gene-

relt er denne regering jo for liberalisering, og vi har da også i min tid gjort

vores egne reklameregler mere liberale. Men det gælder om at finde en balan-

ce mellem hensynet til udbydernes indtægtsmuligheder og seernes tolerance-

tærskel over for reklameafbrydelser. Regeringen synes ikke, der er behov for

yderligere liberaliseringer på reklameområdet, og finder derfor ikke, at Kom-

missionens forslag skal følges. Vi vil derfor under forhandlingerne arbejde for

at bevare den nuværende direktivregel, der siger, at et program maksimalt må

afbrydes 3 gange i timen.

I den forbindelse vil jeg lige minde om, at det er et minimumsdirektiv.

Det betyder, at vi kan indføre og bevare mere restriktive regler end dem, der

står i direktivet. Den mulighed er der også i dag, og vi har benyttet os af den

på reklameområdet, hvor vi f.eks. ikke tillader reklameafbrydelser af pro-

grammer – med ganske få undtagelser. Det kan vi altså også fortsat gøre.

Jeg vil endelig gøre opmærksom på, at de forbrugerbeskyttende regler,

der findes i det eksisterende direktiv, ifølge forslaget også skal gælde i det

reviderede direktiv. Det gælder f.eks. forbud mod reklamer for tobak og for

receptpligtig medicin, det gælder forbud mod subliminale reklameteknikker,

og det gælder hensyn til børn og unge samt beskyttelse af den menneskelige

værdighed, dvs. forbud mod racisme og lignende.

Produktplacering er et nyt element i direktivet. De foreslåede regler

om produktplacering er stort set identiske med sponsorreglerne – det vil sige,

at indholdet og programsætningen af et program ikke må være påvirket af den,

der leverer produktet, på en sådan måde, at det indvirker på tv-stationens

ansvar og redaktionelle selvstændighed. Programmerne må ikke direkte op-

fordre til køb eller leje af de omtalte produkter, og produkterne må ikke frem-

hæves unødigt. Endelig skal seerne gøres opmærksom på produktplaceringen i

begyndelsen og slutningen af programmet. Dette skal ikke mindst sikre større

gennemsigtighed for forbrugerne.

Jeg vil gerne nævne, at der i formandskabets forslag om produktplace-

ring står som regel nummer 1, at produktplacering er forbudt – og så kommer

undtagelserne fra denne hovedregel i de følgende paragraffer, nemlig at det er

tilladt i bestemte programtyper: spillefilm, tv-film og -serier, sportstransmis-

sioner og underholdningsprogrammer. Det er desuden tilladt i tilfælde, hvor

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

329

der ikke er tale om betaling, men alene om gratis forsyning af visse varer eller

tjenester til brug for udsendelserne.

Når Kommissionen foreslår at regulere produktplacering, er det bl.a.

fordi der i stigende grad bliver konkurrence om reklamekronerne i de audiovi-

suelle medier – produktplacering under regulerede forhold vil kunne give en

ekstra indtægt. Det skyldes også, at produktplacering allerede findes i f.eks.

internationale film.

Der er imidlertid fra flere sider rejst spørgsmålstegn ved, om produkt-

placering kan reguleres tilstrækkelig effektivt til, at seerne bliver klar over, at

der er tale om en form for reklame. Jeg tager disse bekymringer alvorligt og er

på den baggrund indstillet på at konkludere, at der endnu ikke er opnået til-

strækkelig tillid til denne reklameform til, at den på nuværende tidspunkt bør

introduceres systematisk i de europæiske lande.

Derfor vil jeg arbejde for, at forslaget ændres til et forbud mod pro-

duktplacering. Jeg vil dog tilføje, at skulle det ikke lykkes, så er der trods alt

den fordel ved forslaget, at vi går fra et helt ureguleret område i europæisk

mediepolitik til et reguleret. Og så vil jeg igen minde om, at vi under alle

omstændigheder kan opretholde vores eget forbud mod produktplacering.

Jeg kan oplyse, at som forhandlingssituationen ser ud lige nu, synes

der at være overvejende opbakning bag Kommissionens og formandskabets

forslag. Vi er dog ikke alene om modstanden – der er store lande på begge

sider af diskussionen.

Der er bred enighed blandt medlemslandene om, at de regler, der gæl-

der ifølge det eksisterende direktiv om beskyttelse af den menneskelige vær-

dighed – som forbud mod racisme – også skal indføres i det kommende direk-

tiv. Det går jeg ud fra, at vi uden problemer kan tilslutte os.

Tyskland har på et sent tidspunkt i forhandlingerne foreslået at ud-

strække bestemmelsen om forbud mod tilskyndelse til had til at omfatte pro-

paganda for terroristgrupper eller deres ideologier. Fra dansk side ser man

med sympati på hensigten med forslaget, som imidlertid må afbalanceres over

for hensynet til ytringsfriheden og over for nødvendigheden af juridisk klar-

hed i de anvendte begreber. Man vil derfor klart foretrække, at der anvendes

eksisterende international sprogbrug om forbud mod opfordring til terrorisme,

f.eks. fra FN’s sikkerhedsråds resolution 1624.

Der er lagt op til, at kvotereglerne i det eksisterende direktiv – dvs.

reglen om, at en vis andel af især fiktionsprogrammerne skal være europæiske

– skal gælde ”når det er muligt og med passende midler” for tv-lignende on

demand tjenester i en anden form. Det kan f.eks. være, at on demand udbyder-

ne investerer i europæiske værker, eller at deres kataloger over film indehol-

der en vis andel europæiske værker. Efter regeringens opfattelse er det ikke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

330

hensigtsmæssigt at pålægge on demand tjenester sådanne forpligtelser.

Mit sidste punkt handler om retten til korte nyhedsindslag. Kommissi-

onen foreslog oprindelig, at lande, der allerede har nationale regler om at give

tv-stationer ret til at få korte nyhedsindslag fra interessante begivenheder fra

en tv-station, som har retten til begivenheden, også skal give sådanne korte

nyhedsindslag til tv-stationer fra andre medlemslande.

Formandskabet har senere foreslået – og fået stor tilslutning, inklusive

fra Kommissionen – til at indføre en obligatorisk ret for alle tv-stationer til at

få disse korte indslag. Retten skal efter forslaget også gælde nationalt – uanset

om det enkelte land i dag har egne regler, der giver ret til korte nyhedsindslag.

Det forslag er regeringen imod. Som vi alle kan se på skærmen, bliver der

udvekslet korte uddrag fra sådanne begivenheder, uden at vi behøver et regu-

lere det. Efter min opfattelse er branchen bedst til at fastsætte betingelserne.

Vi vil derfor ikke støtte dette forslag, men i stedet foreslå, at vi går til-

bage til Kommissionens oprindelige forslag eller en mere begrænset model,

baseret på frivillighed.

Så vidt jeg er orienteret, står vi temmelig alene med vores synspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at Danmark er indstillet på at lave

en aftale allerede nu. Det syntes hun ikke lød så godt, idet hun mente, Europa-

Parlamentet først skulle have mulighed for at udtale sig og fremsætte æn-

dringsforslag.

I anledning af at kulturministeren havde sagt, at han var indstillet på at

give mulighed for at fravige sendelandsprincippet, hvis det kunne bedre mu-

lighederne for at finde et kompromis, mente Anne Grete Holmsgaard, det

måtte være klart, at Danmark skal gå ind for, at man kan reagere ved omgåelse

af reglerne.

Med hensyn til produktplacering var Anne Grete Holmsgaard glad for,

at kulturministeren sagde, han var indstillet på at arbejde for et forbud, men

hun var ikke enig i, at hvis der ikke kan skabes flertal for et forbud, er det, der

foreligger her, bedre end de nuværende regler. Hun mente, man skulle køre

meget fast på at få et forbud.

Hun kunne ikke se, hvorfor man ikke skulle have ret til korte nyheds-

indslag.

Anne Grete Holmsgaard spurgte, hvor langt kulturministeren ville gå,

og hvad han var indstillet på at sælge for at lave en aftale nu, idet hun tilføje-

de, at det havde stor betydning for, om SF kunne gå med til forhandlingsop-

lægget.

Elisabeth Arnold

studsede over, at man skulle kunne sanktionere over

for udbydere, som flyttede et andet sted hen, hvor der var lempeligere regler,

og spurgte, hvor veldefineret den brøde, man begår, skal være. Hun henviste

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

331

til, at vi i Danmark har stationer, der sender fra England, og det har vi måttet

acceptere.

Morten Messerschmidt

mente, det var fornuftigt at have et mini-

mumsdirektiv i stedet for et totalharmoniseringsdirektiv, for det giver mulig-

hed for et mere fleksibelt Europa, hvad han var glimrende tilfreds med.

Han betegnede artikel 3f om, at man skal fremme de europæiske ideer,

som besynderlig og ville grundlæggende mene, at man ikke skal fastsætte

positivt, hvad tv-stationerne skal lave, men negativt sætte grænser for, hvad de

ikke må lave.

Med hensyn til artikel 10 om reklamer var det meget vigtigt for Mor-

ten Messerschmidt, at reglerne for, hvordan man definerer en reklame, fast-

holdes på nationalt niveau, sådan at det ikke er EF-Domstolen, der kommer til

at afgøre det. Det tilsvarende gælder afbrydelser.

Med hensyn til reglerne om tilskyndelse til had mente Morten Messer-

schmidt, det er noget, der må behandles på nationalt niveau. Han nævnte ROI-

TV var et godt eksempel på, hvordan man definerer terrorisme forskelligt.

Også med hensyn til retten til korte nyhedsindslag syntes han, det var

naturligt at fastholde nationale regler.

Morten Messerschmidt afsluttede med at spørge, om der står noget om

pirateri i direktivet, som er et stadigt stigende problem?

Simon Emil Ammitzbøll

var enig med regeringen med hensyn til

sendelandsprincippet, men spurgte, om reglen om, at man skal kunne gribe ind

over for tv-stationer, som omgår reglerne, kun gælder tv-stationer, som flytter

til et andet land, eller også gælder stationer, som er oprettet i et andet land.

I modsætning til regeringen går Det Radikale Venstre ind for at give

mulighed for korte nyhedsindslag, hvilket også fremgik af Kulturudvalgets

møde i torsdags, så vidt han var orienteret. Hvad betyder det konkret, når

regeringen siger, at den fornemmer, at den står alene?

Rune Lund

meldte sig som tilhænger af, at det er modtagerlandet, der

bestemmer, hvad der må sendes af tv, og var meget interesseret i, at Kommis-

sionen vil gribe ind over for medietjenester, der sender fra en anden medlems-

stat. Han nævnte som eksempel på en omgåelse af de danske regler, at TV3

sender fra England.

Med hensyn til produktplacering mente Rune Lund, forslaget var et

skridt i den rigtige retning, men han mente stadig væk, man skulle gå efter et

decideret forbud, idet produktplacering dybest set er manipulation med for-

brugerne.

Han var ked af, at regeringen ikke vil have regler om korte nyhedsind-

slag. Hvis der har været en fodboldbegivenhed, hvor der er forekommet et

supermål, bør det komme ud til den danske befolkning. Det kan ikke være

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

332

sådan, at de private kanaler selv kan bestemme prisen for det.

Med hensyn til en liberalisering af reklamereglerne lægger Kommissi-

onens forslag klart op til forringelser, og Rune Lund syntes, det var fint, at

regeringen gik imod det. Men hvis det ikke bliver ændret, vil regeringen så til

slut acceptere det og stemme for forslaget, eller vil man stemme imod hele

forslaget?

Rune Lund sagde i forbindelse med paragraffen om racisme, at den

umiddelbart lød meget sympatisk, men tilføjede, at det ville være meget pro-

blematisk, hvis paragraffen betyder, at der bliver grebet ind over for ROI-TV,

som er meget vigtig for kurdernes ytringsfrihed.

Niels Sindal

fandt det uforståeligt, at kulturministeren ville afklare

tingene, før Europa-Parlamentet var nået frem til en holdning.

Han syntes, det var lidt vanskeligt at finde ud af, hvad mandatet skulle

bruges til, hvis regeringen ikke får medhold i sine synspunkter. Hvis de ikke

imødekommes, vil kulturministeren så komme tilbage og drøfte situationen

med Europaudvalget igen?

Når kulturministeren talte om, at det er godt, det er et minimumsdirek-

tiv, gjorde Niels Sindal opmærksom på, at det er det kun, hvis regeringen vil

lave dansk lovgivning om det, som man ikke bliver enige om i EU. Ellers kan

det da være det samme.

Niels Sindal mindedes, at da direktivet i sin tid blev til, havde han en

stor diskussion med den daværende kulturminister om den tv-station, som var

flyttet til London, men sendte direkte til Danmark, og spurgte, om han havde

ret i, at man vil kunne lovgive i forhold til TV3.

Han syntes, det var fint, at man arbejdede for et forbud på produktpla-

cering, og han håbede, man kom igennem med det. Men hvis vi ikke kommer

igennem med det, er vi jo lige vidt.

Med hensyn til korte nyhedsindslag mente Niels Sindal, det var et

”must” for den frie nyhedsformidling, at man har lov at citere med kildeangi-

velse, som man kan gøre det i aviser.

Han håbede, kulturministeren kunne fastholde sin holdning til rekla-

mereglerne, men hvis det ikke lykkes, hvor står vi så?

Helle Sjelle

tog udgangspunkt i kulturministerens bemærkninger om,

at selv om der skulle blive vedtaget noget andet i EU, er der tale om et mini-

mumsdirektiv, og vi har i Danmark derfor mulighed for at stille yderligere

krav i forhold til f.eks. reklameblokke og i forhold til produktplacering, men

ville gerne høre kulturministeren sige, at man heller ikke havde nogen planer

om at bruge muligheden for at lave produktplacering, hvis det bliver tilladt i

EU, men ville respektere det, der er aftalt med andre partier i Folketinget.

Hvad er det i direktivet, der gør det muligt at gennemføre regler om

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

333

beskyttelse af børn?

Kulturministeren

svarede på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål

om, hvorfor vi ikke venter med at vedtage en holdning, før Europa-

Parlamentet har behandlet sagen, at formandskabet har spillet ud og sat skred i

forhandlingerne i en sag, som har været diskuteret igennem meget lang tid.

Han tilføjede, at når Europa-Parlamentet har udtalt sig, vil Rådet naturligvis

tage stilling til ændringsforslagene fra Parlamentet.

Når regeringen støttede sendelandsprincippet generelt, var det ud fra

en helt principiel tankegang om, hvordan det indre marked er bygget op. Sen-

delandsprincippet er fastsat gennem EF-Domstolens afgørelser, så det er altså

rodfæstet. Forslaget lægger op til, at hvis der sker en direkte omgåelse af de

gældende regler, så kan man skride ind. Det er en modifikation til sendelands-

princippet.

Med hensyn til produktplacering støtter vi et forbud og kæmper for et

forbud. Men under alle omstændigheder vil vi betragte det som et fremskridt,

at der komme regler for et hidtil ureguleret område.

Med hensyn til de korte nyhedsindslag er det regeringens principielle

holdning at beskytte ophavsretten for licenstagerne. Hvis man f.eks. inden for

idrættens verden indgår aftale med en tv-station, foreligger der en aftale mel-

lem de to parter, som regeringen mener, samfundet bør respektere. Kulturmi-

nisteren tilføjede, at det vil være ekstremt kompliceret at lave regler for pri-

sen, hvis man får ret til at vise noget. Hvem skal afgøre, hvad der er den rigti-

ge pris?

Kulturministeren svarede Elisabeth Arnold, at hvis der er tale om rene

omgåelser, kan man skride ind.

Han sagde til Morten Messerschmidt, at med hensyn til europæiske

kvoter sker der ingen ændringer i forhold til tidligere.

Med hensyn til definitionen af reklamer laver vi i Danmark vore egne

regler på basis af direktivets minimumsregler. Kommissionen skelner ikke

mellem public service tv og kommercielt tv.

Pirateri er ikke omfattet af tv-direktivet. Det er reguleret i et særskilt

direktiv.

Kulturministeren svarede Simon Emil Ammitzbøll, at reglerne i for-

bindelse med sendelandsprincippet gælder de selskaber, der flytter, eller som

etablerer sig i et andet land. Det gælder begge parter. Man vil kun gribe ind

over for rene omgåelser.

Kulturministeren svarede Simon Emil Ammitzbøll og Niels Sindal, at

regeringen vil bruge muligheden for at gå videre, og det gør vi allerede. Vi har

f.eks. et generelt forbud mod afbrydelse af reklamer. Der er tale om et mini-

mumsdirektiv, og vi kan fra dansk side lovgive, hvilket vi også har tænkt os at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

334

gøre.

Kulturministeren sagde, at der ikke er nogen problemer med ROI-TV,

men man skal være opmærksom på, at hvis man anvender det princip, som

Rune Lund talte for, at det er modtagerlandet, som skal bestemme, så kan det

blive problematisk for ROI-TV at sende i Tyrkiet, hvor Kanalen er forbudt.

Med hensyn til produktplacering går vi ind for et egentligt forbud.

Årsagen til, at vi kan acceptere nogle modifikationer, er, at vi så får nogle

mere formaliserede regler på området, hvor der ikke er nogen regler i dag.

Med hensyn til korte nyhedsindslag ser vi altså på sagen fra rettig-

hedshavernes synspunkt.

Kulturministeren svarede Rune Lund med hensyn til reklameafbrydel-

ser, at der er tale om et minimumsdirektiv, så vi er ikke forpligtet til at følge

direktivets regler. I Danmark er vi generelt imod reklameafbrydelser, men der

er dog visse tilfælde, hvor de er tilladt.

Vi stemmer generelt for den samlede pakke.

Hvis Kommissionen og formandskabet vil føre forslaget igennem på

rådsmødet på mandag, har vi tænkt os at følge trop. Rådet skal jo behandle

forslaget igen, efter at Europa-Parlamentet har været inde, så man får en drøf-

telse til.

Kulturministeren svarede Niels Sindal vedrørende sendelandsprincip-

pet, at vi kan ikke lovgive om TV3 i Danmark, men man kan fra danske myn-

digheders side rette henvendelse til de engelske myndigheder, hvis vi mener,

at TV3 omgår reglerne.

Elisabeth Arnold

syntes ikke, kulturministeren var kommet med et

tilfredsstillende svar på spørgsmålet om omgåelse af sendelandsprincippet.

Efter hendes opfattelse var ROI-TV en tv-station, som klart omgår sende-

landsprincippet for at kunne sende til en bestemt gruppe i Tyrkiet, og vi synes,

det er fint, at de sender fra Danmark, og vi vil gerne beskytte deres interesser.

Derfor virker det mærkeligt, at vi kan gå ind for nogle bestemmelser om, at

man kan gribe ind over for omgåelser. TV3 er også en klar omgåelse af de

danske regler, idet det henvender sig til et dansk publikum.

Niels Sindal

syntes, der var tale om et sammensurium af regler, hvis

man får mulighed for at gribe ind over for omgåelser. Hvad er en omgåelse?

Med hensyn til mandatet havde han det som om han sad med en tips-

kupon med fire kampe. Han ville gerne give mandatet, hvis han fik fire rigti-

ge. Men han vidste ikke, om der blev fire rigtige.

Simon Emil Ammitzbøll

erklærede sig uenig med kulturministeren

med hensyn til at lave undtagelser fra sendelandsprincippet. Vi skal afveje de

forskellige principper over for hensynet til ytringsfriheden. Risikerer vi, at

stationer, der er etableret på et tidligere tidspunkt, og som har fulgt de prin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

335

cipper, der har været gældende, pludselig bliver slæbt i retten? Det Radikale

Venstre har en ret liberal holdning med hensyn til sendereglerne for kommer-

cielle tv-stationer.

Med hensyn til korte nyhedsindslag mente han stadig væk, man skulle

lave en parallel til citatretten, men hvad er udsigten til at komme igennem med

det?

Når nu Europa-Parlamentet er hørt, kommer kulturministeren så tilba-

ge til Europaudvalget med sagen?

Rune Lund

sagde i forbindelse med det sidste indlæg og Niels Sin-

dals bemærkninger, at kulturministeren bare skulle sige, at han kom tilbage til

udvalget, så ville Socialdemokraterne stemme ja.

Han var klar over, at der er tale om et minimumsdirektiv, men pegede

på, at hvis det giver tv-stationer i udlandet bedre muligheder for at få reklame-

indtægter, kan det også komme til at lægge et pres på danske tv-stationer, og

reklamefinansierede stationer har nogle muligheder, som public service statio-

nerne ikke har.

Rune Lund ville gerne have regler, som forhindrer omgåelse af danske

reklameregler, men han ville være meget ked af det, hvis man fik regler, som

gør, at en tv-station, som har fået ”politisk asyl” i Danmark, bliver ramt.

Anne Grete Holmsgaard

erklærede sig enig i, at sendelandsprincip-

pet er det eneste rigtige udgangspunkt, idet alt andet ikke kan administreres.

Hun havde forstået det sådan, at retten til at gribe ind over for en kanal kun

handler om omgåelse af reklameregler, produktplaceringsregler og retten til

korte nyhedsindslag. Så hvis Tyrkiet var med i EU, ville Tyrkiet ikke kunne

gribe ind over for ROI-TV, for det har ikke noget med reklamer at gøre.

I anledning af det, kulturministeren havde sagt i sine indledende be-

mærkninger om, at der med hensyn til produktplacering var lande på begge

sider af diskussionen, spurgte Anne Grete Holmsgaard, om der er et blokeren-

de mindretal, når Danmark siger, at vi er for et forbud mod produktplacering.

Kulturministeren havde selvfølgelig ret i, at der er ikke nogen regler i dag, og

det forhold, at der er tale om et minimumsdirektiv, betyder, at man kan forby-

de produktplacering, men er der mulighed for at presse sagen yderligere?

Med hensyn til retten til korte nyhedsindslag syntes Anne Grete

Holmsgaard, kulturministerens argumentation om hensynet til rettighedsha-

verne var lidt langt ude, idet ophavsretten drejer sig om et værk, man har

frembragt, mens der her er tale om, at man har købt sig til f.eks. en sportsud-

sendelse. Derfor ville hun gerne appellere til, at kulturministeren indtog en

anden holdning.

Hun spurgte, om kulturministeren ville komme tilbage til Europaud-

valget, hvis der ikke bliver opnået et kompromis i Rådet. Altså efter at Euro-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

336

pa-Parlamentet har truffet sine beslutninger.

Charlotte Antonsen

betegnede det som fint, at regeringen lægger op

til, at vi skal stemme for direktivet, for det betyder, at Danmark bliver på

banen. Hun syntes, det var en mærkelig diskussion, man havde haft, idet hun

pegede på, at vi har meget skrappe nationale regler, og direktivet vil ikke få

nogen effekt i Danmark, men det kan få en indirekte effekt. Hvis nogle andre

lande f.eks. tillader, at man afbryder for reklamer, så får de en konkurrence-

mæssig fordel i forhold til de rent danske kanaler. Derfor må det være en for-

del for Danmark at sikre, at der er visse begrænsninger i de andre europæiske

lande.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards indlæg om de korte nyheds-

indslag ville Charlotte Antonsen spørge kulturministeren – idet hun pointere-

de, at det i realiteten kun handler om sportsudsendelser – hvem der skal pris-

fastsætte dem. I dag fungerer det på den måde, at man i praksis mod betaling

får adgang til at vise klip. Charlotte Antonsen var bange for, at vi bevæger os

ind i et kæmpe bureaukrati, hvor det bliver fuldstændigt uoverskueligt, hvor-

dan prisfastsættelsen foregår.

I anledning af den diskussion, der havde været om, at det var for tid-

ligt at give mandat, gjorde Charlotte Antonsen opmærksom på, at Europaud-

valget faktisk havde bedt om at få tidlig mandatgivning. Hun syntes, det var

klogt af kulturministeren at komme nu, selv om der ikke måtte bliver truffet

beslutning på førstkommende møde. Hun tilføjede, at hvis der opstår helt nye

situationer, vil man vende tilbage til sagen forud for næste rådsmøde. Det

ligger også i Europaudvalgets beretning.

Formanden

sagde, at kulturministeren bestemt ikke skulle have utak

for, at han var kommet på et tidligt stadium i forhandlingerne for at få opbak-

ning fra Europaudvalget. Kulturministeren må imidlertid være klar over, at det

kan være et problem for partierne, når man fremlægger mange elementer. Det

kan give anledning til det problem, Niels Sindal beskrev så udmærket med sin

sammenligning med en tipskupon.

Kulturministeren

var klar over, at forslaget indeholdt mange elemen-

ter, men regeringen har valgt at sige, at vi støtter pakken – og så forsøge at

ændre noget på den.

Kulturministeren svarede på Simon Emil Ammitzbølls spørgsmål om,

hvordan stemningen er, at der er massivt flertal imod den danske holdning, og

der er et massivt flertal for at give ret til korte nyhedsindslag.

Kulturministeren svarede Anne Grete Holmsgaard og Elisabeth Arnold

vedrørende omgåelse, at man skal kunne bevise, at en tv-station er flyttet med

henblik på at omgå reglerne. TV3 vil kunne sige, at de er i London på grund af

f.eks. lempeligere skatteregler, hvilket anses som en reel begrundelse, så om-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

337

gåelsesreglerne vil ikke få konsekvenser for TV3.

Kulturministeren sagde, at omgåelsesreglerne ikke bare gælder rekla-

me, men gælder alt. Så det er sådan set rigtigt nok, som Simon Emil Ammitz-

bøll er inde på, at sendelandsprincippet også handler om ytringsfrihed.

Med hensyn til korte nyhedsindslag fastholder vi ophavsretten, hvilket

gør, at der foreligger en forhandlingssituation mellem de to stationer.

Kulturministeren svarede Anne Grete Holmsgaard på spørgsmålet om,

hvorvidt der var et blokerende mindretal med hensyn til produktplacering, at

det er der ikke nu, men det kan komme under forhandlingerne.

Kulturministeren betegnede Charlotte Antonsens indlæg som meget

relevant. For os er det en stor fordel, at direktivet bliver vedtaget.

Han var enig i, at det er et stort problem at fastsætte prisen for korte

nyhedsindslag. Hvem skal prissætte dem? Hvis de korte nyhedsindslag bliver

tilladt, skal vi have faste nationale regler for prisfastsættelsen, men det bliver

da kompliceret. Der kan være gode grunde til at tillade korte nyhedsindslag,

men de fleste argumenter taler altså imod.

Niels Sindal

sagde, at da tv-direktivet i sin tid blev vedtaget, sad han i

Europa-Parlamentet, og han syntes, det i mange sammenhænge ikke virkede

særlig fornuftigt. Det nuværende forslag gør det måske lidt bedre, men ikke

godt nok. Han satsede på 3 sejre på tipskuponen, så mandatet var hermed

givet. Men han var ikke specielt begejstret.

Rune Lund

gik imod forhandlingsoplægget.

Simon Emil Ammitzbøll

ville stille et sidste spørgsmål, inden han

gav mandat, idet han ikke syntes, kulturministeren havde været helt klar i sin

besvarelse til Helle Sjelle. Han ville gerne have en bekræftelse på, at man har

en aftale om reklamereglerne på det danske område, og den bliver holdt, lige

meget hvad der bliver vedtaget.

Kulturministeren

sagde vedrørende produktplacering, at der ikke i

øjeblikket er flertal for et forbud mod produktplacering, men fordelen ved, at

der er tale om et minimumsdirektiv, er, at vi kan forbyde produktplacering i

Danmark.

Simon Emil Ammitzbøll

sagde, at Det Radikale Venstre gerne vil

give mandat til kulturministeren.

Charlotte Antonsen

glædede sig over udviklingen i Folketinget de

sidste par dage, idet hun pegede på, at tidligere ville både Det Radikale Ven-

stre og Socialdemokraterne stemme imod. Hun vidste så ikke, hvordan hold-

ningen var hos SF.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at årsagen til, at Socialistisk Folke-

parti gerne vil give mandat i dag, er, at kulturministeren har flyttet sig i for-

hold til sit oprindelige oplæg.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

338

Simon Emil Ammitzbøll

vidste ikke, hvem der havde sagt hvad på

mødet i Kulturudvalget, men det har hele tiden været en aftale, at Det Radika-

le Venstre ville stemme for.

2. Henstilling om digitalisering og online tilgængeliggørelse af

kulturelt materiale og digital bevaring

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2762 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Kulturministeren:

De øvrige 3 dagsordenspunkter er til orientering, men jeg

vil gerne nævne dagsordenspunkt 2 om Kommissionens henstilling om digita-

lisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og digital bevaring.

Regeringen støtter det gode initiativ. Det er vigtigt, at de europæiske

lande samarbejder om en digital udvikling, som kan være med til at eksponere

den rige europæiske kulturarv, skabe konkurrencekraft og vidensbaseret øko-

nomi.

Jeg vil gerne slå fast, at digitaliseringen og tilgængeliggørelsen af det

kulturelle materiale naturligvis skal ske med respekt for ophavsretten. En

mulig løsning på denne udfordring kunne være kollektive aftaler med rettig-

hedshaverne.

Der er allerede taget initiativer nationalt, som falder godt i tråd med

det europæiske initiativ: Jeg har således som opfølgning på medieaftalen ned-

sat en arbejdsgruppe, hvis opgave er at udarbejde forskellige forslag til digita-

lisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven, herunder DR arkiv. For-

slagene skal blandt andet bidrage til at fremme samarbejde og synergi natio-

nalt såvel som internationalt.

Alle medlemslande har som nævnt i samlenotatet modtaget Kommis-

sionens henstilling positivt og forventes som en opfølgning at tilslutte sig de

fremlagte rådskonklusioner.

Morten Messerschmidt

havde ingen forståelse for, at EU skal be-

skæftige sig med digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt mate-

riale og digital bevaring.

Rune Lund

syntes, det var fint at nedsætte en arbejdsgruppe om digi-

taliseringen, men hvad er EU’s rolle i det spørgsmål?

Kulturministeren

svarede, at den arbejdsgruppe, vi har nedsat natio-

nalt, spiller godt sammen med det EU-projekt, som forelægges i øjeblikket.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

339

3. Europæisk Kulturhovedstad

a) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for

2010

Vedtagelse

KOM (2006) 0610

Rådsmøde 2762 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Morten Messerschmidt

betegnede det som noget pjat, at man skulle

udpege en europæisk kulturhovedstad.

b) Rådets afgørelse om udpegning af 2 jurymedlemmer i

henhold til fællesskabsaktionen ”Europæisk

kulturhovedstad”

Vedtagelse

Rådsmøde 2762 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

4. Rådets arbejdsplan for kultur 2005-2006

a) Kulturens økonomi i Europa

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2762 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Morten Messerschmidt

betegnede forslaget som noget pjat og spurg-

te, hvad hjemmelsgrundlaget var.

5. Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet, resolution om implementering

af fælles mål for unges deltagelse og information til unge

med henblik på at fremme deres aktive europæiske

medborgerskab

Vedtagelse

KOM (2006) 0417

Rådsmøde 2762 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Kulturministeren:

Formålet er at øge den fælles indsats for at få unge mere

aktivt involveret i samfundslivet. For at nå det mål bør det europæiske samar-

bejde på ungdomsområdet styrkes på to områder. Det ene område er øget

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

340

deltagelse af unge i samfundslivet, og det andet område er bedre information

til unge om mulighederne herfor.

I Danmark har vi en lang tradition for at have de unge med i denne

”strukturerede dialog,” som der tales om. Det sker via deres organisationer.

Men også ved at unge selv deltager i aktiviteter og beslutningsprocesser på de

forskellige niveauer i samfundet. Men det betyder ikke, at vi ikke kan og bør

blive bedre til det. Regeringen støtter derfor det finske formandskabs forslag

til en ny resolution.

6. Bedre forståelse for og viden om unge

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2762 – bilag 3 (samlenotat side 4)

Kulturministeren:

Punkt 6 vedrører en drøftelse med titlen ”Bedre forståelse

for og viden om unge”. Formandskabet ønsker, at vi skal diskutere, hvordan vi

kan udnytte resultaterne af forskning i ungdomsspørgsmål bedre på europæisk

plan, samt hvordan forskerne selv rent praktisk kan bidrage til at skabe en

relevant ungdomspolitik i EU.

En bedre udnyttelse af forskningens resultater til gavn for samfunds-

livet står generelt højt på den politiske dagsorden. Det gælder også for forsk-

ning i ungdomsspørgsmål. I Danmark har vi bl.a. Center for Ungdomsforsk-

ning på DPU.

Centret samarbejder med en række forskellige aktører, såvel offentlige

som private. De forsker i alle områder af ungdomslivet: Arbejde, uddannelse,

sport, kultur, livsstil, sundhed, integration m.m. Den viden skal vi selvfølgelig

have stillet til rådighed og vide at udnytte – til gavn for både de unge selv og

os andre. Og forskerne skal selv være opmærksomme på at formidle deres

resultater.

7. Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet, konklusioner om de fremtidige

prioriteter for et forstærket europæisk samarbejde om

erhvervsuddannelse

Vedtagelse

Rådsmøde 2762 – bilag 3 (samlenotat side 6)

Kulturministeren:

Under det danske EU-formandskab blev der etableret et

forstærket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse – den såkaldte ”Kø-

benhavner-proces”. Hvert andet år gøres der status for arbejdet samt vedtages

prioriteter for de kommende to års arbejde. Dette skete under nederlandsk EU-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

341

formandskab i december 2004, og det vil ske i Helsinki i næste måned under

det finske formandskab.

Jeg er ganske tilfreds med prioriteterne i udkastet. Vi skal styrke er-

hvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og kvalitet. Vi skal have udviklet

nogle fælles værktøjer på erhvervsuddannelsesområdet, herunder skabe et

meritoverførselssystem som vi kender det inden for de videregående uddan-

nelser. Vi skal desuden have styrket den gensidige erfaringsudveksling samt

inddragelsen af alle relevante aktører. Regeringen støtter vedtagelsen af kon-

klusionerne.

8. Forslag til Rådets, og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet, konklusioner om effektivitet og

lighed inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

Vedtagelse

KOM (2006) 0481

Rådsmøde 2762 – bilag 3 (samlenotat side 8)

Kulturministeren:

Resolutionen bygger på en meddelelse fra Kommissionen.

Meddelelsen er et debatoplæg, der med udgangspunkt i en analyse af de so-

cioøkonomiske udfordringer kommer med en række opfordringer til medlems-

landene. Nogle af disse kan vi støtte. Andre kan vi ikke støtte.

Det er f.eks. fornuftigt at udvikle en decideret evalueringskultur. Eva-

lueringsinstituttet løser som bekendt allerede en væsentlig opgave for hele

uddannelsessystemet, og den nye kvalitetsstyrelse er et vigtigt redskab til at

opbygge og videreudvikle en evalueringskultur. Det er også fornuftigt med

forslaget om en bedre udnyttelse af førskoleforløbet. Det er et effektivt middel

til at etablere grundlaget for videre læring samt forebygge senere frafald. Det

forhold, at der nu kommer læseplaner for børnehaveklassen, vil styrke førsko-

leforløbet.

Jeg har samtidig noteret mig, at Kommissionen kommer med en række

forslag med henblik på at skabe flere investeringer fra både offentlige og pri-

vate kilder, herunder muligheden for at indføre studieafgifter. Jeg vil i denne

forbindelse understrege, at udkastet til resolutionen bl.a. på dansk initiativ

ikke indeholder et sådant forslag om at indføre studieafgifter, hvilket også

ville være klart i uoverensstemmelse med regeringens holdning. Regeringen

kan derfor støtte formandskabets udkast til resolution.

Rune Lund

pegede på, at LO, AC og Dansk Magisterforening havde

taget skarp afstand fra formuleringen om øget studenterbetaling for udannel-

serne, mens Dansk Arbejdsgiverforening ikke overraskende var positive over

for det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

342

Han betegnede det som noget vrøvl, når man i udkastet til konklusio-

ner opfordrer til større private bidrag med henblik på at sikre mere ligelig

adgang til videregående uddannelse. Han mente, det ville betyde en skævvrid-

ning af systemet i retning af at dem, der har penge, kan få, og dem, der ikke

har, må gå.

Han tilrådede kulturministeren at arbejde for at få pillet bemærknin-

gerne om øget egenbetaling ud og opfordrede regeringen til at stå fast på den-

ne holdning og ikke bare sige: ”Ja men det gælder ikke for os”.

Kulturministeren

svarede, at regeringen ikke vil indføre betaling for

de videregående uddannelser. Derfor har vi også fået fjernet bemærkningerne

om studieafgifter. Det, der er tale om, er, at man kan få øget støtte fra er-

hvervslivet. Der er ikke planer om egentlige studieafgifter.

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Rekommandation om etablering af en europæisk

referenceramme for kvalifikationer for livslang læring

(EQF)

Generel indstilling

KOM (2006) 0479

Rådsmøde 2762 – bilag 3 (samlenotat side 18)

Kulturministeren:

Formålet med at etablere en referenceramme med otte

niveauer for indplacering af ”læringsresultater” eller ”slutkompetencer” er

klart: At forbedre gennemsigtigheden og den gensidige anerkendelse af kvali-

fikationer på tværs af landegrænser og nationale barrierer. Det vil styrke mo-

biliteten både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Princippet om at anvende slutkompetencer som grundlag for indplace-

ringen af en given uddannelse i en referenceramme er relativt nyt herhjemme.

Jeg understreger, at modellen er baseret på frivillighed – ligesom det er frivil-

ligt, om et land vil etablere underliggende nationale rammer eller ”kvalifikati-

onsnøgler” for på den måde at lette koblingen til det europæiske.

Herhjemme er vi i gang med at overveje mulighederne for sådanne na-

tionale nøgler. For de videregående uddannelser har Bologna-samarbejdet sat

skub i processen. Også på erhvervsuddannelserne er vi godt i gang. Regerin-

gen støtter derfor forslaget.

10. Modernisering af de videregående uddannelser i Europa

Udveksling af synspunkter

KOM (2006) 0208

Rådsmøde 2762 – bilag 3 (samlenotat side 28)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 73: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/11-06

8. Europaudvalgsmøde 10/11-2006

343

Kulturministeren:

Formandskabet ønsker med punkt 10, at der, som opfølg-

ning på Det Europæiske Råds møde i Hampton Court i efteråret 2005, gen-

nemføres en drøftelse af moderniseringen af de videregående uddannelser i

Europa.

Der er i denne forbindelse udarbejdet to spørgsmål. Det ene vedrører

følgerne af et tættere samarbejde mellem det akademiske niveau og erhvervs-

livet, og det andet vedrører, hvordan et Europæisk Teknologisk Institut kan

bruges.

For et lille land i en åben økonomi er det afgørende, at der samarbej-

des så meget som muligt. Danske uddannelsesinstitutioner skal arbejde for at

styrke kvaliteten af deres uddannelser og forskning ved at samarbejde med de

bedste udenlandske institutioner. Etableringen af et netværksbaseret Europæ-

isk Teknologisk Institut (EIT) skal skabe forbindelser mellem de bedste ud-

dannelses-, forsknings- og innovationsmiljøer inden for nærmere definerede

områder. EIT skal være et effektivt murstensløst netværk uden en tung bu-

reaukratisk struktur.

Inddragelsen af erhvervslivet vil bidrage til, at forskningens innovati-

ve potentialer udnyttes bedre. Til gavn for institutionerne, for erhvervslivet og

for samfundet.

Vi er ganske langt med reformerne af vores videregående uddannelser

i Danmark. Universitetsloven fra 2003, den nye universitetsstruktur og etable-

ringen af professionshøjskoler er alle vigtige elementer. De danske videregå-

ende uddannelsesinstitutioner er godt rustet til de kommende udfordringer.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 1 om tv uden grænser, idet

dog Enhedslisten gik imod det.