MILJØstyrelsen                                                                             18. september 2007
Departementet
EU-koordination                                                                             J.nr. DEP
                                                                                                            LFO/BXJ
                                                                                                           Â
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionens forordning om tilføjelser
til bilag I til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) nr. 304/2003 om
eksport og import af farlige kemikalier
(EØS-relevant tekst)
1. Status
Kommissionen har den 12. september 2007 fremsendt et udkast til ovennævnte forordning. Den relevante forvaltningskomite skal behandle forslaget på et møde den 25. september 2007. Forslaget foreligger kun på engelsk.
Beslutningerne træffes efter reglerne om forskriftprocedure, jf. artikel 5 i Rådets afgørelse af 1999/468/EF. Forskriftprocedure indebærer bl.a. at Kommissionen forelægger et udkast til de påtænkte foranstaltninger for et forskriftudvalg med repræsentanter fra alle medlemsstater, hvorefter udvalget udtaler sig (stemmer) om forslaget med kvalificeret flertal.
2. Forslagets formål og indhold
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 22, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af visse farlige kemikalier, hvorefter Kommissionen træffer beslutning om at justere listen over stoffer hvor der er en forpligtelse til at notificere myndighederne inden eksport af kemikalier der er forbudt eller strengt reguleret i fællesskabet.
Forordning 304/2003 gennemfører Rotterdam-konventionens regler om forudgående samtykke i forbindelse med international handel med visse farlige kemikalier (Prior Informed Consent, PIC) i Fællesskabet.
Konventionen indebærer at stoffer der er optaget som såkaldt PIC stof på konventionens bilag, kun må eksporteres hvis importlandet har givet samtykke hertil. For andre kemikalier som et land har forbudt eller strengt reguleret, er der en forpligtelse til at importlandets myndigheder orienteres inden eksport. EU har i forordning 304/2003 indført skrappere regler således at der også skal foreligge samtykke inden eksport af stoffer, som vurderes at opfylde betingelserne i konventionen for at kunne betegnes som PIC-stof.
Forslaget afspejler således de justeringer i reguleringen af kemikalier, der er sket i EU. En stor del af de nye stoffer er pesticider, hvor der i henhold til direktivet om plantebeskyttelsesmidler 91/414 er truffet beslutninger som indebærer at stofferne ikke må anvendes i EU. De optages dog kun på listen hvis stofferne i EU er klassificeret som enten meget giftige eller som farlige for miljøet.
Forslaget indebærer at for19 nye stoffer skal importlandets myndigheder fremover orienteres inden eksport (notificeres), og at der for de 12 af disse stoffer skal foreligge samtykke fra importlandet inden eksport. De tolv stoffer er alachlor, cadusafos, carbaryl, carbofuran, carbosulfan, dimethenamid, haloxyfop-R, Oxydemethon-methyl, perfluoroctansulfater (PFOS), phosalon, thiodicarp, trichlorfon.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevant, da der er tale om eksportregulering.
                                          Â
4. Forslagets konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommuner eller erhvervslivet, da eksport af stofferne stadig er tilladt hvis det importerende land giver samtykke til import.
Beskyttelsesniveau
Beskyttelsesniveauet i Danmark vil ikke blive påvirket af forslaget, som retter sig mod at sikre miljø og sundhed i tredjelande.
5. Høring
Forslaget har været ikke været sendt i almindelig høring. Forslaget har været forelagt Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet seks høringssvar.
Forbrugerrådet og Dansk Industri har ingen bemærkninger.
Â
Landsorganisationen i Danmark og 3F støtter den danske indstilling.
Danske Maritime har bemærkninger til den korte frist og bemærker i øvrigt at det ikke fremgår af notatet hvad kemikalierne skal bruges til.
Erhvervs og Selskabsstyrelsen vurderer at de administrative byrder i forbindelse med notificeringen vil være marginale.
6. Forhandlingssituationen
Det har endnu ikke været drøftelser imellem landene. Det forventes, at de øvrige medlemsstater vil støtte ændringsforslaget.
7. Dansk holdning
Danmark er generelt positiv over for principperne om det forudgående samtykke vedr. pesticider og industrikemikalier, der er underlagt forbud eller strenge restriktioner.
Â