Â	EU-Koordination
	Â
	Den 31. oktober 2006

 

 

GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg

 

Nyt notat

 

Forslag til beslutning om fastlæggelse af de respektive emissionsniveauer tildelt Fællesskabet og medlemsstaterne under Kyoto-protokollen i henhold til rådsbeslutning 2002/358/EC.

 

1. Status

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets beslutning 17. oktober. Forslaget har hjemmel i Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed. Forslaget har endvidere hjemmel i Kommissionsbeslutning 2005/166/EF af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser i forhold til Rådets beslutning 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen.

 

Der skal stemmes om forslaget den 3. november i Kommissionens Klimakomite.

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

2. Formål og indhold

Forslaget fastlægger endeligt de højst tilladte emissionsmængder for EU landene for perioden 2008-2012. Forslaget vil når det er besluttet danne grundlag for landenes udarbejdelse af nationale allokeringsplaner og er dermed et væsentligt element i EU’s samlede opfyldelse af reduktionsforpligtelserne i medfør af Kyoto-protokollen.

 

Kommissionen anfører, at Danmark fortsat har udtrykt antagelser om emissionerne i 1990, der er basisåret for Kyoto-protokollens kvantitative emissions reduktioner og at Danmark har en af de højeste reduktions forpligtelser. Kommissionen anfører endvidere, at der opstår et beregningsmæssigt overskud på godt 11 mio. tons kuldioxid-ækvivalenter for perioden 2008-12, og at disse skal udstedes som assigned amount units (AAU) af fællesskabet. Af overskuddet forslår Kommissionens således at der overføres 5 millioner AAU for perioden 2008-12 fra fællesskabets kvoteregister til Danmarks register.

 

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget retsakt, hvorfor regeringer i finder at beslutningen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget vil ikke kræve lovændringer i sig selv, men indarbejdes i den kommende revision af kvoteloven.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget vil have den direkte konsekvens, at Danmark modtager 5 millioner assigned amount units (AAU). Med en aktuel kvotepris på omkring 100 kr. har disse AAU’er aktuelt en teoretisk værdi på 0,5 milliard. Når AAU’erne bliver omsættelige i 2008-2012 vil det være den til den tid gældende markedspris, der definerer den samlede værdi. Kompensationen på 5 millioner tons skal ses i lyset af Danmarks oprindelige krav på 25 millioner tons. De økonomiske konsekvenser af forslaget for staten og virksomheder afhænger af hvordan kompensationen bliver disponeret. Dette vil ske i medfør af den nationale allokeringsplan der søges færdiggjort inden udgangen af 2006.

 

Beskyttelsesniveau: Miljøbeskyttelsesniveauet påvirkes neutralt.

 

5. Høring

EU miljøspecialudvalget har været hørt ifm. udkast til rammenotat:

 

Greenpeace og Det økologiske Råd er enige i, at Danmark skal støtte forslaget som det foreligger. Greenpeace, Det Økologiske Råd og NOAH støtter dog ikke, at Danmark stemmer imod dersom Kommissionen på mødet vælge at trække elementet vedr. Danmarks kompensation ud af forslaget. NOAH finder at der er tekniske og økonomiske muligheder for reduktioner, som er større end 21% ift. 1990. Dansk Energi tilkendegiver ikke sin holdning til forslaget, men understreger at basisårets utilsigtede ekstra forpligtelse til Danmark, skal finansieres af staten, så det ikke påvirker de danske kraftvarmeværkers konkurrenceevne. Dansk Industri støtter op om regeringens aktiviteter for at sikre kompensation for basisårsproblemet, og opfordrer regeringen til at gøre alt hvad der er muligt for at få en kompensation. DI mener dog at et forslag om 5 mio. tons ikke er tilfredsstillende, da det efterlader en ekstraregning til det danske samfund på2,5 mia. kr. med det nuværende kvoteprisniveau, hvilket DI forudsætter håndteret af regeringen.

 

6. Forhandlingssituationen

Danmark har siden starten af 1990’erne arbejdet for, at der internationalt skulle tages hensyn til Danmarks basisårsproblem. Første gang, basisårsproblemet blev nævnt i forbindelse med en forhandlet tekst, var i Rådskonklusionerne fra Miljørådsmødet 16.-17. juni 1998.

 

Med udgangspunkt i en politisk erklæring fra 2002 i forbindelse med fællesskabets ratifikation af Kyoto-protokollen om løsning af Danmarks sag i forbindelse med den endelige fastlæggelse af højst tilladte udledningsmængder, har Danmark vedholdende bragt sagen i erindring hos de andre lande og Kommissionen. På den baggrund foreligger nærværende forslag. Eneste potentielle punkt for uenighed i forslaget, er spørgsmålet om kompensation til Danmark.

 

Spanien, UK, Frankrig, Østrig og Italien har umiddelbart ytret modvilje mod den særlige hensyntagen til Danmark. Der har fra dansk side været drøftelser med disse lande med henblik på sikring af deres støtte. UK, Østrig og Spanien vurderes således ikke at ville blokere for en vedtagelse af forslaget. Der vil op til mødet i klimakomiteen den 3. november, blive taget kontakt til alle EU lande med henblik på fremme forslagets vedtagelse.

 

7. Dansk foreløbige holdning

Danmark har interesse i at fremme en vedtagelse af forslaget både af hensyn til den foreslåede kompensation på 5 millioner tons og af hensyn til den endelige formelle vedtagelse af landenes tilladte emissionsmængder. Landenes tilladte emissionsmængder har betydning for at kvotehandelssystemet i EU kan træde i kraft med mindst mulig forsinkelse i 2008. 

 

I lyset af de juridiske og politiske vanskeligheder, vurderes det, at Danmark næppe ad andre veje kan opnå et bedre resultat for perioden 2008-12. Danmark agter derfor at stemme for forslaget.