35. Europaudvalgsmøde 8/6 2007
1417
Referat af 35. Europaudvalgsmøde fredag den 8. juni
2007, kl. 11.00
Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-
mand, Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Morten Messerschmidt
(DF), Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Niels Sindal (S), Per Kaalund (S),
Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Line Barfod (EL).
Desuden deltog justitsminister Lene Espersen, integrationsminister Rikke
Hvilshøj og fødevareminister Hans Christian Schmidt.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre
anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge
og Island og af Schweiz den 12.-13. juni 2007
Justitsministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-20.
Integrationsministeren forelagde dagsordenspunkterne 21-37.
Punkterne 1-14 og 17-20 hører under Justitsministeriets ressort.
Punkt 15 hører under Kulturministeriets ressort.
Punkt 16 hører under Forsvarsministeriets ressort.
Punkterne 21-37 hører under Integrationsministeriets ressort.
*
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Proto-
kollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder
derfor anvendelse.
Justitsministeren:
Tirsdag og onsdag i næste uge afholdes der rådsmøde om
retlige og indre anliggender i Luxembourg.
Et samlenotat om de sager, som er på dagsordenen for mødet, er på
sædvanlig vis oversendt til udvalget i sidste uge.
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg – ud over sagerne inden for mit
eget område – også har sager med på vegne af kulturministeren og forsvars-
ministeren. Det drejer sig om dagsordenspunkt 15, som vedrører voldelige
video og computerspil – det er kulturministerens område – og dagsordens-
punkt 16, som vedrører etablering af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning,
det er forsvarsministerens område.