NOTAT
Til:	Folketingets Europaudvalg	J.nr.:	400.A.5-3-4.299.
CC:		Bilag:
Fra:	Udenrigsministeriet/ EU-retskontoret	Dato:	30. maj 2007
Emne:	Sag C-110/05, Kommissionen mod Italien

 

 

Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i italiensk sag om forbud mod anhængere på to- og trehjulede køretøjer

 

Kommissionen anlagde ved stævning af 4. marts 2005 sag mod Italien med påstand om, at Italien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 28 ved at forbyde to- og trehjulede motordrevne motorkøretøjer at trække et påhængskøretøj.

 

Sagens baggrund

Domstolen har anset det for vigtigt at få fastslået, med hvilket middel og under hvilke forudsætninger nationale foranstaltninger, der alene regulerer anvendelsen af et produkt, og som behandler nationalt fremstillede produkter og importerede produkter ens, bør betragtes som restriktioner med tilsvarende virkning som kvantitative importrestriktioner i henhold til art. 28 EF. Derfor besluttede Domstolen ved kendelse af 7. marts at genoptage sagen for Domstolens Store Afdeling (13 dommere). Den mundtlige forhandling fandt sted den 22. maj 2007.

 

Sagens faktum

Kommissionen kritiserer Italien for at have tilsidesat princippet om de frie varebevægelser, jf. artikel 28 EF, ved at forbyde, at knallerter trækker påhængsvogne. Den italienske lov, der forbyder knallerter at trække påhængsvogne, indeholder alene et anvendelsesforbud og ikke et importforbud.

 

Den italienske regering har gjort gældende, at den italienske lov, der forbyder knallerter at trække påhængsvogne, som udgangspunkt skal bedømmes efter direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelsesprocedure inden for Fællesskabet for to- og trehjulede motordrevne køretøjer og direktiv 93/93/EØF om masse og dimensioner for to- og trehjulede motordrevne køretøjer. Den italienske regering er enig med Kommissionen i, at de nævnte direktiver ikke harmoniserer de tekniske bestemmelser om typegodkendelse, indregistrering og brug af påhængsvogne, som er koblet på knallerter. Ifølge den italienske regering er konsekvensen heraf imidlertid, at den gensidige anerkendelse af påhængsvogne hører under medlemsstaternes skønsbeføjelse.

 

Den danske interesse i sagen

Sagen omhandler et principielt vigtigt spørgsmål vedrørende nationale anvendelsesbegrænsningers sammenhæng med varers fri bevægelighed indenfor Fællesskabet.

 

Domstolen må antages at ville bruge sagen til at foretage en principiel vigtig afklaring af restriktionsbegrebet under art. 28 EF. Udfaldet af sagen må antages at kunne få betydning i forhold til andre anvendelsesrestriktioner/forbud mod anvendelse af bestemte varer indenfor Fællesskabet. I den relation har Danmark en interesse i at sikre en passende handlefrihed for medlemsstaterne med henblik på en almindelig samfundsmæssig regulering, der involverer brugen af varer, samtidig med at Danmark har en interesse i at værne om det indre marked for varer og en effektiv kontrol med tekniske handelshindringer.

 

I denne forbindelse bemærkes det, at Domstolen ikke tidligere har taget stilling til spørgsmÃ¥let, men at Generaladvokat Kokott i sit forslag til afgørelse i en endnu ikke afgjort svensk sag vedrørende begrænsning af anvendelsen af vandscootere (C-142/05, Mickelsson/Roos) foreslog, at den særlige Keck-doktrin, som anvendes pÃ¥ markedsføringsregler, ogsÃ¥ bør finde anvendelse pÃ¥ anvendelsesbegrænsende regler, sÃ¥ledes at anvendelsesbegrænsninger ikke anses for omfattet af TEF art. 28.

 

Danmark afgav den 22. maj mundtlig indlæg i sagen til støtte for, at anvendelsesbegrænsninger som udgangspunkt ikke bør være omfattet af TEF art. 28.

 

 

 

Udenrigsministeriet/

EU-retskontoret