EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 337
Offentligt

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1206

Referat af 30. Europaudvalgsmøde

fredag den 11. maj 2007, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Mikkel Dencker (DF), Rasmus Prehn (S), Lone Dybkjær (RV), Steen

Gade (SF), Marie Fugl (SF), Rune Lund (EL), Frank Aaen (EL).

Desuden deltog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, forsvarsmini-

ster Søren Gade, udenrigsminister Per Stig Møller, udviklingsminister Ulla

Tørnæs samt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Dansk Industri

vedrørende en lovpakke omkring produktlovgivning

og gensidig anerkendelse

KOM (2007) 0036, KOM (2007) 0037, KOM (2007) 0053

KOM (2007) 0036 – bilag 3 (henvendelse fra Dansk Industri af 8/5-07 vedr. lovpak-

ken)

Deputationen bestod af europapolitisk chef Henriette Søltoft, chefkonsulent

Annette Dragsdahl og chefkonsulent Henrik Schramm Rasmussen.

Henriette Søltoft

sagde, at delegationen var kommet for at understrege den

store betydning, som Kommissionens lovpakke vedrørende det indre marked

og gensidig anerkendelse har, og pegede her især på det punkt, Europaudval-

get skulle behandle under dagsordenens punkt 2, rådsmødets punkt 2 om pro-

cedurer for anvendelsen af tekniske forskrifter. Det drejer sig ikke blot om

indholdet i pakken, men også om intentionen bag.

Vi kan tilskrive det indre marked, at vi i dag har et større udbud og

lavere priser til gavn for forbrugerne i Europa. Desuden har vi høje og ensar-

tede standarder for varerne. Man skønner, at en halv million arbejdspladser i

Danmark kan tilskrives samhandelen mellem medlemslandene, og 80 pct. af

dansk industriproduktion afsættes på det indre marked. Det indre marked er en

succes, men der er stadig en lang række tekniske handelshindringer, som ge-

nerer virksomhederne, især de mindre og mellemstore virksomheder. Henriette

Søltoft tilføjede, at selvfølgelig skal myndighederne stadig væk have mulig-

hed for at forbyde produkter eller stille særlige krav under henvisning til legi-

time sikkerhedsmæssige hensyn eller miljøhensyn, men man skal fjerne de

situationer, hvor man fra myndighedernes side blot uden omtanke stiller krav.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1207

Dansk Industri har fået lavet en undersøgelse, som man regner med at publice-

re i løbet af sommeren, og et af resultaterne er, at tekniske regler i andre EU-

lande er den største synder, når det drejer sig om faktorer, som får virksomhe-

derne til at lade være med at eksportere. Hun tilføjede, at Danmark ikke er

blandt de lande, som har mange særregler, idet vi kun har 24 særregler.

På denne baggrund håbede hun, Europaudvalget ubetinget ville støtte

Kommissionens lovpakke.

Steen Gade

spurgte, om det var Dansk Industris synspunkt, at netop

en øget gensidig anerkendelse stiller krav om en meget stærkere forbrugerpo-

litik på europæisk plan.

Desuden ville han gerne vide, om Dansk Industri ikke ser nogen risiko

for forbrugerbeskyttelsen, idet man prioriterer konkurrencen højere.

Henriette Søltoft

mente ikke, forbrugerpolitik og det indre marked

står i modsætning til hinanden, tværtimod. Hvis man går ind for det indre

marked, så må man også ”hæve overliggeren” og skabe bedre fælles regler for

forbrugerpolitik, miljøpolitik og arbejdsmiljøpolitik. Undersøgelser har vist, at

cirka 100 af de forslag, som er kommet på miljøområdet, har hævet normerne.

Ca. 20 har været neutrale, og mindre end 10 har været negative.

Om der er en risiko forbundet med den større konkurrence afhænger

af, hvordan man anskuer det. Man skal ikke blot sige, at varerne fra andre land

skal opfylde præcis de regler, varerne i hjemlandet skal opfylde, men foretage

en seriøs vurdering af, om de regler, der gælder for varerne i det land, de

kommer fra, gør, at de reelt lever op til de krav, vi stiller.

Annette Dragsdahl

tilføjede, at de kontaktpunker, der skal oprettes,

også skal hjælpe embedsmændene med at finde ud af, hvad de reelle regler er i

de andre lande. Formålet er at øge sikkerheden for forbrugerne, samtidig med

at man gør det nemmere for virksomhederne.

Frank Aaen

forstod synspunktet, at man skulle ”hæve overliggeren”,

men hvis det ikke lykkes på EU-plan, kan vi så gå videre og på dansk plan

f.eks. forbyde varer, hvor der på et eller andet sted i processen er brugt børne-

arbejde?

Henriette Søltoft

svarede, at artikel 30 i traktaten opregner de hensyn,

som er legitime, og børnearbejde står ikke i artikel 30, så svaret er nej. Hun

tilføjede, at man i Dansk Industri har valgt at adressere problemet på frivilligt

plan, og det er noget, de danske virksomheder arbejder seriøst med, men det er

ikke så nemt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1208

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den

21.-22. maj 2007

Økonomi- og erhvervsministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde

den 21.-22. maj 2007 er omfattende. Jeg vil derfor fokusere på de fire vigtig-

ste sager, som jeg vil forelægge udvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

Det drejer sig om et forslag til et nyt forbrugerkreditdirektiv, dagsordenens

punkt 6, et forslag til en forordning om ny procedure for anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse af varer, dagsordenens punkt 2, et forslag til forordning

om en moderniseret toldkodeks, dagsordenens punkt 8, samt forslag til to såkaldte

”fast track” forenklingsforslag, dagsordenens punkt 9.

Overordnet vil jeg sige, at der er tale om fire sager, der alle styrker det

indre marked. Med forbrugerkreditdirektivet får forbrugerne på en række

områder de samme vilkår og betingelser i alle EU-lande, når de vil optage et

lån. Med andre ord: Vi styrker det indre marked for forbrugerkreditaftaler.

De tre andre forslag gør det lettere for virksomheder at agere i øvrige

EU-medlemslande gennem f.eks. forenklede toldregler og en forenkling af

procedurerne for at markedsføre sin vare i et andet EU-land.

Jeg vil naturligvis også orientere udvalget om de øvrige sager på

rådsmødet, hvis det ønskes, men jeg vil tillade mig at have fokus på de væ-

sentligste sager.

1. Fremskridtsrapport om bedre regulering / reduktion af

administrative byrder

Præsentation ved formandskabet

Politisk debat

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 216, side 744 (senest behandlet i EUU 7/2-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 17 (behandlet i EUU 26/1-07 under Økofin)

Alm. del (06) – bilag 10, side 519 (behandlet i EUU 1/12-06)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om procedurer for anvendelsen af visse normale

tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i

en anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr.

3052/95/EF

Generel indstilling

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1209

(Evt.) Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0036

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2007) 0036 – bilag 2 (grundnotat af 28/3-07)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Denne sag drejer sig om et forslag til forord-

ning om procedurer for anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af varer.

Jeg nævner sagen med henblik på forhandlingsoplæg.

Jeg kan oplyse, at der i øjeblikket er forhandlinger om forslaget. For-

slaget er til drøftelse på Coreper på mandag den 14. maj.

Forslaget knæsætter EF-Domstolens princip om gensidig anerkendel-

se.

Forslaget indfører en ensartet procedure i alle medlemslande vedrø-

rende bevisbyrde, partshøring og begrundelse, hvis et medlemsland ønsker at

forbyde eller begrænse salg af et produkt, som er lovligt markedsført i et andet

medlemsland.

Forslaget betyder, at en myndighed, der ønsker at forbyde et produkt,

skriftligt skal oplyse producenten om det.

Myndigheden skal endvidere dokumentere, at forbudet er begrundet i

et af de beskyttelsesværdige hensyn, som fremgår af EF-traktatens artikel 30

og EF-Domstolens praksis.

Producenten har herefter 20 arbejdsdage til at afgive bemærkninger,

inden myndigheden træffer sin endelige afgørelse.

Helt konkret betyder det, at myndighederne skal afvente en hørings-

frist på 20 dage, før et produkt kan forbydes eller fjernes fra markedet.

I dag er det sådan, at hvis vi ønsker en dansk særregel – som eksem-

pelvis dansk forbud mod bly – så informerer vi Kommissionen og de øvrige

medlemslande om denne generelle regel. Såfremt der ikke er indsigelser, træ-

der forbuddet i kraft.

Forslaget vil ikke påvirke gyldigheden af sådanne generelle forbud,

men vi vil skulle anvende forslagets procedure over for producenter, som

myndighederne beder om at trække produkter tilbage fra markedet.

Det gælder allerede i dag, at danske myndigheder skal løfte bevisbyr-

den for, hvorvidt et produkt ikke skal kunne sælges i Danmark. Det nye er, at

der indføres en særlig procedure herfor, som er fælles i alle medlemslande.

Forslaget får ikke konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen. De nuvæ-

rende indgrebsbeføjelser over for farlige forbrugerprodukter og fødevarer er

nemlig undtaget af proceduren med 20 dages høringsfrist. Det betyder, at

myndighederne fortsat kan gribe ind og omgående fjerne farlige forbrugerpro-

dukter eller fødevarer fra markedet. For eksempel vil vi fortsat kunne fjerne

farlige tremmesenge fra markedet – bare for at tage et eksempel.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1210

Endvidere indeholder det tyske formandskabs seneste kompromisfor-

slag en sikkerhedsklausul, som gør det muligt omgående at fjerne produkter

fra markedet, hvis det er nødvendigt.

Klausulen gælder, hvis produktet udgør en umiddelbar risiko for sik-

kerhed og sundhed, eller hvis det er forbudt i landet med henblik på at opret-

holde offentlig sædelighed og sikkerhed.

Det vil betyde, at vi eksempelvis fortsat straks vil kunne fjerne farlige

industrimaskiner, og således vil forslaget ikke påvirke arbejdsmiljøet.

Helt generelt støtter vi fra dansk side forslag, der kan effektivisere det

indre marked, især forslag der gavner små og mellemstore virksomheders

eksportmuligheder. Forslaget er en forbedring af deres muligheder.

Jeg kan nævne et konkret eksempel, hvor en dansk cementproducent

gennem længere tid er blevet mødt med krav om at certificere sit produkt i

Spanien for at kunne komme ind på markedet, selv om produktet allerede er

godkendt i Danmark. I en sådan sag vil forslaget gavne den danske virksom-

heds muligheder for at få adgang til det spanske marked.

Det er selvfølgelig vigtigt, at forslaget ikke gør det muligt for produ-

centerne illoyalt at spekulere i at sælge produkter på det danske marked i strid

med de danske reglers formål.

Vi har fra dansk side én generel bekymring, som vi adresserer i for-

handlingerne. Vi vil være sikre på, at vi kan straffe producenterne for en over-

trædelse af reglerne også for den 20-dages periode, hvor de bliver hørt, og vi

vil være sikre på, at forslaget ikke finder anvendelse ved håndhævelse af nati-

onale godkendelses- og registreringsordninger for produkter på det uharmoni-

serede område.

Når vi har iværksat fornuftige godkendelsesregler, skal producenterne

selvfølgelig overholde dem. Eksempelvis skal sprøjtemidler i dag godkendes

af Miljøstyrelsen, inden de tages i brug.

Vi ønsker at sikre, at den illoyale importør, der ikke søger om godken-

delse af sine sprøjtemidler, selvfølgelig skal kunne stoppes straks uanset 20

dages perioden. Den samme illoyale importør skal selvfølgelig også kunne

straffes for sit salg i 20 dages perioden.

På den baggrund kan regeringen støtte Rådets fælles indstilling.

Steen Gade

spurgte, om regeringen er enig i, at en øget anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse styrker behovet for en ambitiøs forbru-

gerpolitik.

Han fandt det tilfredsstillende, at der er kommet sikkerhedsklausuler

ind, således at myndighederne kan gribe ind på stedet og udstede et forbud,

men han havde forstået, at man kun kunne bruge de politikker, der er nævnt i

artikel 30, som argument. Kan man forestille sig, at der er tilfælde, som ikke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1211

er omfattet af artikel 30, hvor man kan gribe ind og få ret til at standse en

gensidig anerkendelse?

Steen Gade mente, det burde være et krav for dem, der vil udnytte

reglerne om gensidig anerkendelse, at de kender de regler, som gælder i deres

eget land. Er det noget, man kan sikre i Danmark?

Han henviste til, at Forbrugerrådet i sit høringssvar skriver, at accept

af princippet om gensidig anerkendelse potentielt vil kunne medføre en for-

ringelse af det danske niveau særligt på forbruger- og arbejdstagerområdet.

Han havde godt hørt, at økonomi- og erhvervsministeren havde sagt, at der

ikke sker nogen forringelser, men det handler i høj grad om, hvordan man vil

praktisere reglerne i Danmark, idet han gjorde opmærksom på, at forbrugerpo-

litikken ikke er nær så udviklet som miljøpolitikken. Derfor er nogle lande

nødt til at gå foran, samtidig med at vi arbejder for skærpelse af de fælles

regler. Steen Gade tilføjede, at reglerne er særligt vigtige, fordi de lægges til

grund for drøftelserne med USA.

Frank Aaen

henviste til, at LO i sit høringssvar nævner, at der er

problemer omkring bevisbyrden, og siger, at det i højere grad skal være fabri-

kanten, der skal bevise, at varerne overholder importlandes regler. Det var han

sådan set enig i, og derfor var han skeptisk over for forslaget.

Han nævnte, at han i forbindelse med det samråd, der havde været

med delegationen fra Dansk Industri under dagsordenens punkt 1, havde

spurgt, om vi på nationalt niveau kunne stille krav om, at varerne ikke var

produceret ved hjælp af børnearbejde – heller ikke hos underleverandører.

Dansk Industri havde svaret nej. Hvis det svar er korrekt, kunne Enhedslisten

ikke være med til et sådant direktiv.

Elisabeth Arnold

henviste til, at det fremgår af notatet – og blev

påpeget fra Dansk Industri – at Danmark kun har 24 særregler for produkter.

Hun ville gerne vide, om er findes en oversigt over, hvad det er for særregler,

og have nogle eksempler.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Steen Gade, at familie- og

forbrugerministeren er indstillet på, at der skal føres en meget ambitiøs for-

brugerpolitik, men det, der er til drøftelse på det kommende rådsmøde, er

proceduren for indvendinger, hvis man ikke vil anerkende andre landes regler,

og administrationen vurderer, at det ikke vil have konsekvenser for forbruger-

beskyttelsen.

Farlige varer er undtaget fra 20 dages reglen, så myndighederne kan

fortsat gribe ind og fjerne farlige varer. Økonomi- og erhvervsministeren gjor-

de opmærksom på, at vi har kendt princippet om gensidig anerkendelse i man-

ge år. Det er blot proceduren, der forbedres.

EF-Domstolen fastslog allerede i Dijondommen i 1979, at varer, som

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1212

er lovligt markedsført i et medlemsland, som hovedregel også skal kunne

markedsføres i andre medlemslande, men hindringer for samhandelen inden

for Fællesskabet, der beror på forskellig national lovgivning, må accepteres,

hvis reglerne er uomgængeligt nødvendige af hensyn til en effektiv skattefor-

valtning, beskyttelse af den offentlige sundhed, forbrugerbeskyttelse osv.

Domstolen har altså udvidet området, som er nævnt i artikel 30.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Frank Aaen, at han mente,

alle partier i Folketinget tog afstand fra børnearbejde, men det ændrer ikke på,

at det er traktatens regler og Domstolens praksis, der gælder, og så vidt han

vidste, var der ikke faldet dom om børnearbejde. Han tilføjede, at hvis der var

behov for en yderligere juridisk afklaring af dette spørgsmål, ville han bede

Europaudvalget om at stille spørgsmål herom.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Elisabeth Arnold, at res-

sortmyndighederne har oplyst, at Danmark bl.a. har generelle forbud af tek-

nisk karakter på miljøområdet for produkter, som indeholder kviksølv og bly,

formaldehyd, bekæmpelsesmidler, drivhusgasser, olietankanlæg osv., der ikke

overholder gældende danske regler.

Frank Aaen

ville gerne have en juridisk afklaring af konsekvenserne

af gensidig anerkendelse i forhold til beskyttelse af arbejdstagernes rettighe-

der.

Steen Gade

ville gerne vide, om regeringen er indstillet på, at vi skal

bruge mange flere kræfter på, at EU får en mere ambitiøs forbrugerpolitik, når

man forstærker den gensidige anerkendelse.

I relation til Dijondommen forstod Steen Gade, at man i forhandlings-

oplægget henviste såvel til artikel 30 som til Domstolens afgørelser, som han

forstod udvidede artikel 30. Han syntes, det kunne være interessant at få et

notat om, hvor meget Domstolens afgørelser efter regeringens opfattelse udvi-

dede artikel 30.

Efter hans opfattelse var der en risiko for, at vi får nogle nivelleringer

via markedsstandarder på europæisk plan. Derfor ville han gerne have rege-

ringen til at arbejde for, at man skal kigge på det igen og foretage en evalue-

ring af, hvordan det virker i forhold til beskyttelsesniveauet.

Han gentog, at virksomheder, der køber varer i et andet land og benyt-

ter sig af, at varerne er godkendt i det pågældende land, skal forpligtes til at

være informeret om de danske regler. F.eks. kan man ikke have, at nogle im-

porterer varer med bly og ikke aner, at det er forbudt i Danmark.

Charlotte Antonsen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg på

alle punkterne og syntes, det var godt, at man forbedrer reglerne for det indre

marked.

Sådan som hun havde forstået forslaget, er konsekvensen – udover den

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1213

gensidige anerkendelse – at man nu laver en procedure for, hvordan man kan

løfte bevisbyrden for, at forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse faktisk bli-

ver overholdt, hvilket er positivt set fra et dansk synspunkt. Derfor opfattede

hun forslaget som en klar forbedring.

Rasmus Prehn

kunne tilslutte sig forhandlingsoplæggene, men under-

stregede, at forbrugerspørgsmål er noget, økonomi- og erhvervsministeren bør

lægge sig meget på sinde.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Steen Gade, at selvfølgelig

går regeringen ind for em ambitiøs forbrugerpolitik, men forbrugerpolitik

ligger først og fremmest i en anden ministers regi.

Han henviste Steen Gade til at stille skriftligt spørgsmål om Domsto-

lens praksis, således at man kunne give et ordentligt svar.

I anledning af Steen Gades spørgsmål om evaluering nævnte økonomi-

og erhvervsministeren, at Kommissionen skal foretage en evaluering efter fem

år, og vi vil foreslå, at den evaluering også skal omfatte beskyttelsesniveauet.

I relation til den idé, Steen Gade havde om, at importørerne skal kende

de danske regler, gjorde økonomi- og erhvervsministeren opmærksom på, at

forslaget indeholder en forpligtelse til at oprette en kontaktpunkt, hvor myn-

digheder og leverandører kan få oplysninger om nationale tekniske regler.

Økonomi- og erhvervsministeren erklærede sig helt enig med Charlot-

te Antonsen.

Steen Gade

takkede for imødekommelsen med hensyn til evaluering

af sikkerhedsniveauet og forslog regeringen at arbejde for en tidligere evalue-

ring. Han mente, forslaget kunne føre til – men ikke behøvede føre til – en

nivellering.

3. a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om akkrediterings- og markedstilsynskrav i

forbindelse med markedsføring af produkter

KOM (2007) 0037

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2007) 0037 – bilag 2 (grundnotat af 28/3-07)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets afgørelse om fælles rammer for markedsføring af

produkter

Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0053

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1214

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2007) 0053 – bilag 2 (grundnotat af 28/3-07)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Industripolitik (rammevilkår for automobil-, bioteknologi-

og, skibsbygningsindustrien samt for informations- og

kommunikationsteknologien)

Politisk debat

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2007) 0022

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 216, side 747 (senest behandlet i EUU 7/2-07)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Steen Gade

så, at der også skal drøftes industripolitik på bilområdet,

og gik ud fra, at Danmark kæmper for, at vi på det område får en politik, der

begynder at ligne noget i Europa, som er sakket bagud for japanerne.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde, at regeringen overordnet

tilslutter sig henstillingen om at reducere køretøjernes CO

-udslip, men en

nærmere dansk stillingtagen afventer et konkret forslag fra Kommissionen.

5. (Evt.) Udvikling af det fælles EU varemærkesystem

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 45)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Direktivforslag om forbrugerkredit – ændret forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

forbrugerkreditaftaler

(evt.)

Politisk enighed

KOM (2005) 0483

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 48)

Rådsmøde 2801 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

KOM (2005) 0483 – bilag 1 (henvendelse fra Forbrugerrådet af 8/5-07)

Bilag (02) 174 (grundnotat af 1/11-02)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 110, side 520 (senest behandlet i EUU 1/12-06)

(05) side 1358 (behandlet i EUU 24/5-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg nævner sagen med henblik på

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1215

forhandlingsoplæg.

Det tyske formandskab har sat forslaget til nyt forbrugerkreditdirektiv

på dagsordenen med henblik på at opnå politisk enighed.

Forslaget vil indebære, at en række bestemmelser om forbrugerkredit

harmoniseres. Direktivet vil indebære en lang række forbedringer af forbru-

gerbeskyttelsen i forhold til den gældende retstilstand. Bl.a. vil forslaget med-

føre en udvidelse af kreditgiveres oplysningsforpligtelser og indførelse af en

almindelig 14-dages fortrydelsesret i forbindelse med indgåelsen af forbruger-

kreditaftaler.

Det foreliggende forslag bygger på et forslag, som Kommissionen

fremsatte i oktober 2005. Den danske regering og en lang række berørte orga-

nisationer var ret kritiske over for Kommissionens forslag.

Rådet har arbejdet videre med forslaget, og det tyske formandskab har

nu udarbejdet et nyt kompromisforslag, som formandskabet vurderer er mo-

dent til politisk enighed.

Under arbejdet i Rådet er forslaget blevet forbedret væsentligt. De

mange forbedringer er ikke reflekteret i de officielle høringssvar, der blev

afgivet til Kommissionens forslag fra 2005, men de berørte organisationer har

i Juridisk Specialudvalg udtrykt tilfredshed med de forbedringer, der er fore-

taget på en række områder.

Regeringen forholder sig generelt positivt til det kompromisforslag,

som formandskabet har fremlagt.

Harmoniseringen af reglerne om forbrugerkredit, herunder særligt af

kreditgivers oplysningsforpligtelser, vil kunne give forbrugeren et bedre

grundlag for at sammenligne kredittilbud på tværs af landegrænser. Ved at

skabe samme vilkår for alle kreditgivere vil direktivet også kunne fremme

konkurrencen mellem kreditgiverne i de forskellige medlemslande.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at det fremlagte kompromisfor-

slag giver mulighed for at opretholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

På enkelte punkter er vi dog lidt skeptiske.

Direktivet indeholder regler om, at forbrugeren skal forsynes med en

række oplysninger om kreditten forud for indgåelse af kreditaftalen med hen-

blik på, at forbrugeren kan sammenligne forskellige tilbud.

Jeg vil gerne understrege: Regeringen er selvfølgelig ikke imod, at

forbrugerne får oplysningerne, eller at de gives på en gennemskuelig måde.

Reglerne er imidlertid udformet således, at kreditgiveren i visse tilfælde vil

skulle give forbrugeren stort set de samme oplysninger tre gange. Det fore-

kommer uhensigtsmæssigt både for kreditgiveren og for forbrugeren. Vi vil

derfor arbejde for visse ændringer i forslaget på dette punkt. Jeg vil godt sige,

at de seneste dages forhandlinger har vist, at vi næppe kommer igennem med

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1216

dette synspunkt. Efter al sandsynlighed vil den endelige tekst blive udformet

på en sådan måde, at kreditgiver i alle tilfælde skal udlevere nogle standardin-

formationsblade.

Endvidere vil vi arbejde for at ændre den foreslåede regel om førtidig

indfrielse. Det er regeringens opfattelse, at kreditgiver ved fastrentelån skal

kunne kræve en kompensation, der svarer til det reelle tab, hverken mere eller

mindre.

Formandskabet foreslår derimod, at der indføres maksimale procent-

satser for kreditgivers kompensation ved forbrugerens førtidige indfrielse. Det

vil kunne føre til, at kreditgiver i visse tilfælde ikke vil kunne få dækket sit

tab. I andre tilfælde vil forslaget kunne føre til, at kreditgiver vil kunne kræve

en kompensation, der er større end det reelle tab.

Det forekommer ikke optimalt, men det skal dog retfærdigvis siges, at

formandskabets kompromisforslag trods alt sætter snævre rammer for, hvor

stor en kompensation kreditgiver vil kunne kræve. Hvis der skal indgås et

kompromis, indebærer formandskabets forslag således ikke, at kreditgiver får

frit spil.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at det ikke er ganske entydigt, hvilke

regler om kompensation der vil være til størst fordel for forbrugeren. Forbru-

gerrådet støtter det danske forslag om, at kompensationen skal svare til det

reelle tab – det er det, vi arbejder for – mens den fælleseuropæiske forbruger-

organisation, BEUC, foretrækker den model, som formandskabet har foreslået.

I øvrigt forholder vi os positivt til forslaget, som efter regeringens op-

fattelse af de tidligere nævnte grunde vil kunne medvirke til at skabe et fæl-

leseuropæisk forbrugerkreditmarked. Det vil være til fordel for både erhvervs-

livet og forbrugerne.

Regeringen vil således kunne tilslutte sig det foreliggende forslag,

men der er altså enkelte punkter, hvor vi ønsker det ændret.

Steen Gade

forstod, at regeringen var indstillet på at indgå et kom-

promis, og tilkendegav, at noget af det, regeringen var lidt skeptisk over for,

mente han faktisk var positivt, f.eks. indførelse af standardinformationsblade.

Også på andre punkter er SF enig med den fælleseuropæiske forbrugerorgani-

sation.

Frank Aaen

gik imod forslaget, fordi der er tale om en totalharmoni-

sering. Han havde lagt mærke til, at Advokatrådet havde tilkendegivet, at en

vedtagelse kan medføre, at vi ikke kan opretholde et højere beskyttelsesniveau

i Danmark end det, der er vedtaget i Fællesskabet. Det mener Enhedslisten,

man skal kunne.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Steen Gade, at et flertal af

lande ønsker en administrativt tungere løsning. Da vi ønsker at bekæmpe

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1217

administrativt bøvl mest muligt, er vi kritiske over for, at man skal have de

samme oplysninger tre gange. Men alt i alt er der så mange forbedringer i

forslaget, at regeringen tager det roligt.

Charlotte Antonsen

forstod, at økonomi- og erhvervsministeren er en

venlig mand, men havde som sit principielle udgangspunkt, at forbrugerne

skal have den relevante information og ikke have den flere gange, hvilket kan

virke vildledende og gøre det mere uoverskueligt. Men naturligvis er det hel-

ler ikke for Venstre det springende punkt.

Mikkel Dencker

erklærede sig enig med Frank Aaen i, at forslaget

ikke må resultere i en forringelse af forbrugerbeskyttelsen. Han var også ked

af, at der lægges op til, at udenlandske kreditvirksomheder får indblik i danske

databaser, idet det kan føre til misbrug af oplysninger. Derfor kan Dansk Fol-

keparti ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde i anledning af Charlotte

Antonsens bemærkninger, at regeringen er miljøbevidst og ikke ønsker, at man

skal fælde skove for at give oplysninger, som er unødvendige, og for forbruge-

ren er det vigtigt, at oplysningerne er overskuelige.

7. EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007 – 2013

Information fra formandskabet

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0099

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 62)

KOM (2007) 0099 – bilag 1 (notat om Kommissionens Forbrugerpolitiske Strategi

2007-2013 af 30/3-07)

Økonomi- og erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

toldkodeks (moderniseret toldkodeks)

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (indre marked,

industri og forskning) den 21.-22. maj 2007, men forventes

sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2005) 0608

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 66)

KOM (2005) 0608 – bilag 1 (grundnotat af 13/1-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 110, side 515 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Sagen nævner jeg også med henblik på

forhandlingsoplæg.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1218

Sagen er ikke er sat på dagsordenen for rådsmødet, men kan forventes

at komme på et snarligt rådsmøde.

Der er tale om en sag, hvor jeg forelagde udvalgte punkter til forhand-

lingsoplæg for udvalget forud for mødet i Konkurrenceevnerådet den 4. de-

cember 2006. Det skete bl.a., fordi Europaudvalget ønsker at blive inddraget

tidligt. Det drejede sig om punkterne om afskaffelse af monopoler vedrørende

repræsentation, Single Windows og centraliseret klarering.

Nu er det så det samlede forslag, der skal tages stilling til. Jeg vil ikke

komme ind på repræsentation og Single Windows, da der ikke på disse områ-

der er behov for ændring i det mandat, jeg fik op til sidste rådsmøde.

Der er tale om et samlet forslag, hvis primære formål er at gøre de nu-

værende toldregler ”tidssvarende” og efterleve reglerne om bedre regulering

på toldområdet.

Dette skal ske ved at give toldkodeks en enkel og logisk struktur med

færre artikler og mere simple regler og derved opnå en mere brugervenlig

toldlovgivning.

Udover generelt at gøre toldreglerne mere enkle og logiske indeholder

forslaget en række konkrete elementer, hvoraf de væsentligste – set med rege-

ringens øjne – er:

For det første centraliseret klarering. På dette punkt fik regeringen ud-

valgets accept til at udtrykke støtte ved rådsmødet i december. Centraliseret

klarering betyder, at fortoldningen ikke i alle tilfælde skal indgives der, hvor

varerne fysisk befinder sig. Det betyder, at virksomhederne kan tolddeklarere i

eksempelvis Sverige, selv om varerne befinder sig i Østrig. De praktiske reg-

ler fastlægges i gennemførelsesbestemmelser. Centraliseret klarering har en

væsentlig problemstilling omkring fordelingen af indtægter mellem medlems-

landene. Regeringen vil arbejde for, at der så vidt muligt ikke sker fald i de

danske toldindtægter som følge af reglerne om centraliseret klarering.

For det andet er det indførelse af regler om høring. Regeringen glæder

sig over, at der nu på toldområdet i EU indføres regler omkring høring, der

stort set er identiske med de nuværende danske regler.

For det tredje er det en harmonisering af rentesatserne for toldskyld.

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at renten for toldskyld skal være

”den samme” i alle EU-landene. Det er regeringen ikke enig i. Men en lang

række lande deler ikke vores bekymring på dette område. Vi arbejder derfor

for at få reglen skruet sammen på den bedst mulige måde for Danmark.

Vi har her et hensyn til ”En skattekonto”, som bygger på, at alle renter

på skatteområdet er ens. Regeringen vil derfor arbejde for, at vi fortsat kan

opretholde ”En skattekonto” for virksomhederne. Kan vi ikke det, skal man

have to forskellige satser at betale efter. Det er administrativt noget bøvl.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1219

For det fjerde er det en harmonisering af gebyrer. Forslaget indebærer,

at der ikke længere må opkræves gebyrer for almindelige toldforretninger

inden for toldmyndighedernes åbningstid. Dette svarer til de allerede gælden-

de regler i Danmark og er en klar forbedring for danske virksomheder, når de

handler i eller via de øvrige EU-lande.

Det fastholdes, at de fordele, som virksomhederne allerede har i hen-

hold til de nugældende regler, ikke ændres.

Samlet set indeholder forslaget til en moderniseret toldkodeks en ræk-

ke positive elementer, der klart er til gavn for både erhvervsliv og myndighe-

der.

Regeringen er positiv over for forslaget, men vi vil arbejde for at få

ændret nogle af de forhold i forslaget, der er mindre hensigtsmæssige – særligt

spørgsmålet om harmonisering af renter og fordelingen af toldindtægter i

forbindelse med centraliseret klarering. Regeringen kan på den måde tilslutte

sig forslaget.

Frank Aaen

kunne se, at en fjerdedel af Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag var afvist. Er der nogen mulighed for at få at vide, hvad det er

for forslag?

Enhedslisten er imod, at man harmoniserer rentesatserne, ligesom man

er imod initiativerne til totalharmonisering i EU-samarbejdet, selv om man

formodentlig langt hen ad vejen kunne støtte forslaget.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at Europa-Parlamentet i

sin betænkning foreslår en række ændringsforslag, som er imødekommet dels

af Kommissionen dels af medlemsstaterne i forbindelse med arbejdet i rådsar-

bejdsgruppen. En del af Europa-Parlamentets ændringsforslag er således alle-

rede forældede. Nogle ændringsforslag baserer sig på fejlopfattelser og mis-

forståelser. Alt i alt er godt halvdelen af Europa-Parlamentets ændringsforslag

efterkommet helt eller delvist, og under en fjerdedel er afvist. De resterende er

i vid udstrækning blevet uaktuelle på grund af tekstændringer.

Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at vi vil arbejde for, at man

kan deklarere i andre lande, men vi må ikke miste for meget provenu. Hvis vi

kan slippe for administrativt bøvl, syntes han egentlig, det var godt.

9. Bedre regulering – ”Fast track” forenklingsforslag

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 78/855/EEC om nationale fusi-

oner af aktieselskaber samt ændring af Rådets direktiv

82/891/EEC om nationale spaltninger af aktieselskaber

KOM (2007) 0091

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 75)

KOM (2007) 0091 – bilag 2 (grundnotat af 23/4-07)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1220

b) Forslag til ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaf-

felse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser

og transportvilkår

KOM (2007) 0090

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (indre marked,

industri og forskning) den 21.-22. maj 2007, men forventes

sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2007) 0091, KOM (2007) 0090

Rådsmøde 2801 – bilag 1 (samlenotat side 79)

KOM (2007) 0090 – bilag 1 (nærhedsnotat af 12/4-07)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den sidste sag, som jeg nævner med

henblik på forhandlingsoplæg, er to såkaldte ”fast track” forenklingsforslag

vedrørende selskabsret og transportdokumenter.

Sagen er ikke er sat på dagsordenen for rådsmødet den 21.-22. maj,

men kan forventes at komme på et snarligt rådsmøde til vedtagelse. Jævnfør

den procedure for tidlige forhandlingsoplæg, jeg nævnte tidligere.

Vedrørende selskabsretten fremlagde Kommissionen den 7. marts

2007 forslaget til ændring af 3. selskabsdirektiv om nationale fusioner samt 6.

selskabsdirektiv om nationale spaltninger.

Den foreslåede ændring indfører en mulighed for aktionærerne til i

enighed – det vil jeg gerne understrege – at fravælge vurderingsmandsudtalel-

sen vedrørende fusions- eller spaltningsplanen. Vurderingsmandsudtalelsen er

en skriftlig udtalelse til aktionærerne om, hvorvidt vederlaget for aktierne i det

ophørende/indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Fordelen

ved, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse, er, at udgiften

til denne kan spares, hvis aktionærerne vurderer, at udtalelsen reelt er overflø-

dig. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved fusioner mellem søsterselska-

ber, der ejes af én og samme aktionær.

Vurderingsmandsudtalelsen udarbejdes således af hensyn til aktionæ-

rerne. Med forslaget vil aktionærerne kunne fravælge den, hvis alle aktionæ-

rerne er enige om dette. Forslaget forringer derfor ikke beskyttelsen af aktio-

nærerne, ligesom det i øvrigt ingen betydning har for beskyttelsen af kredito-

rer eller medarbejdere.

Med forslaget bliver de to direktiver desuden bragt i overensstemmel-

se med direktivet om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, hvor

en sådan bestemmelse allerede findes.

Regeringen hilser Kommissionens nye planer om at intensivere indsat-

sen for at reducere de administrative byrder velkommen – også på selskabs-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1221

området.

På transportområdet har Kommissionen fremsat forslag om en forenk-

ling af forordning nr. 11. Forslaget indebærer en lettelse af transportvirksom-

hedernes administrative byrder ved at fjerne forældede og unødvendige oplys-

ningskrav.

Forordningen stiller krav om, at transportvirksomhederne skal udar-

bejde transportdokumenter. Forslaget om en forenkling af forordningen inde-

bærer blandt andet, at dokumenterne ikke længere skal indeholde oplysning

om rute, afstand og grænseovergangssteder, når f.eks. en lastbil kører fra År-

hus til Hamburg. Den administrative lettelse består således i en reduktion af

den mængde oplysninger, der skal fremgå af transportdokumenterne.

En forenkling af reguleringen i EU ligger i naturlig forlængelse af

indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

Forslaget får ikke betydning for beskyttelsen af forbrugerne, sundhe-

den eller miljøet. Forslaget får heller ikke betydning for adgangen til at føre

kontrol med f.eks. transport af dyr, der er reguleret af særskilt lovgivning.

Frank Aaen

sagde, at med den internationalisering, der sker på er-

hvervslivets område, mente Enhedslisten ikke, der på nogen måde var brug for

at gennemføre hurtigere fusioner og spaltninger, hvilket vil gøre mulighederne

for at se, hvor der er problemer, vanskeligere.

Elisabeth Arnold

henviste til, at der var været mandatgivning før på

forslaget, og ville gerne vide, hvor langt det er i processen.

Mikkel Dencker

gik imod forhandlingsoplægget.

Rasmus Prehn

spurgte, om Europaudvalget får lejlighed til at disku-

tere sagen igen.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Elisabeth Arnold, at når

han forelagde forhandlingsoplæg nu, var de fordi det tyske formandskab øn-

sker forslaget gennemført, mens det har formandskabet.

Han svarede Rasmus Prehn, at der er tale om et endeligt forhandlings-

oplæg.

Charlotte Antonsen

syntes, det var et glimrende forslag. I anledning

af Frank Aaens bemærkninger gjorde hun opmærksom på, at forslaget indebæ-

rer, at alle aktionærer – også mindretalsaktionærerne – skal have nikket, hvil-

ket gør, at vi synes, det er en god idé.

Frank Aaen

replicerede, at det ikke så meget var mindretalsaktionæ-

rerne, han var optaget af, som det er offentlighedens og samfundets interesser.

Han ville gerne vide, om der er nogen skattemæssige konsekvenser af

forslaget, og om det havde betydning for værdiansættelsen, således at der

kunne være skattetænkning forbundet med forslaget. Når man spalter et sel-

skab, spalter man jo også skattegrundlaget. Det ville han gerne have et notat

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1222

om.

NOT

Økonomiministeren

mente ikke, forslaget havde skattemæssige kon-

sekvenser, men for at være på den sikre side lovede han Frank Aaen et notat

om eventuelle skattemæssige konsekvenser.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg. På punkt 2 vedrørende tekniske forskrifter gik

Enhedslisten imod. På punkt 6 vedrørende forbrugerkredit gik Dansk Folke-

parti og Enhedslisten imod. På punkt 8 om moderniseret toldkodeks gik En-

hedslisten imod. På punkt 9 om bedre regulering gik Dansk Folkeparti og

Enhedslisten imod.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1223

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2799+2800 (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. maj

2007

Forsvarsministeren forelagde militærdelen af dagsordenens punkt 13.

Udenrigsministeren forelagde dagsordenens punkt 1-14 og 23-26.

Udviklingsministeren forelagde dagsordenens punkt 15-22.

Forsvarsministeren:

Jeg skal forelægge militærdelen af dagsordenens punkt

13.

Udenrigsministeren:

Ved dette rådsmøde er der deltagelse af udenrigsmini-

stre, udviklingsministre og forsvarsministre. I har allerede hørt forsvarsmini-

steren, og når jeg er færdig, fortsætter udviklingsministeren. For så vidt angår

mine sager vil jeg som sædvanlig alene gennemgå de punkter på dagsordenen

for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen

kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Udviklingsministeren:

Jeg skal forelægge de udviklingsrelaterede dagsor-

denspunkter på dagsordenen for rådsmødet. Jeg vil kun gennemgå de punkter,

der er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølge-

lig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkterne er til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Det Europæiske Råd 21-22/6-07 – bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Alm. del (06) – svar på spm. 35 + 36 (Angela Merkels 12 spørgsmål om forfatnings-

traktatens fremtid)

Udenrigsministeren:

Formandskabet vil præsentere sit første udkast til kom-

menteret dagsorden for Det Europæiske Råd – DER – den 21.-22. juni 2007.

Der forventes dog ikke en debat af betydning i denne omgang.

Hovedtemaet for topmødet ventes som bekendt at blive forfatnings-

traktaten, hvor det tyske formandskab vil fremlægge en rapport om den videre

behandling af forfatningstraktaten og den videre reformproces. Rapporten

ventes at indeholde en klar køreplan for det videre arbejde, herunder et for-

handlingsgrundlag og en tidsplan for arbejdet. Det tyske formandskab er i

færd med at gennemføre konsultationer med medlemslandene på embeds-

mandsplan. En egentlig detaljeret køreplan forventes først at foreligge sent i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1224

forløbet forud for Det Europæiske Råd. Derfor er det første udkast til kom-

menteret dagsorden fra formandskabet i overskriftsform.

Der er derfor for indeværende ikke meget konkret at forholde sig til.

En grundig og detaljeret forelæggelse for udvalget vil finde sted forud for

udenrigsministerrådsmødet den 18.-19. juni 2007.

Derudover forventes en række andre emner på området for retlige og

indre anliggender samt det økonomiske og sociale område. Endelig vil der

være konklusioner om eksterne relationer. Formandskabet planlægger at kun-

ne præsentere et første udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råd i Co-

reper i slutningen af maj.

Formandskabet vil søge at opnå en afklaring om disse øvrige emner

inden topmødet, således at stats- og regeringscheferne på selve topmødet kan

koncentrere sig om forfatningstraktaten.

Rune Lund

forstod, at regeringen faktisk havde svaret på de 12

spørgsmål, som kansler Merkel havde sendt ud til medlemslandene, hvilket

han fandt meget underligt, idet han mente, den slags på forhånd burde fore-

lægges Europaudvalget, som skulle inddrages i sager af større vigtighed, hvil-

ket forfatningstraktaten må siges at være. Han brokkede sig over det svar, han

havde fået, hvor man sådan set ikke svarede på det skriftlige spørgsmål, han

havde stillet om sagen, men blot henviste til Folketingets vedtagelse. Han gik

ud fra, at man kunne få oversendt svarene – eventuelt i fortrolig form.

Udenrigsministeren

svarede, at formandskabets 12 spørgsmål var

blevet besvaret mundtligt af embedsmænd i overensstemmelse med Folketin-

gets vedtagelse, og der var ikke sædvane for at forelægge den slags for Euro-

paudvalget. Der var tale om et uformelt brev fra formandskabet, men nu havde

regeringen oversendt spørgsmålene til Europaudvalget, fordi det havde bedt

om dem.

Rune Lund

ville gerne vide, hvad de mundtlige svar fra de danske

embedsmænd var gået ud på.

Udenrigsministeren

afviste, at han kunne komme til Europaudvalget,

hver gang embedsmændene udtalte sig om de vedtagelser, Folketinget havde

foretaget, og henviste til, at han havde fremsendt et notat om den danske posi-

tion i forhold til forfatningstraktaten.

2. (Evt.) WTO/DDA

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Info-note (05) I 64 (referat af åbent samråd om WTO 9/6-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 309, side 1130 (senest behandlet i EU 20/4-07)

Alm. del (06) – bilag 217, side 793 (behandlet i EUU 9/2-07)

(05) side 1734 (behandlet i EUU 14/7-06)

(05) side 1670 (behandlet i EUU 23/6-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1225

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Steen Gade

ville gerne høre, om der var noget nyt om WTO-

forhandlingerne.

Udenrigsministeren

svarede, at alle er klar over, at klokken nærmer

sig 24, idet den amerikanske præsidents bemyndigelse udløber den 30. juni kl.

24, og den nye franske regering først tiltræder den 20. juni, og den skal bevæ-

ge sig, for at EU kan komme med et nyt tilbud. G4 gruppen er væsentlig, men

EU er endnu ikke klar.

3. (Evt.) Sudan

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 309, side 1130 (senest behandlet i EU 20/4-07)

Alm. del (06) – bilag 251, side 906 (behandlet i EUU 2/3-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Steen Gade

ville gerne høre udenrigsministerens vurdering af den

aktuelle udvikling i EU’s forhandlinger med Sudan og eventuelt have en

kommentar til Kinas nye signaler.

Udenrigsministeren

svarede, at der afholdtes møde den 29. april i

Tripoli. Formålet var at få samlet fredsplanerne og fredsprocesserne, således

at Sudan ikke kunne shoppe rundt mellem de forskellige planer. Mødet havde

deltagelse af AU, FN, EU, Den Arabiske Liga, de fem permanente medlemmer

af Sikkerhedsrådet, Libyen, Eritrea, Sudan, Tchad samt medlemmerne i Su-

dankontaktgruppen. Man blev enige om at støtte forsøgene på at genstarte

processen. På det sidste møde om sagen i EU havde Jan Eliasson brugt ud-

trykket: ”Trommerne skal lyde i mørket”. Plan B er overtaget af det tyske

formandskab, men for øjeblikket kan den ikke sættes i værk. Udenrigsministe-

ren tilføjede, at han havde drøftet situationen ved sit møde med Ægypten. Han

ville ikke give Steen Gade nogen som helst garantier.

4. Somalia

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 217, side 792 (senest behandlet i EUU 9/2-07)

Alm. del (06) – bilag 173, side 690 (behandlet i EUU 18/1-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Rune Lund

henviste til, at der i samlenotatet står, at det er meget

vigtigt, at EU fastholder, at der skal være en dialog mellem alle konfliktens

parter, men gjorde opmærksom på, at udviklingen i Somalia nu er ved at køre

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1226

helt af sporet, idet den internationalt anerkendte overgangsregering støtter sig

på udenlandske interesser, primært Etiopien, og diverse krigsherrer og har

forpestet somaliernes liv i årevis. Han pegede på, at Unionen af Islamiske

Domstole nyder stor folkelig opbakning, og at der har været stor tilfredshed

med det halve år, hvor der har være fred og ro, men nu fortsætter drabene og

voldtægterne, og de internationale organisationer har efterhånden helt urime-

lige arbejdsforhold. EU bliver nødt til at sige til regeringen, at hvis ikke den

kan finde ud af at snakke med Unionen af Islamiske Domstole, må man finde

nogle andre venner. Man bliver nødt til at lægge et større pres på regeringen.

Udenrigsministeren

betegnede det som utroligt, så meget Rune Lund

vidste om Somalia, men følte sig ikke overbevist om, at alle somaliere følte

sig dækket ind af Rune Lunds beskrivelse af forholdene i landet. Han tilføje-

de, at de informationer, udenrigsministeren havde, overhovedet ikke svarede

til Rune Lunds beskrivelse. Unionen af Islamiske Domstole bliver inddraget i

drøftelserne, og EU lægger pres på regeringen for at få alle relevante parter

inddraget, herunder Den Afrikanske Union. Opgaven er at få Etiopien ud og

samtidig få stabiliseret situationen.

Rune Lund

ville opfordre regeringen til at tale med Christian Balslev-

Olesen, som er UNICEF’s chef i Somalia, idet han mente, de analyser, der var

kommet fra Udenrigsministeriet, var meget enøjede.

Udenrigsministeren

sagde, at regeringen havde kontakt til Christian

Balslev-Olesen, og hans bedømmelse indgik naturligvis i Udenrigsministeriets

vurdering af situationen.

5. Forberedelse af EU-Rusland topmøde

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udenrigsministeren:

Rådet skal forberede næste topmøde med præsident

Putin. der finder sted den 18. maj 2007.

EU’s mål er at gøre konkrete fremskridt vedrørende en række emner,

som indgår i den handlingsplan, der blev vedtaget for to år siden. Det drejer

sig bl.a. om fjernelse af handelsbarrierer, samarbejde om indre og retslige

emner og om bilæggelse af politiske konflikter.

EU vil også rejse de tilbageskridt, der er sket i Rusland med hensyn til

respekten for demokratiske principper. Udviklingen er bekymrende i lyset af

de kommende valg til Dumaen i december og præsidentposten i marts. Samar-

bejdet med Rusland må bygge på fælles værdier.

6. Sortehavet

KOM (2007) 0160

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1227

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Steen Gade

syntes, Sortehavssamarbejdet var et eksempel på regionalt

samarbejde, som var en rigtig god idé, men som han forstod sagen, foreslog

man egentlig ikke noget som helst, som man ikke gjorde i forvejen.

Udenrigsministeren

tilstod, at der på nuværende tidspunkt kun var

det i sagen, at man samordnede de forskellige politikker, der i dag er vedtaget,

men han havde sagt til rumænerne, at vi var villige til at støtte, at der kommer

mere indhold i samarbejdet.

7. Iran

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 251, side 905 (senest behandlet i EUU 2/3-07)

Alm. del (06) – bilag 217, side 791 (behandlet i EUU 9/2-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Irak

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Den arabiske Liga

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Mellemøsten

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 309, side 1130 (senest behandlet i EU 20/4-07)

Alm. del (06) – bilag 251, side 903 (behandlet i EUU 2/3-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Rasmus Prehn

spurgte, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig i

anledning af Verdensbankens seneste rapport, hvor man var kritisk over for

sikkerhedsmurens indvirkning på den palæstinensiske økonomi.

Udenrigsministeren

svarede, at han selv havde presset på for at få

Israel til at ophæve restriktionerne, og han havde fået meldinger om, at man

fjernede forhindringer, men han mente, man på baggrund af Verdensbankens

rapport skulle presse yderligere på, for der skal ske fremskridt for den menige

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1228

palæstinenser.

11. Det vestlige Balkan

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 251, side 903 (behandlet i EUU 2/3-07)

Udenrigsministeren:

Drøftelserne på rådsmødet ventes at være om Serbien

og Kosovo.

Det er højest usikkert, om der kan dannes regering, inden fristen udlø-

ber den 14. maj 2007. De proeuropæiske partier fik et mandat ved valget den

21.-22. januar 2007. Forhåbentlig gør de en ekstra indsats i de sidste dage. Jeg

har med bekymring noteret mig valget af Tomislav Nikolic fra Serbiens Radi-

kale parti som parlamentsformand. Det Radikale Parti har hidtil været imod

Serbiens tættere samarbejde med EU.

Det er i Serbiens interesse at få en stabil og reformorienteret regering

på plads snarest muligt, der kan varetage de udfordringer, Serbien står over

for. Det gælder ikke mindst genoptagelsen af forhandlinger med EU om en

stabiliserings- og associeringsaftale.

Statusprocessen foregår nu i New York i Sikkerhedsrådet, der besøgte

Serbien og Kosovo den 25.-29. april for at danne sig et førstehåndsindstryk.

Sikkerhedsrådet havde samtidig møder med EU og NATO i Bruxelles. For-

mandskabet vil orientere om Sikkerhedsrådets mission og status for forhand-

lingerne i Sikkerhedsrådet.

EU har talt om nødvendigheden af en sikkerhedsrådsresolution som

ramme for implementering af statusforslaget og ikke mindst udtrykt at ville

arbejde aktivt og samlet i Sikkerhedsrådet. Jeg venter, at Rådet bekræfter

denne linje.

12. Dødsstrafmoratorium

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 217, side 792 (behandlet i EUU 9/2-07)

Forsvarsministeren:

Vi vil på rådsmødet den 13. maj skulle drøfte igangvæ-

rende militære og civilt/militære operationer i Bosnien-Herzegovina og Sudan,

udviklingen af militære kapaciteter i EU-landene og samarbejdet med FN.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1229

Jeg skal i den forbindelse for god ordens skyld erindre om, at Dan-

mark – på grund af forsvarsforbeholdet – ikke deltager i hverken den militære

kapacitetsudvikling i regi af EU eller for den sags skyld i EU-ledede militære

operationer.

I forhold til operationsdrøftelsen forventes det centrale at blive erfa-

ringerne fra efterårets EU-operation i den Demokratiske Republik Congo.

Konkret har man bl.a. oplevet et behov for at kunne trække på en mili-

tær planlægningskapacitet tidligt i forberedelsen af en operation som den, vi

har set i Congo.

Om en sådan planlægningskapacitet skal oprettes i tilknytning til EU’s

militærstab, kan blive et af de centrale emner på mødet.

Et andet biprodukt af operationen i Den Demokratiske Republik Con-

go har været ønsket om et tættere samarbejde mellem EU og FN. EU og FN

havde i Congo et tæt og positivt operativt samarbejde, og man vil se på, hvor-

dan man på sigt kan få de to organisationer til at fungere endnu bedre sammen

i fremtidige operationer.

EU’s militæroperation i Bosnien-Herzegovina er i lyset af den stabile,

positive sikkerhedssituation nu under trinvis neddrosling. En reserve opret-

holdes dog, i fald det skulle komme til uroligheder.

EU’s støtte til den Afrikanske Unions mission i Sudan præges af den

stadigt forværrede sikkerhedssituation i området. En øget FN-tilstedeværelse i

landet vil kunne afhjælpe situationen. Det har hidtil været vanskeligt at få en

accept hos den sudanesiske regering af et substantielt FN-bidrag.

Som det tidligere er oplyst i udvalget, sker kapacitetsudviklingen i EU

i flere spor. Det er multinationalt samarbejde. Det er arbejdet i EU’s Militær-

komité. Og det er EU’s Forsvarsagentur

Sigtet er i alle disse spor at tilvejebringe de nødvendige kapaciteter, så

EU-landene vil kunne handle – og i givet fald også handle hurtigt – ifald en

krise opstår.

Forsvarsministrene vil på mødet blive orienteret om fremdriften i ka-

pacitetsudviklingen frem mod de målsætninger, der planmæssigt skal være

nået i 2010.

På mødet vil man også skulle notere sig arbejdet i EU’s Forsvarsagen-

tur. På den måde vil jeg få en overordnet indsigt i agenturets arbejde, som

Danmark jo ellers på grund af forbeholdet ikke deltager i.

Ingen tog ordet til forsvarsministerens forelæggelse.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1230

14. Udvidelse af EØS-samarbejdet i anledning af Bulgariens og

Rumæniens optagelse i EU

Ventes vedtaget på et senere rådsmøde

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler

(EPA) mellem EU og AVS-landene

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 50, side 96 (senest behandlet i EUU 13/10-06)

Udviklingsministeren:

Rådet vil drøfte status for de igangværende forhand-

linger om økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene. Det

var forventet, at der kunne vedtages konklusioner, der kan bidrage til at bringe

forhandlingerne videre. Forhandlingerne har været træge, men dog ikke uden

fremskridt.

Der er blevet udarbejdet fælles EU-AVS evalueringer af forhandlin-

gerne med fem ud af seks AVS-landegrupperinger. Kun Stillehavet mangler. I

ingen af evalueringerne udtrykkes der ønske om at udskyde deadlinen for

afslutningen af forhandlingerne til efter udgangen af 2007.

Kommissionen har den 4. april tilbudt told- og kvotefri markedsad-

gang i EU for alle AVS-produkter, dog med en overgangsperiode for så vidt

angår sukker og ris.

Samtlige AVS-lande tilbydes dermed den samme fri markedsadgang,

som de mindst udviklede lande – de såkaldte LDC-lande – har på nuværende

tidspunkt under ”Alt-undtagen-Våben”-initiativet.

EU’s tilbud kan som udgangspunkt hilses velkomment. Det er et godt

og konstruktivt skridt, som Kommissionen har taget. Vi ser dog med bekym-

ring på, at der i Kommissionens tilbud indgår overgangsperioder for sukker og

ris. Nogle medlemslande ønsker også overgangsordninger for bananer.

For EU-landenes markedsadgang i AVS-landene er der nu enighed om,

at der kan være behov for fleksibilitet for sensitive produkter. Der kan eventu-

elt være undtagelse for visse produkter, sikkerhedsklausuler og en lang over-

gangsperiode i særlige tilfælde for meget følsomme produkter.

Regeringen er indstillet på at bidrage konstruktivt til de videre for-

handlinger. Vores linje i forhandlingerne vil naturligvis fortsat være folke-

tingsvedtagelse V 41. Jeg kan i øvrigt oplyse, at en engelsk og fransk oversæt-

telse af V 41 er blevet udarbejdet og distribueret blandt både EU- og AVS-

lande, så de danske holdninger er velkendte.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1231

Rune Lund

spurgte, hvor langt man er i forhandlingerne. Han forstod

på udviklingsministeren, at forhandlingerne går trægt, men at man dog gør

fremskridt.

Han mente, der var problemer i forhold til Folketingets vedtagelse.

Der er tale om nogle undtagelser fra princippet om gensidighed, men det er ret

tåget, hvordan de præcist skal udmøntes. Han var bange for, at man ender med

at vedtage noget, som indebærer gensidighed, hvilket er i modstrid med Folke-

tingets vedtagelse.

Rune Lund pegede på, at der står i Folketingets vedtagelse V 41, at

serviceydelser kun skal være med, hvis det er i AVS-landenes interesser, og

hvis det er en del af deres ønsker, og på, at AVS-landene har sagt, at de ikke

ønsker en liberalisering af vandforsyningen, ligesom de synes, det er meget

problematisk, hvad EU er kommet med med hensyn til investeringer. Desuden

er de kritiske over for, at man ikke må opretholde kravet om ansættelse af

lokal arbejdskraft.

Han forstod, at flere lande havde stillet ændringsforslag, men tilsyne-

ladende gjaldt det ikke Danmark. Derfor spurgte han, hvad den danske for-

handlingsposition egentlig havde været, og hvad den danske regering havde

spillet ind med.

Hvis det ikke lykkes at lave en partnerskabsaftale, hvorfor giver vi så

ikke bare landene en GSP+ aftale, som ikke indebærer, at de skal give mod-

ydelser?

Steen Gade

citerede følgende sætning fra Folketingets vedtagelse V

41: ”EU kun stiller krav om skærpede regler for serviceydelser, intellektuelle

ejendomsrettigheder, konkurrence, investeringer samt offentlige indkøb, i det

omfang det tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og ønsker” og ville ger-

ne vide, hvordan den afspejler sig i det forslag til rådsresolution, der forelig-

ger.

Elisabeth Arnold

hæftede sig ved udviklingsministerens udsagn om,

at der kunne være behov for fleksibilitet for følsomme produkter, og ville

gerne have nogle eksempler.

Udviklingsministeren

indledte sin besvarelse med at sige til Rune

Lund, at der ikke er nogen plan B. Alle arbejder fortsat imod, at der indgås

økonomiske partnerskabsaftaler inden årsskiftet. Der er ikke nogen af AVS-

landene, der har givet udtryk for, at de ikke vil være med til økonomiske part-

nerskabsaftaler.

Med hensyn til hvorvidt GPS+ er et alternativ, henviste udviklingsmi-

nisteren til den drøftelse, man havde haft heraf i Folketingssalen, og gentog, at

efter hendes opfattelse var de ikke et alternativ til EPA. I øvrigt gjorde hun

opmærksom på, at det kun er få AVS-lande, som vil kunne opfylde betingel-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1232

NOT

serne for at få en GPS+ aftale.

Udviklingsministeren henviste til, at man også havde drøftet spørgs-

målet om gensidighed i Udenrigsudvalget. Der kan være behov for fleksibilitet

for følsomme varer. Den tyske udviklingsminister har givet udtryk for, at der

kan være behov for en overgangsperiode på indtil 25 år for særligt følsomme

varer, men efter drøftelsen i Coreper er situationen åben.

Danmark har selvfølgelig undervejs i forhandlingerne lagt pres på for

at forsøge at påvirke i udviklingsvenlig retning.

I svaret til Steen Gade mindede udviklingsministeren om, at Folketin-

gets vedtagelse ikke handlede om, hvad der skulle stå i rådsresolutionen, men

hvad regeringen skulle arbejde for. Det gør den fortsat.

Udviklingsministeren svarede Elisabeth Arnold, at det er op til AVS-

landene selv at definere, hvilke produkter der er følsomme, og som de mener,

der skal indføres særlige overgangsordninger for. Der er ikke mange nu, men

der er mange på vej. Hun ville gerne sende et notat om sagen.

Rune Lund

kunne ikke se, hvad problemet var ved at give alle udvik-

lingslandene en GPS+ eller en GPS++ aftale, idet den ikke forpligter udvik-

lingslandene, men kun giver dem noget.

Når udviklingsministeren siger, at ingen af udviklingslandene har

givet udtryk for, at de ikke ønsker en økonomisk partnerskabsaftale, forstod

Rune Lund, at det drejer sig om, at det godt kan være, de i sidste ende kan

presses til at gå med til noget, og så er det jo en gensidigt bebyrdende partner-

skabsaftale. Det syntes han var imod ånden i Folketingets vedtagelse.

Steen Gade

forstod, at der er en mere åben situation nu til sidst, og

mente, det var en opfordring til Danmark om at kæmpe så meget, som vi nu

kan, for den vedtagelse, der er sket i Folketinget.

Han tilkendegav, at i den udstrækning det måske ikke helt blev, som

EU ville have det med hensyn til undtagelser for ris og sukker, så kan SF

acceptere det.

Rune Lund

ville have ordet igen i anden runde, men

næstformanden

sagde, at han kun kunne få ordet én gang i hver runde, og i tredje runde var

taletiden begrænset til et minut. Dette protesterede

Rune Lund

imod og be-

budede, at man ville tage spørgsmålet op i underudvalget.

Næstformanden

accepterede, at man tog spørgsmålet op i underudvalget, men henviste til, at

det ikke var en ny regel, at taletiden i tredje runde var begrænset til et minut.

Rune Lund

var ikke mod, at man lavede taletidsregler, men de måtte ikke

blive alt for firkantede. Han gentog sit spørgsmål, om den danske regering har

stillet ændringsforslag.

Udviklingsministeren

syntes helt ærligt, det var alt for tidligt at be-

gynde at tænke på alternativer til partnerskabsaftaler, hvilket der heller ikke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1233

var nogen af udviklingslandene, der havde udtrykt ønske om.

Hun svarede Rune Lund, at vi selvfølgelig arbejder ud fra de vedtagel-

ser, der er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget, og der har løbende

været drøftelser i Coreper og andre steder, hvor vi har givet udtryk for vores

synspunkter.

Hun bekræftede over for Steen Gade, at vi fortsat vil fremføre danske

synspunkter, som fremgår af vedtagelsen i Folketinget.

16. Handel og udvikling

KOM (2007) 0163

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Alm. del (06) – bilag 50, side 96 (senest behandlet i EUU 13/10-06)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

17. Code of Conduct (adfærdskodeks) for arbejdsdeling og

komplementaritet

KOM (2007) 0072

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 36)

Udviklingsministeren:

Siden drøftelsen i Rådet i efteråret 2006 har medlems-

landene og Kommissionen ført forhandlinger om en mere forpligtende ad-

færdskodeks for arbejdsdeling. Baggrunden er, at den globale bistand er meget

fragmenteret. Det betyder store omkostninger til administration af bistanden,

både for modtagerne og donorerne. Og det fører til for lidt udvikling for pen-

gene.

Ingen donor hverken kan eller skal støtte alle lande og alle sektorer.

Der må derfor foretages aktive til- og fravalg af både lande og sektorer. Men

til- og fravalg, der er baseret på grundige overvejelser og drøftelser med de

enkelte modtagerlande.

De 27 EU-lande og Kommissionen yder tilsammen mere end halvde-

len af verdens bistand. Derfor har EU en særlig opgave for at gøre bistanden

mere effektiv, og derfor skal EU også bidrage til en bedre arbejdsdeling. Med

den forventede vedtagelse af en adfærdskodeks for arbejdsdeling vil EU gå

foran og vise et godt eksempel.

Der bliver ikke tale om en radikal ændring i bistandsbilledet fra den

ene dag til den anden. Men gradvist vil man opleve, at donorer fokuserer deres

indsats på færre lande, færre sektorer og med øget grad af decentralisering af

udviklingsbistanden. Det er en udvikling, Danmark har fulgt i adskillige år, og

som vi fortsætter. Kodeksen vil samtidig blive anvendt i dialogen med ikke

EU-donorer, som også vil blive opfordret til at bidrage til en bedre arbejdsde-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1234

ling.

Jeg vil gerne understrege, at adfærdskodeksen ikke betyder, at Dan-

mark ikke længere selv kan vælge samarbejdslande og sektorer – det kan vi

naturligvis fortsat. Kodeksen betyder derimod, at vi i større omfang skal holde

os for øje, hvad andre donorer gør, og hvor de yder støtte, således at vi ikke

alle falder over hinandens ben for at være det samme sted.

18. Monterrey: Målsætninger for official bistand

KOM (2007) 0158

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Udviklingsministeren:

Regeringen lægger stor vægt på at sikre, at EU kollek-

tivt gør fremskridt for at opfylde vores tilsagn om at opfylde 0,7 pct. målsæt-

ningen i 2015. Det er også meget vigtigt, at den globale forpligtelse om, at

halvdelen af stigningen i den globale bistand skal gå til Afrika, holdes.

Det første delmål var, at EU samlet set i 2006 skulle yde mindst 0,39

pct. af BNI i bistand. Den målsætning blev opnået, idet EU samlet set ydede

0,42 pct. Så langt så godt. Det er positivt at se, at vi samlet er foran tidspla-

nen, men det er også klart, at der er nogle lande, som skal gøre en ekstra ind-

sats.

De gode kollektive tal dækker desværre over, at alt for mange EU-

lande – på trods af at bistanden stiger – stadigvæk betaler alt for lidt. Kun fire

EU-lande – foruden Danmark er det Sverige, Luxembourg og Holland – lever

op til 0,7 pct. målsætningen. Italien, Grækenland, Portugal og til dels Spanien

har end ikke mødt den individuelle forpligtelse på 0,33 pct. i 2006 og lever

dermed ikke op til deres del af den samlede køreplan. Det er ikke godt nok.

Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om landespecifikke

køreplaner for at øge bistanden mod de 0,7 pct. Min væsentligste bekymring

er, hvordan vi sikrer en fortsat international stigning i bistanden, når den store

pukkel i gældslettelser nu heldigvis snart er afviklet. Vi skal sikre, at der ikke

kommer et fald i bistanden fremadrettet. Derfor har vi arbejdet så hårdt for, at

der i Rådet tages beslutning om nationale køreplaner i EU mod de 0,7 pct.

Forudsigelighed i finansieringen, bistandseffektivitet og arbejdsdeling

mellem udviklingsaktørerne er centralt, hvis vi skal drage fuldt nytte af stig-

ningen i bistanden. De elementer indgår blandt andre i den beslutning, Rådet

vil vedtage om udviklingsfinansiering Vi vil fra regeringens side understrege

vigtigheden af fortsat opfølgning på de emner i Rådet. Det er EU’s troværdig-

hed, der står på spil, hvis vi ikke leverer, hvad vi har stillet i udsigt.

Steen Gade

var enig med udviklingsministeren, når hun sagde, at hun

var bekymret for, hvad der vil ske, når den store pukkel af gældslettelser snart

er afviklet, og gjorde opmærksom på, at realiteten er, at udviklingslandene slet

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1235

ikke har fået de penge, de regnede med, idet vi i stedet har givet gældslettel-

ser. Det var i overensstemmelse med reglerne at regne gældslettelse med, men

Steen Gade mente, den danske regerings adfærd i sagen havde været helt for-

kert, idet vi ikke burde regne gældslettelser med, når vi ser på, om vi opfylder

vores bistandsmålsætning. Han henviste til, at man havde drøftet sagen dagen

før med udviklingsministeren i Udenrigsudvalget. Steen Gade havde set, at

der står i Monterreyaftalerne, at de rige lande opfordres til at lade gældslettel-

se være udover bistandsmidlerne, og opfordrede til, at regeringen henviste

hertil.

Han var fundamentalt imod den linje, regeringen havde lagt, når den

gik imod, at man finansierede bistanden gennem en skat på flytransport.

Udviklingsministeren

mindede om, at der ikke er tale om fælles-

skabskompetence. Derfor kan Rådet ikke vedtage det, som Steen Gade gerne

så.

19. Fælles EU-Afrika strategi

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

20. Forslag til Rådets forordning om gennemførelsen af Den 10.

Europæiske Udviklingsfond

KOM (2006) 0650

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 309, side 1135 (senest behandlet i EUU 20/4-07) (ikke omtalt)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

21. Ligestilling og kvinder i udviklingsbistand

KOM (2007) 0100

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 47)

Udviklingsministeren:

Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om lige-

stilling og kvinder i udviklingsbistand. Baggrunden er Kommissionens med-

delelse af 8. marts 2007 til Rådet og Europa-Parlamentet om samme tema.

Danmark har sammen med det tyske formandskab lagt pres på Kom-

missionen for at udarbejde meddelelsen. Formålet har været at få Kommissio-

nen til at indarbejde ligestillings- og kvindeperspektiver langt bedre og mere

systematisk i fællesskabsbistanden end hidtil.

Generelt er regeringen tilfreds med konklusionerne, der meget langt

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1236

hen ad vejen ligger på linje med Danmarks høje prioritering af kvinder og

ligestilling i bistanden.

Fra dansk side havde vi sammen med 23 øvrige EU-lande gerne set

mere progressiv tekst i relation til kvinders seksuelle og reproduktive sundhed

og rettigheder. Forhandlingerne om dette tema viste sig endog meget vanske-

lige. Det skyldes tre medlemslandes nationale abortlovgivning. De tre lande er

Polen, Malta og Irland.

Kompromisteksten fastholder den gældende EU-linje på området.

Der udestår et spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen skal oplyse

Rådet om, hvordan de nye forpligtelser på ligestillingsområdet vil blive

iværksat for fællesskabsbistanden. Det vil jeg i givet fald tage op på rådsmø-

det.

Regeringen agter at tiltræde udkast til rådskonklusioner.

Elisabeth Arnold

hæftede sig ved udviklingsministerens oplysning

om, at forhandlingerne var meget vanskelige på grund af tre medlemslandes

nationale abortlovgivning, og ville gerne vide, hvad et muligt kompromis på

området kunne indebære, idet hun ikke syntes om det, hvis det indebar, at vi

ikke kan støtte klinikker, som medvirker til abort.

Udviklingsministeren

svarede, at kompromiset ikke vil begrænse

Danmarks muligheder for at have det som et vigtigt element i vor udviklings-

bistand at yde bistand til klinikker, som medvirker til abort. Vi ser naturligvis

gerne, at det også bliver en del af EU’s bistandspolitik, men her har vi været

nødt til at indgå et kompromis.

22. Energisamarbejde mellem Afrika og Europa

A-Punkt

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 1 (samlenotat side 49)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

23. Libyen

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

24. Uzbekistan

Rådsmøde 2799+2800 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Der vil muligvis blive en drøftelse af sanktionerne mod

Uzbekistan, som er ved at udløbe. Vi har indtil videre ikke set en fundamental

ændring i uzbekernes tilgang til menneskerettigheder, så EU må fortsat have

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1237

sanktioner. På sidste rådsmøde besluttede vi – efter en vis åbenhed fra uzbe-

kerne – at indlede en struktureret og resultatorienteret menneskerettighedsdia-

log. Det første møde blev afholdt i denne uge. Der vil muligvis blive stillet

forslag om en mindre justering af sanktionerne ved at færre personer bliver

omfattet af visumrestriktionerne.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for, at EU sender et klart signal til

Uzbekistan om den store betydning, vi tillægger overholdelse af menneskeret-

tighederne. Vi vil dog kunne acceptere en mindre forkortelse af listen over

personer, der er omfattet af visumforbuddet, for at skabe en bedre dynamik i

samarbejdet, så menneskerettighedsfremskridt bliver mere sandsynlige.

25. Eventuelt - EU’s terrorlister

Frank Aaen

henviste til, at man på Europaudvalgets møde den 20.

april havde udenrigsministeren i samråd, hvor man diskuterede EU’s terrorli-

ster, og Frank Aaen havde spurgt ham, om det var rimeligt, at MKO var kom-

met på terrorlisten med de oplysninger, der var tilgået udvalget, men uden-

rigsministeren havde sagt, at det ville han ikke diskutere, for det var ikke på

dagsordenen. Nu havde Frank Aaen set i referatet fra det pågældende rådsmø-

de, at der står, at terrorlisterne blev gennemgået og reeksamineret, og man

konkluderede, hvordan listen skulle se ud. Det vil sige, at MKO var på dags-

ordenen, og at der blev truffet en beslutning. Det syntes han, udenrigsministe-

ren skyldte Europaudvalget et svar på. Enten måtte man have den i dag, eller

også måtte der komme en skriftlig redegørelse.

Udenrigsministeren

kunne ikke genkende Frank Aaens referat fra

rådsmødet, men han lovede at fremsende en skriftlig redegørelse.

Frank Aaen

takkede for tilsagnet om en skriftlig redegørelse.

NOT

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1238

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om portabilitet af supplerende

pensionsrettigheder

KOM (2005) 0507

KOM (2005) 0507 – bilag 3 (høringssvar af 22/2-07)

KOM (2005) 0507 – bilag 5 (Beskæftigelsesministeriets reviderede samlenotat af 3/5 -

07)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg har tidligere forelagt denne sag om forslag til

direktiv om supplerende pensioner, senest forud for rådsmødet i december

2006. Der har også i januar været en teknisk gennemgang her i Europa-

udvalget af direktivforslaget og status for arbejdet med det. Nu er forhand-

lingerne nået så langt, at det tyske formandskab satser på en snarlig første-

læsningsløsning med Europa-Parlamentet. Det er således nødvendigt, at

Danmark også kan udtrykke sin klare holdning til direktivforslaget.

Jeg forelægger derfor sagen til forhandlingsoplæg.

Kommissionens forslag fra oktober 2005 handler som bekendt om

overførsel af supplerende pensioner for at fremme arbejdskraftens mobilitet i

EU.

Det skal være muligt, at man ved jobskifte ikke mister opsparede pen-

sionsrettigheder. Det gælder ved jobskifte såvel nationalt som på tværs af EU-

grænser. Målet er at bevare muligheden for at opbygge betryggende midler til

alderdommen – også for folk, der vælger at skifte job.

Regeringen anerkender overordnet relevansen af en fælles regulering,

der kan være medvirkende til at fremme mobiliteten og kan medvirke til at

imødekomme de demografiske udfordringer i EU.

Kommissionens oprindelige forslag indeholder en ret for lønmodtage-

ren til at flytte sine opsparede pensionsmidler ved jobskifte. Det har der imid-

lertid ikke kunnet opnås enighed om, og efter en række ændringsforslag arbej-

des der nu med et direktiv, som giver en ret til hvilende rettigheder, men ikke

til overførsel af rettigheder.

Det var et vigtigt resultat under det finske formandskab i 2006, som

førte til langt større enighed mellem medlemslandene.

Det finske formandskab havde dog ikke held til at finde en samlet løs-

ning. Det tyske formandskab har arbejdet intensivt med direktivforslaget og

mener altså nu, at sagen snart bør kunne finde en løsning.

En af de få ting, der endnu mangler en afklaring af, er spørgsmålet om

direktivets rækkevidde – herunder hvilke ordninger der i forskellige lande kan

undtages fra direktivet. Fra dansk side ønsker vi at undgå, at for mange undta-

gelser udvander substansen i direktivet. Samtidig støtter vi formandskabet i

bestræbelserne for at nå en løsning.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1239

At flytteretten nu er ude af direktivet, er et meget vigtigt skridt for os.

For regeringen har det hele tiden været afgørende, at direktivet ikke ville få

konsekvenser for, hvordan vi skattemæssigt har indrettet os i Danmark. Det er

der ikke længere nogen fare for med det foreliggende forslag, hvor flytteretten

er ude,

Et andet vigtigt punkt for regeringen har været, at direktivet vil re-

spektere den særlige overenskomstbaserede model, vi har i Danmark. Det har

de skiftende formandskaber og Kommissionen udvist stor lydhørhed over for,

og det foreliggende forslag sikrer således parterne mulighed for at implemen-

tere direktivet og giver dem også en vis skønsmargin i den forbindelse.

Arbejdsmarkedets parter har i Danmark aftalt sig frem til en vidtstrakt

mulighed for at medtage og overflytte pensioner i forbindelse med jobskifte

inden for landets grænser. Det er et system, der fungerer rigtig godt.

Lad mig i den forbindelse nævne, at man i en lang række andre lande

har arbejdsmarkedspensioner, der alene udbetales, hvis man forbliver beskæf-

tiget hos samme arbejdsgiver frem til den dag, man går på pension. Det er

klart, at sådanne pensionsordninger ikke fremmer mobiliteten, hvilket også

viser relevansen af et direktiv på dette område.

Sagen har også været behandlet i Europa-Parlamentets beskæftigelses-

og socialudvalg. Helt overordnet har udvalget tilsluttet sig de ændringer, der

er sket med direktivet under det finske og tyske formandskab. Parlamentet har

dog endnu ikke afgivet endelig udtalelse i sagen.

For at opsummere, hvad jeg har fortalt om vores holdning til direktiv-

forslaget: Regeringen vil i forhandlingerne arbejde ud fra følgende linje:

For det første anerkender regeringen helt overordnet relevansen af en

fælles regulering, der kan medvirke til at fremme mobiliteten og imødekomme

en del af de demografiske udfordringer, som EU står over for inden for de

næste generationer.

For det andet vil regeringen sikre, at et eventuelt direktiv respekterer

det velfungerende overenskomstbaserede danske arbejdsmarkedspensionssy-

stem.

For det tredje er det vigtigt for regeringen at sikre, at direktivet ikke

berører de indenlandske skatte- og afgiftsregler.

For det fjerde støtter regeringen en udformning af direktivet, som fo-

kuserer på sikring af hvilende rettigheder, mens retten til overførsel af pensi-

onsrettigheder udgår.

For det femte lægger regeringen vægt på, at direktivet i lighed med i

dag ikke udelukker firmapensionsselskaberne fra alene at kunne overføre

pensionsopsparingen ved jobskifte.

Og endelig for det sjette vil regeringen lægge afgørende vægt på, at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 337: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-07

30. Europaudvalgsmøde 11/5 2007

1240

der ikke er væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget.

Jeg vil opfordre Europaudvalget til at give sin opbakning til dette for-

handlingsoplæg, så vi fra dansk side nu aktivt kan bidrage til et fornuftigt

udfald af forhandlingerne.

Frank Aaen

pegede på, at EU-Domstolen har sagt, at man skal kunne

anbringe pensionsopsparingen i udenlandske selskaber, og det kan komme til

at dreje sig om meget store skatteindtægter. Det er godt, at det er taget ud af

forslaget, at man skal kunne flytte sin pension med sig til udlandet, men prin-

cipielt mener Enhedslisten, at EU ikke skal bestemme noget som helst om

pensionsordninger i Danmark, og derfor siger man nej til regeringens forhand-

lingsoplæg.

Han spurgte, om beskæftigelsesministeren ikke finder det mærkeligt,

at Socialdemokraterne og SF støtter en EU-regulering, som går på tværs af

traditionen i Danmark for, at man ordner sagen ved overenskomster på ar-

bejdsmarkedet.

Mikkel Dencker

var ligeledes imod, at EU blander sig i pensions-

reglerne, og kunne heller ikke støtte forhandlingsoplægget.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede, at der var faldet en dom, men

den vedrører en anden ministers område.

Direktivet sikrer netop, at sagen kan ordnes ved overenskomster på det

danske arbejdsmarked. Det er ikke dette direktiv, der bringer den danske afta-

lefrihed i fare.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten gik

imod det.