Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

 

 

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EUK

6. februar 2007

 

 

 

 

 

 

KOMITÉSAG

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag til Kommissionens direktiv om 30. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer.

 

Forslaget har hjemmel i stofdirektivet og skal til afstemning den 16. februar 2007 ved forskriftsproceduren.

 

Forslaget vil samlet set højne beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Regeringen agter at støtte forslaget, selvom en strengere klassificering end den foreslåede havde været ønskelig for enkelte stoffer. Det er imidlertid ikke realistisk at opnå ændringer i klassificeringerne. Regeringen vil arbejde for, at de af EU Kommissionen foreslåede ændringer af tidsfristen for Kommissionens udsendelser af arbejdsdokumenter forøges fra de foreslåede 21 kalenderdage til 28 kalenderdage og i særligt hastende tilfælde forlænge tidsfristen fra 7 kalenderdage til 14 kalenderdage. Endvidere vil regeringen arbejde for at få en præcisering af, hvornår en situation er at betragte som hastende.