Svar på Kommissionens åbningsskrivelse om habitatdirektivet

92/43/EØF (sag nr. 2006/2144)

Artikel 1 litra e) og i) – definitioner på gunstig bevaringsstatus

Kritikken:Kommissionen mener, at begrebet ”gunstig bevaringsstatus” ikke er omsattil bindende norm i dansk ret.Den danske regerings svar:Den danske regering er ikke enig i, at begrebet ”gunstig bevaringsstatus”ikke er omsat i dansk ret.Det har således siden 1998 fremgået af § 1 i bekendtgørelse om afgræns-ning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder1(herefterkaldethabitatbekendtgørelsen),at bevaringsmålsætningen for de udpegedeNatura 2000-områder er gunstig bevaringsstatus. Bekendtgørelsen udpegerde danske Natura 2000-områder og omfatter områderne af bestemmelser,der gennemfører artikel 6. Bekendtgørelsens § 1 videreføres i en revideretbekendtgørelse, der vil træde i kraft den 1. januar 2007, jf. bilag 1 til dettesvar, som indeholder udkast til revideret bekendtgørelse, der har været ioffentlig høring.At ”gunstig bevaringsstatus” er indarbejdet i dansk ret understreges endvi-dere af miljømålslovens § 412, hvoraf det fremgår, at ”fastsættelse af mål fornaturtilstanden…skal ske med henblik på at sikre eller genoprette en gun-stig bevaringsstatus”. Der er i lovbemærkningerne til denne bestemmelseen direkte henvisning til artikel 1, litra e) og i) i habitatdirektivet. Lovbe-mærkninger bruges i dansk ret til at fortolke lovteksten, bl.a. af domstolene.Den danske regering vil imidlertid imødekomme Kommissionens kritik vedat indarbejde definitionerne på gunstig bevaringsstatus direkte i ovennævn-te reviderede habitatbekendtgørelse.

Direktivets artikel 5, stk. 4.

Kritikken:Dansk ret indeholder ikke bestemmelser om at bevare potentielle habitat-områder i samrådsperioden ved uenighed mellem Kommissionen og med-lemslandet om udpegning af habitatområder for prioriterede arter eller natur-typer.Svar:Bestemmelsen har ikke hidtil haft relevans for Danmark og forventes hellerikke fremover at få praktisk betydning for de danske udpegninger.Den danske regering vil imidlertid imødekomme Kommissionens kritik ved inæste Folketingssamling (oktober 2007) at fremsætte et lovforslag til æn-dring af lovgivningen, så bestemmelsen formelt gennemføres i dansk ret.

Direktivets artikel 6, stk. 2.

Kritikken:1)

Ingen pligt til at træffe foranstaltninger, jf. art. 6, stk. 2

Kommissionen antager, at naturbeskyttelseslovens kapitel 2a givermulig-hedfor at forhindre aktiviteter, der kan skade naturlige levesteder, uansetom aktiviteterne finder sted i eller uden for levestederne i tilfælde, hvor for-ringelse eller forstyrrelse er forårsaget af ejeren. Habitatdirektivet indeholderimidlertid en egentlig pligt til at gribe ind, f.eks. også overfor offentlighedensadgang og andre aktiviteter, der ikke direkte kan tilskrives ejeren. Dennepligt fremgår ikke tydeligt af dansk ret, der beskriver, at myndighederne

kan

træffe de nødvendige foranstaltninger, og at denne indgrebsmulighed kunkan anvendes over for ejeren.2)

Ingen pligt til at træffe artikel 6, stk. 2-foranstaltninger på havet

Kommissionen kritiserer, at den danske lovgivning ikke indeholder lov-bestemmelser, hvorefter der er pligt til at gribe ind for at undgå forringelseeller forstyrrelse i beskyttede vandområder (herefter benævnt havet).Den danske regerings svar:

Ad 1) Artikel 6, stk. 2 på land

Kommissionens kritik af naturbeskyttelsesloven må bero på en misforståel-se.Efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2a (og den tilsva-rende bestemmelse i skovlovens § 19)

skal

myndighederne pålægge ejerenaf en ejendom den drift eller de andre foranstaltninger i eller uden for Natura2000-områderne, der er nødvendig for at undgå forringelse af naturtypereller betydelig forstyrrelse af arter, og der ikke kan indgås en aftale, der af-

værger forringelsen eller forstyrrelsen. Pligten gælder, uanset om forringel-sen eller forstyrrelsen kan tilskrives ejer eller andre.Denne klare pligt forudsætter, at myndighederne i de tilfælde, hvor aktivite-ten ikke kan forhindres gennem de almindelige regler i lovgivningen, skaltage skridt til at indgå en aftale med ejeren, der afværger forringelsen ellerforstyrelsen. Hvis dette ikke lykkes,

skal

myndigheden efter naturbeskyttel-seslovens kap. 2 a træffe en afgørelse, der pålægger ejeren den drift ellerde andre foranstaltninger i eller uden for Natura 2000-områderne, som sik-rer beskyttelseshensynene. Der er således tale om en ultimativ pligt, somtræder i kraft, hvor reglerne efter den øvrige lovgivning ikke er tilstrækkeligetil at sikre beskyttelseshensynene.I Danmark råder ejeren over sin ejendom indenfor lovgivningens rammer.Hvis f.eks. adgangen til en ejendom i eller udenfor et Natura 2000-områdeskal begrænses udover, hvad der allerede følger af lovgivningen, f.eks. forat undgå forstyrrelser af ynglefugle, er det i sidste ende ejeren, der skal på-lægges at begrænse adgangen, f.eks. ved at hegne eller opsætte skilte.Tilsvarende gælder f.eks., hvis en naturlig udvikling nødvendiggør, at derskal gennemføres konkrete foranstaltninger, f.eks. i form af pleje for at for-hindre en forudsigelig, negativ udvikling på arealet.Foranstaltningerne vil som hovedregel typisk ske efter dialog og aftale mel-lem ejeren og en offentlig myndighed. Den danske regering finder dette ifuld overensstemmelse med Kommissionens ønske om tværgående samar-bejde om at varetage beskyttelsen af Natura 2000-områderne. Samarbejdemed lodsejerne kan være helt afgørende for at fremtidssikre en bevaring afområdernes naturværdier.Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kap. 2 a (og den tilsvarendebestemmelse i skovlovens § 19) indeholder således ingen begrænsninger imyndighedernes adgang og pligt til om nødvendigt f.eks. at regulere offent-lighedens færdsel eller påse, at en naturtilstand opretholdes i et Natura2000-område.Det er den danske regerings opfattelse, at den generelle pligt i naturbeskyt-telseslovens kapitel 2a sammen med en lang række lovfæstede regulerin-ger, såvel generelle som knyttet til de enkelte områder, fuldt ud gennemfø-rer habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, jf. bilag 2, som indeholder en parallel-opstilling over hvilke regler, der gennemfører de to direktiver.Kommissionens kritik af reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a, sombidrager til at gennemføre artikel 6, stk. 2 på land, må derfor afvises.

Ad 2) Artikel 6, stk. 2 på havet

Ovennævnte pligt til efter naturbeskyttelseslovens kapitel 2a at gribe indoverfor forringelser og forstyrrelser i Natura 2000-områder gælder også forferske vandområder (søer, vandhuller, vandløb osv.) samt eventuelle land-baserede aktiviteter, der måtte påvirke et udpeget havområde negativt.

Kommissionens kritik kan således alene angå aktiviteter på havet, hvilketden danske regering tager som udgangspunkt i det følgende svar.Den danske regering er opmærksom på, at der er visse formelle mangler iforhold til pligten til at undgå forringelse af naturtyper eller levesteder ellerbetydelige forstyrrelser af arter fra aktiviteter på havet, jf. artikel 6, stk. 2.Aktiviteter på havet, der kan påvirke Natura 2000-områder (især fiskeri, olie-indvinding, råstofindvinding, faste anlæg, herunder havvindmøller, kystbe-skyttelse og havne), henhører under forskellige sektorministerier. Regerin-gen har igennem længere tid arbejdet med at skabe en præcis retlig ramme,så de ansvarlige myndigheder forpligtes til at iværksætte de nødvendigeforanstaltninger for at undgå forringelser og forstyrrelser fra alle relevantesektorer, jf. artikel 6, stk. 2.Regeringen har besluttet at fremsætte lovforslag, hvorefter den nødvendigehjemmel til at varetage de nævnte hensyn integreres i følgende love:Lov om- anvendelse af Danmarks undergrund*- kontinentalsoklen*- elforsyning*- Energinet.dk*- kystbeskyttelse*- havne*- råstoffer*- havmiljø- fiskeriDe *-markerede lovforslag fremsættes i indeværende Folketingssamling,hvoraf de 6 førstnævnte lovforslag forventes fremsat i november måned2006. Forslag til ændring af råstofloven vil blive fremsat i februar 2007. Lov-forslagene eftersendes til Kommissionen, så snart de er fremsat.Regeringen vil endvidere ændre jagt- og vildtforvaltningsloven og naturbe-skyttelsesloven, så miljøministeren direkte forpligtes til at gennemføre direk-tivforpligtelserne ved at anvende de gældende hjemler om, at miljøministe-ren kan oprette reservater hhv. gennemføre fredninger på søterritoriet gen-nem bekendtgørelser, hvor det måtte være nødvendigt for at undgå isærforstyrrelser.I forslaget til revideret kystbeskyttelseslov og havnelov bemyndiges trans-port- og energiministeren til at fastsætte regler om pligten til at gribe ind.Denne bemyndigelse vil snarest muligt blive udmøntet i konkrete bekendt-gørelser.Vedrørende fiskeriloven, havmiljøloven, naturbeskyttelsesloven og jagt- ogvildtforvaltningsloven forventes fremsat lovforslag i næste Folketingssamling(oktober 2007).

Artikel 6, stk. 3

Kritikken

1. Habitatbekendtgørelsen – konsekvensvurdering af projekter og pla-

ner på land.

Kommissionen kritiserer, at habitatbekendtgørelsen (bkg. nr. 477 om af-grænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder)ikke i tilstrækkelig grad afspejler habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Direkti-vets krav om at konsekvensvurdere planer og projekter fremstår ikke klart afbekendtgørelsen; f.eks. fremgår det kun, at det af tilladelser m.v. skal frem-gå af afgørelsen, at den ikke forringer et Natura 2000-område.Desuden er nationale planer efter planloven ikke omfattet af kravet om kon-sekvensvurdering.

2. Naturbeskyttelseslovens § 19b (anmeldelsesordning)

Kommissionen kritiserer, at der ikke i § 19 b om anmeldelsesordningen erangivet en pligt til hhv. at konsekvensvurdere og at nægte ”at godkende” etprojekt, hvis det kan skade.Kommissionen tvivler endvidere på, at listen over projekter i naturbeskyttel-seslovens bilag 2 indeholder alle relevante aktiviteter.Det kritiseres endvidere, at anmeldelsesordningen kun vedrører aktiviteterinden for Natura 2000-området, hvilket er i strid med anvendelsesområdetfor artikel 6, stk. 3, der omfatter alle aktiviteter, der kan påvirke et udpegetområde.

3. Konsekvensvurdering af planer og projekter på havet

Kommissionen kritiserer, at der kun i begrænset omfang er fastsat bestem-melser, der gennemfører artikel 6, stk. 3 på havet. I visse tilfælde, f.eks. forbekendtgørelsen om hurtigfærger (nr. 821) og bekendtgørelsen om VVM forenergianlæg på havet (nr. 815), henvises kun til VVM-regler, som ikke ertilstrækkelige til at gennemføre habitatdirektivet. Tilsvarende gælder for enrække love på havet (eksempelvis lov nr. 182 om kontinentalsoklen, lov nr.526 om anvendelse af Danmarks undergrund, lov nr. 151 om elforsyning oglov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet).Hvad angår reglerne om konsekvensvurdering i lov nr. 569 om råstoffer ogbekendtgørelse nr. 821 om miljøgodkendelse af hurtigfærger kritiseres det,at forbud mod at give tilladelse alene gælder for projekter indenfor det en-kelte Natura 2000-områdes grænser.

Der mangler endvidere efter Kommissionens opfattelse bestemmelser om,at offentligheden skal høres, før myndigheden har givet sin tilslutning til enplan eller et projekt. Som eksempler nævnes bkg. nr. 821 om hurtigfærgerog bkg. 815 om VVM for elproduktionsanlæg på havet.Den danske regerings svar:

Ad 1. Konsekvensvurdering af planer og projekter på land

Det er regeringens opfattelse, at alle projekter, der væsentligt kan påvirkeNatura 2000-områder, kræver en plan eller en tilladelse efter naturbeskyt-telses- eller miljølovgivningen eller er omfattet af anmeldelsesordningen (forsidstnævnte, se nedenfor under ad 2).Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 om afgrænsning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) er heltcentral i gennemførelsen af kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, omat vurdere konsekvenserne af planer og projekter.Bekendtgørelsen har netop været gennem en gennemgribende revision, jf.bilag 1 til svaret.Ved revisionen ændres først og fremmest ordlyden af bestemmelserne, dervedrører Natura 2000-områder, så de i al væsentlighed er enslydende medhabitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Den ændrede bekendtgørelse viltræde i kraft 1. januar 2007. Dette imødekommer en væsentlig del af Kom-missionens kritik.Desuden er listen over relevante planer og projekter i arealanvendelses- ogmiljølovgivningen, der kan påvirke Natura 2000-områder, kraftigt udvidet.Sammen med anmeldelsesordningen bliver alle relevante planer og projek-ter dermed fra 1. januar 2007 omfattet af bestemmelserne om konsekvens-vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 og artikel 6, stk. 4. Ogsånationale planer (landsplaner) vil blive indføjet i den endelige bekendtgørel-se.Hvad angår lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgø-relse nr. 526 af 11. juni 2002 og lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.286 af 20. april 2005, bliver der i 2006 fremsat lovforslag, som indarbejderartikel 6, stk. 3 og 4, direkte i lovene, som dog primært får betydning forreguleringen på havet, jf. nedenfor under ad 3.Dermed imødekommes efter den danske regerings opfattelse den øvrigedel af Kommissionens kritik af den danske implementering af artikel 6, stk.3-4, hvad angår aktiviteter på land (for kritikken af anmeldelsesordningen,se dog nedenfor).

Ad 2 Anmeldelsesordning for visse aktiviteter (naturbeskyttelseslo-

vens § 19 b og skovlovens § 17)

Pligt til at vurdere anmeldte aktiviteterKommissionens kritik af, at der ikke er en pligt til at vurdere konsekvenserneaf en anmeldt aktivitet efter naturbeskyttelseslovens § 19 b eller skovlovens§ 17, må bero på en misforståelse.Efter disse regler tillægges lodsejeren en pligt til at forhåndsanmelde enrække aktiviteter, før de iværksættes. Det drejer sig om aktiviteter, som efterden gældende lovgivning ikke kræver forudgående tilladelse eller planlæg-ning. Undtaget fra anmeldelsespligten er aktiviteter, som i forvejen er under-lagt krav om vurdering efter anden lovgivning. I disse tilfælde vil aktivitetenblive vurderet efter reglerne i habitatbekendtgørelsen.Efter de nævnte regler har myndighederne pligt til at vurdere en anmeldtaktivitet. Folketinget forudsatte med vedtagelsen af bestemmelserne, at hvisvurderingen viser, at den anmeldte aktivitet kan skade et Natura 2000-område, skal myndigheden træffe afgørelse om at begrænse eller standseden påtænkte aktivitet. Det har ligeledes været forudsat, at vurderingen skalfølge den procedure og de kriterier, der gælder for vurdering af planer ogprojekter efter habitatdirektivet.Regeringen vil i en bekendtgørelse præcisere denne pligt til at vurdere deanmeldte aktiviteter, hvorved enhver tænkelig usikkerhed herom fjernes.Bekendtgørelsen forventes offentliggjort i januar 2007.Kommissionens kritik på dette punkt må således afvises.Aktiviteter under anmeldelsesordningenKommissionen rejser spørgsmålet om, hvorvidt listen over aktiviteter i hhv.naturbeskyttelseslovens bilag 2 og skovlovens bilag 1 er dækkende. Det erden danske regerings opfattelse, at anmeldelsesordningerne dækker deprojekter, der kan påvirke Natura 2000-områder på land og som ikke er om-fattet af kravet om tilladelse eller lignende. Det danske Folketing lagde føl-gende bemærkninger til lovforslaget om anmeldelsesordningen til grund forvedtagelsen af ordningen3:”Begrebet ”projekter” er ikke nærmere defineret i habitatdirektivet. Det ervanskeligt at definere en præcis grænse mellem projekter, der forudsætterkonsekvensvurdering efter direktivets artikel 6, stk. 3, og igangværendeaktiviteter, der forudsætter iværksættelse af foranstaltninger for at undgåforstyrrelser eller forringelser efter artikel 6, stk. 2. F.eks. vil visse former foralmindelig landbrugsmæssig drift, som i dag ikke kræver forudgående tilla-delse, formentlig falde ind under direktivets projektbegreb (eksempelvis skiftfra etårige til flerårige afgrøder), mens andre former for landbrugsmæssigdrift (eksempelvis gradvis intensivering i græsningsintensitet) vil være3

igangværende aktiviteter, der – hvis de forringer eller forstyrrer i områderne– skal gøres op med på grundlag af artikel 6, stk. 2.4Efter forslaget præciseres nærmere i [naturbeskyttelseslovens] bilag 2 enrække aktiviteter, som konkret vurderes at kunne falde ind under begrebet”projekter”, og som efter gældende lovgivning kan iværksættes uden forud-gående tilladelse m.v., men som efter direktivet skal kunne gøres til gen-stand for en konsekvensvurdering. Baggrunden for udvælgelse af de kon-krete aktiviteter er, at netop de vurderes at kunne medføre væsentlig på-virkning af arter eller naturtyper.Bilag 2 indeholder endvidere aktiviteter, hvor iværksættelse kan medførevæsentlig påvirkning af specifikke naturtyper, som ikke i forvejen er omfattetaf en generel beskyttelse.”Det danske Folketing valgte en tilstrækkelig sikkerhedsmargin ved i anmel-delsesordningerne at medtage flere aktiviteter, som ligger i grænselandetmellem artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, og som under normale omstæn-digheder ikke er omfattet af regler, hvorefter de ville blive vurderet for deresvirkning på Natura 2000-områder.Det er regeringens opfattelse, at de udvalgte aktiviteter er dækkende forprojekter, der kan påvirke Natura 2000-områder og som ellers ikke krævertilladelse el.lign.Kommissionens kritik af valget af aktiviteter må derfor afvises.Anmeldelsesordningen – inden for – uden for områderneDet danske Folketing lagde til grund for vedtagelsen af, at anmeldelsesord-ningerne kun skal gælde inden for Natura 2000-områderne, at ordningerneskal ses i sammenhæng med udpegningen af områderne, jf. følgende be-mærkninger i lovforslagene til forslag til naturbeskyttelseslovens § 19b5:”De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter således i mange til-fælde flere arealer end dem, der skal beskyttes efter direktiverne. Det skyl-des bl.a., at afgrænsningen af områderne følger erkendbare træk i landska-bet (veje, levende hegn m.v.), eller at arealerne er medtaget ud fra hensynettil anden hensigtsmæssige arrondering af området (fredningsgrænserel.lign.).Forslaget til Lov om Skove (L 145, fremsat 28. januar 2004) indeholder i bemærk-ningerne til § 17 tilsvarende formuleringer, men med følgende eksempler: ”Fx vilvisse former for almindelig skovbrugsmæssig drift, som i dag ikke kræver forudgå-ende tilladelse, formentlig falde ind under direktivets projektbegreb (eksempelvistræartsskifte fra hjemmehørende træarter til juletræer og pyntegrønt, der kræverhyppig gødskning mv., mens andre former for skovbrugsmæssig drift (eksempelvisgradvis intensivering af ekstensivt drevne bevoksninger med hjemmehørende træ-arter) vil være igangværende aktiviteter, der – hvis de forringer eller forstyrrer i om-råderne – skal gøres op med på grundlag af artikel 6, stk. 2.”5Se note 4. Tilsvarende formulering kan genfindes i bemærkningerne til forslag tillov om skove, jf. note 5.4

De konkrete, beskyttelsesværdige lokaliteter vil således ofte være omkran-set af arealer, der ikke rummer beskyttede arter eller naturtyper og somf.eks. indgår i almindelig landbrugsdrift, men som er inkluderet i det interna-tionale naturbeskyttelsesområde.Aktiviteter, som i dag ikke kræver forudgående tilladelse m.v., og som væ-sentligt kan påvirke lokaliteter med beskyttede arter og naturtyper, vurderessåledes i mange tilfælde at foregå inden for grænserne af det internationalenaturbeskyttelsesområde.”Det er således den danske regerings opfattelse, at på grund af afgrænsnin-gen af områderne og fordi de aktiviteter, der skal anmeldes, på forhånd vur-deres ikke at kunne påvirke områderne væsentligt, hvis de igangsættesudenfor områderne, er anmeldelsesordningen ikke i strid med habitatdirekti-vets artikel 6, stk. 3.Kommissionens kritik på dette punkt må således afvises.Sammenfattende om anmeldelsesordningenDet er regeringens opfattelse, at der med listen over aktiviteter, der omfattesaf anmeldelsesordningerne, sammenholdt med reglerne i habitatbekendtgø-relsen, er identificeret de aktiviteter, der potentielt kan påvirke Natura 2000-områder på land væsentligt, og som ikke i forvejen er omfattet af krav omkonsekvensvurdering.Kommissionens kritik af anmeldelsesordningerne må derfor afvises.

Ad 3 Konsekvensvurderinger på havet.

Den danske regering anerkender, at der i en række love mangler regler,som formelt gennemfører pligten til at vurdere konsekvenserne af planer ogprojekter og at nægte at godkende planer og projekter, der kan skade Natu-ra 2000-områder, samt regler om at fravige beskyttelsen, jf. artikel 6, stk. 3og stk. 4.Parallelt med, hvad der er fremført ovenfor under artikel 6. stk. 2, har rege-ringen besluttet at rette op på de pågældende retlige mangler. Regeringenvil således fremsætte lovforslag, hvorefter den nødvendige hjemmel til atvaretage de nævnte hensyn vil blive indsat i følgende love:Lov om- anvendelse af Danmarks undergrund*- kontinentalsoklen*- elforsyning*- Energinet.dk*- kystbeskyttelse*- havne*- råstoffer*- fiskeri

De *-markerede lovforslag fremsættes i indeværende Folketingssamling,hvoraf de 6 førstnævnte forventes fremsat i november 2006. Når lovforsla-gene er vedtaget, eftersendes de til Kommissionen.I forslaget til revideret kystbeskyttelseslov og havneanlægslov bemyndigestransport- og energiministeren til at fastsætte regler om pligten til at konse-kvensvurdere og nægte godkendelse af planer og projekter, der kan skadeNatura 2000-områder. Denne bemyndigelse vil, som det fremgår af lovfors-lagets bemærkninger, snarest muligt blive udmøntet i konkrete bekendtgø-relser. Den nødvendige bemyndigelse vil ligeledes blive indsat i fiskeriloven,hvor der forventes fremsat lovforslag i kommende Folketingssamling (okto-ber 2007).Råstofloven indeholder allerede bestemmelser om naturhensyn. Loven vilblive ændret, så kravet om vurdering af konsekvenser m.v. gælder for alleindvindingsprojekter på havet omfattet af loven, uanset om de foregår indenfor eller uden for et Natura 2000-område. Lovforslag forventes fremsat ifebruar 2007 og eftersendes til Kommissionen, så snart den er fremsat iFolketinget.Hvad angår havmiljøloven (lov nr. 476 om beskyttelse af havmiljøet) er den-ne indarbejdet i den reviderede bekendtgørelse om udpegning og admini-stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af vis-se arter. Dermed gælder pligten efter artikel 6, stk. 3, fra 1. januar 2007 og-så direkte for tilladelser m.v. udstedt i medfør af regler i loven, uanset om demåtte være givet til projekter inden for eller udenfor Natura 2000-områderne. Det gælder også for reglerne om godkendelse af hurtigfærger.Særligt for reglerne om klapning (havmiljølovens § 26) er artikel 6 indarbej-det i selve lovteksten (se vedlagte bilag 3), og der vil blive udarbejdet enbekendtgørelse, der præciserer forpligtelserne.Hvad angår spørgsmålet om offentlighedens inddragelse kan det oplyses, atalle de ændringer af regler, der fremsættes til at forbedre gennemførelsen afartikel 6, stk. 3, på havet, vil indeholde bestemmelser herom, jf. ovenfor.Hvad angår reglerne om hurtigfærger, som er fastsat på baggrund af hav-miljøloven, vil disse blive indarbejdet i den reviderede habitatbekendtgørel-se, som indeholder bestemmelserne om inddragelse af offentligheden.Det er den danske regerings opfattelse, at de besluttede lovændringer ogjusteringer af bekendtgørelser for planer og projekter på havet, når de ved-tages, fuldt ud vil imødekomme Kommissionens kritik.

Artikel 6, stk. 4 Fravigelse af beskyttelsen

Kritikken

1. Naturbeskyttelseslovens kapitel 2 og 2a i strid med artikel 6, stk. 4

Kommissionen kritiserer, at det ikke fremgår klart af kapitel 2 a i naturbe-skyttelsesloven, at det kun er muligt at fravige bestemmelserne i overens-stemmelse med artikel 6, stk. 4.Kommissionen påpeger endvidere, at det er muligt at fravige bestemmel-serne i naturbeskyttelseslovens kap. 2, jf. lovens § 65, hvilket Kommissio-nen mener, er i strid med artikel 6, stk. 4.Endvidere mener Kommissionen, at da habitatbekendtgørelsen ikke dækkeralle projekter, er reglerne om fravigelse heller ikke dækket ind.Kommissionen forstår således habitatbekendtgørelsen samt kapitel 2 og 2 ai naturbeskyttelsesloven som regler, der undtager kravet om at beskytte ennaturtype på land. Det står ikke klart for Kommissionen, om der er overens-stemmelse mellem naturbeskyttelseslovens kapitel 2 og direktivet.

2. Ingen artikel 6, stk.4-bestemmelser på havet

Kommissionen kritiserer, at råstoflovens bestemmelser om indvinding påhavet og hurtigfærgebekendtgørelsen er begrænset til at forholde sig til ak-tiviteter indenfor området, hvilket er i strid med direktivet og også har betyd-ning for muligheden for at fravige beskyttelsen.Tilsvarende er der i havmiljøloven ikke fastsat, under hvilke betingelser, entilladelse kan gives, jf. lovens § 26, stk. 5.Det påpeges endvidere, at der ikke for regler på havet er bestemmelser omat underrette Kommissionen om evt. kompenserende foranstaltninger, jf.artikel 6, stk. 4.Der er efter Kommissionens opfattelse generelt ingen regler til at gennemfø-re artikel 6, stk. 4, på havet.

Ad 1 Naturbeskyttelseslovens kapitel 2 og 2a

Kommissionens kritik må bero på en misforståelse af de danske regler, sær-ligt hvad angår kapitel 2 i naturbeskyttelsesloven.Alle de bestemmelser i naturbeskyttelseslovens kapitel 2, hvorefter myndig-hederne med dispensationer fra forbud m.v. kan tillade projekter m.v., eromfattet af habitatbekendtgørelsen, der eksplicit gennemfører artikel 6, stk.4. Tilsvarende gælder for alle andre projekter, (bortset fra anmeldelsesplig-tige aktiviteter, jf. nedenfor om kap. 2a), der kan påvirke et Natura 2000område, jf. ovenfor under svaret på kritikken af gennemførelsen af artikel 6,stk. 3.Hvad angår aktiviteter, som er anmeldt efter naturbeskyttelseslovens kapitel2a (§ 19 b), skal myndighederne træffe afgørelse om at stoppe en anmeldt

aktivitet i de situationer, hvor det vurderes, at aktiviteten kan skade et Natu-ra 2000-område.Det kan på forhånd fastlægges, at ingen af de anmeldelsespligtige aktivite-ter har en sådan samfundsmæssig karakter, at artikel 6, stk. 4, er relevant.Der vil ikke være grundlag eller mulighed for at tillade anmeldte aktiviteter,der kan skade et Natura 2000-område, hvilket vil blive præciseret i den nyebekendtgørelse om anmeldelsesordningen, der forventes offentliggjort i ja-nuar 200, jf. ovenfor under artikel 6, stk. 3.Kommissionens kritik på dette punkt må således afvises.

Ad 2 Artikel 6, stk. 4, på havet

Den danske regering er enig i, at der på linje med gennemførelsen af artikel6, stk. 3 på havet, er visse formelle mangler i gennemførelsen af artikel 6,stk. 4.Den danske regering har besluttet at gennemføre en række lovændringer,med henblik på at afhjælpe disse retlige mangler, ligesom habitatbekendt-gørelsen ændres, jf. det ovenfor anførte under artikel 6, stk. 2 og artikel 6,stk. 3. De ændrede regler vil også gennemføre artikel 6, stk. 4 som integre-ret del af justeringerne.Kommissionens kritik på dette felt vil derfor blive imødekommet.

Artikel 12, stk. 1 Forsætlig/ikke-forsætlig beskyttelse af yngle- og ra-

steområder

KritikkenKommissionen mener ikke, at de danske gennemførelsesbestemmelserefter naturbeskyttelsesloven m.v. er rettet mod de særlige forhold, som arti-kel 12, stk. 1 er rettet imod.Naturbeskyttelseslovens § 3, 15 og 16 tager således alene sigte på tilsigte-de ændringer af tilstanden. Kommissionen peger på, at forbudet mod forrin-gelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder omfatter enhver form forbeskadigelse eller ødelæggelse, ikke kun tilsigtede (forsætlige).Kommissionen finder, at reglerne i bkg. 637 (beskyttede naturtyper) og bkg.636 (bygge- og beskyttelseslinjer) om, at der ikke må dispenseres fra for-buddene, hvis dette strider mod artikel 12, ikke er tilstrækkelige.SvarKommissionens fortolkning af de nævnte bestemmelser i naturbeskyttelses-loven må bero på en misforståelse.Naturbeskyttelseslovens § 3, 15 og 16 indeholder generelle forbud modændringer i tilstanden, og der skelnes ikke mellem, om disse ændringer ertilsigtede eller utilsigtede. Kommissionens kritik af, at disse regler om be-

skyttede naturtyper og bygge- og beskyttelseslinjer kun omfatter tilsigtedehandlinger, må således afvises.I spørgsmålet om en generel retlig ramme for artikel 12 kan det oplyses, atde danske myndigheder er i gang med samlet at vurdere den danske gen-nemførelse af habitatdirektivets artikel 12 og på baggrund heraf eventueltforeslå ændringer i lovgivningen.Endelig beslutning om supplerende lovgivning afventer den endelige vejled-ning om fortolkning af artikel 12, som Kommissionen har tilkendegivet atville færdiggøre i 2006. Det forventes, at vejledningen vil give så væsentligebidrag til den samlede forståelse af artikel 12, at det kan få indflydelse på,hvordan eventuelle nye danske regler udformes.Det skal endvidere bemærkes, at den reviderede habitatbekendtgørelse, jf.ovenfor under artikel 6, stk. 3 og bilag 1, vil blive suppleret med regler til atgennemføre artikel 12, stk. 1 d. Alle de relevante forbud m.v., der bidrager tilat undgå beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bi-lag IV-arter, omfattes hermed af et krav om, at der ikke må dispenseres,hvor det måtte være i strid med artikel 12, stk. 1 d. Bekendtgørelsen vil træ-de i kraft 1. januar 2007.

Artikel 12, stk. 4. Pligt til at undgå negativ påvirkning af strengt beskyt-

tede arter som følge af uforsætlig indfangning eller drab.

KritikkenDansk ret indeholder ikke en generel pligt til at iværksætte yderligere under-søgelser eller undgå negativ påvirkning af bilag IV-arter som følge af ufor-sætlig indfangning eller drab, hvis overvågningen heraf viser det nødvendigtSvarDen danske miljøminister overvåger naturen, jf. naturbeskyttelseslovens §62. Det kan oplyses, at den danske regering vil præcisere denne overvåg-ningsbestemmelse i forhold til de forpligtelser, der følger af habitat- og fug-lebeskyttelsesdirektiverne, herunder arter af fællesskabsbetydning.Det er korrekt, at den danske lovgivning ikke indeholder en egentlig pligt tilat iværksætte beskyttelsesforanstaltninger eller fortsætte overvågningen.Den danske regering vil imødekomme denne forpligtelse ved at ændre denlovgivning, der har relevans for bilag IV-arter (naturbeskyttelsesloven, jagt-og vildtforvaltningsloven). Lovændring vil ske i kommende Folketingssam-ling (oktober 2007).Kommissionens kritik på dette punkt imødekommes.

Artikel 14

KritikkenKommissionen kritiserer dansk ret for ikke at afspejle den pligt, der gælderefter artikel 14 til at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltningereller fortsætte overvågningen for arter på habitatdirektivets bilag V, hvisovervågningen efter artikel 11 viser, at dette er nødvendigt.SvarRegeringen vil imødekomme Kommissionens kritik ved at foreslå lovænd-ringer, så den nødvendige hjemmel til at varetage de nævnte hensyn i ioverensstemmelse med direktivforpligtelser fremstår klart i den relevantelovgivning (fiskeriloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og naturbeskyttelses-loven). Det vil kræve lovændring, og forslag hertil vil blive fremsat i næsteFolketingssamling (oktober 2007).

Artikel 16 Fravigelse af artsbeskyttelsen

KritikkenKommissionen mener ikke, at direktivets bestemmelser i artikel 16 om be-tingelser for at fravige beskyttelsen af arter i artikel 12, 13, 14 og 15, er til-strækkeligt klart gennemført i Danmark. Artikel 16 angiver særlige betingel-ser for, hvornår beskyttelsen i givet fald kan fraviges, og disse betingelserfremgår ikke præcist nok i dansk ret.SvarMed henblik på at imødekomme Kommissionens kritik indarbejdes artikel 16direkte i den reviderede habitatbekendtgørelse, som nævnes ovenfor underartikel 12. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2007.Miljøministeriet vil endvidere supplere samtlige de øvrige bekendtgørelser,der gennemfører artikel 12 i dansk ret (herunder bekendtgørelser om arts-fredning efter naturbeskyttelsesloven og om jagttider og jagtmåder eftervildtforvaltningsloven) med bestemmelser, der svarer til habitatdirektivetsartikel 16. Bekendtgørelserne vil blive offentliggjort i januar 2007.Derved imødekommes Kommissionens kritik også på dette punkt.