Rapport om

Erhvervsudvalgets studierejse

til

Baltikum

(Litauen og Estland)

 

25. – 28. juni 2007

 

Folketingets Erhvervsudvalgs studierejse til Litauen og Estland 25.-28. juni 2007

 

Indledning

Folketingets Erhvervsudvalg foretog 25.-28. juni 2007 en studierejse til Litauen og Estland.

Formålet med besøget var at få et indtryk af potentialerne i landene og se på resultaterne af de tætte økonomiske relationer mellem danske virksomheder og virksomheder i Baltikum.

 

Erhvervsudvalget besøgte en række dansk-relaterede virksomheder inden for forskellige erhvervsområder, bl.a. skibsbygning, fiskeindustri, møbler, møbeltekstiler og logistik.

Desuden havde medlemmerne samtaler med kolleger i det litauiske og estiske økonomiudvalg og med danske og baltiske erhvervsfolk.

 

Besøget omfattede byerne Klaipeda, Kedainiai og Vilnius i Litauen og Tallinn i Estland.

 

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen deltog i besøget i Litauen.

 

Bistand til rejseplanlægning og gennemførelse

Studierejsen blev planlagt og gennemført i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, særligt Danmarks Eksportråd samt repræsentationerne i Litauen og Estland, der også havde udarbejdet et omfattende baggrundsmateriale. Baggrundsmaterialet, som bl.a.  indeholder en udførlig og aktuel beskrivelse af de økonomiske og politiske forhold i Litauen og Estland, er omdelt i udvalget (ERU alm. del – bilag 281).

 

Ambassadør Eva Janson, Litauen og ambassadør Kirsten Geelan, Estland, gav under besøget i de pågældende lande briefinger om landenes økonomi, erhvervsforhold og politik. Endvidere gav regionalkoordinator, handelsråd Per Christensen fra ambassaden i Letland en briefing om ligheder og forskelle i den økonomiske og politiske udvikling i hele den baltiske region.

 

Rejsens hovedindtryk

• Der er sket en imponerende udvikling i de baltiske lande efter uafhængigheden i 1991 og medlemskabet af NATO og EU i 2004.
• Den økonomiske udvikling i landene ser ud til at fortsætte - mÃ¥ske pÃ¥ lidt lavere niveau.
• De besøgte virksomheder har opnÃ¥et flotte resultater mht. produktion og afsætning.
• Største udfordringer for virksomhederne i de kommende Ã¥r er manglen pÃ¥ arbejdskraft, lønstigninger og udvandring.
• Det kan pÃ¥ sigt vise sig nødvendigt for virksomhederne at flytte produktionen til andre lande, f.eks. Hviderusland eller Ukraine.
• Baltikum forventes dog ogsÃ¥ i flere Ã¥r fremover at være et marked med stort potentiale for danske virksomheder.

 

Deltagerliste

Fra Folketingets Erhvervsudvalg:

Kim Andersen (V), formand

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S) (25.-27. juni)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Troels Christensen (V)

Mette Gjerskov (S)

Frode Sørensen (S)

Udvalgssekretær Karen Munk Christensen

Udvalgsassistent Per Movritsen

 

Fra Økonomi- og Erhvervsministeriet:

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (25.-27. juni)

Departementschef Michael Dithmer (25.-27. juni)

Ministersekretær Søren Kryhlmand (25.-27. juni)

 

Fra Udenrigsministeriet:

Ambassadør, chef for eksport og internationalisering, Jarl Frijs-Madsen,

Regionalkoordinator, handelsråd Per Christensen, ambassaden i Riga.

 

I Litauen-programmet deltog fra ambassaden:

Ambassadør Eva Janson

Ambassadør Kaare Janson

Ambassadesekretær Nikolaj Harris

Ambassadeassistent Kirsten Kudsk Friis

 

I Estland–programmet deltog fra ambassaden:

Ambassadør Kirsten Geelan

Ambassaderåd Johan Friis.

Program

 

Resume fra de enkelte møder

 

LITAUEN

Mandag 25. juni

 

Besøg hos Baltija Shipbuilding Yard (Odense Stålskibsværft), Klaipeda

Møde med projektleder Kjær Siggaard, teknisk leder Kurt E.J. Pedersen og marketingschef Vladislav Marinec. Kort præsentation og drøftelser samt rundvisning på værftet.

Baggrund

Odense Staalskibsværft A/S har siden 1996 samarbejdet med litauiske Baltija Shipbuilding Yard og ejer i dag 99,18 % af aktierne. Baltija har 1.500 ansatte samt ca. 350 underleverandører og forventes i 2007 at fremstille ca. 60.000 tons – hovedsagelig stålsektioner og dækshuse for Odense Staalskibsværft samt dækshuse for Volkswerft Stralsund, OSS Group. Det er de arbejdstunge sektioner af skibsbyggeriet, der er lagt ud til Litauen.

 

Fra mødet:

• Markedsudviklingen er god. Det blev oplyst, at produktionen i Baltija bidrager positivt til regnskabet for Odense Staalskibsværft.
• Produktiviteten pr. arbejder var i 1996 ca. halvt sÃ¥ stor som pÃ¥ andre skibsværfter. Det høje timeforbrug er nu halveret.
• Der er store lønforskelle. 6 forskellige kategorier af arbejdere/løn. En ingeniør fÃ¥r i gennemsnit 7.000 DKK pr. mÃ¥ned. (Der er 50 ingeniører ansat – heraf ca. 5 til videreuddannelse i Odense). 
• Største udfordringer:
1. Manglen på arbejdskraft. Der er stor udskiftning i arbejdsstyrken. Udskiftes således på 3 år.
2. Byen ønsker at investere i turisme – ikke skibsbyggeri.
3. Ville kræve store investeringer at flytte.

 

Tirsdag 26. juni

Besøg hos Espersen, Klaipeda

Møde med adm. direktør Klaus Nielsen, driftsleder Palle Holm og arbejdsleder Stig Jørgensen. Kort præsentation og drøftelser samt rundvisning i produktionen.

Baggrund

Virksomheden Espersen blev grundlagt i 1937. Virksomheden er i dag Danmarks største konsumfiskeindustri med over 1.100 ansatte i fabrikker i Danmark, Polen og Litauen og med en årlig omsætning på mere end 1 mia. DKK. Espersen har endvidere produktion i Qingdao i Kina med yderligere 600 medarbejdere. Espersen er i dag ejet af en fond, hvis formål er at investere i virksomheden samt at støtte velgørende formål.

 

Espersen Litauen blev åbnet i januar 2003, og virksomheden beskæftiger I dag ca. 150 medarbejdere. Produktionen er frosne fiskeblokke og -fileter samt panerede fiskeprodukter, der afsættes i Europa og USA. Råvarerne er torsk, kuller, hoki og Alaska sej, der indkøbes over hele verden. Espersens produktion er certificeret i HACCP og BRC, og blandt kunderne er flere af verdens største multinationale fødevareselskaber. Espersen er eneleverandør af al fisk til Mc Donalds i Europa og Kasakhstan - med 150 mio. portioner årligt.

 

Fra mødet:

• Virksomheden er placeret i en økonomisk frizone, som Litauen fik tilladelse til at oprette i forbindelse med EU forhandlingerne. Dette betyder færre afgifter for virksomhederne, f.eks. fritagelse for ”roadtaxation”.
• Arbejdskraftmangelen er et stort problem. (3.-400.000 litauere udrejser Ã¥rlig – flest mænd – især til UK og Irland samt USA.) Hvis denne udvikling fortsætter, kan det blive nødvendigt at flytte produktionen.

Besøg hos LTP-Texdan, Kedainiai

Møde med adm. direktør Jon S. Knudsen og bestyrelsesmedlem John Baymler Nilsson. Kort præsentation og drøftelser samt en rundvisning i produktionen.

Baggrund

LTP gruppen blev etableret i 1987 i Silkeborg under navnet Capacity. Formålet var at formidle billig produktion af beklædning i sydeuropæiske EU lande med legal re-eksport til ikke EU lande. Virksomheden etablerede i begyndelsen af 1990’erne en række produktionsselskaber i Polen og Litauen. I 1999 koncentreredes indsatsen i Litauen. LTP-Texdan i Kedainiai står for syning af betræk til polstermøbler og transportbranchen samt kontorstole. Kundegruppen består af mellemstore og store nordeuropæiske mærkevareproducenter af kontormøbler og polstermøbler, samt offentlige og private virksomheder inden for transportsektoren. LTP-Texdan har i dag ca. 300 ansatte. Foruden moderselskabet LTP Denmark A/S og LTP-Texdan, Kedainiai består gruppen i dag af en række datterselskaber i bl.a. i Kaunas, Litauen og Hviderusland (beklædning, polstermøbler og ejendomsselskab).

 

Fra mødet:

• LTP var den første udenlandske tekstilvirksomhed, der lavede aftaler med fagforeningerne i Litauen.
• Virksomheden har fokus pÃ¥ logistik.
• LTP har en specialafdeling med økologisk bomuld, som er certificeret. Ellers har man generelt ikke kendskab til, hvordan stofferne er produceret.
• Der blev udtalt kritik af den danske vtv-ordning. Den kunne ikke benyttes ved etableringen. IØ-Fonden havde heller ikke vist sig brugbar. IØ-Fonden koncentrerer sig i for høj grad om de store, etablerede virksomheder.
• Virksomheden forventede, at produktionen pÃ¥ trods af lønstigninger og mangel pÃ¥ arbejdskraft kan fastholdes 6-7 Ã¥r endnu, inden man mÃ¥ flytte produktionen til andre lande, hvor arbejdskraften er billigere.

 

Onsdag 27. juni

 

Møde med det litauiske parlaments økonomiudvalg

Møde med næstformand Vladimir Orechov og flere af de øvrige medlemmer af økonomiudvalget.

 

Baggrund

Økonomiudvalget har 12 medlemmer. Udvalgets arbejdsomrÃ¥der omfatter: Generel økonomisk politik, erhvervspolitik, konkurrence, energi, forbrugerbeskyttelse m.v. PÃ¥ mødet var især energispørgsmÃ¥l i fokus.

 

Fra mødet:

Vladimir Orechov oplyste, at energi og spredning af forsyningskanalerne står højt på dagsordenen i Litauen. Der arbejdes på flere projekter, der skal gøre Litauen mindre sårbar på energiområdet og være med til at reducere landets energiafhængighed af Rusland. De vigtigste projekter er:

• Etablering af et nyt atomkraftværk Ignalina II i 2015 til erstatning af atomkraftværket Ignalina, der ifølge aftale med EU skal lukkes ned inden udgangen af 2009. Litauen har indgÃ¥et en politisk aftale med de øvrige baltiske lande og Polen om, at man sammen etablerer det nye værk. Der udestÃ¥r fortsat vigtige spørgsmÃ¥l om fordeling af ejerskab og finansiering. Umiddelbart efter mødet skulle der være et udvalgsmøde med drøftelse af lovgivningen vedrørende det nye atomkraftværk.
• Etablering af en elektricitetsbro til Polen.
• El-ledning mellem Litauen og Sverige under Østersøen.
• Bygning af en gasledning til Polen. (Litauen fÃ¥r indtil videre al gas fra Rusland.)
• Vedvarende energi indgÃ¥r i overvejelserne. Litauen sigter imod, at 25 % af landets energi i 2020 skal stamme fra alternative energiformer. Ser pÃ¥ Danmark, som et land, der har ekspertise og erfaring pÃ¥ dette omrÃ¥de. Opfordrede til samarbejde landene imellem pÃ¥ dette punkt.
• Der fokuseres ogsÃ¥ pÃ¥ at spare energi. Der afholdes konferencer, der sigter pÃ¥, at gøre befolkningen mere energibevidst - bl.a. i forbindelse med renovering af gamle huse.

 

På spørgsmål om problemer i forbindelse med, at så mange unge rejser ud, og at lønningerne stiger, oplyste viceformanden, at de højere lønninger i Litauen – bl.a. inden for byggebranchen – betyder, at mange unge allerede er begyndt at rejse tilbage.

 

Hvis Økonomiudvalget kommer til København var det velkommen til at tage kontakt, og Erhvervsudvalget ville gerne modtage udvalget.

Besøg hos DSV, Vilnius

Rundvisning efterfulgt af frokostmøde hos adm. direktør Kim Bartholdy.

Baggrund

DSV Transport i Litauen er del af DSV gruppen, børsnoteret i København og medlem af KFX-indekset. DSV er en global leverandør af transport- og logistik-ydelser. DSV har kontorer i 51 lande over hele verden og agenter, som tilbyder DSV service i mere end 100 lande. 19.000 ansatte. Forventet omsætning pÃ¥ 36 milliarder DKK i 2007. DSV Transport i Litauen blev etableret i 1993 som det første internationale transportfirma i Litauen efter uafhængigheden i 1991. 100 ansatte pÃ¥ 3 kontorer og lagre i Vilnius, Kaunas og Klaipeda Forventet omsætning pÃ¥ 250 mill. DKK i 2007.

 

Fra mødet:

Kim Bartholdy holdt et indlæg om, hvordan det er at drive virksomhed i Litauen.

Her opsummeres nogle af hovedsynspunkterne:

 

• Landet og befolkningen har udviklet sig med imponerende hastighed i forbindelse med medlemskabet af NATO og EU. Denne udvikling vil fortsætte ikke mindst hjulpet af politisk stabilitet.
• ProblemomrÃ¥der:

-         Uddannelserne er gammeldags, bygger pÃ¥ paratviden og stimulerer ikke kreativitet. Uddannelser, politikere og virksomheder satser ikke pÃ¥ produktudvikling og fremtid.

-         Mangel pÃ¥ arbejdskraft.

-         Megen produktion er begyndt at flytte til Hviderusland, Ukraine, Rusland og Fjernøsten som følge af lønstigningerne.

-         Effektiviteten er stadig lav i forhold til f.eks. Danmark.

-         Skatteligningen af private er ikke effektiv. En forbedring ville kunne dæmme op for korruption og de sorte lønninger, som udgør mindst 30 pct. af de samlede lønninger. (De fleste ”ordentlige” udenlandske firmaer – inkl. DSV – betaler ikke sorte lønninger og kan alligevel have et pænt overskud.)

-         Pensionsalderen kun omkring 60 Ã¥r. Dette har en negativ effekt pÃ¥ arbejdsstyrken.

• Danmark hjælper meget til, bÃ¥de politisk og som den nu næststørste investor, og det gør EU ogsÃ¥. Mange muligheder for danske virksomheder og Danmark som sÃ¥dan.
• Fordele/muligheder:

-         En - især teknisk set - veluddannet arbejdsstyrke. Her kan danske virksomheder bidrage med dansk ledelseskultur.

-         Stor vækst i privatforbruget.

-         Der forestÃ¥r store investeringer inden for landbrug og følgeindustrier, vandmiljø, energi, havne, lufthavne, jernbaner osv.

-         Godt forholdet til naboer som Estland, Letland, Polen og Ukraine. Selv forholdet til Rusland kan ikke betegnes som dÃ¥rligt.

-         Litauerne har samme kulturelle baggrund som Danmark.

-         Litauen har god infrastruktur med isfri havn, motorveje nord-syd og øst-vest.

-         Danske produkter sælger godt: dansk design, dansk tøj, B&O. Tulip pølser pÃ¥ Statoil.

 

 

ESTLAND

Torsdag 28. juni

 

Møde med det estiske parlaments økonomiudvalg

Møde med formand Urmas Klas og flere af de øvrige medlemmer af økonomiudvalget.

 

Baggrund

Økonomiudvalget har 11 medlemmer. Udvalgets arbejdsomrÃ¥der omfatter: Generel økonomisk politik, erhvervspolitik, transport, postvæsen, intellektuelle ejendomsrettigheder, forbrugerbeskyttelse, produktsikkerhed og turisme.

 

Fra mødet:

·        Den estiske formand gav en præsentation af den aktuelle økonomiske situation. De væsentligste udfordringer er arbejdskraftmanglen og inflationen. Grundet inflationsudviklingen forventes Estlands eurooptagelse tidligst i 2010.

·        Samarbejdet med Danmark er godt. Danmark har en 9. plads blandt investorerne.

·        EnergispørgsmÃ¥l. Ønske om at hæve procentdelen af vedvarende energi fra i dag 2 pct. til 20 pct. i 2020.

• Turisme. Estland ønsker at satse mere pÃ¥ turismen, bl.a. vintersport og Spa-ophold. Tallinn skal være europæisk kulturby i 2011.
• Hvis Økonomiudvalget kommer til København var det velkommen til at tage kontakt, og Erhvervsudvalget ville gerne modtage udvalget.

 

Besøg hos SW Mööbel

Møde og rundvisning ved SW Mööbels hovedaktionær og formand for bestyrelsen Ulrik Rafaelsen.

 

Baggrund

Virksomheden blev etableret i 1995. Det danske SW Mööbel Aps ejer SW Mööbel AS samt datterselskabet Solid Woodworks. Solid Woodworks producerer komponenter i massivt fyrretræ, mens SW Mööbel AS producerer fyrretræsmøbler. Produktionen foregår i lejede bygninger (tidligere russisk lastvognsfabrik) og inkluderer alle niveauer fra bearbejdningen af tømmer til leveringen af færdige produkter, i form af samlesæt eller færdigsamlet. SW Mööbel AS har 72 ansatte. Datterselskabet Solid Woodworks OÜ har 45 ansatte. Omsætningen er vokset fra 18,3 mio. DKK i 2001, til 32,2 mio. DKK i 2006. Virksomhedens produkter eksporteres til Danmark, hvorfra der videreeksporteres til Tyskland, Frankrig og UK. Søsterselskabet Solid Woodworks har en årlig omsætning på 11 mio. DKK.

 

Fra mødet

·        Det blev oplyst, at det ikke længere er noget problem at skaffe kapital til start af virksomhed i Estland.

·        Udfordringerne ligger i den manglende innovative arbejdskraft og i en anderledes forretningskodeks end i Danmark.

·        IØ-Fonden havde ikke været villig til at hjælpe omkring etableringen. Fonden koncentrerer sig om de store sikre virksomheder.

·        Store lønstigninger, men stadig relativt billig arbejdskraft.

 

Frokostmøde med bestyrelsen for Dansk-Estisk Erhvervsklub på KUMU kunstmuseum

Møde med bestyrelsen for Dansk-Estisk Erhvervsklub på KUMU kunstmuseum. Museet åbnede i februar 2006 og hører til blandt de større museer i Nordeuropa

 

Baggrund

Den Dansk-Estiske Erhvervsklub (Danish-Estonian Business Club, DEBC) blev etableret i 1996 som et uformelt forum for danske forretningsfolk i Estland. Klubben fungerer også med det formål at fremme forretningsforbindelserne mellem Danmark og Estland og organiserer faglige og selskabelige aktiviteter. Medlemmerne består af danske forretningsfolk og estiske ledere i de danskejede virksomheder.

 

Fra mødet

De tætte dansk/estiske relationer blev fremhævet: bl.a. den relativt store eksport fra Danmark til Estland og de190 danske virksomheder i Estland.

 

Møde hos Saajos Inexa AS

Møde med adm. direktør Kalev Koort og andre medarbejdere. Kort introduktion til virksomheden samt rundvisning.

 

Baggrund

Virksomheden blev etableret i 1998. Ejerkredsen er dansk, finsk og estisk med hver 1/3. Saajos Inexa AS’s hovedprodukt er maritime døre i stål, som bl.a. bruges på cruisefartøjer. Derudover produceres metaldøre til bl.a. erhvervsejendomme.  Der er tale om en specialiseret nicheproduktion. Saajos Inexa AS har ca. 80 ansatte. Den samlede omsætning var i 2006 ca. 25 mio. DKK. Ca. 80 pct. af produktionen går til eksport. Hovedaftager er det skandinaviske marked, Letland, Litauen, Tyskland, Holland, Ukraine og UK.  Har bl.a. leveret til lejligheds-krydstogt-skibet ”The World”. Virksomheden er ISO 9001 og ISO14001 (miljø) certificeret.

 

 

 

Fra mødet

• Vanskeligheder mht. sikkerhedsmæssige godkendelser. De enkelte lande stiller forskellige krav. Der er ikke en fælles standard.
• Gennemsnitslønnen er 5.-7.000 DKK pr. mÃ¥ned (40 t. arbejdsuge).
• Mange arbejdere tager til Finland, men kommer ofte tilbage. Lønnen er højere i Finland, men arbejdet er hÃ¥rdere.

 

Møde hos Det Danske Kulturinstitut i Tallinn

Orientering ved instituttets leder Silvi Teesalu.

 

Baggrund

Det Danske Kulturinstituts afdeling i Tallinn blev etableret i 1990. Instituttet formidler kulturudveksling mellem Danmark og Estland gennem danske koncerter i Estland, udstillinger med kunstnere fra både Danmark og Estland, internationale konferencer, præsentationer af danske bøger, dansk sprogundervisning samt forevisninger af danske film. Derudover arrangeres studierejser inden for forskellige fag til Danmark og i Estland.

 

Fra mødet

Blandt kulturinstituttets mange aktiviteter kan nævnes:

·        Jazzarrangementer.

·        Aktiviteter i 2005 i forbindelse med H.C. Andersens 200 Ã¥rs fødsel.

·        De kommende arrangementer omkring Tallinn som Europæisk Kulturby 2011.