31. august 2007

ADMS

Eksp.nr. 484515

/mis-dep

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FFL08 på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

 

Profilen for Økonomi- og Erhvervsministeriets bevillinger er kendetegnet ved udmøntning af Handlingsplan for global offensiv markedsføring af Danmark, en række mindre bevægelser til forskellige politiske initiativer, ophør af enkelte midlertidige bevillinger samt den årlige 2-procentseffektivisering på driftsrammen. Tabel 1 viser udviklingen i den samlede drifts- og overførselsramme.

 

Tabel 1. Den samlede overførsels- og driftsramme på FFL 2008 (neg. tal = indtægter)

Mio. kr. (PL2008)

2007

2008

2009

2010

2011

Overførselsrammen

(indtægter, tilskudsmidler mv.)

-824,9

721,5

741,2

648,4

746,9

Driftsrammen

1.316,0

1.282,6

1.251,6

1.196,1

1.147,5

 

Den markante ændring på overførselsrammen fra 2007 til 2008 skyldes primært, at Danmarks Erhvervsfond i modsætning til 2007 ikke vil have ekstraordinært store indtægter i 2008. Indtægten i 2007 på 1.620 mio. kr. skyldes, at der blev indfriet en række større fordringer. Særligt var der en ekstraordinær stor tilbageførsel som følge af gældslettelsesaftalen med Nigeria. 

 

 

Væsentlige initiativer på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

 

Markedsføring af Danmark

Som led i udmøntningen af handlingsplan for Offensiv global markedsføring af Danmark er der afsat midler på forslag til finansloven for 2008 til Fonden til Markedsføring af Danmark, Kampagner og anden indsats rettet mod tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, International Design Week Denmark og Kvikskranke for udenlandske virksomheder.

 

Udmøntning af Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Driftsrammen

9,7

8,7

8,7

0,0

27,1

Tilskudsrammen

56,6

50,0

53,5

0,0

160,1

 

 

Penge- og Pensionspanel

Panelet har til formål at fremme forbrugernes interesse for og kendskab til finansielle produkter og ydelser. Dette skal bl.a. ske ved udarbejdelse af objektiv forbrugerinformation, sammenlignende tests, informationstiltag og debatoplæg. Folketinget vedtog forslaget enstemmigt den 6. juni 2007.

 

Panelet sammensættes af en formand og 6 medlemmer, og der oprettes et sekretariat til betjening af panelet. Sekretariatsfunktionen varetages af departementet, som på den baggrund har fået forøget sin bevilling med 2,6 mio. kr. årligt.

 

Bevillingsændring som følge af Penge- og Pensionspanelet

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbevilling til Departementet

2,6

2,6

2,6

2,6

10,4

 

 

Frit optag på søfartsskolerne i 2008 og 2009

I dag er der loft for, hvor mange elever, der kan optages på søfartsskolerne. Det er imidlertid besluttet at fremme rekrutteringen til de videregående maritime uddannelser, idet efterspørgslen overstiger antallet af unge, der bliver færdige med en sådan uddannelse. Arbejdsløsheden blandt såvel skibsofficerer som maskinmestre er reelt nul.

 

Loftet for indtag af studerende til dual pupose skibsofficer, skibsfører, skipper og maskinmester fjernes som forsøgsordning i 2008 og i 2009. Der er ikke afsat ekstra midler til ordningen, men budgetteringen er ændret, sÃ¥ledes at profilen stemmer overens med den forventede gradvise stigning i elevtallet i perioden frem til 2009, hvor ordningen evalueres.

 

Merbevilling til frit optag på søfartsskolerne i 2008 og2009

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbevilling til Søfartsstyrelsen

-5,6

5,6

0,0

0,0

0,0

 

 

Verdensudstillingen EXPO 2010

Danmark skal deltage i Verdensudstillingen EXPO 2010, der afholdes i Shanghai fra 1. maj til 31. oktober 2010. Kina er verdens største vækstmarked, og EXPO 2010 udgør en enestående lejlighed for at præsentere Danmark på dette marked.

 

Temaet for denne verdensudstilling er ”Better City - Better Life”, og det er oplagt at præsentere danske styrkepositioner inden for arkitektur og byplanlægning, energibesparelse og miljøforbedring, sundhed og socialudvikling, samt sameksistens mellem menneske og natur.   

 

Der er afsat 75 mio. kr. til dels at forberede dels at gennemføre dansk deltagelse i EXPO i årene 2008 til 2010, og det er forventningen, at det private erhvervsliv vil bidrage med finansieringen.

 

Midler fra reserven bliver udmøntet i forbindelse med ændringsforslagene.

 

Afsat reserve som følge af Verdensudstillingen EXPO 2010

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

   I alt

Reserve til EXPO 2010

75,0

0,0

0,0

0,0

75,0

 

 

The Copenhagen Centre

Økonomi- og Erhvervsministeriet har per 1. juni 2007 overtaget The Copenhagen Centre (TCC) fra Beskæftigelsesministeriet.

 

The Copenhagen Centre er placeret under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og centeret er et led i regeringens arbejde med Corporate Social Responsability (CSR), hvor man søger at skabe rammerne for udnyttelse af det innovationspotentiale, der eksisterer i, at danske virksomheder tager sociale, etiske og miljømæssige hensyn.

 

Merbevilling som følge af overtagelsen af The Copenhagen Centre

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbev. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

5,7

5,7

5,7

5,7

22,8

 

 

”Min side” på Virk.dk

Som led i indsatsen for at lette erhvervslivets administrative byrder lancerede regeringen i september 2003 erhvervsportalen Virk.dk, som har til formÃ¥l at give virksomhederne én samlet indgang til det offentlige.

 

For at understøtte virksomhedernes incitament til at anvende Virk.dk skal der ske en kontinuerlig videreudvikling af Virk.dk.

 

Denne udvikling skal ske i tæt parløb med udviklingen af Borger.dk, så brugerne kommer til at opleve, at den service og de funktionaliteter, de kender fra en arbejdsmæssig sammenhæng på Virk.dk, også er til rådighed, når de skal have afklaret personlige mellemværender med det offentlige på Borger.dk og vice versa. I første omgang skal der således udvikles en personaliseret indgang til Virk.dk kaldet ”Min side” i stil med den, der udvikles til den kommende udgave af Borger.dk.

 

På den baggrund er der afsat midler til den fortsatte udvikling af ”Min side” på Virk.dk, som det fremgår nedenfor i tabellen.

 

 

 

Merbevilling som følge af ”Min side” på Virk.dk                           

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbev. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

3,2

4,3

2,5

1,2

11,2

 

 

Nye EU-statistikker

Danmarks Statistik tilføres årligt ca. 4-6 mio. kr. i 2008 til 2011 til finansiering af udarbejdelsen af nye EU-statistikker.

 

De nye statistikker vedrører øget statistik om udenlandske virksomheders datterselskaber i Danmark og danske virksomheders datterselskaber i udlandet (FATS) samt nye krav om statistik til belysning af ledige stillinger, lønstrukturer, sociale udgifter, erhvervsstrukturer og købekraftspariteter.

 

Merbevilling som følge af nye EU-statistikker   

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

   I alt

Merbevilling til Danmarks Statistik

3,8

4,2

5,5

5,6

19,1

 

 

Merbevilling til Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen blev oprettet i 2004, hvor en række politikområder blev samlet i én styrelse. Efterfølgende har det vist sig nødvendigt at opjustere styrelsens udgiftsniveau. Sikkerhedsstyrelsen tilføres derfor et generelt bevillingsløft på 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011.

 

Derudover er der som følge af en ændring i opgavevaretagelsen mellem Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) og Sikkerhedsstyrelsen overført 0,9 mio. kr. i 2008 og 1,1 mio. kr. årligt derefter fra DANAK til Sikkerhedsstyrelsen.

 

Merbevilling til Sikkerhedsstyrelsen

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbevilling til Sikkerhedsstyrelsen

4,9

5,1

5,1

5,1

20,2

 

Lægeundersøgelse af skibsmandskab

Staten har hidtil betalt udgifterne til lægeundersøgelserne. Med det formål at tilpasse ordningen for lægeundersøgelser af skibsmandskab med forholdene i andre brancher nedlægges statens tilskud til lægeundersøgelser over en treårig periode.

 

Statsfinansieringen afskaffes således per 1. juli 2008 for søfarende. For fiskere fortsætter statsfinansieringen midlertidigt til og med 2010, hvor ordningen er endeligt udfaset. Herefter vil ordningen være et anliggende for arbejdsmarkedets parter eller påhvile arbejdsgiveren.

 

Mindrebevilling til Søfartsstyrelsen

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Mindrebevilling til Søfartsstyrelsen

-2,2

-4,4

-4,4

-5,2

-16,2

Øresund Science Region og ØresundDirect

Øresund Science Region blev dannet i 2001 og er et grænseoverskridende samarbejde mellem erhvervslivet, universiteter og offentlige myndigheder, der arbejder for vidensbaseret økonomisk vækst i Øresundsregionen.

 

Øresund Science Region ejes formelt af Øresundsuniversitet, men har modtaget medfinansiering fra Økonomi- og Erhvervsministeriet siden 2005.  

 

ØreundDirekt er en informationstjeneste, som formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen. Endvidere har ØresundDirekt til opgave at fremme samarbejdet mellem myndigheder og sagsbehandlere i regionen. Økonomi- og Erhvervsministeriet har medfinansieret ØresundDirect i perioden 2004-2007.

 

Der tilføres 2 mio. kr. årligt i perioden 2008-2009 til fortsættelse af initiativerne Øresund Science Region og Øresund Direkt.

 

Merbevilling til Øresund Science Region og ØresundDirect 2008-2009

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbevilling til Øresund Science Region og ØresundDirect

2,0

2,0

0,0

0,0

4,0

 

 

Idrætsfonden Danmark

Idrætsfonden Danmark arbejder for at professionalisere hvervning og afholdelse af flere større internationale sportsbegivenheder i Danmark.

 

Idrætsfonden Danmark er siden 2005 blevet støttet af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, således at det årlige budget i dag er på 10 mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet bidrager hver med 2,5 mio. kr.

 

Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til at fortsætte denne finansiering.

 

Merbevilling til Idrætsfonden Danmark 2008-2011

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbevilling til Idrætsfonden Danmark

2,5

2,5

2,5

2,5

10,0

 

 

EBRD´s trustfond

I 2006 blev der i regi af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) etableret en fond for at fremme regional udvikling på Vestbalkan.

 

Formålet med fonden er at støtte forberedelsen af investeringer i den private sektor, især for mikro, små og mellemstore virksomheder, styrkelse af den finansielle sektor, forbedre forsyning af vand, elektricitet, transport og kommunikation samt miljø.

 

ØEM tilføres 3,7 mio. kr. i 2008 til indskud i Western Balkans Trust Fund (WeB).  

 

Merbevilling som følge af indskud i EBRD´s trustfond

Mio. kr.

2008

2009

2010

2011

I alt

Merbevilling til EBRD´s trustfond

3,7

0,0

0,0

0,0

3,7