15. august 2007     /tkk

Meddelelse fra Kommissionen om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision, KOM (2007) 394 endelig

 

Resumé

Kommissionen vedtog den 10. juli 2007 meddelelsen, KOM (2007) 394 endelig, som præsenterer en række forslag til enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsretten, regnskabsførelse og revision. Kommissionen ønsker, at berørte parter tilkendegiver deres holdning til forslagene i meddelelsen senest medio oktober. Meddelelsen har ikke umiddelbare konsekvenser for dansk ret.

 

1.                Baggrund og indhold

Baggrunden for Kommissionens meddelelse er, at Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 understregede, at reduktion af de administrative byrder er en vigtig foranstaltning for at stimulere Europas økonomi, især på grund af dens indvirkning på små og mellemstore virksomheder - såkaldte SMV'er. Baggrunden er endvidere Kommissionens opdaterede forenklingsprogram af 14. november 2006 om bl.a. de vigtigste faktorer til måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder.

 

Disse to dokumenter blev suppleret af et handlingsprogram, som blev vedtaget den 24. januar 2007. I begge programmer understreges behovet for at skabe mærkbare økonomiske fordele. Europæisk selskabsret, regnskabsførelse og revision er udpeget som prioriterede områder som led i dette initiativ.

 

Foreløbige undersøgelser udført af en række medlemsstater har vist, at EU-reglerne på de pågældende områder fører særlig høje administrative omkostninger med sig. Samtidig er Kommissionen, som den bebudede i november 2006, begyndt at måle de administrative byrder inden for selskabsret og regnskabsførelse i hele EU.

 

Kommissionen vurderer derfor i meddelelsen, at det er absolut nødvendigt med en omfattende gennemgang af gældende EU-ret på disse områder for at sikre, at selskaberne i EU kan konkurrere mere effektivt og klare sig bedre i det stærkt konkurrenceprægede globale klima. Bl.a. fordi selskabernes større mobilitet både inden for EU og globalt kræver fleksible reaktioner på den konstante udvikling.

 

Så vidt angår de nationale forhold om selskabsret ser Kommissionen 2 valgmuligheder. Den første består i at se på, om der stadig er behov for at se på eksisterende direktiver eller om selskabsretten i EU skal begrænses til retsakter, der alene regulerer grænseoverskridende forhold. Den anden mulighed er at koncentrere indsatsen om konkrete forenklingstiltag for selskaberne.

 

For den del af EU's selskabsret som regulerer grænseoverskridende spørgsmål. samt regnskabsførelse og revision mener Kommissionen, at særskilte forenklingsforslag vil være det rette middel. Især med henblik på. at reducere de administrative byrder for SMV’erne.

 

Selskabsretten

Andet, tredje, sjette og tolvte selskabsdirektiv omhandler primært nationale forhold og løser ikke grænseoverskridende problemstillinger. Den oprindelige hensigt var at skabe nye muligheder for selskaberne i det indre marked og sikre mindstebeskyttelse af aktionærer og kreditorer i EU. Da der dog ikke er tale om totalharmonisering eksisterer der national lovgivning på disse områder, som dermed ikke skaber lige konkurrencevilkår.

 

Kommissionen opfordrer derfor berørte parter til at tage stilling til hel eller delvis ophævelse af:

-         Reglerne om nationale fusioner og spaltninger i tredje og sjette direktiv

-         Reglerne om aktieselskabers kapitalgrundlag eller kapitalvedligeholdelsessystemet i andet direktiv

-         Reglerne om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar i tolvte direktiv

 

Derudover opfordrer Kommissionen de berørte parter til at fremsætte synspunkter om hhv. ophævelse af nogle rapporteringskrav i tredje og sjette selskabsdirektiv hhv. krav om kreditors godtgørelse af dækning ved overtagelse, forudsat at disse har ret til at se dokumenterne en måned inden overtagelsen. Derudover om ophæve krav om fysisk offentliggørelse af oplysninger i henhold til første selskabsdirektiv og begrænsning af formelle krav til medlemsstaterne om offentlighed vedr. filialer.

 

Endelig foreslår Kommissionen at bringe SE statuttens artikel 7 i overensstemmelse med EF-domstolens praksis, således at medlemsstaterne ikke længere kan stille krav om, at hovedkontoret skal ligge i samme medlemsstat som det vedtægtsmæssige hjemsted.

 

Hvis interessenterne ikke anser Kommissionens forslag som hensigtsmæssige, skal der redegøres for, hvorfor de gældende regler skal bevares.

 

Enklere regnskabsførelse og revision for SMV’er

Yderligere forenkling af regnskabsførelse og revision vil gavne SMV’er. De overordnede mål med fjerde, syvende og ottende direktiv bør fastholdes, men der er krav, som er unødigt tunge. Der skal både ske tiltag på EU-plan og nationalt. Nationalt bør rapportering, der sker med forskellige formål, sammenlægges for at reducere de administrative byrder. Et af de midler, der peges på, er at fremme brugen af elektroniske rapporteringsformer, f.eks. XBRL.

 

Kommissionen opfordrer berørte parter til at fremsætte synspunkter om, Kommissionens forslag om, at fritage ”mikroselskaber” fra at udarbejde årsregnskaber (anvendelsesområdet i 4. direktiv). Dvs. selskaber med under 10 ansatte, en samlet balance på under 500.000 euro og en årlig omsætninger på under 1 mio. euro. En ny definition af mikroselskaber, som Kommissionen også ønsker synspunkter om.

 

Derudover foreslår Kommissionen, at forlænge overgangsperioden for SMVer, der overskrider tærskelværdierne, fra 2 til 5 år inden der skal udarbejdes detaljerede regnskaber. Kommissionen foreslår endvidere at fritage små selskaber fra at skulle offentliggøre deres regnskaber samt tillade at visse mellemstore virksomheder får mulighed for at bliver undtaget såvel som små selskaber, fx selskaber uden nævneværdige eksterne brugere samt med ubegrænset ansvar. Kommissionen foreslår endvidere at forenkle procedurerne for ændring af tærskelværdierne.

 

Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte fuldt ud, at Kommissionen i fjerde direktivs artikel 57 tillader, at visse datterselskaber af koncerner ikke skal offentliggøre regnskaber fuldt ud.

 

Endelig foreslår Kommissionen, at afskaffe kravet om konsoliderede regnskaber for personlige holdingselskaber samt kravet om oplysninger om udskudte skatter samt krav om forklaring af beløb under ”etableringsomkostninger” samt kravet om at opstille nettoomsætning fordelt på aktiviteter og geografisk markeder.

 

Hvis interessenterne ikke anser Kommissionens forslag som hensigtsmæssige, skal der redegøres for, hvorfor de gældende regler skal bevares.

 

Næste skridt

Kommissionen beder i meddelelsen medlemsstaterne, Europa-Parlamentet samt andre berørte parter om senest medio oktober at fremsætte deres synspunkter i forslaget til meddelelsen. I forlængelser heraf vil Kommissionen gennemføre konsekvensanalyser under hensyn til de igangværende målinger af de administrative omkostninger. Alt efter udfaldet vil Kommissionen primo 2008 præsentere lovgivningsforslag som opfølgning på meddelelsen.

 

2.                Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

 

3.                Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en meddelelse.

 

4.                Gældende dansk ret

De forhold som Kommissionen berører i meddelelsen er i Danmark reguleret i aktieselskabsloven, lov om det europæiske selskab, anpartsselskabsloven, årsregnskabsloven samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

 

5.                Høring

Meddelelsen er sendt i høring i specialudvalget for etablering og tjenesteydelser med frist den 27. august 2007.

 

6.                Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

 

7.                Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet med bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret tilgang. Det indebærer bl.a., at forenklingsinitiativer understøtter et velfungerende indre marked, og tager hensyn til beskyttelse af selskabernes aftaleparter, kreditorer og offentlige interessenter. Fra dansk side støttes Kommissionens intention om at skabe bred debat med alle berørte parter om, hvordan der på disse områder bør reguleres – ikke mindst intentionen om at drøfte, hvilke forhold der mest naturligt reguleres i EU, og hvilke mest naturligt nationalt.

 

8.                Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen i sig selv har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete initiativer fra Kommissionen kan det medføre lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.

 

9.                Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. En udmøntning af meddelelsen i konkrete initiativer må dog vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, som følge af de enklere erhvervsbetingelser, som det kan for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelsen og revision.

 

10.            Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet. En konkret udmøntning af meddelelsen i forslag til forenklinger i EU må forventes at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

 

11.            Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.