10. juli 2007

Danmarks Statistik/MLA/ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion, KOM(2007) 129 endelig, af 23. marts 2007.

 

Hermed sendes et opdateret grundnotat indeholdende høringssvar.

 

Notatet oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.

 

Resumé

Formålet med forslaget er at etablere et samlet grundlag for statistikker over husdyrbestande, slagtninger og prognoser over kødproduktion, der er vigtige for forvaltningen af EU’s landbrugspolitik. Lovgivningen på området er så kompleks, at det er fundet formålstjenligt at samordne lovgivningen i én forordning. Det er desuden fundet væsentligt at supplere statistikkerne over svine-, okse-, fåre- og gedekød med statistikker over fjerkrækød.

 

1.                Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 23. marts 2007 ovennævnte forslag til forordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU den 3. april 2007.

 

Forslagets retsgrundlag er Traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages som en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til artikel 251.

 

Formålet med forslaget er at etablere et samlet grundlag for statistikker over husdyrbestande, slagtninger og prognoser over kødproduktion, der er vigtige for forvaltningen af EU’s landbrugspolitik. Lovgivningen på området er så kompleks, at det er fundet formålstjenligt at samordne lovgivningen i én forordning. Det er desuden fundet væsentligt at supplere statistikkerne over svine-, okse-, fåre- og gedekød med statistikker over fjerkrækød.

 

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med målene om bedre lovgivning, forenkling og begrænsning af respondentbyrden. Blandt andet åbner forslaget op for anvendelse af administrative data ved udarbejdelse af statistikkerne. Forslaget har til formål at forenkle de gældende bestemmelser og tilpasse dem til EU’s behov.

 

Det nye forordningsforslag indebærer at medlemslandene hvert tredje år skal udarbejde kvalitetsrapporter til Kommissionen.

 

2.                Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlament skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedr. proceduren om fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

3.                Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at fastlæggelsen af fælles statistiske standarder for opgørelser af husdyrbestand og kødproduktion bedst kan gennemføres på fællesskabsniveau.

 

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

4.                Gældende dansk ret

Gældende dansk lovgivning på området er:

®    RÃ¥dets direktiv 93/23/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af svineproduktionen

®    RÃ¥dets direktiv 93/24/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af hornkvægproduktionen

®    RÃ¥dets direktiv 93/25/EØF af 1. juni 1993 om statistiske undersøgelser af fÃ¥re- og gedeproduktionen

®    Lov om Danmarks Statistik, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse af 22. juni 2000.

 

5.                Høring

Forslaget har været i høring hos følgende interessenter:

 

Danish Meat Association, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Det Danske Fjerkræråd, Kødbranchens Fællesråd, Landbrugsrådet, Landbrugets Rådgivningscenter, Mejeriforeningen.

 

Forslaget har været behandlet ved høring i Specialudvalget for Fødevare-, Landbrugs- og Fiskerispørgsmål samt i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne.

 

Der er modtaget 4 høringssvar hvoraf de 2 intet havde at bemærke. Vedr. høringssvar med bemærkninger anføres:

 

Kødbranchens fællesråd angiver at man fortsat ønsker fire årlige opgørelser årligt mod de to der vil blive fastlagt af forordningen

Danish Meat Association, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet anfører at man tilslutter sig hensigten med forordningsforslaget nemlig

at samle nærværende statistik under et for skabe overblik indenfor et kompliceret område, men man ønsker en præcisering af kategorierne for fjerkræ.

 

6.                Andre landes holdninger

Der forudses generel støtte til forslaget fra de øvrige medlemslande.

 

7.                Foreløbig dansk holdning

Danmark er positiv indstillet over for forslaget om at samle og forenkle lovgivning på området.

 

8.                Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget påfører Danmark meromkostninger til implementering af statistikken på regionsniveau (NUTS 2-niveau), til udarbejdelse af kvalitetsrapporter, samt til inddragelse af fjerkræstatistik. Meromkostningerne vil beløbe sig til 350.000 kr. årligt som vil blive afholdt inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.

 

9.                Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

10.            Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser i form af øget svarbyrde for erhvervslivet.

 

11.            Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.