Indledningsvis henvises til samlenotatet vedrørende Rådsmødet (ECOFIN), som er blevet oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg den 27. juni 2007.
På det kommende ECOFIN ventes det nye formandskab (Portugal) at fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvår af 2007. Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Slovenien har udarbejdet i fællesskab.
Â
Af forventede større sager af relevans for Erhvervsudvalget er bl.a. Kommissionen kommende direktivforslag om solvenskrav til forsikringsselskaber, â€Solvens IIâ€. Forslaget, som skal harmonisere tilsynskravene til forsikringsselskaber i EU, ventes at lægge op til, at solvenskravene i højere grad skal afhænge af selskabernes risikoeksponering. Det vil skabe et incitament til øget risikostyring, der kan give lavere priser pÃ¥ forsikringsprodukter, hvilket vil være til fordel for de europæiske forsikringstagere.
Af øvrige sager, som forventes drøftet i løbet af det portugisiske formandskab er en evaluering af erfaringerne med Lamfalussy-processen, Kommissionen udspil til revision af reguleringen af investeringsfonde, clearing og afvikling samt stabilitet i den finansielle sektor. Desuden kan konkrete initiativer i forbindelse med Kommissionens nyligt fremlagte grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet forventes at blive drøftet.
Regeringen støtter generelt formandskabets målsætninger og prioriteter.
På Rådsmødet ventes man at nå til enighed om et sæt rådskonklusioner vedrørende finansieringen af International Accounting Standards Board (IASB), som udsteder regnskabsstandarder samt beslutningsprocesserne i IASB (governance struktur).
IASB finansieres p.t. af frivillige bidrag fra et begrænset antal virksomheder og organisationer, herunder primært store virksomheder og revisionsfirmaer. Den eksisterende finansieringsaftale udløber ultimo 2007. Regeringen støtter målet om at sikre en stabil og bred finansiering, der både sikrer IASB’s eksistensgrundlag og uafhængighed af enkeltinteresser. Der ventes støtte til den nuværende, frivillige finansieringsform, idet det imidlertid er vigtigt, at der arbejdes videre med at sikre en finansiering, der er holdbar på længere sigt.
Regeringen støtter, at IASB løbende vurderer og forbedrer organisering og procedurer m.v. IASB bør derfor leve op til de høje standarder, der skal være ved forberedelse af lovgivning, herunder særligt den løbende dialog med interessenterne, konsekvensanalyser og høring.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.