Resumé af redegørelse om erhvervsstøtte 2007

Redegørelsen om erhvervsstøtte indeholder en opgørelse af erhvervsstøtte fordelt på udgifter til ­støtte, som fortrinsvis optræder på statens budget, og skatteudgifter. Erhvervsstøtte afgrænses i begge tilfælde forholdsvis bredt og omfatter statslige ordninger, som Folketinget har indflydelse på, enten via finansloven eller anden lovgivning. Der er således ikke medtaget erhvervsstøtte i form af EU-ordninger eller kommunale og amtslige/regionale erhvervsstøtte­ordninger. I redegørelsen er medtaget ordninger, hvori­gennem der direkte eller indirekte overføres statslige midler til det private erhvervsliv, og hvorved modtagerne opnår en økonomisk fordel eller betaling for en vare, der ønskes fremmet af samfunds­mæssige grunde. Det er valgt at medtage støtte til erhvervsrelaterede udviklingsaktiviteter og forskning, der kan være til gavn for brede dele af erhvervslivet og samfundet.

De samlede udgifter til erhvervsstøtte beløber sig til i alt 21,5 mia. kr. i 2007, fordelt med 9 mia. kr. til ordninger, som findes på finansloven mv., og 12,5 mia. kr. til støtte i form af skatteudgifter. Set i forhold til BNP er der sket et betydeligt fald i den samlede støtte i de senere år. Denne udvikling ses både for støtten på finansloven mv. og for støtten i form af skatteudgifter.

Støtten på finansloven mv. går i høj grad til miljø- og energistøtte og til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det drejer sig blandt andet om støtten gennem de offentlige serviceforpligtigelser til miljøvenlig elproduktion, hvor producenterne af miljøvenlig el modtager et pristillæg, som elforbrugerne er pålagt at betale. Støtten til erhvervsrelaterede udviklingsaktiviteter og forskning til gavn for brede dele af erhvervslivet – fx højteknologifonden – vejer ligeledes tungt i opgørelsen.

Opgørelsen af skatteudgifterne til erhvervsstøtte er forbundet med betydelig usikkerhed. Opgørelsen er baseret på den såkaldte tabt-provenu-metode, der angiver det tab af skatteprovenu, som den lempeligere skattebehandling giver anledning til. Det skal bemærkes, at metoden ikke tager højde for adfærdsændringer, og at en afskaffelse af en given ordning dermed ikke kan forventes at indbringe en provenugevinst af den størrelse, der er angivet i denne opgørelse.

Støtten gennem skattesystemet går også i høj grad til miljø- og energiformål samt til forskning og udvikling. Det drejer sig blandt andet om støtten til fjernvarmeværkerne, idet fjernvarmekunderne ikke betaler fuld afgift af den leverede energimængde, ligesom den gunstige skattemæssige behandling af udgifter til forskning og udvikling indebærer en skattefordel. Hertil kommer støtte til udvalgte brancher i form af fx nul-moms på aviser og blade eller DIS-ordningen.

Udover opgørelsen af erhvervsstøtte indeholder redegørelsen en evaluering af konkrete støtteordninger. Det drejer sig om hjemmeservice samt tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling mv. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven).

Evalueringen af hjemmeservice viser blandt andet, at det især er de økonomisk bedst stillede pensionister, der i størst omfang benytter ordningen, og at tilskuddene stiger med indkomsten. Samtidig er der en alders­­betinget udnyttelse af ordningen, så der er forholdsvis mange ældre pensionister, der benytter hjem­me­service. Endvidere er der en overvægt af pensionister med dårligt helbred. Hjemmeservice har tid­ligere været begrundet med fremme af beskæftigelsen, idet ­ordningen havde sit afsæt i en periode med høj struk­turel ledighed. Den strukturelle ledighed er imidlertid reduceret markant i det seneste årti. Den lavere le­dig­hed tilsiger, at hjemmeservice­tilskuddet i dag vil fortrænge flere almindelige ustøttede job end tidligere.

Evalueringen af innovationsloven viser blandt andet, at der på baggrund af analyser af udviklingen i værditilvækst, produktivitet og antal årsværk ikke er muligt at konkludere, at de virksomheder, der har modtaget tilskud under innovationsloven, klarer sig bedre end en referencegruppe. Evalueringen har ikke forholdt sig til opnåelse af resultater, der kan bidrage til at opfylde andre formål under innovations­loven. Oxford Research, der har en bredere tilgang, konkluderer i en tidligere evaluering af ordningen, at innovationsloven i betydeligt omfang har formået at øge innovationskapaciteten.