Den 9. november 2006

 

 

 

 

Beslutningsresumé

 

af delegationsmøde i Europarådsdelegationen torsdag den 26. oktober 2006

 

 

Deltagere: Hanne Severinsen, Morten Østergaard, Søren Pind, Rune Lund.

 

Fraværende: Per Kaalund, Pia Christmas-Møller, Morten Messerschmidt, Poul Henrik Hedeboe, Jakob Axel Nielsen, Hans Kristian Skibby.

 

Referent: Lis Grønnegård Rasmussen

Dagsorden:

 

1.                       Orientering fra den 4. session

              Hanne Severinsen orienterede fra sessionen. Hun påpegede, at det er vigtigt at deltage i sessionens møder. Europarådsdelegationen kan ifølge rejsereglerne regne med et gunstigt svar på evt. ansøgning om dispensation fra reglen om, at man skal deltage i mindst 2/3 dele af en udenlandsk studierejse.

               Hanne Severinsen mente også, at det er vigtigt, at der sker en opfølgning i grupperne efter sessionsmøderne. Præsidenten for Den Parlamentariske Forsamling har opfordret til, at vi sørger for at følge op i Folketingssalen, og Hanne Severinsen har svaret ham, at vi fastholder vigtigheden af en årlig debat, men at flere debatter ikke er realistiske.

Den Parlamentariske Forsamling har nedsat en arbejdsgruppe, der skal forberede kampagnen ”Parliaments united in combating domestic violence against women”. Morten Østergaard er dansk repræsentant i arbejdsgruppen. Udkast til erklæring, som forventes vedtaget på mødet i Standing Committee den 17. november 2006, i anledning af kampagnen vedlægges.

 

 

2.        Fordeling af komitépladser

 

Søren Pind overtager Jens Hald Madsens stedfortræderpladser i henholdsvis Committee on Economic Affairs and Development og Social, Health and Family Affairs Committee.

 

Per Kaalund overtager Kirsten Brosbøls stedfortræderpladser i Political Affairs Committee og Committee on Equal Opportunities for Women and Men.

 

Hans Kristian Skibby overtager Søren Espersens plads i Social, Health and Family Affairs Committee.

 

De resterende medlems- og stedfortræderpladser er uændrede. Oversigt over den nye komitéfordeling vedlægges.

 

 

 

3.        Drøftelse af Den Parlamentariske Forsamlings fremtidige arbejdsformer

              Der foregår i øjeblikket en diskussion om udvalgsstrukturen i Europarådet. Muligvis skal udvalg sammenlægges. Det blev besluttet at tage en drøftelse af problemstillingen i et møde forud for næste session. Hanne Severinsen foreslår delegationsmøde torsdag den 18. januar 2007 kl. 13.00. Der blev efterlyst en oversigt over kommende møder.

4.        EU´s Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien og dets relationer til EuroparÃ¥dets arbejde

              Hanne Severinsen opfordrede til, at medlemmerne i deres grupper argumenterede for at være tilbageholdende med at gå ind for oprettelse af et nyt agentur, hvilket et stort flertal i EUU er overvejende positivt indstillet overfor jf. udtalelse af 30. januar 2006.

5.        Eventuelt

              Det blev aftalt, at delegationssekretæren kontakter de nye medlemmer af delegationen og orienterer dem om arbejdet i Europarådet.