Folketinget — Europarådet
Christiansborg, den 2. november 2006
Til
delegationens medlemmer og stedfortrædere.
Møde med repræsentanter for Europarådets menneskerettighedskommissær
Repræsentanter for Europarådets menneskerettighedskommissær aflægger besøg i Danmark den 5.-7. december 2006 som opfølgning på menneskerettighedskommissærens besøg i april 2004. I den anledning har repræsentanterne bedt om et møde med delegationen
torsdag den 7. december 2006 kl. 13.00-14.15.
I forbindelse med mødet vil delegationen være vært ved en let arbejdsfrokost, og mødet finder derfor sted i et sidekabinet til Snapstinget.
I bedes venligst senest mandag den 20. november 2006 meddele Iris Madsen, tlf. 3607 eller e-mail: [email protected], om I deltager i mødet.
Brev af 25. oktober 2006 fra Udenrigsministeriet, information note fra menneskeretttighedskommissæren samt kommissærens rapport fra juli 2004 vedlægges til orientering.
Med venlig hilsen
Mette Vestergaard,
delegationssekretær.