NOTAT


11. december 2006-

j.nr. 020210/20005-0032

ref. hc

Energiforsyningsområdet

 

Side 1/3


Resumé af høringssvar til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller.

 

I det følgende gennemgås hovedtrækkene i de indkomne høringssvar til udkastet til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller (i det følgende: ændringsbekendtgørelsen).

Baggrund.

Der er bestemmelser i elforsyningsloven om pristillæg til elektricitet fra VE-anlæg (biomasse, biogas m.v. bortset fra vindmøller). I loven er der højere pristillæg til eksisterende anlæg (d.v.s. anlæg i drift før den 21. april 2004) end til nye anlæg.

Ved ændringen af elforsyningsloven i foråret 2006 (lov nr. 520 af 7. juni 2006) blev der indført en hjemmel til at bestemme ved bekendtgørelse, at pristillæg til et eksisterende VE-anlæg skal ændres, hvis elkapaciteten i anlægget efterfølgende bliver forøget væsentligt på grund af ombygninger. I så fald går anlægget over til at få pristillæg som et nyt anlæg fra den dag, hvor ændringen bliver taget i brug.

I udkastet til ændringsbekendtgørelsen er det udmøntet således, at pristillægget skal ændres, når anlægskapaciteten udvides med mindst 50 %.

Gennemgang af høringssvar.

Udkastet blev den 5. juli 2006 sendt i ekstern høring til 19 organisationer og myndigheder med høringsfrist den 5. september 2006.

Energistyrelsen har efterfølgende modtaget høringssvar fra 8 organisationer og myndigheder; 5 af disse oplyser, at der ikke er bemærkninger til indholdet af udkastet (Energinet.dk, Dansk Fjernvarme, Energitilsynet, Energiklagenævnet, Fagligt Fælles Forbund).

I det følgende gennemgås de 3 høringssvar (Dansk Energi, Dansk Industri og Brancheforeningen for Biogas), som indeholder kommentarer til bekendtgørelsens indhold. Tillige bringes Energistyrelsens kommentarer i kursiv, herunder oplysning om, hvorvidt der er sket ændringer i udkastet.

Dansk Energi finder det betænkeligt, at bekendtgørelsen lægger op til at udvide ordningen med pristillæg med risiko for belastning af forbrugernes PSO-betaling. Endvidere finder foreningen, at kriteriet med 50 % kapacitetsudvidelser kan motivere til forkert dimensionering ved ombygning af anlæg. Foreningen foreslår derfor en pro-rata model for ændring af pristillæg.

Dansk Industri kritiserer, at en udvidelse over 50 % medfører omlægning af pristillægget for anlægget som helhed, også den eksisterende del. Dansk Industri finder dette for fordelagtigt for anlægsejeren og fordyrende for forbrugerne. Dansk Industri foreslår, at produktionen fra et udvidet anlæg fordeles pro rata mellem den eksisterende og den nye del af anlægget i forhold til kapaciteten

Kommentarer til høringssvarene fra Dansk Energi og Dansk Industri:

Ændringsbekendtgørelsen går ud på, at et eksisterende anlæg, som efterfølgende udvides med mindst 50 %, får støtte som et nyt anlæg. D.v.s. at støtten bliver lavere pr. kWh og bliver ydet i 20 år fra ombygningen.

Støtten til eksisterende anlæg vil i så godt som alle tilfælde ophøre med udgangen af 2018. Støtteperioden for den ”oprindelige” del af det eksisterende anlæg vil derfor blive forlænget i en større eller mindre periode, da det ombyggede anlæg får pristillæg i 20 år.

De to organisationer slutter herfra, at støttens størrelse derved også bliver forøget væsentligt. Derfor foreslår de, at elproduktionen opdeles på den oprindelige og den nye el af anlægget, og at de to dele får støtte henholdsvis som eksisterende og nye anlæg.

Energistyrelsen bemærker, at værdien af forlængelsen afhænger af de fremtidige elpriser og tidspunktet for udvidelsen. Ændringsbekendtgørelsen vil kun få reel betydning efter 2018, hvor den nuværende støtte til den oprindelige del af anlægget ville være ophørt. Derved vil ændringsbekendtgørelsen kun kunne medføre en beskeden forøget støtte til den oprindelige anlægsdel.

VE-anlæg uden andre brændsler får en garanteret pris på 60 øre pr. kWh (pristillæg plus markedspris). Energistyrelsen vurderer, at ændringsbekendtgørelsen kun vil medføre en meget begrænset merstøtte til disse anlæg, da elmarkedspriserne må ventes at blive mere fordelagtige end garantiprisen i 2020-erne.

For blandede anlæg med VE og andre brændsler bliver pristillægget lagt oven i elmarkedsprisen. Her vil ændringsbekendtgørelsen kunne medføre en noget større ekstra støtte efter 2018 til den oprindelige del af anlægget, dog kun hvis udvidelsen sker sent i perioden op til 2018. Elproduktionen fra disse anlæg er dog meget beskeden.

Hertil kommer, at forslaget fra Dansk Energi og Dansk Industri vil medføre en væsentligt mere kompliceret administration.

Energistyrelsen finder, at 50 %-kriteriet i ændringsbekendtgørelsen er rimeligt og enkelt at administrere. Det fremgår i øvrigt også af bemærkningerne til lovforslaget, at det som udgangspunkt er hensigten at ændre pristillægget ved udvidelser på 50 % og derover. Energistyrelsen finder derfor ikke grundlag for at følge forslaget fra de to organisationer.

Brancheforeningen for Biogas beklager, at Folketinget ved lovændringen har besluttet at forringe rammevilkårene for eksisterende biogasanlæg til samme niveau som for nye biogasanlæg og mener, at opdateringen af ældre anlæg vil gå i stå på samme måde som udbygningen med nye anlæg.

Foreningen kritiserer bestemmelsen i udkastet om, at de nye regler gælder for anlæg, hvor udvidelsen bliver taget i brug på selve den dato, hvor ændringsbekendtgørelsen træder i kraft. Foreningen anbefaler, at skæringsdatoen for, hvornår et ombygget anlæg skal være taget i brug, udsættes i en passende periode for at tilgodese anlæg, som er i gang med eller overvejer væsentlige renoveringer og udvidelser.

Energistyrelsen bemærker, at ændringens virkninger ikke samlet set kan antages at føre til en forringelse af støtten, jf. kommentarerne ovenfor.

Energistyrelsen har forlænget fristen for, hvornår et ombygget anlæg skal være taget i brug, nemlig 2 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen for bekendtgørelsen. Det giver mulighed for, at projekter, som anlægsejeren må antages at være i gang med ved bekendtgørelsens ikrafttræden, fortsat vil blive omfattet af støtten til eksisterende anlæg under nærmere betingelser. For kollektive varmeforsyningsanlæg kræves det, at der foreligger kommunal projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven senest på ikrafttrædelsesdatoen. For andre anlæg kræves det, at ændringerne af anlægget er påbegyndt senest samme dato.