Det Energipolitiske Udvalg 2006-07
EPU Alm.del Bilag 75
Offentligt
329695_0001.png
EnergiAgenda
Analyse:
2 | 06
Hvad koster el fra nye kraftværker?
Det er positivt, at så
mange teknologier
kan vise sig konkur-
rencedygtige ind-
byrdes. Det under-
støtter, at aktørerne
vil sprede deres
investeringer.
Dansk Energi har undersøgt, hvad el koster fra næste generation af teknologier.
Vi har set på alle omkostninger, for eksempel der hvor brændslet udvindes, an-
læg, kobling med nettet samt miljø og klima. Tages alle omkostninger med, har
el fra kul, gas, vindmøller på havet, biomasse på store anlæg og A-kraft stort set
samme pris. I praksis kræver det nye fælles EU-regler.
For et nyt kraftværk fyret med kul
er den samlede pris for forure-
ning af luften 2 til 4 øre per kWh.
For det gasfyrede kraftværk
ligger den tilsvarende pris på
0,25 og 1 øre per kWh. Emission
af NOx er den forurening, der
koster mest for alle typer af kraft-
værker. Dansk Energis opgørelse
af prisen for miljø ved gas og
kul er relativt lav sammenlignet
med tidligere studier. Det hænger
sammen med de centrale vær-
kers effektive rensning af røgen.
Prisen for belastning af miljøet er
højere på de decentrale anlæg,
der anvender biomasse, fordi de
ofte er udstyret med mindre ef-
fektive anlæg til at rense røgen.
For de gas- og kulfyrede kraft-
værker betyder brændsels- og
CO2 kvotepris meget for de
samlede udgifter til produktion. I
tilfælde af både høje CO2 kvote-
priser og høje priser for brændsel
er udgiften for både gas og kul
betydeligt højere end vind- og a-
kraft for et nyt anlæg i 2015.
Vindkraft
I beregningen af den rigtige elpris
for vindkraft er udgiften til ind-
pasning i elsystemet taget med
- i alt godt 7 øre/kWh. Den udgift
dækker over prisen for infra-
struktur, 4 øre/kWh, balancering
og en lavere effektværdi af den
producerede el. Skal vindkraft
Konsulent
Camilla Rosenhagen
Dansk Energi
Tlf:
35 300 420
Mobil: 22 750 420
E-mail: [email protected]
Grafen viser Dansk Energis bud på de fulde udgifter til produktion af el for udvalgte teknologier i 2015. Det sorte bånd
viser det centrale bud for omkostningen til produktion, inkl. eksternaliteter. Den nedre ende af det sorte bånd viser udgif-
ten med det lave skøn for omkostning til luftforurening og den øvre ende med det høje skøn. Endvidere er der foretaget
analyser af følsomheden ved høj og lav CO2 pris samt højere priser for brændsler og variation i renten.
Redaktion
Camilla Rosenhagen
Torben Hvidsten (Ansvh.)
[email protected]
Troels Werner Christensen
[email protected]
Dansk Energi
Rosenørns Allé 9
DK-1970 Frederiksberg C
Tlf.: +45 35 300 900
www.danskenergi.dk
EnergiAgenda er Dansk
Energis analysemedie.
EnergiAgenda udkommer
løbende med analyse af
aktuelle energipolitiske
spørgsmål. Distributionen
sker per mail. Tilmelding
sker på rvo@danskenergi.
dk.
1
EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 75: Materiale fra Dansk Energis foretræde den 30/11-06
329695_0002.png
Fortsat fra forsiden
indpasses i et fremtidigt system
med betydeligt større mængder
vindkraft end i dag kan udgiften
til indpasning være højere. En
vigtig faktor for omkostningen
ved vindkraft er prisen på stål.
A-kraft
Det er svært at opgøre de
såkaldte miljøeksternaliteter
Konsulent
Jesper Koch
Dansk Energi
for A-kraft. Problemet med
radioaktivt affald påvirker især
fremtidigt generationer og risiko
og konsekvenser af ulykker med
A-kraft er svære at sætte tal på.
I Dansk Energis analyse er de
samlede udgifter til miljø ved ker-
nekraft estimeret til ca. 3 øre per
kWh, men disse kan let være en
faktor tre højere eller lavere. Alle
A-kraftværker i Europa betaler i
dag til en oprydningsfond, hvilket
allerede er taget med i elprisen.
For A-kraft er udgiften til hø-
jere reservekapacitet i systemet
endvidere opgjort til ca. 3 øre per
kWh.
Sådan har vi gjort
Vores analyse sker
ud fra et samfunds-
perspektiv og
dækker derfor ikke
præcist de om-
kostninger til miljø
og system, som
investorer faktisk vil
opleve i markedet.
Dansk Energi har set på om-
kostninger ud fra et samfunds-
økonomisk perspektiv. Vores
analyse dækker altså ikke over
de omkostninger til miljø og
system, som en investor faktisk
vil opleve i markedet. De omtalte
anlæg til produktion af el antages
opført i Danmark, dog for atom-
krafts vedkommende lige uden
for landets grænser. Opgørelsen
af miljøeksternaliteter er fastsat
ud fra internationale studier og
danske eksempler.
Teknologi
For at kunne sammenligne mod-
ne teknologier med ”nye” tekno-
logier – som fx CO2-deponering
– på nogenlunde fair vilkår, har vi
anvendt en fremskrivning kaldet
Best Available Technology i 2015
eller BAT 2015. BAT 2015 er
samtidig et godt bud på den an-
lægstype, der vil blive investeret
i, hvis der tages beslutning om
investering inden for de næste år.
Brændselspris
Priserne for fossile brændsler er
hentet fra IEA’s World Energy
Outlook fra andet halvår af 2005.
Der er også lavet analyse med
en oliepris på 68 $ / tønde.
Renten
Vi anvender en rente på 6 pct.
som anbefalet af Finansministe-
riet. Valget af rente har stor be-
tydning for konkurrenceforholdet
mellem kapitaltunge teknologier
som A-kraft, vindkraft, kulkraft og
så mindre kapitaltunge teknolo-
gier som gaskraft. Derfor er der
foretaget en analyse af følsom-
heden ved at anvende både 3 og
9 procents diskonteringsrente.
Eksternaliteter
Analysen af miljøeksternaliteter
sker ved en metode, der er ud-
viklet i det internationale forsk-
nings-projekt ExternE. Analysen
herfra viser, at jordens klima og
forurening af luft udgør de vig-
tigste udgifter til miljø. Udgiften
hænger især sammen med den
fase, hvor energi produceres.
Hertil kommer en række særlige
problemer ved A-kraft.
Klima
På grund af de meget store
usikkerheder, der er forbundet
med modeller for ændringer af
klimaet, anbefaler ExternE at
bruge et ”avoidance cost” princip
ved prissætningen af drivhus-
gasemissioner – det vil sige et
skøn for udgiften til at reducere
udledning af drivhusgasser. I
Dansk Energis analyse anven-
des 150 kroner per ton som
langsigtet CO2-pris. Der er dog
mange faktorer, som kan spille
ind på den langsigtede CO2 pris,
herunder hvilke teknologier, der
udvikles og kan tages i anven-
delse samt især hvilke måle for
CO2-reduktion, der vedtages på
internationalt plan. Derfor har vi
også her gennemført en analyse
af følsomheden ved at anvende
kvotepriser på både 50 og 300
kroner per ton.
Luftforurening
Der er bred enighed blandt eks-
perter inden for sundhed om, at
forurening af luften, selv ved det
nuværende niveau, fører til øget
sygelighed og flere for tidlige
dødsfald. De største udgifter
stammer fra kronisk dødelighed,
dvs. øget dødelighed i det lange
løb modsat akutte virkninger,
som forekommer inden for få
dage efter forureningen.
Det er svært at foretage en en-
tydig og sikker vurdering af eks-
ternaliteterne ved luftforurening.
Omkostninger til luftforurening er
bl.a. meget afhængige af, hvilken
type miljøudstyr og teknologier
til forbrænding, der anvendes på
værkerne, samt deres geogra-
fiske placering og de lokale
omgivelser. Særligt betyder det
meget, hvilken pris merdøde-
ligheden i samfundet sættes til,
specielt for tidlig død hos ældre
mennesker pga. forurening.
Indpasning
Dansk Energi har valgt at opdele
samfundets udgifter til at ind-
passe de forskellige teknologier
i infrastruktur, balancering, re-
server og effektværdi. Størrelsen
af omkostningen eller gevinsten
ved at indpasse en teknologi i
det omgivende system afhænger
i høj grad af, hvordan syste-
met udformes. Her har vi taget
udgangspunkt i, at teknologien
indpasses i det danske system,
som det vurderes at se ud i 2015.
Omkostninger til indpasning i
systemet påvirker især udgiften
ved vindkraft i form af udbygning
af net, balancering og lavere ef-
fektværdi. For A-kraft er det især
udgiften til reservedimensione-
ring. For de øvrige teknologier er
der ikke vurderet at være nogen
særlige udgifter til indpasning i
systemet.
Ea Energianalyse A/S har lavet
analysen for Dansk Energi.
Begrebet ekster-
naliteter dækker
over alle effekter,
der påvirker men-
neskers velfærd,
men som ikke har
en markedspris
og som der derfor
ikke betales for.
www
Læs hele analysen
på danskenergi.dk
2