Udkast 16.11.06.kl.14.

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning

(Havvindmølleudbud, nettilslutning, tilsyn med PSO-betalinger, modregning i kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af energiforsyningsvirksomhed m.v)

 

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 70, stk. 5, udgår »og amtskommuner«.

2. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på Energinet.dk.«

3. Efter § 8 a indsættes:

Ȥ 8 b. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 3 og 4, i forhold til den del af deres elforbrug, som de selv producerer pÃ¥ nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om afgrænsning af produktionsanlæg og produktioner.«

4. Efter § 12 a indsættes før tekstoverskriften »Elproduktionsanlæg på havet«:

»Tilslutning af kraft- og kraft-varme-værker

§ 12 b. Ejere af kraft og kraft-varme-værker, som ikke er omfattet af § 67, eller som opføres pÃ¥ centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6, betaler alle omkostningerne, der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. PÃ¥ Bornholm betales udgifterne til tilslutning til nærmeste 60 kV-transmissionsnet.

Stk. 2. Ejeren betaler endvidere udgifterne til drift og vedligeholdelse af installationer frem til tilslutningspunktet på transmissionsnettet. Øvrige omkostninger, herunder til nødvendig netforstærkning og netudbygning, afholdes af den systemansvarlige virksomhed.«

5. § 14, stk. 1 affattes således:

»Tilladelsen efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler herom.«

6. § 15, stk. 1, affattes således:

»I forbindelse med udbud og offentliggørelse af en modtaget ansøgning efter § 14 kan transport- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved stillingtagen til de indkomne tilbud, samt fastsætte regler herom.«

7. I § 27 h indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis lokalisering af havvindmølleparken ud fra hensynet til en effektiv energiudnyttelse medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, vil en erstatning herfor, som påhviler staten ifølge dom, blive afholdt af den systemansvarlige virksomhed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

8. § 27 h, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Erstatninger, som afholdes af den systemansvarlige virksomhed ifølge stk. 1 og 4, eller som er en følge af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, samt erstatninger, som tilfalder den systemansvarlige virksomhed efter stk. 2, indgår i fastsættelsen af denne virksomheds priser efter § 71.«

9. § 37, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved indberetning efter stk. 5 kan kommuner fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Kommuner kan ligeledes ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.«

10. I § 42, stk. 1, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

11. § 56 e affattes således:

Ȥ 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret pÃ¥ havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 14.

Stk. 2. Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes som nævnt i nr. 1 og 2:

1)   Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2)   Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 13. oktober 2005, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 49,9 øre pr. kWh.

Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højest i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 2 nævnte havvindmølleparker.

Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.«

 12. Efter § 64 indsættes før tekstoverskriften »Overtagelse af vindmøller«:

»Udbetaling af pristillæg m.v.

§ 65. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg.

§ 65 a. Den systemansvarlige virksomhed udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg.

Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter ovenstående bestemmelser.«

13. I § 68 a ændres »63 a, 64« til: »63 a-65 a«.

14. § 85 a affattes således:

Ȥ 85 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der pÃ¥hviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder fastsætte,

1)   at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse,

2)   at oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet,

3)   at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde,

4)   at nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering, og

5)   at omkostninger til opfyldelse af de i nr. 1-4 nævnte krav påhviler elproducenten.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1-3 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 28 b ændres to steder i stk. 1, et sted i stk. 2 og et sted i stk. 3 »transmissions- eller distributionsselskab« til: »transmissions-, distributions- eller lagerselskab«.

2. I § 35 indsættes som stk. 10 og 11:

»Stk. 10. En kommune kan ved overdragelse af et naturgasselskab omfattet af stk. 1-4 vælge, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at:

1) naturgasselskabet også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning eller § 23 l i lov varmeforsyning,

2) de af overdragelsen omfattede naturgasaktiviteter er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning, og

3) det samlede provenu, der opnås ved overdragelsen, placeres i en virksomhed, der er omfattet af § 37 i lov om elforsyning eller § 23 l i lov om varmeforsyning.

Stk. 11. En kommune, som vælger at anvende stk. 10, skal i stedet for at indsende en opgørelse til Energitilsynet i henhold til stk. 3, give Energitilsynet meddelelse om, at stk. 10 ønskes anvendt samt fremsende dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. Meddelelse og dokumentation skal fremsendes i forbindelse med overdragelsen. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at anvende stk. 10 anses for opfyldt.«

3. § 58 ophæves.

§ 3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Efter regler fastsat af transport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden, forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.«

2. § 23 l, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved indberetning efter stk. 5 kan kommuner fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Kommuner kan ligeledes ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.«

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til den gældende varmeforsyningslov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. indledende bemærkninger

Lovforslaget vedrører el-, naturgas- og varmeforsyningslovene og indeholder en række forslag, som især er led i opfølgningen på de energipolitiske aftaler af 29. marts 2004, ændrede ejerforhold inden for elforsyningen og det afholdte udbud af havvindmølleparken Rødsand 2.

Andre lovændringer foreslås med henblik på at styrke rammerne for en velfungerende elforsyning. Der foreslås således regler om fordeling af omkostninger ved nettilslutning af værker og bestemmelser om tilsyn og kontrol med udbetalingen af forbrugerbetalte pristillæg til miljøvenlig elproduktion m.v. (PSO-betalinger).

I lovforslagets bestemmelser om varmeforsyningsloven indgår et forslag om ændring af proceduren for kollektive varmeforsyningsanlægs forelæggelse af informationer for Energitilsynet.

Endvidere har der vist sig behov for en række mere teknisk prægede ændringer i de tre love, herunder visse regelforenklinger.

2. Lovforslagets hovedindhold

I det følgende behandles de enkelte elementer i lovforslaget. Under hensyn til, at lovforslaget indeholder en række selvstændige deleelementer, behandles baggrunden for de enkelte elementer og hovedindholdet af de foreslåede ændringer samlet for hvert af disse elementer.

A. Havvindmølleudbuddet ved Rødsand

Ved aftalen af 29. marts 2004 mellem regeringen og partierne bag elreformen vedrørende vindenergi og decentral kraftvarme m.v. blev det aftalt, at der skal udbydes to havvindmølleparker med en elkapacitet på hver 200 MW. Udbuddet af den første havvindmøllepark, Horns Rev 2, blev afsluttet i 2005, og i juni 2006 er også udbuddet af den anden havvindmøllepark, Rødsand 2 ved Nysted, blevet afsluttet.

Udbuddet af Rødsand 2 blev vundet af et konsortium bestående af Energi E2 A/S, E.ON Sverige AB og Dong Vind A/S, som i første omgang har fået tilladelse til forundersøgelse af havbunden. Herefter vil der blive udstedt tilladelse til udnyttelse af vindkraften på havvindmølleparken under forudsætning af, at konsortiet finder forundersøgelsens resultater tilfredsstillende, og der ikke under VVM-behandlingen af havvindmølleparken fremkommer indsigelser, der fører til en væsentlig forringelse af vilkårene for anlægget. Det er hensigten, at havvindmølleparken skal kunne gå i drift i løbet af 2010 med 200 MW elkapacitet.

Ved begge udbud er de rettigheder og forpligtelser, som påhviler vinderen af udbuddet i forhold til staten, blevet fastlagt i vilkårene for udbuddet. En række forhold, som er blevet fastlagt i vilkårene i udbuddet, berører imidlertid Energinet.dk’s og elforbrugernes stilling med hensyn til ydelse af pristillæg, erstatninger i forbindelse med nettilslutning m.v. Disse forhold skal derfor fastlægges i elforsyningsloven.

Ved udbudsvilkårene er det bl.a. blevet fastlagt, hvorvidt eksterne omkostninger på grund af driftstab, erstatningskrav fra tredjemand m.v. påhviler deltagerne i udbuddet eller det samlede elforsyningssystem. Derved behøver deltagerne i udbuddet ikke indkalkulere risiko for tab på disse punkter i deres tilbud.

De nødvendige lovændringer i elforsyningsloven, som var en følge af udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 2, blev indarbejdet i elforsyningsloven ved lov nr. 520 af 7. juni 2006. Som udgangspunkt er disse rammevilkår fælles for de to havvindmølleparker. Ved udbuddet af havvindmølleparken Rødsand 2 er der imidlertid på enkelte punkter indgået aftale om særlige vilkår, og der er derved behov for at supplere de nuværende bestemmelser om havvindmølleparker.

På denne baggrund foreslås der indført bestemmelser i elforsyningsloven, som i fornødent omfang giver hjemmel til at gennemføre enkelte vilkår for havvindmølleparken Rødsand 2. Det drejer sig om bestemmelser om størrelsen af pristillægget, jf. ændringen af § 56 e, og om afholdelse af erstatning i et særligt tilfælde, jf. ændringen af § 27 h.

B. Nettilslutning af kraft- og kraft-varme-værker

Elforsyningsloven indeholder i dag i § 67 bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved tilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg og andre miljøvenligvenlige elproduktionsanlæg. Hensigten med bestemmelserne er at sikre, at disse anlæg kan tilsluttes elnettet på rimelige vilkår.

Loven indeholder ingen regler om fordeling af omkostningerne mellem systemansvaret og producenten ved tilslutning af rene konventionelle elproduktionsanlæg og af anlæg på såkaldte centrale kraftværkspladser. Der er behov for at denne omkostningsfordeling fastslås i loven, idet klarhed på dette punkt vil kunne være helt centralt for investorers beslutning om at opføre ny produktionskapacitet.

Det foreslås derfor, at kraft- og kraft-varmeanlæg, der ikke er omfattet af reglerne i § 67 for miljøvenlige anlæg og anlæg, der opføres på de såkaldte centrale pladser skal afholde omkostningerne til at kunne aflevere elektriciteten på nærmeste transmissionsnet over 100 kV. Omkostninger til netforstærkning og netudbygning, afholdes af som ved øvrige anlæg af systemansvaret.

C. Tilsyn og kontrol med udbetalinger af PSO-pristillæg

PSO-pristillæg til miljøvenlig elektricitet fastsættes af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk. Der foreslås indført nye bestemmelser i elforsyningsloven med henblik på at styrke den systemansvarlige virksomheds tilsyn og kontrol med opgørelsen og udbetalingen af pristillæggene.

Der foreslås således bestemmelser (§ 65) om tilbageholdelse af pristillæg til en elproducent, indtil denne har givet tilstrækkelige oplysninger til brug for tilsynet og kontrollen med, at betingelserne for at få pristillægget er opfyldt.

Endvidere foreslås bestemmelser (§ 65 a) om efterregulering af pristillæg, herunder særligt om udbetaling af pristillæg i tilfælde af ejerskifte i det støtteberettigede elproduktionsanlæg.

Hvis der konstateres fejl i målere eller i indberetninger af produktionsdata til den systemansvarlige virksomhed, skal allerede skete udbetalinger af pristillæg efterreguleres. Efterreguleringen kan være efterbetaling af for lidt udbetalt pristillæg eller efterkrav på tilbagebetaling af det for meget udbetalte. Der kan efterreguleres i indtil 5 år efter almindelige forældelsesprincipper.

Efterbetaling eller efterkrav vedrører ejeren af anlægget i den periode, hvor der efterreguleres. Når der er sket ejerskifte i elproduktionsanlægget, er der derfor behov for at identificere tidspunktet og ejernes identitet. Imidlertid findes der ikke i dag systematiske oplysninger om ejerskifter i støttede elproduktionsanlæg. Netvirksomhederne, som hidtil har varetaget udbetalingen, har ikke haft generelle retningslinjer for reguleringer af pristillæg ved ejerskifte.

Udbetalingen af pristillæg til elproducenterne vil overgå til den systemansvarlige virksomhed medio 2007, jf. bestemmelserne i § 8, stk. 8, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, men som endnu ikke er trådt i kraft. For at skabe faste rammer om fremtidige efterbetalinger foreslås der indført bestemmelser om anmeldelse af ejerskifter og bestemmelser om, at den systemansvarlige virksomhed under nærmere betingelser kan efterbetale for lidt udbetalte pristillæg med frigørende virkning til den, der er anmeldt som anlægsejer i perioden.

Der foreslås endvidere bestemmelser (§ 8 b) om, at egetforbrug af elektricitet fra nærmere angivne meget små elproduktionsanlæg ikke skal opgøres og pålægges bidrag til PSO-betalinger.

Forpligtelsen til at betale omkostningerne til pristillæg og andre PSO-omkostninger pålægges i princippet alt elforbrug her i landet, herunder også egetforbrug af elektricitet, som elforbrugeren selv producerer. Dette forudsætter en opgørelse af elproduktionen. Der er ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 indført hjemmel til at fastsætte regler om, at elproduktion skal måles eller beregnes på anden nærmere angivet måde (§ 85 a, stk. 3).

Der findes, især i husholdninger, forskellige typer af minikraftværker (solcelleanlæg, mini-kraft-varme-værker, minivindmøller og lignende) med en meget beskeden elproduktion, som sædvanligvis forbruges i ejerens egen forbrugsinstallation, og som ikke måles. Elproduktionen kan beregnes ved standardværdier (skabelonmåling), men da visse typer kan installeres uden anmeldelse efter stærkstrømslovgivningen, er det vanskeligt at sikre en effektiv opgørelse.

Ved sådanne meget små anlæg med en ubetydelig elproduktion vil måling eller beregning af elproduktionen til egetforbrug være uforholdsmæssigt kompliceret og usikker, således at de administrative byrder ved en opgørelse af egetforbrug ikke vil stå i et rimeligt forhold til det meget beskedne provenu af PSO-betalingen. En undtagelse af disse ubetydelige elproduktioner vil således kun indebære et meget ubetydeligt provenutab og påvirke den samlede fordeling af PSO-bidrag i minimalt omfang. Der må i øvrigt ventes et fald i de samlede PSO-omkostninger inden for en kortere årrække.

Endelig foreslås visse præciseringer af bestemmelserne i lovens § 85 a om tilsyn og kontrol med udbetalinger af PSO-beløb for at effektivisere kontrollen med udbetalingerne og kravene til dokumentation i lyset af de indhøstede erfaringer.

D. Modregning i kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af energiforsyningsvirksomhed

Der findes regler i el-, varme- og naturgasforsyningslovene, som skal sikre, at der sker registrering af beløb med henblik på modregning i det kommunale bloktilskud, når en kommune afstår energivirksomheder. Reglerne i naturgasforsyningsloven adskiller sig fra reglerne i el- og varmeforsyningslovene.

Dette fører til overlap i anvendelsesområderne for bestemmelserne, når der er tale om koncernstrukturer, hvori både indgår naturgasforsyningsaktiviteter og elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp. Der foreslås derfor en ændring af naturgasforsyningsloven, således at kommuner i tilfælde af, at der sker overdragelse af naturgasaktiviteter, som udøves i en koncernstruktur, hvori indgår elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, under visse betingelser kan vælge ikke at anvende bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35. Det er en betingelse for fravalg, at de af overdragelsen omfattede naturgasaktiviteter er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning. Det skal ligeledes sikres, at der sker modregning via el- eller varmeforsyningslovens regler, idet det samlede provenu, der opnås ved overdragelsen skal placeres i en virksomhed, der er omfattet af enten elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l.

Såfremt en kommune imidlertid ikke ønsker eller ikke opfylder betingelserne for fravalg af bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35, vil der kunne opstå en situation, hvor der skal ske modregning to gange for det samme beløb, idet modregning først kan blive udløst efter naturgasforsyningslovens regler og efterfølgende efter elforsyningslovens eller varmeforsyningslovens regler. Der foreslås derfor ligeledes en ændring af el- og varmeforsyningslovene for at sikre, at der ikke sker dobbelt modregning.

E. Ændring af forbrugerrepræsentationskrav i elforsyningsloven

De af elsektorens netvirksomheder, som er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i dag opfylde elforsyningslovens forbrugerrepræsentationskrav ved, at flertallet af medlemmerne i virksomhedens bestyrelse vælges af forbrugerne eller af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde. Skifter en sådan virksomhed ejer således, at virksomheden ikke længere er ejet af forbrugere eller kommuner, er virksomheden forpligtet til i stedet for at lade forbrugerne vælge mindst to medlemmer af bestyrelsen. Dette nyvalg til forbrugerrepræsentation skal virksomheden efter den gældende elforsyningslov afholde senest 3 måneder efter tidspunktet for ejerskiftet.

Det foreslås, at fristen på 3 måneder forlænges til 6 måneder. Forslaget er blandt andet begrundet i virksomhedernes begrænsede mulighed for inden for de 3 måneder at kunne nå både at identificere de berørte forbrugere, underrette dem om afholdelsen af valget, få kandidater til at stille op, informere forbrugerne om kandidaterne, samt gennemføre stemmeafgivelsen. Valghandlingen er derudover besværet yderligere, i det omfang 3 måneders fristen falder i en periode med f.eks. ferie eller helligdage. Forslaget til forlængelse af fristen bygger således på ønsket om en forbedring af muligheden for varetagelse af det forbrugerbeskyttelseshensyn, som er den grundlæggende hensigt med bestemmelsen.

F. Ændring af henlæggelsesreglerne i varmeforsyningsloven

Reglerne om forudgående godkendelse af henlæggelser blev indført med den første varmeforsyningslov i 1979. Baggrunden for kravet om forudgående forelæggelse af henlæggelserne i Energitilsynet (dengang Gas- og Varmeprisudvalget) var, at fjernvarmesektoren stod overfor en massiv udbygning af både fjernvarmenet og produktionsanlæg. For at sikre at de overordnede energipolitiske retningslinjer blev fulgt, fandtes det hensigtsmæssigt, at de centrale myndigheder løbende blev orienteret om planlagte projekter rundt om i landet. Gennem reglerne om forudgående godkendelse af henlæggelser fik de statslige myndigheder på den måde et styringsredskab i overensstemmelse med de øvrige styringsmidler i varmeforsyningsloven.

Siden reformen i 1990 er der sket en øget decentralisering af varmeforsyningsplanlægningen. På grund af ønsket om decentralisering af varmeplanlægningskompetencen, sammenholdt med at udbygningen af fjernvarmenettet i store træk er afsluttet, findes reglen om forudgående godkendelse af henlæggelser ikke længere tidssvarende. I dag synes de administrative byrder, som reglen pålægger varmeværkerne, ikke at kunne stå mål med behovet for central styring af overholdelse af de energipolitiske retningslinjer på varmeplanlægningsområdet.

Ifølge varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, skal varmeforsyningsselskabernes planlagte henlæggelser til nyinvesteringer forudgående godkendes i Energitilsynet. Formålet med bestemmelsen var, at de centrale myndigheder skulle holdes orienterede om udviklingen rundt om i landet, samtidig med at disse centrale myndigheder kunne gribe ind over for uhensigtsmæssige investeringer.

De store investeringer i varmeforsyningssektoren er nu foretaget, og hele varmeplanlægningskompetencen er lagt ud til kommunerne. Der er derfor ikke længere behov for en forudgående central kontrol og overvågning af varmeforsyningsselskabernes henlæggelser til nyinvesteringer.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i varmeforsyningsloven om forudgående godkendelse i Energitilsynet af varmeforsyningsselskabernes henlæggelser ændres, således at den forudgående godkendelse ikke længere kræves. Bortfald af kravet vil betyde en lettelse af en administrativ byrde for varmeværkerne.

Lovændringen bevirker alene, at varmeværkernes henlæggelser til nye anlæg ikke forudgående skal godkendes i Energitilsynet. Henlæggelserne skal dog fortsat underkastes den almindelige kontrol, som udføres af Energitilsynet.

Forslaget vil ikke ændre på, hvordan varmeforsyningsvirksomhederne skal foretage henlæggelser til nyinvesteringer. Måden, som henlæggelserne skal foretages på, fremgår af bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning (afskrivningsbekendtgørelsen). Det foreslås derfor, at disse regler fortsat skal forblive i kraft, indtil de ændres af andre regler.

G. Energinet.dk’s deltagelse i tilknyttet virksomhed

Energinet.dk har i dag ikke hjemmel til at deltage i virksomhed, som ligger uden for elforsyningsloven. Det foreslås, at Energinet.dk i lighed med kommuner får mulighed for at deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven. Forslaget skal ses på baggrund af, at det er uhensigtsmæssigt, at Energinet.dk ikke har hjemmel til at indgå aftaler om f.eks. udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål.

H. Forskellige ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter

Ud over de ovennævnte ændringer foreslås der enkelte ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter.

Ændringsforslagene til elforsyningsloven, hvorved transport- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende den centrale udbudsprocedure og den såkaldte ”åben dør” procedure i forbindelse med etablering af elproduktionsanlæg på havet, indebærer en tydeliggørelse af ministerens hjemmel til fastsættelse af regler på området. Det er hensigten at udnytte hjemlen med henblik på udformning af et ensartet og gennemsigtigt administrationsgrundlag, der giver alle interesserede parter lige adgang til deltagelse i procedurerne.

Naturgaslagerselskaber forslås ligestillet med naturgastransmissions- og -distributionsselskaber med hensyn til reglerne om funktionel adskillelse, der følger af § 28 b i naturgasforsyningsloven.

Der foreslås endvidere konsekvensrettelser på grund af ændringer af andre lovbestemmelser. Der foreslås bl.a. ændringer som følge af kommunalreformen, idet amtskommuner udgår af loven. Denne del af lovforslaget udgør således en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af den ny kommunalreform.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Administrative opgaver i forbindelse med bestemmelserne om havvindmølleparken Rødsand 2 og om tilsyn og kontrol med offentlige forpligtelser forventes løst inden for de givne personalemæssige rammer.

Forslagets bestemmelser om kontrol og tilsyn med udbetaling af pristillæg (PSO-betalinger) indebærer en effektivisering og en administrativ forenkling af disse opgaver.

Forslagets bestemmelser om ændrede henlæggelser ifølge varmeforsyningsloven vil medføre en mindre administrativ lettelse for Energitilsynet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Pristillægget til elektricitet fra havvindmølleparken Rødsand 2, som er fastsat ved vilkårene i det afholdte udbud, ventes at indebære en omkostning på op mod 150 mio. kr. årligt under forudsætning af det nuværende niveau for elmarkedsprisen, svarende til omkring 0,4 øre pr. kWh. Etableringen af havvindmølleparken ventes at bidrage væsentligt til de erhvervsøkonomiske vækstmålsætninger.

Forslagets bestemmelser om fordeling af omkostningerne mellem systemansvaret og elproducenten ved tilslutning af rene konventionelle elproduktionsanlæg og af anlæg pÃ¥ sÃ¥kaldte centrale kraftværkspladser vil have væsentlig betydning for investorers beslutning om at opføre ny produktionskapacitet.

Forslagets bestemmelser om ændrede henlæggelser ifølge varmeforsyningsloven vil medføre administrative lettelser for de berørte kollektive varmeforsyningsanlæg.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Etableringen af havvindmølleparken Rødsand 2 ventes at have en generel positiv miljøeffekt på grund af fortrængningen af elproduktion fra fossile brændsler og den deraf følgende nedbringelse af emissioner af drivhusgasser og andre emissioner.

7. Forholdet til EU-retten

Etableringen af havvindmølleparken Rødsand 2 vurderes ikke at indebære statsstøtte i EF-Traktatens forstand, da havvindmølleparken er udbudt efter gældende EU-udbudsregler, hvorved priser og andre vilkår for havvindmølleparken må anses for at være fastsat i åben konkurrence.

8. Høring

Lovforslaget er den 10. november 2006 sendt i høring til:

Affald Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, *Advokatrådet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Industri, Dansk Landbrug, DONG Energy, Energinet.dk, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Fjernvarmeforbrugere, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forskningscenter RISØ, *Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace Danmark, Hovedstadens Udviklingsråd, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Naturgas Fyn, *Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi, PAR-F.R.I. Rådet, Renosam, Sammensluttede danske Energiforbrugere (SDE), Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Vindmølleindustrien, WWF.

 

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

 

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

 

 

 

Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Bestemmelserne vedrørende tilsyn og kontrol med  udbetaling af pristillæg (PSO-betalinger indebærer en effektivisering ag en administrativ forenkling af den systemansvarlige virksomheds varetagelse af disse opgaver.

Bestemmelserne om fordeling af omkostningerne mellem systemansvaret og elproducenten ved tilslutning af rene konventionelle elproduktionsanlæg og af anlæg pÃ¥ sÃ¥kaldte centrale kraftværkspladser vil have væsentlig betydning for investorers beslutning om at opføre ny produktionskapacitet.

Ændrede henlæggelser ifølge varmeforsyningsloven vil medføre en mindre administrativ lettelse for Energitilsynet.

 

 

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Havvindmølleparken Rødsand 2 ventes at bidrage væsentligt til de erhvervsøkonomiske vækstmålsætninger.

 

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagets bestemmelser om ændrede henlæggelser ifølge varmeforsyningsloven vil medføre administrative lettelser for de berørte kollektive varmeforsyningsanlæg.

 

 

Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for borgerne.

 

Miljømæssige konsekvenser

Havvindmølleparken Rødsand 2 ventes at have en generel positiv miljøeffekt.

 

 

 

 

Forholdet til EU-retten

Etableringen af havvindmølleparken Rødsand 2 vurderes ikke at indebære statsstøtte i EF-Traktatens forstand, da havvindmølleparken er udbudt efter gældende EU-udbudsregler, hvorved priser og andre vilkår for havvindmølleparken må anses for at være fastsat i åben konkurrence.

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 4, stk. 1, og § 70, stk. 5)

Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen. Amtskommunerne nedlægges den 1. januar 2007, jf. § 1 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Amtskommunerne skal derfor ikke længere have hjemmel til at varetage opgaver omfattet af elforsyningsloven. Bestemmelserne videreføres ikke for regioner. Såfremt et nødforsyningsanlæg på et sygehus i forbindelse med kommunalreformen måtte overgå til en region, vil sygehuset fortsat kunne drive dette, da regionerne er ansvarlige for sygehusvæsenet i medfør af sundhedsloven.

Til nr. 2

(§ 4, stk. 5)

Forslaget skyldes, at Energinet.dk mangler hjemmel til at varetage aktiviteter, som har tilknytning til virksomhed efter elforsyningsloven.

Det følger af § 2 i lov om Energinet.dk, at Energinet.dk varetager aktiviteter i medfør af lov om Energinet.dk, lov om elforsyning samt lov om naturgasforsyning. Elforsyningslovens § 4, stk. 2, som omhandler aktiviteter, som har tilknytning til virksomhed efter elforsyningsloven, vedrører alene kommuner. Dette betyder, at Energinet.dk ikke kan varetage tilknyttede aktiviteter.

Dette er uhensigtsmæssigt, idet Energinet.dk herved ikke har mulighed for at indgå aftaler om f.eks. udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål. Denne udlejning anses efter praksis for en aktivitet, som har tilknytning til net- eller transmissionsvirksomhed efter elforsyningsloven.

Ved Energinet.dk’s overtagelse og efterfølgende fusion af Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a., overgik alle aktiver og forpligtelser i de hidtidige selskaber til det nye aktieselskab, jf. § 26 i lov om Energinet.dk. Energinet.dk har på denne baggrund bl.a. overtaget en virksomhed, som havde indgået aftaler om udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er ophængt eller nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål. Disse aftaler kan videreføres til udløb med hjemmel i § 26 i lov om Energinet.dk, men der er ikke hjemmel til at indgå nye aftaler eller forlænge de eksisterende.

Herudover skal Energinet.dk overtage de regionale transmissionsnet, idet det er Energinet.dk, som varetager statens købepligt i medfør af elforsyningslovens § 35, jf. § 3 i lov om Energinet.dk. De nuværende regionale transmissionsvirksomheder kan have ophængt eller nedlagt bredbåndskabler med et primært elforsyningsmæssigt formål. I det omfang Energinet.dk finder det nødvendigt af hensyn til driften af det transmissionsnet, som Energinet.dk skal overtage, vil Energinet.dk helt eller delvist skulle overtage disse, jf. § 1, stk. 2, og § 3 i lov om Energinet.dk. Det vil dog kræve yderligere lovhjemmel, såfremt Energinet.dk også skal have mulighed for at kunne overtage den overskydende kapacitet i bredbåndskablerne og efterfølgende indgå aftale om udleje af den overskydende kapacitet til tredjemand.

Energinet.dk sikres med forslaget bl.a. mulighed for at udnytte overskydende kapacitet i bredbåndskabler fremover. Herudover opnår Energinet.dk mulighed for at overtage bredbåndskabler og tomrør, som det regionale transmissionsnet måtte have ophængt eller nedlagt inden for rammerne af elforsyningslovens § 4, stk. 2.

Forslaget sidestiller Energinet.dk med kommuner i forhold til varetagelse af tilknyttede aktiviteter. Dette betyder dog ikke, at Energinet.dk kan varetage alle aktiviteter, som vil kunne anses for omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 2. Ligesom for kommuner må det kræves, at grundlaget for den tilknyttede virksomhed i væsentligt omfang udspringer af en primær aktivitet omfattet af elforsyningsloven. Bestemmelsen skal således ses i forhold til formålet med Energinet.dk og de opgaver, som Energinet.dk har til formål at varetage, jf. § 2 i lov om Energinet.dk.

Det fremgår af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at den tilknyttede virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Dette krav gælder også for Energinet.dk og supplerer således kravet i § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk om, at andre aktiviteter omfattet af elforsyningsloven skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 2, og derved også for, hvilke aktiviteter Energinet.dk vil kunne varetage.

Til nr. 3

(§ 8 b)

Ifølge den nye § 8 b kan transport- og energiministeren fastsætte regler om, at elforbrugerne under visse betingelser ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelsen af de offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4, (PSO-bidrag) i forhold til den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg. Det er en betingelse for at blive undtaget fra forpligtelsen til at betale PSO-bidrag, at elproduktionsanlægget skal have en begrænset eleffekt eller elproduktion.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 85 a, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om, at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde. Bestemmelsen i § 85 a, stk. 3, blev indført ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, og formålet er at sikre, at alt egetforbrug af elektricitet opgøres og medregnes ved beregningen af elforbrugernes PSO-bidrag (betaling til de offentlige forpligtelser ifølge elforsyningslovens § 8, stk. 3 og 4). Opgørelse af elproduktion til egetforbrug fra meget små elproduktionsanlæg (f.eks. solcelleanlæg eller mini-kraft-varme-anlæg i husstande) vil imidlertid være uforholdsmæssigt kompliceret og usikker. I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden for bestemmelsen.

Der kan med hjemmel i § 8 b fastsættes betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om afgrænsning af produktionsanlæg og produktioner.

Det er hensigten, at undtagelsen skal begrænses til meget små elproduktionsanlæg og elproduktioner, således at undtagelsen ikke kan ventes at influere reelt på provenuet af PSO-betalingen og størrelsen af PSO-bidraget. Den maksimale eleffekt for anlæg, som omfattes af undtagelsen, vil kunne differentieres for forskellige anlægstyper, og der kan ikke på forhånd angives en generel grænse for, hvilke anlægs- eller produktionsstørrelser der vil blive undtaget.

Ved § 9 a, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, men som endnu ikke er sat i kraft, er elproduktion fra solcelleanlæg med en eleffekt på 6 kW undtaget fra PSO-bidrag. Denne grænse svarer til grænsen for fritagelse for elafgift, og bestemmelsen er indført i sammenhæng med en ændring af elafgiftsloven. Denne grænse udelukker ikke, at elektricitet fra solcellelanlæg med en højere effekt kan undtages for PSO-bidrag, når de ovennævnte kriterier for fritagelse er opfyldt.

Afgrænsningen af anlæg, som undtages, vil tillige bero på andre forhold, herunder hvilke installationer af elproduktionsanlæg der bliver registreret.

Undtagelsen skal kun gælde for elproduktion, som forbruges i ejerens egen forbrugsinstallation. Som udgangspunkt vil undtagelsen være betinget af, at anlægget ejes af egenproducenten, men under hensyn til udviklingen i leasing m.v. af små anlæg vil undtagelsen efter omstændighederne kunne udvides til kategorier af lejede anlæg.

Til nr. 4

(§ 12b)

Elforsyningsloven indeholder i dag i § 67 bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved tilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og andre miljøvenlige elproduktionsanlæg. Hensigten med bestemmelserne er at sikre, at disse anlæg kan tilsluttes elnettet på rimelige vilkår.

Loven indeholder ingen regler om fordeling af omkostningerne mellem systemansvaret og producenten ved tilslutning af anlæg, der ikke er omfattet af § 67, herunder anlæg som opføres på såkaldte centrale kraftværkspladser, dvs. normalt større konventionelle kraftværker. Der er behov for, at denne omkostningsfordeling fastslås i loven, idet klarhed på dette punkt vil kunne være helt centralt for investorernes beslutning om at opføre ny produktionskapacitet.

Det foreslås derfor, at kraft- og kraft-varme-anlæg, der ikke er omfattet af de særlige regler i § 67, og anlæg, som opføres på de såkaldte centrale pladser skal afholde de omkostninger, der vil være forbundet med  tilslutning til nærmeste transmissionsnet på over 100 kV, dvs. enten 132/150 kV-niveau eller til 400 kV-nettet, hvor dette net er det nærmeste. Transmissionsnet på dette spændingsniveau findes nær alle centrale pladser, bortset fra på Bornholm, hvor der alene findes 60 kV-net.

Der kan udover udgifter til ledningsnet være tale om udgifter til nødvendig transformatorstation m.v. De installationer, som betales af elproducenten, ejes af denne,og udgifterne til drift og vedligeholdelse af installationen frem til tilslutningspunktet skal derfor ligeledes afholdes af elproducenten. Ledningsnet og eventuel transformerstation frem til transmissionsnettet er ikke en del af transmissionsnettet, men opfattes som en nødvendig del af produktionsvirksomheden.

Efter lovens § 10, stk. 6, fastlægger ministeren hvilke pladser, der skal kategoriseres som centrale kraftværkspladser. Skulle en elproducent derfor ønske at opføre et større kraftværk på en ny kraftværksplads, vil denne kunne rubriceres som værende en central plads. Dette vil kunne ske i forbindelse med udarbejdelsen og godkendel­sen af plangrundlaget for kraftværket.

Det er systemansvarets opgave at sørge for et velfungerende transmissionsnet. Derfor skal øvrige omkostninger, herunder til nødvendig netforstærkning og netudbygning, efter forslaget afholdes af systemansvaret. Omkostningerne hertil må afspejle sig i tarifferne for transmission af elektricitet.

Til nr. 5

(§ 14, stk. 1)

Transport- og Energiministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler for tilladelser efter § 13 foreslås præciseret, således, at det tydeligt fremgår, at ministerens bemyndigelse både omfatter fastsættelse af regler for tilladelser efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud (den centrale udbudsprocedure) eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning (”åben dør” procedure).

Til nr. 6

(§ 15, stk. 1)

Med forslaget præciseres transport- og energiministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår og særlige forhold, som ministeren vil lægge vægt på ved stillingtagen til indkomne tilbud, efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud (den centrale udbudsprocedure) eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning (”åben dør” procedure).

Til nr. 7 og 8

(§ 27 h, stk. 4 og 5)

Som opfølgning på udbuddet af havvindmølleparken Rødsand 2 ændres enkelte af de bestemmelser i elforsyningsloven, som omhandler rammevilkår for udbudte havvindmølleparker. Om baggrunden henvises til de almindelige bemærkninger.

I det følgende behandles ændringen af § 27 h, som omhandler principper for erstatning for tab i forbindelse med etableringen af ilandføringsanlæggene fra havvindmølleparkerne. Disse erstatningsretlige forhold har betydning for Energinet.dk, som skal etablere ilandføringsanlæggene fra havvindmølleparkerne, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk., og som ikke er en af parterne i udbuddet. Endvidere ændres bestemmelserne om pristillæg i § 56 e, jf. bemærkningerne nedenfor til denne ændring.

Det fremgår af den nye stk. 4, at hvis lokalisering af en havvindmøllepark ud fra hensynet til en effektiv energiudnyttelse medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, vil en erstatning herfor, som påhviler staten ifølge dom, blive afholdt af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er påkrævet at lokalisere det udbudte areal til havvindmølleparken Rødsand 2 i tilknytning til det areal, som tidligere er blevet udlagt til Nysted Havmøllepark, som ejes af Dong Energy (tidligere Energi E 2). Dette er sket for at opnå en effektiv energiudnyttelse, idet egnede pladser til havvindmølleparker ud fra hensyn til vindforhold, miljø, sikkerhed m.v. er en begrænset ressource.

I tilladelsen til Nysted Havmøllepark er der udlagt et såkaldt friholdelsesareal uden om selve placeringen af vindmøllerne, og der vil også blive udlagt et tilsvarende areal for Rødsand 2. Et friholdelsesareal skal modvirke, at såkaldte skyggevirkninger fra en møllepark nedsætter elproduktionen fra naboparken. Afhængigt af, hvor vindmøllerne i den nye park bliver placeret, kan det ikke udelukkes, at de to arealer vil overlappe. For at sikre en effektiv energiudnyttelse er der derfor indgået et vilkår om, at indsigelser fra Nysted Havmøllepark om skyggevirkninger fra Rødsand 2 ikke vil påvirke placeringen af denne park eller medføre erstatningspligt for ejeren af Rødsand 2 for produktionstab på Nysted Havmøllepark.

Et eventuelt erstatningskrav fra Nysted Havmøllepark vil således bero på dels den endelige lokalisering af den nye park, dels hvorvidt et erstatningspådragende produktionstab kan påvises. Spørgsmålet vil henhøre under domstolene.

En eventuel erstatning i denne situation som følge af den statslige tilladelse til etablering af Rødsand 2 vil påhvile staten. Under hensyn til, at tilladelsen er givet for at fremme udviklingen af et energieffektivt, miljøvenligt elforsyningssystem, fremgår det af stk. 4, at erstatningen afholdes af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, som er en selvstændig offentlig virksomhed oprettet af transport- og energiministeren, og som bl.a. har som formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på elområdet, jf. § 2, stk. 1, i lov om Energinet.dk. Transport- og energiministeren kan ifølge § 5, stk. 1, i denne lov træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinet.dks anliggender.

Det fremgår af ændringen af den nye stk. 5, at erstatninger efter den nye stk. 4 indgår i fastsættelsen af Energinet.dk’s priser efter § 71. Ifølge denne sidste bestemmelse kan Energinet.dk i sine tariffer indregne nødvendige omkostninger til de opgaver, som virksomheden varetager.

En eventuel driftstabserstatning til ejeren af Nysted Havmøllepark, som efter ovenstående afholdes over Energinet.dk’s tariffer, må forventes at blive modsvaret i større eller mindre omfang af faldende udbetalinger af forbrugerbetalte pristillæg til denne havvindmøllepark. Det skal ses i sammenhæng med, at størrelsen af pristillægget til Nysted Havvindmøllepark er variabel i forhold til markedsprisen. Pristillægget udgør sammen med elmarkedsprisen 35,3 øre pr. kWh for elproduktionen i 42.000 fuldlasttimer (antal timer med produktion ved vindmøllens installerede effekt), og pristillægget falder således til 0 ved elmarkedspriser over dette beløb. Hvis elproduktionen på Nysted Havmøllepark nedsættes på grund af skyggevirkning, vil støtteperioden ikke blive nedsat, men den støtteberettigede elproduktion vil foregå over et længere åremål end forudsat. Der er samtidig en tendens til stigende elmarkedspriser. Det kan derfor forventes, at den samlede udbetaling af pristillæg til Nysted Havmøllepark vil blive lavere, end det ville være tilfældet uden skyggevirkning.

Andre udbudsvilkår for Rødsand 2 vurderes at kunne opfyldes inden for de allerede gældende lovbestemmelser. Dette gælder således elproducentens erstatningsansvar over for Energinet.dk som følge af, at elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at denne har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i udbuddet.

De nærmere betingelser for elproducentens erstatningsansvar fremgår af udbudsvilkårene. Ifølge disse vilkår skal elproducenten inden for en given frist forpligte sig over for Energistyrelsen og Energinet.dk til at etablere havvindmølleparken. Elproducenten er herefter forpligtet til at kompensere Energinet.dk, hvis havvindmølleparken alligevel ikke etableres. Ifølge vilkårene forpligter elproducenten sig til at betale for faktiske, dokumenterbare omkostninger i forbindelse med, at Energinet.dk bliver tvunget til at annullere ordrer på ilandføringsanlægget. Det fremgår dog af udbudsvilkårene, at Energinet på det tidspunkt, hvor vilkårene blev fastlagt, har anslået, at den fulde kontraktpris for ilandføringen m.v. ville være af størrelsesorden 380 mio. kr., men at den præcise pris først vil være kendt efter Energinet.dk’s udbud af og ordreafgivelse på ilandføringen m.v.

Det følger af den nye stk. 5, at den systemansvarlige virksomheds dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene indgår i fastsættelsen af den systemansvarlige virksomheds priser efter § 71. Dette vil også gælde omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder til ilandføringsarbejder, men ikke får dækket på grund af de ovennævnte udbudsvilkår.

Til nr. 9

(§ 37, stk. 8)

Bestemmelsen foreslås ændret for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og elforsyningslovens § 37, stk. 1. Risikoen for, at en kommune bliver modregnet to gange for det samme beløb, opstår i koncernstrukturer (inkl. delvist ejede virksomheder), hvori både indgår el- og naturgasforsyningsaktiviteter. En sådan situation vil f.eks. foreligge, når et elhandelsselskab også udøver handelsaktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Naturgasforsyningslovens § 35 adskiller sig bl.a. fra elforsyningslovens § 37 ved, at nettoprovenuet ved salg af en naturgasaktivitet skal opgøres med henblik på modregning i bloktilskuddet, uanset om kommunen måtte vælge at lade provenuet ligge i et moderselskab. Hvis kommunen herefter måtte ønske at få uddelt et tilsvarende beløb, vil dette også skulle registreres med henblik på modregning efter elforsyningslovens § 37, stk. 1. Sidstnævnte modregningsadgang har ikke været tilsigtet.

Det foreslås derfor, at kommunerne ved registrering af beløb efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, får mulighed for at fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Herved opnås, at nettoprovenuet alene fører til reduktion i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Kommunen vil således kunne få uddelt et beløb uden registrering efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, som svarer til det beløb, som skal modregnes i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Eventuelle andre beløb, som måtte stamme fra naturgasaktiviteter, vil i lighed med andre midler i koncernstrukturen blive omfattet af elforsyningslovens regler om registrering med henblik på modregning.

I den foreslåede stk. 8, 2. pkt., videreføres det gældende stk. 8 med redaktionelle ændringer. Det bemærkes, at fradrag efter 2. pkt. alene kan finde sted, såfremt der sker afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, mens fradrag i henhold til den foreslåede stk. 8, 1. pkt., både kan foretages ved uddelinger og afståelse. Forskellen skyldes, at der ved fradrag, som sker på baggrund af § 37 a, stk. 1 eller 6, er tale om registrering af midler, som en kommune har anvendt på andre aktiviteter i strid med § 37 a. Det vil i disse tilfælde ikke kunne lægges til grund, at en uddeling er relateret til den anvendelse af midler, som har fundet sted.

Til nr. 10

(§ 42, stk. 1)

Med den foreslåede ændring til bestemmelsen forlænges fristen til nyvalg af forbrugerrepræsen­tanter for netvirksomheder, der skal vælge forbrugerrepræsentanter efter § 40 på grund af selskabs­mæssige omstruktureringer. En forlængelse af fristen forbedrer netvirksomhedernes mulighed for at kunne identificere de berørte forbrugere, underrette dem om afholdelsen af valget, få kandidater til at stille op, informere forbrugerne om kandidaterne samt gennemføre stemmeafgivelsen.

Samtidig er der ved forslaget til forlængelse af fristen taget højde for, at valg til forbrugerrepræsen­tation skal kunne afholdes med mulighed for så stor en forbrugerdeltagelse som muligt, selv om valgperioden spænder over mellemliggende ferieperioder eller helligdage.

Netvirksomhederne kan derved forbedre tilrettelæggelsen af valget, af hensyn til opnåelse af størst mulig forbrugerdeltagelse.

Til nr. 11

(§ 56 e)

§ 56 e indeholder bestemmelser om pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i § 14. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 som konsekvens af udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 2. Pristillægget fastsættes i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark.

Ifølge den nye stk. 2, nr. 2, ydes der pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparken Rødsand 2, som blev udbudt den 13. oktober 2005. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (spotprisen på Nordpool) tilsammen udgør 49,9 øre pr. kWh. De øvrige bestemmelser om varighed af pristillægget m.v. svarer til de gældende for Horns Rev 2.

Stk. 3-6 svarer med fornødne konsekvensrettelser til de gældende stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5.

Om indholdet af § 56 e i øvrigt henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslaget L 156, som blev fremsat den 9. februar 2006.

Til nr. 12

(§§ 65 og 65 a)

De nye bestemmelser i §§ 65 og 65 a om udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion efter elforsyningslovens kapitel 9 skal medvirke til at effektivisere udbetalingen og tilsynet og kontrollen med pristillæggene. § 65 angår tilbageholdelse af pristillæg ved tilsidesættelse af modtagerens oplysningsforpligtelser, mens § 65 a angår betaling af pristillæg og efterbetalinger til anlægsejeren ved ejerskifte.

Til § 65

Det fremgår af stk. 1, at udbetaling af pristillæg til en elproducent kan tilbageholdes under nærmere betingelser. Bestemmelserne gælder for pristillæg efter bestemmelserne i lovens §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, d.v.s. alle kategorier af pristillæg til miljøvenlig elproduktion.

Pristillæggene administreres af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, som træffer afgørelse om pristillæg og størrelsen af dette, og som fører tilsyn og kontrol med, at elproducenten opfylder betingelserne, jf. lovens § 85 a.

Pristillæg kan tilbageholdes, når elproducenten uanset anmodning fra den systemansvarlige virksomhed ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Tilbageholdelse vil være betinget af, at det er blevet præciseret overfor elproducenten, hvilke oplysninger denne skal meddele. Der vil blive fastsat regler efter stk. 3 om svarfrister for elproducenten m.v.

Ifølge stk. 2 genoptages udbetalingen, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Udbetalingen vil være betinget af, at de oplysninger, som meddeles, opfylder de krav, som den systemansvarlige virksomhed har stillet, og at oplysningerne er fyldestgørende som dokumentation. Når den systemansvarlige virksomhed finder, at de fornødne oplysninger er blevet meddelt, vil tilbageholdte pristillæg blive udbetalt til elproducenten. Der kan med hjemmel i stk. 3 bl.a. fastsættes frist for, hvornår udbetalingen af tilbageholdte pristillæg finder sted, herunder at tillæggene udbetales sammen med næste ordinære, månedlige udbetaling.

Til § 65 a

§ 65 a indeholder bestemmelser om udbetaling af pristillæg og efterregulering af udbetalte pristillæg, herunder om udbetalinger til elproducenten i forbindelse med ejerskifte.

Ifølge lovens § 8, stk. 8, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, skal den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, fremover varetage udbetalingen af pristillæg til elproducenterne; opgaven har hidtil påhvilet netvirksomhederne. Ændringen ventes at træde i kraft medio 2007.

Ved fejl i målere eller i indberetninger af produktionsdata skal udbetalte pristillæg efterreguleres efter almindelige fordringsretlige principper, således at for lidt udbetalte pristillæg efterbetales til anlægsejeren, og for meget udbetalte tillæg kræves tilbagebetalt fra denne. Ved ejerskifte i elproduktionsanlægget er der behov for at identificere ejeren i den periode, som efterreguleringen angår. Imidlertid findes der ikke i dag systematiske oplysninger om ejerskifte. Om baggrunden henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

I forbindelse med, at PSO- udbetalingerne overgår til den systemansvarlige virksomhed er der behov for at præcisere principperne for efterregulering og særligt at opstille kriterier for efterbetaling af for lidt udbetalte pristillæg ved ejerskifte.

Ifølge stk. 1 udbetaler den systemansvarlige virksomhed beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes støtte, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg. Bestemmelserne gælder for ydelse af pristillæg efter bestemmelserne i lovens §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, d.v.s. alle kategorier af pristillæg til miljøvenlig elproduktion. Denne efterregulering, som svarer til almindelige fordringsretlige principper, foregår allerede i dag, men det er fundet fornødent at præcisere princippet om efterregulering i loven i forbindelse med indførelsen af de nye bestemmelser i stk. 2-4.

Det fremgår af stk. 2, at skal ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes støtte, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til den systemansvarlige virksomhed. Der er for så vidt hjemmel i § 85 a til at kræve meddelelse om ejerskab til et støttet elproduktionsanlæg og ejerskifte, men da der i stk. 3 knyttes særlige retsvirkninger til anmeldelser af ejerskab, er det fundet fornødent at præcisere anmeldelsespligten i § 65 a.

Der kan fastsættes regler om anmeldelsen efter stk. 4. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om ejernes identitet og overtagelsesdatoen. Der kan endvidere stilles formkrav, herunder at anmeldelsen skal kvitteres af den nye og den tidligere ejer med bekræftelse af, at de er bekendt med bestemmelserne i stk. 3 om udbetaling af pristillæg. Derved vil der blive sikret gennemsigtighed om, hvem der er berettiget til at modtage pristillæg og efterbetaling af pristillæg for elproduktionen i en given periode.

Principperne for udbetaling af pristillæg og efterbetaling af tillæg fra den systemansvarlige virksomhed til anlægsejeren fremgår af stk. 3 Den systemansvarlige virksomhed kan således som udgangspunkt med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører.

Det vil fremgå af anmeldelserne, hvem der har været anmeldt som ejer i en given periode. Bestemmelserne om, at den systemansvarlige virksomhed kan udbetale med frigørende virkning til den anmeldte ejer, har selvstændig betydning, hvor ejeren af elproduktionsanlægget har undladt at anmelde et ejerskifte uanset anmeldelsespligten i stk. 2.

Med mindre andet er anmeldt, er skæringsdatoen for udbetalingerne den anmeldte overtagelsesdato. Det fremgår dog af stk. 3, at den systemansvarlige virksomhed ikke kan foretage udbetaling til den, som er anmeldt som ejer i pågældende periode, hvis denne har anmeldt til den systemansvarlige virksomhed, at udbetaling skal ske til en anden. Dette kan være tilfældet, hvis køber og sælger f.eks. har aftalt en særlig dato for deres refusionsopgørelse, eller hvis elproducenten har transporteret retten til tilgodehavende pristillæg til tredjemand.

De nye bestemmelser om udbetaling til den anmeldte ejer med frigørende virkning forudsætter, at der foreligger et dækkende system af anmeldelser af ejerskab og ejerskifte. For at sikre, at de fornødne anmeldelser bliver tilvejebragt, kan der i forbindelse med ikrafttrædelsen af anmeldelsessystemet fastsættes overgangsordninger efter stk. 3. Derved kan de nuværende anlægsejere pålægges at oplyse om deres eventuelle køb af anlægget og sælgerens identitet, således at tidspunktet for et forudgående ejerskifte og den tidligere ejers identitet så vidt muligt kan blive fastlagt fra starten. I tilfælde, hvor der ikke kan tilvejebringes fyldestgørende dokumentation for tidligere ejerskifter før de nye reglers ikrafttræden, kan der ikke automatisk ske udbetaling med frigørende virkning som nævnt i stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed må i så fald foretage en konkret vurdering af, hvem der er berettiget til udbetalingen.

Af hensyn til anmeldelsesordningens effektivitet kan der efter stk. 4 bl.a. fastsættes regler om anmeldelsernes indhold og frister for, hvornår anmeldelserne skal indgives til den systemansvarlige virksomhed. Der vil efter lovens § 88 kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af anmeldelsesbestemmelserne. Anmeldelse af ejerskifte vil imidlertid være i både den tidligere og den nye ejers interesse, da berettigelsen til at modtage efterbetalinger derved bliver præciseret.

De nye bestemmelser om udbetaling med frigørende virkning gælder ikke i den modsatte situation, hvor den systemansvarlige virksomhed har et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pristillæg. Et sådant efterkrav mod elproducenten må således rettes til den, som efter en konkret vurdering af foreliggende eller indhentede oplysninger har været ejer i pågældende periode. Imidlertid vil anmeldelsessystemet også her reelt kunne danne grundlag for at identificere ejeren i den periode, som efterkravet vedrører.

Til nr. 13

(§ 68 a)

Ændringen af § 68 a er en konsekvens af, at der indføres nye bestemmelser i §§ 65 og 65 a om udbetaling af pristillæg. Bestemmelserne vil blive administreret af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk.

Til nr. 14

(§ 85 a)

§ 85 a omhandler tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter bestemmelserne i elforsyningslovens § 8, stk. 3 og 4. I lyset af de indhøstede erfaringer foretages der visse præciseringer af bestemmelserne, som er indsat i elforsyningsloven i 2001, med henblik på at  effektivisere tilsynet og kontrollen med udbetalingerne.

Der foretages ændringer i stk. 1 og 3 og en konsekvensrettelse i stk. 4. Der er ingen ændringer i stk. 2 og 5. Af redaktionelle hensyn fremsættes hele § 85 a som ændret.

Det fremgår af stk. 1, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4. Ifølge den nugældende formulering angik tilsynet og kontrollen ”beløb, der betales af elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4”. Ved ændringen fremhæves kontrollen med udbetalingerne til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 3 og 4 (udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion, forsknings- og udviklingsaktiviteter m.v.).

Energitilsynet kan i medfør af lovens prisbestemmelser kontrollere, at omkostningerne til PSO-betalinger indregnes i tarifferne til forbrugerne i overensstemmelse med gældende regler og de af tilsynet fastlagte tarifferingsprincipper.

Ændringerne af § 85 a afspejler endvidere, at de tidligere bestemmelser om aftagepligt og faste afregningspriser for miljøvenlig elektricitet er ophævet og erstattet af udbetaling af pristillæg som supplement til markedsprisen.

 Bestemmelserne i stk. 3 om dokumentation er uddybet. Det præciseres således i nr. 1, at der kan fastsættes regler om, at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om både el- og varmeproduktion i stedet for som hidtil for elproduktion alene. Oplysninger om varmeproduktion er nødvendig bl.a. af hensyn til udstedelse af oprindelsesgaranti for højeffektiv kraft-varme-produktion efter § 63 a, opgørelse af brændselsanvendelse m.v.

I nr. 2 præciseres, at der kan kræves indberetninger som nævnt i nr. 1 til et register, som transport- og energiministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet. Dette afspejler, at Energistyrelsen har oprettet et stamdataregister til dette formål, idet den fortsatte drift af registret eventuelt vil blive henlagt til Energinet.dk.

Nr. 4 er ny.  Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om, at nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om bekræftelse af oplysninger om brændselsanvendelse m.v. i et elproduktionsanlæg ved erklæring af en uvildig, sagkyndig tredjemand.

Den tidligere bestemmelse i stk. 3 om, at der kan fastsættes regler for regnskabsføring for forhold, som er omfattet af stk. 1, udgår ved ændringen. Det skal ses på baggrund af det anførte i bemærkningerne til stk. 1 om, at formålet med bestemmelserne er at sikre tilsynet med udbetaling af PSO-beløb til elproduktionsanlæg m.v. Her er dokumentation for produktionsstørrelse, brændselsanvendelse og andre betingelser for pristillæg mere relevante end regnskabsoplysninger.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 28 b)

Ændringen medfører, at også lagerselskaber skal leve op til de krav om funktionel adskillelse, der følger af § 28 b. Ændringen skal sikre, at også lagerselskaber drives uafhængigt af kommercielle interesser i naturgasproduktionsselskaber og selskaber, som sælger naturgas. Det er ikke, som for transmissions- og distributionsselskaber, et krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv nr. 98/30/EF, at der sker denne adskillelse. Lagerselskaber bør imidlertid også være omfattet, da lagerselskabernes kundekreds består af konkurrerende gasleverandører. Uafhængighed af disse er derfor væsentligt for at sikre en lige adgang til lagerfaciliteter.

Til nr. 2

(§ 35, stk. 10 og 11)

Naturgasforsyningslovens § 35 adskiller sig blandt andet fra elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l ved, at nettoprovenuet ved salg af en naturgasaktivitet skal opgøres med henblik på modregning i bloktilskuddet, uanset om kommunen måtte lade provenuet ligge i et moderselskab. Herudover adskiller naturgasforsyningslovens § 35 sig fra elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l ved, at registreringspligten i elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, omfatter alle de virksomheder, som kommunen direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur, der omfatter virksomheder, der udøver eller i perioden efter den 20. februar 2003 har udøvet aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningslovene. Bestemmelserne omfatter derfor også virksomheder, der har aktiviteter, som ikke er omfattet af el- og varmeforsyningslovene, som f.eks. naturgas.

Strukturen i naturgasforsyningslovens § 35 er blandt andet historisk betinget, og skal ses i forhold til det væsentlige kommunale engagement i naturgasforsyningen i Danmark, samt det forhold, at staten har finansieret en meget stor del af de værdier, som naturgasinfrastrukturen udgør. Det er således fundet rimeligt, at kommunerne ikke kan beholde fortjenesten ved et eventuelt salg af selskaberne.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor anvendelsesområdet for § 35 overlapper med anvendelsesområdet for elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l, jf. bemærkningerne til de foreslåede ændringer af elforsyningslovens § 37, stk. 8, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8.

Et sådant overlap vil forekomme, når der i en kommunalt ejet forsyningskoncern, hvori indgår elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, påbegyndes nye aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven. Påbegyndelse af naturgasaktiviteter kan ske uden, at der skal indhentes tilladelse til bevarelse af ejerandele fra transport- og energiministeren, idet naturgasaktiviteter er omfattet af elforsyningslovens § 37 a, stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2. Naturgasaktiviterne vil dog blive omfattet af elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l, således at der i henhold til disse bestemmelser skal ske registrering af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse.

Naturgasvirksomhederne vil samtidigt være omfattet af § 35, uanset at de pågældende aktiviteter måtte være finansieret af midler, der eksempelvis stammer fra elforsyningsvirksomhed, og at baggrunden for aktiviteterne således er en anden end den, som ligger til grund for § 35.

I disse situationer foreslås det derfor i stk. 10, at en kommune skal kunne vælge, om § 35 skal finde anvendelse, når der sker en overdragelse, som udløser bestemmelsen.

Dette forudsætter imidlertid, at kommunen kan godtgøre, at de i bestemmelsen indeholdte krav er opfyldt. Der skal således være sikkerhed for, at de pågældende naturgasaktiviteter er finansieret af midler, der ikke stammer fra naturgasaktiviteter, og at provenuet, der opnås ved overdragelsen placeres i en virksomhed, der er omfattet af elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l. Sidstnævnte sikrer, at provenuet vil blive gjort til genstand for modregning efter bestemmelserne i el- eller varmeforsyningslovene, hvis kommunen efterfølgende måtte vælge at trække beløbet op i kommunen ved en udlodning eller en afståelse af koncernen.

Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i en koncern (herunder delvis ejede virksomheder). Dette omfatter også midler, som er placeret i et selskab, som ikke selvstændigt har udøvet aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Bestemmelsen vil på den baggrund eksempelvis kunne finde anvendelse, hvor en kommunalt ejet forsyningskoncern med el- og varmeaktiviteter, påbegynder aktiviteter inden for handel med naturgas, hvortil anvendes midler fra koncernen, og aktiviteterne vedrørende handelen med gas efterfølgende afstås. I så fald vil kommunen i medfør af stk. 10 kunne vælge, at § 35 ikke skal finde anvendelse under forudsætning af, at det samlede provenu fra overdragelsen forbliver i koncernen, og dermed er omfattet af elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l.

Bestemmelsen vil derimod ikke kunne finde anvendelse på direkte eller indirekte overdragelser af virksomheder i de kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter netop er finansieret gennem de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter, og som udgør hovedsigtet med bestemmelsen i § 35.

Det skal understreges, at der er tale om et valg. Hvis en kommune måtte vælge ikke at benytte sig af muligheden i den foreslåede bestemmelse, således at § 35 finder anvendelse på overdragelsen, risikerer kommunen at blive modregnet to gange for det samme beløb, nemlig først efter § 35 ved overdragelsen, og efterfølgende efter elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l, når provenuet trækkes op i kommunen ved eksempelvis en uddeling. Dette undgås imidlertid ved forslagene til ændring af elforsyningslovens § 37, stk. 8, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, hvortil der henvises.

En anden betydelig forskel på § 35 og elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l er, at sidstnævnte bestemmelser også udløser modregning ved uddelinger fra de omfattede virksomheder, hvorimod § 35 kun udløses ved direkte eller indirekte overdragelser. Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse ikke har betydning for, hvornår der i tilfælde af uddelinger udløses modregning i henhold til elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l. Der vil således altid blive udløst modregning i kommunens bloktilskud, når der sker uddeling fra en virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 1, eller varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Dette gælder også uddelinger fra eventuelle omfattede naturgasforsyningsvirksomheder, som måtte indgå i en koncernstruktur, uanset at uddelinger ikke er omfattet af § 35.

Det følger af det foreslåede stk. 11, at en kommune, som vælger at anvende stk. 10, i stedet for at indsende en opgørelse til Energitilsynet i henhold til stk. 3, skal give Energitilsynet meddelelse om, at stk. 10 ønskes anvendt, samt fremsende dokumentation for, at betingelserne indeholdt i bestemmelsen er opfyldt. Meddelelse og dokumentation skal fremsendes i forbindelse med overdragelsen. Energitilsynet skal herefter træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at anvende stk. 10 er opfyldt

Til nr. 3

(§ 58)

Bestemmelsen foreslås ophævet, da bekendtgørelse nr. 654 af 2. september 1998 om beregning af den maksimale naturgaspris er ophævet. Bestemmelsen i § 58 er dermed overflødiggjort.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 20, stk. 2)

Ifølge den gældende bestemmelse skal varmeforsyningsvirksomheder, forud for foretagelse af henlæggelser til nyinvesteringer, forelægge disse for Energitilsynet, som skal godkende henlæggelserne, før disse kan foretages.

Den nye bestemmelse ændrer proceduren således, at det ikke længere er nødvendigt for varmeforsyningsselskaberne at indhente forudgående godkendelse til at foretage henlæggelser hos Energitilsynet. Bestemmelsen medfører dog ingen ændringer i det almindelige tilsyn, der foregår i Energitilsynet i medfør af varmeforsyningsloven.

Det er således hensigten, at Energitilsynet som hidtil skal føre det bagudrettede tilsyn med selskabernes henlæggelser til nyinvesteringer. Der er med dette forslag ikke tilsigtet nogen ændring i. På samme måde er det ikke hensigten, at forslaget skal medføre en ændring af de regler, der er udstedt med bemyndigelse i den hidtidige bestemmelse. Bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning (afskrivningsbekendtgørelsen) skal fortsat regulere det tilladte omfang af henlæggelser til nyinvesteringer og den tilladte henlæggelsesperiode.

Bortfaldet af kravet om forudgående godkendelse af henlæggelser til nyinvesteringer medfører en administrativ lettelse for varmeforsyningsselskaberne.

Til nr. 2

(§ 23 l, stk. 8)

Bestemmelsen foreslås ændret for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Risikoen for, at en kommune bliver modregnet to gange for det samme beløb, opstår i koncernstrukturer (inkl. delvist ejede virksomheder), hvori både indgår et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp og naturgasforsyningsaktiviteter. En sådan situation vil f.eks. foreligge, når et fremføringsanlæg indgår i en koncernstruktur, hvori der findes et elhandelsselskab, som også udøver handelsaktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Naturgasforsyningslovens § 35 adskiller sig bl.a. fra varmeforsyningslovens § 23 l ved, at nettoprovenuet ved salg af en naturgasaktivitet skal opgøres med henblik på modregning i bloktilskuddet, uanset om kommunen måtte vælge at lade provenuet ligge i et moderselskab. Hvis kommunen herefter måtte ønske at få uddelt et tilsvarende beløb, vil dette også skulle registreres med henblik på modregning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Sidstnævnte modregningsadgang har ikke været tilsigtet.

Det foreslås derfor, at kommunerne ved registrering af beløb efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, får mulighed for at fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Herved opnås, at nettoprovenuet alene fører til reduktion i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Kommunen vil således kunne få uddelt et beløb uden registrering efter varmforsyningslovens § 23 l, stk. 1, som svarer til det beløb, som skal modregnes i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Eventuelle andre beløb, som måtte stamme fra naturgasaktiviteter, vil i lighed med andre midler i koncernstrukturen blive omfattet af varmeforsyningslovens regler om registrering med henblik på modregning.

I forslagets 2. pkt. videreføres det gældende stk. 8 med redaktionelle ændringer. Det bemærkes, at fradrag efter 2. pkt. alene kan finde sted, såfremt der sker afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, mens fradrag i henhold til det foreslåede 1. pkt. både kan foretages ved uddelinger og afståelse. Forskellen skyldes, at der ved fradrag, som sker på baggrund af § 23 m, stk. 1 eller 6, er tale om registrering af midler, som en kommune har anvendt på andre aktiviteter i strid med § 23 m. Det vil i disse tilfælde ikke kunne lægges til grund, at en uddeling er relateret til den anvendelse af midler, som har fundet sted.

Til § 4

Det fremgår af stk. 1, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren, og at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

 

+++Bilag+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering

 

Lov om elforsyning

 

 

Lovforslaget

 

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

 

 

 

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

§ 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden varetages af et selskab med begrænset ansvar.

 

 

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 70, stk. 5, udgår »og amtskommuner«.

 

 

 

2. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på Energinet.dk.«

 

 

 

3. Efter § 8 a indsættes:

Ȥ 8 b. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostningerne ved gennemførelsen af offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 3 og 4, i forhold til den del af deres elforbrug, som de selv producerer pÃ¥ nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om afgrænsning af produktionsanlæg og produktioner.«

 

 

 

4. Efter § 12 a indsættes før tekstoverskriften »Elproduktionsanlæg på havet«:

»Tilslutning af kraft- og kraft-varme-værker

§ 12 b. Ejere af kraft og kraft-varme-værker, som ikke er omfattet af § 67, eller som opføres pÃ¥ centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6, betaler alle omkostningerne, der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. PÃ¥ Bornholm betales udgifterne til tilslutning til nærmeste 60 kV-transmissionsnet.

Stk. 2. Ejeren betaler endvidere udgifterne til drift og vedligeholdelse af installationer frem til tilslutningspunktet på transmissionsnettet. Øvrige omkostninger, herunder til nødvendig netforstærkning og netudbygning, afholdes af den systemansvarlige virksomhed.«

 

 

§ 14. Tilladelsen efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud i henhold til regler fastsat af transport- og energiministeren eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning. 

 

 

5. § 14, stk. 1 affattes således:

»Tilladelsen efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler herom.«

 

 

§ 15. I forbindelse med udbud efter § 14 kan transport- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkÃ¥r, som ministeren vil lægge vægt pÃ¥ ved stillingtagen til de indkomne tilbud. 

 

 

6. § 15, stk. 1, affattes således:

»I forbindelse med udbud og offentliggørelse af en modtaget ansøgning efter § 14 kan transport- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved stillingtagen til de indkomne tilbud, samt fastsætte regler herom.«

 

§ 27 h. ……

Stk. 4. Erstatninger, som påhviler den systemansvarlige virksomhed som nævnt i stk. 1 eller som følge af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, samt erstatninger, som tilfalder virksomheden efter stk. 2, indgår i fastsættelsen af den systemansvarlige virksomheds priser efter § 71.«

 

 

7. I § 27 h indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis lokalisering af havvindmølleparken ud fra hensynet til en effektiv energiudnyttelse medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, vil en erstatning herfor, som påhviler staten ifølge dom, blive afholdt af den systemansvarlige virksomhed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

 

§ 27 h. ……

Stk. 4. Erstatninger, som påhviler den systemansvarlige virksomhed som nævnt i stk. 1 eller som følge af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, samt erstatninger, som tilfalder virksomheden efter stk. 2, indgår i fastsættelsen af den systemansvarlige virksomheds priser efter § 71.«

 

 

8. § 27 h, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Erstatninger, som afholdes af den systemansvarlige virksomhed ifølge stk. 1 og 4, eller som er en følge af virksomhedens dispositioner med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, samt erstatninger, som tilfalder den systemansvarlige virksomhed efter stk. 2, indgår i fastsættelsen af denne virksomheds priser efter § 71.«

 

 

§ 37. …

Stk. 8. Ved indberetningen efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.

 

 

9. § 37, stk. 8, affattes således:

Stk. 8. Ved indberetning efter stk. 5 kan kommuner fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Kommuner kan ligeledes ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.

 

 

§ 42. Forbrugerrepræsentanter efter § 40 skal vælges første gang senest 3 mÃ¥neder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 41 nævnte indflydelseskrav.

 

 

10. I § 42, stk. 1, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

Ȥ 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret pÃ¥ havvindmølleparken Horns Rev 2, som er udbudt den 7. juli 2004 efter bestemmelserne i § 14.

Stk. 2. Til elektricitet produceret på den i stk. 1 nævnte havvindmøllepark ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte tarif.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbudet. Pristillæg ydes dog højest i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 4. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra havvindmølleparken.

Stk. 5. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.«

 

 

11. § 56 e affattes således:

Ȥ 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret pÃ¥ havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 14.

Stk. 2. Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes som nævnt i nr. 1 og 2:

1)   Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2)   Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 13. oktober 2005, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 49,9 øre pr. kWh.

Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højest i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 2 nævnte havvindmølleparker.

Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.«

 

 

 

12. Efter § 64 indsættes før tekstoverskriften »Overtagelse af vindmøller«:

»Udbetaling af pristillæg m.v.

§ 65. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg.

§ 65 a. Den systemansvarlige virksomhed udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg.

Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter ovenstående bestemmelser.«

 

Administrative bestemmelser

§ 68 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer bestemmelserne i §§ 56-59 a, 63 a, 64, 67 og 68 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er reguleret i de nævnte bestemmelser.

 

 

13. I § 68 a ændres »63 a, 64« til: »63 a-65 a«.

 

 

§ 70. …

Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

 

 

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 70, stk. 5, udgår »og amtskommuner«.

 

§ 85 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en elproducent skal indberette produktionsdata og andre relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register, samt at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde. Det kan i reglerne fastsættes, at udgifterne til opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte krav påhviler elproducenten.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.

 

 

14. § 85 a affattes således:

Ȥ 85 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der pÃ¥hviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter bestemmelserne i § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder fastsætte,

1)   at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse,

2)   at oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet,

3)   at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde,

4)   at nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering, og

5)   at omkostninger til opfyldelse af de i nr. 1-4 nævnte krav påhviler elproducenten.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1-3 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«

.

§ 70. …

Stk. 5. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

 

 

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 70, stk. 5, udgår »og amtskommuner«.

 

Lov om naturgasforsyning

 

Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning

 

 

 

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

§ 28 b. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i et transmissions- eller distributionsselskab mÃ¥ ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer naturgas, eller et koncernforbundet selskab, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om et transmissions- eller distributionsselskab.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer i et transmissions- eller distributionsselskab må ikke direkte eller indirekte deltage i driften eller ledelsen af et koncernforbundet selskab, som sælger eller producerer naturgas.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i et transmissions- eller distributionsselskab kan handle uafhængigt af kommercielle interesser.

 

 

1. I § 28 b ændres to steder i stk. 1, et sted i stk. 2 og et sted i stk. 3 »transmissions- eller distributionsselskab« til»: transmissions-, distributions- eller lagerselskab«.

 

 

§ 35.

…...

 

2. I § 35 indsættes som stk. 10 og 11:

»Stk. 10. En kommune kan ved overdragelse af et naturgasselskab omfattet af stk. 1-4 vælge, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at:

1) naturgasselskabet også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning eller § 23 l i lov varmeforsyning,

2) de af overdragelsen omfattede naturgasaktiviteter er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning, og

3) det samlede provenu, der opnås ved overdragelsen, placeres i en virksomhed, der er omfattet af § 37 i lov om elforsyning eller § 23 l i lov om varmeforsyning.

Stk. 11. En kommune, som vælger at anvende stk. 10, skal i stedet for at indsende en opgørelse til Energitilsynet i henhold til stk. 3, give Energitilsynet meddelelse om, at stk. 10 ønskes anvendt samt fremsende dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. Meddelelse og dokumentation skal fremsendes i forbindelse med overdragelsen. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at anvende stk. 10 anses for opfyldt.«

 

§ 58. Bekendtgørelse nr. 654 af 2. september 1998 om beregning af den maksimale naturgaspris forbliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 36, stk. 1.

 

3. § 58 ophæves.

 

 

 

 

Lov om varmeforsyning

 

 

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006

 

 

 

 

§ 3

 

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

§ 20. …

Stk. 2. Efter regler fastsat af transport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.

 

 

 

1. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Efter regler fastsat af transport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden, forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.«

 

 

§ 23 l. …

Stk. 8. Ved indberetningen efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 og 6, allerede har ført til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.

 

2. § 23 l, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved indberetning efter stk. 5 kan kommuner fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Kommuner kan ligeledes ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.«