EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

Det Energipolitiske Udvalg 2006-07
EPU Alm.del Bilag 340
Offentligt

VINDMØLLEINDUSTRIENS

NY H E D S M AG A S I N

SEPTEMBER

2007

Reportage:

Vi besøger en

arbejdsplads

på havet

ER MØLLER

GODE NABOER?

Følg debatten her

Tema:

Sådan tackler

borgmesteren

nabokritik

Kristian Thulesen Dahl:

”Borgerne skal have erstatning”

Eksperten:

”Nej, det er forskelsbehandling.”

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

Germany

Wailandtstrasse 7

63741 Aschaffenburg

Tel: +49 (0) 6021 15 09 0

Fax: +49 (0) 6021 15 09 199

E-mail: [email protected]

Denmark

Vejlsøvej 51

8600 Silkeborg

Tel: +45 87 229205 / 9204

Fax: +45 87 229201

France

Parc Mail

6 Allée Joliot Curie, bâtiment B

69791 Saint Priest

Tel: +33 (0) 472 79 47 09

Fax: +33 (0) 478 90 05 41

Greece

3, Pampouki Street

154 51 Neo Psichiko

Athens

Tel: +30 21 06753300

Fax: +30 21 06753305

Italy

Via Pio Emanuelli,1

Corpo B, 2° piano

00143 Rome

Tel: +39 0651531036

Fax: +39 0651530911

Portugal

Edificio D. Joâo II

PARQUE DAS NAÇOES

Av. D. Joâo II, lote 1.06.2.3–7º B

1990-090 Lisbon

Tel: +351 21 898 92 00

Fax: +351 21 898 92 99

United Kingdom

Rowan House Hazell Drive

NEWPORT South Wales NP10 8FY

Tel: +44 1633 654 140

Fax: +44 1633 654 147

United States

1 Ben Fairless Drive - Ste. 2

Fairless Hills, PA 19030

Tel: +1 215 736 8165

Fax: +1 215 736 3985

China

Room 1103, Tower 1

Bright China

Changan Building

7 Jianguomennei Av.

Beijing 100005

Tel.: +86 10 65186158

Fax: +86 10 65171337

GROWING WITH THE WIND

At Gamesa, we have the knowledge, the expe-

rience and the means required for developing

wind turbines that can extract the maximum

amount of energy from the wind. That is how

we are delivering profits through our wind

farms to our customers on five continents.

We are committed to providing a complete

service. Beginning with the research and

development of our technology, we manufac-

ture the essential components and assemble

our wind turbines in 29 manufacturing cen-

tres, finally working alongside our customers

in the operation and maintenance of their

farms.

Our leading position in the market is evidenced

by the over 10,000 MW capacity we have

installed. We are committed to developing

technological solutions that ensure that the

wind farms supplied by Gamesa are the most

efficient on the market.

Polígono Industrial Agustinos, C/A s/n 31013 Pamplona, Spain Tel: +34 948 309010 Fax: +34 948 309009 [email protected]

www.gamesa.es

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

INDHOLD

Leder

Vindmølleindustrien ønsker lighed for loven.

Nyheder

Nyt fra industrien om eksportrekorder, fremtidens talenter og ny energiminister.

kk-electronic

Tommy Gundelund Jespersen fortæller om rollen som underleverandør.

Danmarks største energiselskab

er nyt medlem i industrien

Talenter fra hele verden

Overvældende tilslutning til sommerskole om vind.

TEMA

NABOER

Når nye møller

skal placeres,

kan konﬂikterne

blusse op.

De nye naboer

Lokale ja-og nej-sigere i skarp duel.

”Ejerne skal betale!”

Interview: DF’s Kristian Thulesen Dahl i debat om vindmølleplanlægning.

”Det er urimelig forskelsbehandling”

Interview: Jurist og specialist i naboret Anders Hessner, giver DF modspil.

De bygger på bølger

Sveriges største havvindmøllepark i Øresund er snart en realitet.

Forskning

Partnerskabet Megavind fremlægger ny vindstrategi.

Kalender

Lars Høgh er installationsleder

hos Siemens Wind Power A/S

Megawatt udgives ﬁre

gange årligt af :

Vindmølleindustrien

Vester Voldgade 106

1552 København V

Tlf. + 45 33 73 03 30

Fax + 45 33 73 03 33

[email protected]

www.windpower.org

Redaktion

Ansv. chefredaktør:

Redaktører:

Redaktionel bistand:

Layout og tryk

Datagraf

Bjarne Lundager Jensen, [email protected]

Rune Birk Nielsen, [email protected]

Rosa Klitgaard Andersen, [email protected]

Datagraf Client Publishing

Annoncesalg

DG Media A/S, [email protected]

Forsidefoto

Computergenereret landskabsfoto af 43D Aps

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

Har du idéerne...

har vi mulighederne!

kk-electronic er en fremsynet vækst-

virksomhed. Vi vil levere internationalt

konkurrencedygtige styringssystemer

for at udbrede anvendelsen af miljø-

venlig energi - for fremtidens skyld.

Vi tror på, at mennesket er den alt afgøren-

de ressource i vores virksomhed og kun

med gode ledere og medarbejdere kan vi

realisere vores mål.

Derfor er kk-electronic en moderne virk-

somhed præget af innovation og stor ﬂek-

sibilitet i forhold til markedets ønsker. Vi

har en ﬂad organisationsstruktur, mod til

beslutninger og en hverdag med interna-

tionale og udfordrende opgaver.

www.kk-electronic.dk

kk-electronic a/s er en innovativ og dyna-

misk elektronikvirksomhed. Vores overord-

nede mål er at forsyne industrien med auto-

matiseringsløsninger, som effektiviserer og

optimerer processer og anlæg for dermed

at gøre kunden mere konkurrencedygtig.

Vores erfaring og kompetencer dækker sty-

ringssystemer, datamining og overvågning

til vindenergi og andre energikilder, sty-

rings- og automationsløsninger og effekt-

fordeling til industrien og den offentlige

sektor. Vi er i dag mere end 550 dygtige og

kvalificerede medarbejdere i Ikast, Herning,

Århus, Vejle, Ålborg og Polen og dermed

en af Danmarks betydeligste styrings- og

tavleproducenter.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

LEDER

Imens politikerne diskuterer

energipolitik og erstatningsordning,

stormer industrien videre

Vindmølleindustrien

ønsker lighed for loven

Tirsdag den 12. september udnævnte Stats-

ministeren ny Transport- og energiminister.

Jakob Axel Nielsen, der blev valgt ind i Fol-

ketinget ved valget i 2005, har nu ansvaret

for landets transport og energipolitik. Det

er et politisk område, hvor holdningerne er

mange og hvor det ofte blæser kraftigt. Jeg

Bjarne Lundager Jensen,

direktør, Vindmølleindustrien.

er sikker på, at den ny minister kan holde

hovedet koldt og sikre holdbare resultater.

For det er der behov for. Ikke mindst i for-

hold til de energipolitiske forhandlinger, der

har holdt en forlænget sommerferie, siden

parterne sidst i juni gik hver til sit. Nu skal

der for alvor sadles op igen. Af hensyn til ud-

bygningen af vedvarende energi, industrien

og ikke mindst klimatopmødet i 2009 er

det nødvendigt, at partierne nu ﬁnder sam-

men og indgår en ambitiøs aftale.

I takt med at der planægges ﬂere nye

mølleprojekter, er der for alvor kommet

gang i diskussionen om placeringen af møl-

lerne. Debatten er i høj grad blusset op,

efter at Dansk Folkepartis Kristian Thulesen

Dahl under de energipolitiske forhandlinger

foreslog en særlig erstatningsordning

for ejendomsværditab hos naboer til vind-

møller.

I dette nummer af Megawatt har vi valgt

at stille skarpt på naboproblematikken

for at nuancere debatten og ikke mindst

grave et spadestik dybere i forslaget om en

særlig erstatningsordning for vindmøller. Vi

bringer derfor en længere artikel om udfor-

dringerne, myterne og nogle af løsningerne

på naboproblematikken, ligesom vi bringer

interviews med DF’s Kristian Thulesen Dahl

God læselyst!

og Anders Hessner, jurist og ekstern lektor

ved Københavns Universitet, med speciale i

naboretlige forhold.

Anders Hessner går i rette med forslaget

om en særlig erstatningsordning til vind-

møllenaboer. I et responsum udarbejdet for

Vindmølleindustrien understreger han, at

en særlig erstatningsordning til vindmøl-

lenaboer vil være i strid med gældende

lighedsprincipper for naboer. Det vil betyde,

at vindmøllenaboer retsligt får positiv sær-

behandling i forhold til f.eks. naboer til mo-

bilmaster eller svinefarme.

Imens politikerne diskuterer energipolitik

og erstatningsordning, stormer industrien

videre. Den danske økonomi beﬁnder sig

i øjeblikket i et leje, hvor kunsten består i

ikke at falde forover. Der er rygvind og det

er naturligvis godt for Danmark. Men som

følge af den gode økonomi, har mange

virksomheder svært ved at ﬁnde kvaliﬁceret

arbejdskraft.

Det gælder også for vindmølleindustrien,

hvor mange virksomheder leder med lys og

lygte efter arbejdskraft. Som industri står

vi derfor overfor en stor udfordring i at ud-

danne og tiltrække kvaliﬁcerede hænder og

hoveder.

Som et fast indslag i Megawatt har vi

valgt fremover at reservere to sider til ud-

dannelse og forskning. Netop fordi samar-

bejdet mellem industrien og uddannelses-

institutionerne bliver afgørende i fremtiden,

hvis vi skal tiltrække de kloge hoveder.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

Foto: LM Glasﬁber A/S

VÆKST PÅ 36 PROCENT

Rekord i eksport

Vindmølleindustrien er den største bidragsyder til eksport af dansk

energiteknologi. Sidste år blev der eksporteret vindmøller, kompo-

nenter og knowhow for 26,6 mia. kr., hvilket svarer til halvdelen af

den samlede danske eksport af energiteknologi. I 2006 udgjorde

omsætningen for vindmølleindustrien placeret i Danmark 32,8 mia.

kr., svarende til en vækst på 36 procent i forhold til 2005. På ver-

densplan havde den danske industri en samlet omsætning på 48,6

mia. kr. i 2007 – mod 38,8 mia. kr. i 2005. Vindmølleindustrien be-

skæftiger 21.612 i Danmark, og tre ud af ﬁre virksomheder forventer

at have ﬂere ansatte om et år.

MEDLEMMER

Foto: DONG Energy

DONG ind i vindmølle-

industrien

Energiselskabet DONG Energy har med et kernemedlemskab

meldt sig ind i Vindmølleindustrien for fuld styrke. Kimen er

derfor for alvor lagt til, at Danmarks største energiselskab

træder ind på vindscenen. Det er første gang, et energisel-

skab på den måde stiller sig bag brancheorganisationen,

hvis medlemskreds ellers består af mølleproducenter, un-

derleverandører, rådgivere mv. DONG Energy lægger vægt

på, at Vindmølleindustrien er en professionel og velfun-

gerende brancheorganisation, hvor der er mulighed for at

deltage i et fællesskab, som konstant er med til at udvikle

vindkraften og Danmark. ”Vindkraft er et vigtigt ben i vores

forretning, som vi arbejder målbevidst med, så derfor er det

ganske naturligt, at vi er med i Vindmølleindustrien,” siger

Knud Pedersen, Vice President i DONG Energy.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

NYHEDER

Af feugue feu facin

Af Helene Aagaard

| Foto: Jakob Fall

TALENT FACTORY

Foto: Flemming Hammer

Rambøll på jagt

efter talenter

”Vi skal være i de studerendes tanker, så vi kan tiltrække de rigtige

medarbejdere og dermed fastholde vores position.” Så klar er mel-

dingen fra Rambøll Danmark A/S, der netop har meldt sig ind i vind-

mølleindustriens Talent Factory. Rambøll rådgiver bl.a. på projekter

og opgaver indenfor alle aspekter af vindkraft – fra energipolitik,

udvikling og design til drift af vindmølleparker, hvor der er brug for

vindstærke ingeniører. The Talent Factory er industriens rekrutte-

ringsinitiativ, som skaber bånd mellem industrien, de studerende og

uddannelsesinstitutionerne. Læs mere på www.talentfactory.dk

Foto: East Japan Railway

HYBRYDTEKNOLOGI

Foto: Vindmølleindustrien

100 km. i timen med

god samvittighed

Japan har sat verdens første hybridtog, Kiha E200, på skin-

ner. Hybridtoget har 20 procent mindre brændstofforbrug

og udleder 60 procent mindre drivhusgasser og partikler,

end et traditionelt tog af samme størrelse. Kiha E200, der

er bygget af East Japan Railway, kører på en kombination

af batteri, elmotor og dieselmotor og kommer i første

omgang til at køre på en 79 kilometer lang strækning i det

nordlige Japan.

POLITIK

Ny Transport- og energiminister

Onsdag den 12. september blev Jakob Axel Nielsen fra Det Konserva-

NYSTED

energiminister. Jakob Axel Nielsen overtog

ministeriet efter Flemming Hansen, der

har siddet i Folketinget i alt 23 år.

Transformator pillet ned

og sendt til Norge

Den 140 ton centrale transformator hos Nysted Havmøllepark

er brudt sammen, og 72 møller står nu stille. Den italiensk-

producerede transformator er blevet sendt til Norge for at blive

skilt ad, så årsagen til nedbruddet kan lokaliseres. SEAS-NVE,

som ejer og driver transformerplatformen, forventer, at den kan

repareres, men har ikke noget bud på, hvornår havmølleparken

kan være i drift igen. Det er DONG Energy og E.ON, som ejer

Nysted Havmøllepark, der indtil videre er verdens største. Par-

ken består af 72 vindmøller á 2,3 MW med en samlet effekt på

156,6 MW.

Født 12. april 1967.

Jurist fra Aarhus Universitet

1989-1994.

Folketingskandidat for De

Konservative Aalborg Vest

fra 2004.

Valgt til Folketinget 2005.

Foto: Det Konservative Folkeparti

tive Folkeparti udnævnt til ny Transport- og

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

UDDANNELSE

Af Rune Birk Nielsen | Foto: Flemming Hammer

41 unge ingeniørstuderende fra

hele verden samlet i Danmark

en opgave? Det afhænger tilsyneladende

af, hvor i verden man kommer fra og det

har været en udfordring.”

Faglige udfordringer

Blandt de syv danskere, der deltog i som-

merskolen, var Trine Engel, der læser

til diplomingeniør inden for stærkstrøm

på Ingeniørhøjskolen i København. For

hende var det i højere grad de faglige for-

skelligheder, der udfordrede.

”I min gruppe er der kun én, der har

mekanik som speciale, og den opgave, vi er

blevet stillet, kræver umiddelbart mekani-

ske løsninger. Så der ligger en stor udfor-

dring i at dreje projektet i en retning, så

vi alle kan være med til at løse det,” siger

Trine Engel.

Opgaven, som de studerende skulle løse

de sidste par dage, var ikke lige en opgave,

der passede til Trine Engels faglige proﬁl,

men det gjorde ingen forskel for hendes

syn på opholdet, for som hun siger:

”Jeg kunne sagtens være blevet her

endnu længere.”

Martin Heide fra Ingeniørhøjskolen, der

var ansvarlig for sommerskolen, var endog

så tilfreds med tilslutningen og forløbet, at

han ikke er i tvivl om, at det er et projekt,

de på Ingeniørhøjskolen gerne vil fortsætte

med.

”Nu skal vi lige hjem og evaluere på

forløbet, men jeg kan allerede nu sige, at

vi ikke alene regner med at gentage suc-

cesen, men faktisk også regner med at

udvide projektet. Jeg så gerne, at vi måske

allerede til næste år havde en sommerskole

indenfor ﬂere forskellige brancher,” siger

Martin Heide.

Talenter fra

hele verden

d af 130 ansøgninger blev 41 unge

ingeniørstuderende fra hele verden

valgt ud til at deltage i en sommerskole

om vind. I 14 dage ﬁk de et unikt indblik i

vindmøllens muligheder og udfordringer.

De første dage modtog de studerende

teoretisk undervisning i blandt andet

aerodynamik, vindmøllens funktioner og

vindenergi generelt. Efterfølgende drog

hele holdet ud for at besøge ﬂere af de

deltagende virksomheder. Det drejede

sig blandt andet om Suzlon Energy A/S,

Vestas Wind System A/S og Siemens

Wind Power A/S. De sidste dage blev de

studerende inddelt i otte grupper. Hver

gruppe skulle komme med løsningsforslag

til de udfordringer, der er ved at ﬂytte en

mølle, der er bygget til at stå i kraftig vind

men med lav turbulens til et område med

lav vind og høj turbulens.

Kulturelle forskelligheder

25 årige Celso Mendonça, fra Portugal

sad en aften og søgte litteratur om møller

på Internettet, da han ad omveje havnede

på Talent Factorys hjemmeside,

www.talentfactory.dk. Dér blev han op-

mærksom på sommerskolen i Danmark og

fortryder ikke, at han tog af sted.

”Det har været et par fantastiske uger,

hvor det især har været spændende at

komme ud og se virksomhederne.”

Det kom dog bag på Celso Mendonça, i

hvor høj grad de kulturelle forskelligheder

har indﬂydelse på tilgangen til problem-

løsningen.

”Det har været en stor udfordring at ar-

bejde på tværs af de kulturelle skel. Tager

man udgangspunkt i produktet, teorien el-

ler noget helt tredje, når man bliver stillet

Så der ligger en

stor udfordring

i at dreje projek-

tet i en retning,

så vi alle kan

være med til at

løse det.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Af Rosa Klitgaard Andersen | Foto: kk-electronic

kk-electronic:

Rollen som underleverandør vil

ændre sig de kommende år

igger man på et danmarkskort, så

ligger godt

af Vindmølleindu-

striens medlemmer i Midtjylland. Med

hovedkontor i Ikast udgør kk-electronic

derfor en glimrende geograﬁsk repræ-

sentation for Vindmølleindustriens med-

lemmer. I marts 2007 indtrådte direktør

Tommy Gundelund Jespersen i Vindmøl-

leindustriens bestyrelse som repræsentant

for foreningens industrimedlemmer.

Megawatt har snakket med Tommy Gun-

delund Jespersen om forventninger og

udfordringer for fremtidens leverandør til

vindmølleindustrien.

Det bliver hurtigt slået fast, at et af

nøgleordene for direktøren er samarbejde.

”Jeg er indstillet på at forbedre samar-

bejdsklimaet og udviklingsindsatsen på

alle fronter, så Danmark fortsat kan gøre

sig gældende i verdenseliten i vindmøl-

leindustrien. Leverandører og producenter

har en fælles interesse i at lave et godt pro-

dukt. Derfor mener jeg, at der skal skabes

samarbejde om nye løsninger.”

Ny rolle for underleverandørerne

Igennem samarbejde kan de danske le-

verandører komme til at spille en langt

større rolle i forhold til innovation og nye

ideer, især hvis de også kan ﬁnde ud af at

samarbejde med hinanden. Men

ifølge Tommy Gundelund Jesper-

sen betyder det også, at underle-

verandørerne skal være klar til at

indtage en ny rolle i industrien.

”Rollen som underleverandør vil

ændre sig de kommende år. Den

traditionelle underleverandør, der

FACTS OM

kk-electronic udvikler og markedsfører

styringssystemer til vindmøller og

andre alternative energi-anlæg.

Virksomheden har

ﬁre forretningsområder :

1) vindmølle-industrien

2) effektfordelingstavler til boliger

og industri

3) styringstavler til maskinindustrien

4) elektronikløsninger til maskiner,

anlæg og apparater.

kk-electronic er grundlagt i 1981 og

beskæftiger i alt ca. 600 medarbejdere.

Leverandører og

producenter har en

fælles interesse i at

lave et godt produkt

kun fokuserer på én kunde vil forsvinde

til fordel for en leverandør, der er bredere

funderet og med en stærkere udvikling.”

Danske leverandører står overfor en

kæmpe udfordring i de kommende år. De

skal være i stand til at håndtere den store

vækst samtidig med, at kvaliteten skal

bevares og udvikles, hvilket ikke altid er

en let opgave for de små og mellemstore

virksomheder.

Derfor er det Tommy Gundelund

Jespersens overbevisning, at et styrket

og mere ligevægtigt samarbejde mellem

vindmølleproducenter og underleveran-

dører vil være med til at styrke den danske

vindmølleindustri og imødekomme disse

udfordringer. Netop derfor er det utrolig

vigtigt, at brancheforeningen er med til at

skabe rammerne for deling og udveksling

af information i langt større udstrækning,

end det sker i dag.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

T EM A

Kritiske naboer til kommende vindmøller er ikke et nyt fænomen,

men det gør altid indtryk, når debatten blusser op. Her lader

vi naboerne komme til orde og taler med de mennesker, der har

ansvaret for at placere vindmøllerne.

Naboer

Vores nye naboer

n stor del af den danske vindmølle-

industris succes skyldes, at man igen-

nem de sidste tre årtier har haft mulighed

for at opsætte og teste vindmøller i Dan-

mark for derefter at kunne levere testede

vindmøller til udlandet. I dag går det lidt

mere trægt. Folketinget indgik i foråret

2004 et bredt forlig om, at der inden de-

cember 2009 skal tages omkring 7-800

vindmøller ned, mod at der opstilles 350

MW i nye vindmøller. Tre år efter aftalen

er indgået, mangler størstedelen af vind-

møllerne stadig at blive sat op. Det er især

placeringen af vindmøllerne, der bremser

processen.

I dag oplever kommunerne, der har

overtaget opgaven med at placere de nye

vindmøller efter nedlæggelsen af amterne

en voksende lokal protest med vindmøl-

lerne. Beboere og sommerhusejere giver i

øjeblikket udtryk for en stærk bekymring

for, at de nye vindmøller skal placeres tæt

ved deres ejendomme.

Erling Petersen, der har en gård ved

Ulfborg i Nordvestjylland er en af de na-

boer, der ikke ser frem til, at der bliver sat

nye vindmøller op. Lemvig kommune har

besluttet, at der i 2009 skal stå tre vind-

møller, ca. 150 meter høje, godt 700 meter

fra hans gård.

”Jeg er sådan set ligeglad med udseen-

det. Der er blevet bygget kirker rundt om-

kring, der er mindst ligeså lidt kønne. Det

er mere placeringen og de gener, det fører

med sig,” siger Erling Petersen.

Ca. 30 kilometer nord for Ulfborg, i

Ramme ved Lemvig, bor Benny Mathia-

sen. De sidste tre år har der stået fem,

2 MW vindmøller på 100 meter en halv

km. fra Benny Mathiasens gård. Før de

fem nye vindmøller blev sat op, stod der

36 mindre vindmøller.

”Jo, vi havde da bange anelser, da vi

første gang så planerne for de nye møller.

De var store. Men i dag, hvor de store er

kommet op, ved vi snart ikke, hvad der er

stort eller småt mere. Men jeg ved, at det

ser mere roligt ud nu,” fortæller Benny

Mathiasen.

Skyggekast eller lysglimt?

Som Erling Petersen understreger, er det

ikke så meget udseendet på vindmøllen,

der bekymrer ham. Skyggekastet fra vind-

møllen, når vingerne bryder solen, er det

største problem.

”Jeg forestiller mig, at det vil være li-

gesom at sætte hånden ind under lampen

ved kaffebordet hver tiende sekund. Sådan

forestiller jeg mig, at lyset vil være frem-

over. Det kan da ikke være behageligt.”

Benny Mathiasen fra Ramme var lige-

ledes utryg ved udsigten til skyggekast,

inden de fem nye vindmøller blev sat op.

”Vi blev fortalt, at hvis der var nogen

problemer i den retning, så skulle vi bare

gøre opmærksom på det, og så ville det

blive ordnet. Vi kunne godt se problemet,

lige da møllerne kom op, for når solen

stod indenfor vingeradius, ﬁk vi nogle

skygger. Men det meldte vi, og det har de

tilsyneladende fået styr på nu. Sidste år

mærkede vi en lille smule til lyset, men i år

har vi slet ikke mærket noget.”

Havets brusen eller susen

for ørerne?

”Jeg har en kammerat, der boede 1500

meter fra et par store møller, og han

sagde til mig, at blinkene er det mindste

problem. Nej, det er lyden, der rammer

Fylder de

for meget?

”Jeg er sådan set

ligeglad med

udseendet. Der er

blevet bygget kirker,

der er mindst ligeså

lidt kønne. Det er

mere placeringen …”

”De der små piskeris,

var til at blive tossede

af at se på. I dag er

billedet meget mere

roligt og harmonisk.”

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

DE LOKALE

Af Rune Birk Nielsen

hårdest.” Sådan fortæller Erling Petersen

om udsigten til de tre nye vindmøller tæt

ved gården.

Det er tydeligt, at det ikke er noget, han

ser frem til.

”Vi får en masse målinger og en masse

cifre fra de folk, der skal stille møllen op.

Men en ting er decibel, noget andet er, at

man må se det i forhold til, hvordan det

har været hidtil. Og jeg tror, det bliver

værst, når der ellers er helt stille. Det be-

høver ikke være en høj lyd - det er mere en

konstant susen,” siger Erling Petersen.

Lyden fra vindmøllerne kan Benny Ma-

thiasen godt nikke genkendende til.

”Når der er østenvind og rimfrost, så

larmer de. Der kan være nogle dage, hvor

de lyder, som havet bruser. Det er måske

to til tre dage om året. Ellers hører vi det

slet ikke. Tidligere, hvor vi havde de man-

ge mindre møller i nærheden, lagde vi me-

get mere mærke til det. I dag er det nær-

mest som at gå forbi et stort akvarium.”

Placeringen af vindmøllerne er oftest

det, der giver anledning til den største

kritik. Erling Petersen fra Ulfborg mener

også, at de tre nye vindmøller er fejlplace-

rede.

”Jeg er helt på det rene med, at vind-

mølleindustrien skaber nogle gode ar-

bejdspladser i Danmark, og at energien

er ﬁn ren. Hvis man ﬂytter de tre møller

nogle få hundrede meter, ville de stå per-

fekt. Men så forstyrrer de fuglene. Og i

forhold til fuglene er jeg ingenting. Hvis

vi kunne få de samme rettigheder som

dyrene, så synes jeg, vi er nået langt,” siger

Erling Petersen og fortsætter:

”Jeg ved, at kommunerne gør alt, hvad

de kan. Men de er bundet af reglerne fra

staten og alle de hensyn, som naturfred-

ningsforeningerne stiller op.”

Kommunerne udpeger i dag place-

ringerne til de nye vindmøller, fordi de

kender lokale forhold bedst og nemmest

kan sikre lokalbefolkningens opbakning.

Benny Mathiasen mener da også, at kom-

munen i samarbejde med projektudvikle-

ren gjorde et godt stykke arbejde inden de

tre vindmøller, der nu står ved hans grund,

blev sat op.

”Vi ﬁk da lov til at kigge VVM-redegø-

relsen igennem, da den kom, og vi kunne

komme med indsigelser, da lokalplanen

blev sendt i høring,” siger Benny Mathia-

sen og fortsætter:

”De [projektudvikleren, red.] lavede et

fantastisk arbejde. De lavede nogle gode

illustrationer af, hvordan det så ud nu, og

hvordan det ville se ud, efter de nye møl-

ler kom. Nu blev der jo fjernet 36 små

vindmøller. Og de der små piskeris, var til

at blive tosset af at se på. I dag er billedet

meget mere roligt og harmonisk.”

Et kommunalt ansvar

I dag dækkes ca. 20 pct. af vores elforbrug

af 5200 vindmøller. 1700 moderne vind-

møller vil i år 2025 kunne dække de ca. 50

pct. af vores elforbrug, der er regeringens

ambition. Men på trods af, at færre vind-

møller kan producere mere el, så har kom-

Kaster de

skygger?

”Sidste år mærkede

vi lidt til lyset, men i

år har der ingen

problemer været.”

”Jeg forestiller mig,

at det vil være lige-

som at sætte hånden

ind under lampen ved

kaffebordet hver

tiende sekund.”

munerne i dag en stor udfordring i at få

placeret vindmøllerne.

Torben Nørregaard (V), borgmesteren

i Ringkøbing Skjern kommune så gerne,

at kommunen blev selvforsynende med

strøm.

”I Ringkøbing Skjern kommune vil vi

gerne være selvforsynende - og også gerne

med vind. Det vil betyde, at vi skulle op-

stille 70 store 3 MW. vindmøller. Så ville

vi være selvforsynende i hele Ringkøbing

Skjern kommune. I øjeblikket har vi godt

300 små vindmøller.”

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

DE LOKALE

TE MA

Naboer

Ringkøbing kommune er på omkring 1500

, og Torben Nørregaard så gerne, at

kommunen fortsat selv kan bestemme,

hvor de nye vindmøller placeres.

”Vi ved jo godt, at der kan blive tale om

at lave et landsplandirektiv. Men vi vil helst

placere møllerne ad frivillighedens vej. Og

det skal da også kunne lade sig gøre. Vi har

jo geograﬁen, og vi har vinden.”

I Ringkøbing Skjern kommune ligger

der allerede planer for, hvor de kommende

vindmøller skal sættes op.

”Vi er jo en del af det gamle Ringkøbing

Amt, og de har gjort et stort stykke benar-

bejde med at udpege områder og foretage

VVM undersøgelser. Naturklagenævnet

er blevet hørt og har ingen indvendinger

mod de placeringer, det gamle amt har

foretaget. Så de planer er vi såmænd gået

videre med,” siger Torben Nørregaard.

Den endelige placering og opsætningen

af vindmøllerne står projektudviklerne

for. Jørgen Skovgaard fra Lemvig er pro-

jektudvikler, og han siger om ansvaret for

opsætningen:

”Det er så vores opgave at ﬁnde den helt

konkrete placering, sørge for ﬁnansiering

og at inddrage naboerne.”

Dermed ser han det også som sin opgave

at sørge for, at naboerne er blevet hørt og i

videst mulige omfang tilgodeset.

”Det vil i praksis sige, at kommunen

først sender et debatoplæg om placering af

vindmøller i høring. Derefter får vi så lavet

en VVM-undersøgelse. Og i forbindelse

med den undersøgelse vil vi typisk også

indkalde naboerne til et mindre møde,

hvor de kan spørge sig frem, og hvor vi

kan få en fornemmelse af, hvad de mener

om projektet.”

Dialog er vejen frem

Jørgen Skovgaard siger desuden, at der

stort set altid vil være mere eller mindre

kritik af placeringen. Løsningen er at

møde naboerne i øjenhøjde.

”Ofte når vi møder kritiske naboer,

skyldes deres kritik enten usikkerhed eller

uvidenhed. Det er klart, at der er enkelte,

der er udenfor pædagogisk rækkevidde,

men ofte vil almindelig dialog kunne føre

til, at naboerne egentlig ikke synes det er

så tosset.”

Borgmester Torben Nørregaards erfa-

ringer med opstilling af vindmøller minder

på mange måder om projektudviklerens.

”I nogle områder fungerer det ﬁnt, og

andre steder vil der være protester. Men så

er det, jeg foreslår, at vi skal gøre borgerne

til medejere.

I stedet for at ekspropriere jorden, som

jeg kan forstå, der har været tale om, så

kunne naboerne blive en slags aktionærer i

de forskellige vindmøller.

Det kunne være ved at give alle, der

boede indenfor en km til møllen tilbud om

medejerskab,” siger Torben Nørregaard.

At give naboerne en vis form for med-

Larmer de?

”Det er lyden, der

rammer hårdest. Og

det behøver ikke at

være en høj lyd – det

er mere en konstant

susen.”

”Der kan være nogle

dage, hvor de lyder,

som havet bruser.

Det er nærmest som

at gå forbi et stort

akvarium.”

ejerskab er projektudvikler Jørgen Skov-

gaard heller ikke afvisende overfor.

”Når vi opsætter større vindmølleparker,

tilbyder vi naboerne en mølle, som de så

kan få gevinsten af. Men igen vil jeg sige,

at ofte forsvinder den værste kritik, når vi

får fortalt og ikke mindst vist, hvad det vil

sige at være nabo til en vindmølle,” siger

Jørgen Skovgaard.

Torben Nørregaard har sin egen vision

for, hvordan han gerne så fremtiden i

Ringkøbing Skjern kommune.

”Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan

køre rundt i byen og se de store industrier,

der stolt vil kunne sige, at vi bruger miljø-

rigtig energi fra vindmøller og brint. Det

vil være skønt.”

Fotos: Birk Nielsen

93 meter

127 meter

143 meter

De 3 billeder viser samme landskab med forskellige møllestørrelser. Denne type computerillustrationer bruges i planlægningen af nye møller og

vvm-redegørelser for at synliggøre, hvordan foreslåede mølleprojekter vil påvirke landskabet.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

Improve your

offshore visibility

CONFERENCE

Attend the only pan-European offshore wind event of the year

www.eow2007.info

Photo : Archant

ads på

bestille pl

Husk at

riens

lleindust

Vindmø

sstand

ske fælle

dan

– skriv ti

xport.dk

erg@dk-e

rikke.b

EXHIBITION & SPONSORSHIP

Book your stand today to position your organisation at the heart of

this rapidly growing industry.

•

Reach

a regional and global network of key stakeholders

•

Showcase

your company and products

•

Build

and

strengthen

relationships

•

Target

a new business area

•

Maintain

your status as a key industry player

To view the latest exhibition ﬂoor plan and

the full list of sponsorship opportunities visit:

www.eow2007.info

More information: +32 2 400 1079 or [email protected]

SUPPORTING ORGANISATIONS:

ORGANISER:

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

TE MA

Dansk Folkeparti ønsker en særlig erstatningsordning til vindmølle-

naboer. Det står klart efter Kristian Thulesen Dahls besøg i Kappel i

maj. Megawatt har talt med politikeren, der mener, at industrien kører

Naboer

hen over borgerne med et højhastighedstog.

”Ejerne skal betale!”

”H

ele diskussionen om opstillingen

af vindmøller er et vigtigt punkt

at tage fat i. I Kappel ville vi sikre, at reg-

nestykket var rigtigt samt sikre de borgere,

som skal bo ved siden af møllen. Summa

summarum er det de to hensyn, som bliver

til erstatningsordningen.”

Kristian Thulesen Dahls besøg i Kappel

har især overbevist ham om, at en erstat-

ningsordning for vindmøllenaboer er en

rigtig god idé. Naboerne skal have en øko-

nomisk erstatning for de gener, som vind-

møllerne medfører. Ejerne af vindmøllerne

skal betale. Sådan, mener Thulesen Dahl,

får man skabt det reelle billede af, hvad det

vil koste at sætte vindmøller op.

”Vi må have nogle overvejelser, om en

stor mølle skal på land eller hav. Landmøl-

ler er jo billigere, og derfor sparer man

omkostninger. Men hvad med de andre

omkostninger som påvirkninger af borgere

og landskab? Hvis de indregnes, får man

jo lige pludselig et mere reelt billede, og så

kan det jo godt være, at det er billigere at

sætte den på havet. Vi vil fremprovokere

de reelle beregninger.”

Når toget kører for hurtigt

Det var netop, fordi Kristian Thulesen

Dahl blev opmærksom på, at en gruppe

mennesker i Kappel på Lolland - ifølge

politikeren - blev trådt på af systemet, at

han tog derned. Men han pointerer meget

kraftigt, at han hverken er for eller imod

vindmøller.

”Jeg tager ikke til Kappel for at være

dommer. Jeg går ned og kigger på, hvad

det er for en proces, der har været i gang.”

Det er helt afgørende for Kristian Thu-

lesen Dahl, at processen forud for opsæt-

ningen af vindmøller har været fair mod de

borgere, der skal leve med vindmøllerne

fremover.

”Det er klart vores forpligtigelse, når

man laver meget store politiske aftaler, at

man ikke glemmer den enkelte borger.

Særligt når det handler om energipolitik,

hvor det er det overordnede hensyn, som er

drivende, er det vigtigt, at man ikke suser

hen over borgerne med et højhastigheds-

tog, så de bare ligger fuldstændigt lemlæstet

tilbage.”

Vindmølleejerne skal betale

Selvom Thulesen Dahl gerne medgiver,

at det er et politisk ansvar at stille krav til

antallet af vindmøller og CO

-reduktion,

mener han ikke, at det er staten, der har

ansvaret for at kompensere de naboer, der

eventuelt oplever generne

ved de politiske beslutninger.

”Nej, det er mølleejerne.

Det er jo dem, som har

gevinsten, der må bære om-

kostningen. Staten bidrager

jo rigeligt!”

Kristian Thulesen Dahl

mener i øvrigt ikke, at de

muligheder for erstatning,

som borgerne har i dag, er dækkende.

”Borgerne skal ikke kæmpe en lang

kamp i retssale mod industrien. Det er

jo Davids kamp mod Goliat,” siger han.

Kristian Thulesen Dahl fortsætter i det

økonomiske spor.

”I Svend Auken-æraen stoppede man

reelt med at se på, om det var den bedste

måde, man gjorde tingene på, når man

regnede på omkostningerne. Bare fordi

man kunne tvinge forbrugerne til at betale

for gildet, så kunne politikerne vise noget

slagkraftighed og vise, at de var miljøfor-

kæmpere. Selvom, som jo også vismæn-

dene afdækkede på et tidspunkt, at der er

stor tvivl om, om den satsning egentlig

økonomisk var det værd.”

”Jeg tror sagtens, møllen kan være mest

attraktiv, men den skal kunne bære om-

kostningen. Men vi skal have synliggjort

den omkostning, og det mener jeg ikke, vi

får nu.”

Det hele hænger sammen. Erstatnings-

ordningen udspringer nemlig af de omkost-

ninger, som er forbundet med vindmøller,

som Thulesen Dahl ikke mener, bliver

synliggjort. Og de omkostninger skal ses i

et større samfundsmæssigt perspektiv.

”Jeg kæmper ikke imod en virksomheds

mulighed for at kæmpe for sine interesser.

Borgerne skal ikke

kæmpe en lang kamp i

retssale mod industrien.

Det er jo Davids kamp

mod Goliat

Det, jeg siger, er, at hvis de har interesse i

en bestemt placering, så skal de også selv

betale for de omkostninger, der er ved pla-

ceringen. Der skal staten ikke sige: Det er

synd for dig – den omkostning betaler vi.”

I forlængelse af dette, står Thulesen

Dahl også fast på DF’s erhvervspolitiske

program.

”Selvfølgelig ønsker DF at fremme et

erhvervsliv, der baserer sig på energitek-

nologi og forureningsteknik. Men det er

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

POLITIKEREN

Af Helene Aagaard | Foto: Morten Brunbjerg

Kristian Thulsen Dahl

er gruppeformand

og ﬁnansordfører for

Dansk folkeparti

da klart, at i det øjeblik man kommer ind

på Christiansborg og beder om statslige

penge, så skal vi jo veje det op imod alle

mulige andre ting, som vi kunne bruge

pengene til.”

Vindmøller kan være løsningen

Selvom Thulesen Dahl siger, at han el-

sker voksende, grønne industrier og me-

ner, at vindmøller kan være et bidrag til

regeringens planer om 30 % vedvarende

energi i 2025, så stopper den også der.

”Det handler om, at politikerne skal

tage stilling til det rent samfundsmæssige.

Til almene tarv. I det spil vil vindmøllen

i nogen situationer være den rigtige løs-

ning, og i nogen situationer vil den ikke.

Og der må man altså respektere, at det er

politikerne, der skal træffe de valg af hen-

syn til hele samfundsøkonomien.”

Om sin og Dansk Folkepartis rolle i det

samfundsmæssige spil, siger Kristian

Thulesen Dahl:

”Vores rolle i dansk politik er at råbe

tilstrækkeligt op om den lille mands

interesse. Det er ﬁnt, vi har de overord-

nede hensyn og opstiller de nødvendige

klimamål, men man må tilrettelægge det

på en måde, så den enkelte ikke kommer

i klemme.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

TE MA

Naboer

Dansk Folkepartis forslag om erstatning til naboer bliver mødt

med stor skepsis fra en jurist med speciale i naboretlige forhold.

Hvorfor skal der være en særordning for vindmøller og ikke for

f.eks. kraftværker? spørger han.

forskelsbehandling!”

Anders Hessner er

jurist og ekspert i

naboretlige forhold.

”Det er urimelig

”H

vis man vil sikre naboer til vind-

møller lige så godt som naboer

til alt mulig andet, så skal man ikke gøre

noget. Reglerne eksisterer allerede.”

Sådan siger jurist med speciale i naboret

Anders Hessner om en særlig erstatnings-

ordning for naboer til vindmøller. Han er

netop ved at afslutte en Ph.d. om ulemper

i naboforhold og har ikke mange positive

ord at sige om Dansk Folkepartis forslag

om erstatning til naboer til vindmøller.

Dansk Folkeparti har foreslået, at na-

boer til vindmøller skal have erstatning,

hvis deres ejendom falder i værdi på grund

af vindmøllerne. Men ifølge Anders Hes-

sner, der er ekstern lektor ved Københavns

Universitet, er det et forslag uden indhold.

Naboerne er nemlig allerede sikret adgang

til erstatning gennem gældende naboret.

Naboer til alle typer af infrastruktur,

som f.eks. broer, veje, højspændingsma-

ster, vindmøller, mobilmaster osv., er

sikret igennem regler og vejledninger for

afstand, støj, skyggekast etc. Hvis en nabo

alligevel føler sig udsat for et urimeligt

tab af værdi på ejendommen, så er der lige

adgang for alle til at anlægge sag og evt. få

tilkendt erstatning.

Forskelsbehandling

Et af de store problemer ved en særlig er-

statningsordning for vindmøller er, at det

vil stille naboer til vindmøller bedre end

naboer til f.eks. højspændingsledninger.

”Juridisk vil man udløse et problem,

nemlig om forskelsbehandling af na-

boer er berettiget, og det er den ikke.

Hvorfor skal den nabo, der generes

af et kraftværk ikke automatisk have er-

statning, når ham, der bor ved siden af

vindmøllen får det? Jeg kan ikke forstå, at

blot fordi det er en vindmølle, der er årsag

Hvis man laver en særordning

for vindmøller, så vil der gå

tre timer, og så står der andre

naboer, som ikke bryder sig

om deres udsigt klar med

erstatningssager.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

EKSPERTEN

Af Rosa Klitgaard Andersen

til genen, så skal man have positiv særbe-

handling?”

Helt grundlæggende handler det ifølge

Anders Hessner om, at juraen sikrer den

enkelte borger imod forskelsbehandling.

Det er et grundlæggende retsprincip, at

alle skal være lige for loven. Så hvis man

laver en særordning for vindmøller, skal

man kunne forsvare, hvorfor man for-

skelsbehandler vindmøller i forhold til

andre anlæg.

”Hvis man laver en særordning for vind-

møller, så vil der gå tre timer, og så står der

andre naboer, som ikke bryder sig om

Det kan ikke passe, at nabo A ikke kan

få erstatning for en 300 m høj tv-mast i

baghaven, når nabo B kan få erstatning

for en vindmølle i horisonten.

deres udsigt klar med erstatningssager. De

vil helt berettiget kunne hævde, at deres

rettigheder er blevet krænket, for det kan

ikke passe, at nabo A ikke kan få erstatning

for en 300 høj tv mast i baghaven, når nabo

B kan få erstatning for en vindmølle i hori-

sonten. Det er jo helt grotesk.”

Derfor vil konsekvensen af en særregel

for erstatning for vindmøller betyde,

at naboer til alle andre bygge- og

anlægsprojekter får samme ret til

erstatning. Og så er vi tilbage ved

udgangspunktet.

Davids kamp mod Goliat?

Et af Dansk Folkepartis argu-

menter for at indføre en særlig

erstatningsordning for vindmøl-

ler er, at den enkelte borger

ikke skal bruge en masse tid

og penge på at anlægge sager

imod store industrikoncer-

ner, fordi deres rettigheder

er krænket. Det handler

altså om at sikre ”den lille

mand”, men også her er

Anders Hessner ganske

afklaret:

”Det er noget sludder,

at den lille mand ikke

har retsbeskyttelse.

Borgere, der er berørt

af større byggerier, er

sikret mulighed for

at stille erstatningskrav igennem de gæl-

dende regler. Så det der med, at den lille

mand er nødt til at bruge hele sin opspa-

ring på at køre sagen, det passer simpelt-

hen ikke. Tværtimod.

Der skal være plads til

samfundsudvikling

I følge Anders Hessner er veje, broer,

højspændingsledninger, mobilmaster,

kraftværker og vindmøller uundgåelige

elementer i landskabet i et moderne sam-

fund. Sager om erstatning opstår, fordi

samfundet hele tiden udvikler sig. Man

kan ikke forvente at få både ugeneret ud-

sigt og højhastigheds internetforbindelse.

”I sidste ende vil en særordning for

vindmøller medføre øgede krav om er-

statning for alle nye anlæg og byggerier i

Danmark. Det vil have store konsekven-

ser, særligt for de offentlige myndigheder,

der ofte bygger de anlæg og byggerier,

som giver nabogener, og derfor skal udbe-

tale erstatningen.”

Budskabet står helt klart: Politikerne

skal tænke sig rigtig godt om. De risikerer

at åbne en Pandoras æske, hvor tusindvis

af erstatningskrav kan bremse samfunds-

udviklingen.

”Hvis vi skal begynde at være ﬁntfø-

lende med hensyn til, hvad vi skal bruge

jorden til i Danmark, så bliver der ikke

bygget mange motorveje, jernbaner og

broer. Og så går det hele i stå.”

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

DE BYGGER

PÅ BØLGER

En arbejdsdag i 70 meters højde – og høj søgang.

Det skal man være klar til her. Vi besøger

Lillgrund i Øresund, hvor Sveriges største

vindmøllepark bliver installeret. Og vi møder

en ægte møllenørd, installationsleder

Lars Høegh, der er hjemmefra op til 300

dage om året for at arbejde med møller.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

LILLGRUND

Af Johan Rasmussen | Foto: Hans Blomberg og Morten Brunbjerg

Installation af det første tårn

på Lillgrund havmøllepark

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

orgensolen spejler sig i Øresund

og kaster skarpe stråler gennem

vinduerne i den lille kahyt på båden ”Fly-

ing Hart”.

Installationsleder i Siemens Wind Po-

wer A/S, Lars Høegh, tager sine Ray Ban-

solbriller på, tænder en Marlboro Light,

fylder det hvide plastickrus med kaffe og

kigger rundt på sit hold. Mændene små-

sludrer og skæver en gang i mellem op

på Line Baun Danielsen, der har gæster i

studiet i GoMorgen Danmark.

Vi er på vej fra den gamle færgeterminal

i Dragør og ud til Lillgrund ca. seks kilo-

meter vest for Malmø, hvor Siemens Wind

Power A/S er ved at rejse Sveriges hidtil

største vindmøllepark for den statsejede

svenske energikoncern Vattenfall. Mega-

watt har fået lov til at sejle med ud og se på

projektet, men af sikkerhedsmæssige årsa-

ger kommer vi ikke ombord på det store

skib med de to kraner, der samler de store

havmøller.

Til venstre for det lille skib knejser

Øresundsbroen, og bag den hænger et par

store, sorte skyer og truer vindmøllearbej-

dernes arbejdsdag. Det er næsten overﬂø-

digt at skrive, at det ikke er tilladt at sidde

oppe i en vindmølle, når det lyner, eller

hvis det blæser for kraftigt.

”Vejret er hele tiden det springende

punkt, når man arbejder med vindmøller.

Mændene derude har ligget stille siden

lørdag morgen, fordi det har blæst for

meget,” siger Lars Høegh denne tirsdag

morgen, hvor vinden ligger lige på græn-

sen af de tilladte 12 meter i sekundet for

at installere de store vindmøller med et

vingefang på 93 meter.

Mandskabet arbejder på 12 timers skift

fra kl. 7 til 19 og omvendt, og hvis alt

kører efter planen bliver der rejst tre vind-

møller på 36 timer, hvorefter skibet sejler

tilbage til Nyborg og henter delene til tre

nye møller.

”De tre første ture gik perfekt, men på

Mange synes, at vindmøller er

grimme. Men når jeg kører i min bil

og ser to vindmøller på en bakketop,

får jeg en varm følelse i maven.

Fundamenter støbes og sejles ud fra

Swinoujuscre i Polen

Lillgrunds transformatorplatform

Lillgrunds historie

Februar 2005

underskrives kontrakt

mellem den statsejede svenske koncern

Vattenfall og Siemens Wind Power A/S,

som skal opstille Sveriges største vind-

møllepark på 48 møller ved

Lillgrund i Øresund tæt på Malmø.

Februar 2006

begyndes opstillingen af

gravitationsfundamenter. De er 10 me-

ter høje, vejer 1.500 tons og står direkte

på havbunden. Havdybden i området er

mellem to og ti meter i området.

Oktober 2006

begyndes arbejdet med at

lægge et 138 kilovolt kabel på syv kilome-

ter på havbunden og ind til land.

Juni 2007

installeres en transformersta-

tion, der kan transformere møllernes

strøm fra 33 kilovolt til 138 kilovolt.

August 2007

rejses de første møller. Møl-

lerne er 115 meter høje fra øverste vin-

gespids til havbund. Navhøjden er 68,8

meter, og en vinge er 45 meter lang. En

mølle vejer ca. 250 tons. Tre møller opstil-

les på 36 timer, hvorefter et skib henter

delene til tre nye møller i Nyborg.

November 2007

skal den sidste mølle

efter planen være rejst. Herefter skal der

trækkes kabler mellem møllerne, og til

sidst testes møllerne.

I begyndelsen af 2008

står Sveriges stør-

ste vindmøllepark færdig, og Vattenfall

overtager driften. De 48 vindmøller kan

levere 110 megawatt og give elektricitet

til 60.000 husstande.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

LILLGRUND

den fjerde tur lå vi stille i tre dage. Dette er

den femte tur, og nu håber vi på, at vi kan

genoptage arbejdet. Ellers må mændene sidde

standby, og så bliver der set en del gamle

VHS-ﬁlm,” smiler Lars Høegh.

Lars Høegh har arbejdet i vindmølleindu-

strien i 10 år. I begyndelsen havde han

sammen med en makker et mindre ﬁrma,

der specialiserede sig i at rejse møllerne

som underentreprenør for større vindmølle-

ﬁrmaer, men nu er han blevet fastanat og

har et større ansvar.

Selv om det umiddelbart virker nemt at

samle delene til en vindmølle, ”kræver det sin

mand”, når eksempelvis bolte på fem kilo skal

skrues på den enorme installation.

”Det er et team work, og alle skal gøre

deres, og der er ikke noget, der hedder et

mindre vigtigt stykke arbejde, når vi arbejder.

Vi har haft nogle typer, der føler, de har mere

prestige, når de arbejder oppe i tårnet, men

de bliver sjældent ret længe,” siger Lars Hø-

egh, mens vandet pisker op på forruden foran

skipperen Kurt, der med kaffekop i hånden

og grønlige tatoveringer på armen sejler bå-

den sikkert mod vindmøllerne.

De ﬂeste af medarbejderne er i 20’erne og i

30’erne, og Lars Høegh, der selv er 43 år, ro-

ser ”de unge mennesker,” for at tage et ansvar

og arbejde igennem.

”Ingen af dem lider af ungdomssløvsind,”

siger Lars Høegh, og fortæller om en fyr,

der i begyndelsen af projektet var søsyg hver

dag, men som var ligeglad og bare arbejdede

videre.

”Ja, han var sej,” siger en kolleger, der sid-

der ved siden af.

Det lille skib begynder nu for alvor at rulle

fra side til side, og både Megawatts udsendte

og fotografen sørger for at holde fokus på ho-

risonten, så vi ikke får problemer med balan-

cenerven. Flying Hart er ikke vant til at sejle

med mænd, som ikke kan klare lidt høj sø-

gang. Og det kender heller ikke til mænd, der

lider af højdeskræk. Tværtimod skal du ikke

have noget i mod at tilbringe en arbejdsdag i

knap 70 meters højde i regnvejr og kulde.

Nu ligger båden kun få meter fra det store

installationsskib. På skibets bagbord ligger tre

sæt vinger og ligner byggelegetøj beregnet

Installationsleder Lars Høegh fra Siemens Wind Power A/S har ansvaret for det hold, der

arbejder på Lillgrund-projektet. ”Det giver en stor tilfredshed, når tingene lykkes under

vanskelige forhold, som f.eks., når det regner i 12 timer,” siger han.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

Jeg føler, vi gør

noget godt

for naturen,

men jeg vil ikke

spille hellig, jeg

har selv kørt

amerikanerbil

i mange år.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

LILLGRUND

Installation af en mølle fra

MS SEA POWER, A2SEA A/S

Fundamenter støbes i Swinoujuscre, Polen

Transformatorplatformen, før den forlader

Bladt Industries A/S i Aalborg

til King Kong eller et andet overdimen-

sioneret legebarn. Og i den anden ende af

skibet udgør 15 containere enkeltværelser

til mandskabet.

”Se at få vestene på, så vi ikke spilder ti-

den,” siger Lars Høegh og hæver stemmen

for første gang. Mændene balancerer ud

på dækket for at kravle op ad landsgangs-

broen og videre op på et af de store runde

fundamenter, der står på havbunden og i

løbet af dagen skal bære en ny vindmølle –

hvis vejret ellers tillader det.

Da mændene er gået fra borde, er der

mere tid til at beskrive fascinationen af

arbejdet.

”Det giver en stor tilfredshed, når tin-

gene bare lykkes under vanskelige forhold

som for eksempel, når det regner i 12

timer. Det er også en stor tilfredsstillelse

at arbejde tæt sammen i lang tid ad gangen

på et projekt, og så er vores arbejde meget

synligt, vi kan meget hurtigt se, at vi laver

noget,” siger Lars Høegh.

Arbejdet har dog også sin pris. Lars

Høegh kan godt være væk hjemmefra 300

dage om året, og når vingerne på de 48

havmøller i Lillgrund er begyndt at snurre

rundt, skal han videre til næste projekt

– ordrebogen er også fuld i 2008. Men in-

stallationslederen kan godt forene arbejdet

med sit privatliv.

”Jeg er sammen med min kone på 20. år,

så jeg har ikke noget at klage over,” siger

Lars Høegh og griner efter en kort pause,

”Det er måske i kraft af, jeg er så meget

væk?”

Samtidig har installationslederen også

en kærlighed til vindmøller, og han for-

står ikke de protester, vindmøllerne nogle

gange møder blandt danskerne.

”Mange synes, at vindmøller er grimme.

Men når jeg kører i min bil og ser to vind-

møller på en bakketop og solen skinner

på dem, får jeg en varm følelse i maven,”

siger Lars Høegh.

Selv om han mener, at den største glæde

ved arbejdet er sammenholdet og samar-

bejdet, når møllerne bliver rejst, er han

også stolt over at arbejde med grøn energi.

”Jeg føler, vi gør noget godt for naturen,

men jeg vil ikke spille hellig, jeg har selv

kørt i amerikanerbil i mange år,” smiler

Lars Høegh.

Den voldelige ﬂodhest Dolph kommer

med eder og forbandelser – det er Lars

Høeghs ringetone. Han er i kontakt med

vejrservicen ”Mit vejr”, og de siger, der er

risiko for lyn over Lillgrund. Få minutter

efter hagler og lyner det, og mændene må

vente tålmodigt med at rejse den næste

havmølle.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

Foto: Vestas Wind Systems A/S

MEGAVIND

Ny tresporet

strategi for

demonstration

Stigende konkurrence både fra inter-

nationale virksomheder og universi-

teter sætter Danmarks position som

førende kompetencecentrum for

vindkraft under pres. Partnerskabet

Megavind er klar med en strategi for,

hvordan dansk vindmøllebranche

ruster sig til at tage kampen op.

”Der er behov for at gøre op med

den endimensionale tankegang som

har præget afprøvning og demon-

stration af ny teknologi. Derfor er

én af de vigtige nyskabelser, som

Megavind anbefaler en trebenet

strategi for uddannelse, forskning

og demonstration af ny teknologi.

Det er nu eller aldrig for Danmarks

styrkeposition. Hvis ikke Danmark

øger den samlede forskningsindsats

på vind, taber vi terræn til vores kon-

kurrenter,” siger Megavinds formand

Finn Strøm Madsen, direktør for

Vestas Technology R&D.

Partnerskabets styregruppe består

af repræsentanter for Vestas Wind

VESTAS OG AAU

Systems A/S, Siemens Wind Power

A/S, Risø, DTU, Aalborg Universitet,

Energistyrelsen, Energinet.dk og

DONG Energy. Vindmølleindustrien

fungerer som sekretariat for

Megavind. Læs mere på

www.windpower.org/megavind

Forskningsprogram i

international topklasse

Aalborg Universitet og Vestas Wind Systems

A/S har indgået det mest omfattende sam-

arbejde mellem en vindmølleproducent og

et universitet til dato. Igennem de kom-

mende fem år vil Vestas Power Programme

yde støtte til tre forskningsprogrammer

inden for vindkraftværker, effektelektronik

og energilagring. Programmet vil omfatte

mindst ti Ph.d.-projekter, en række legater

til danske og udenlandske kandidatstude-

rende ved AAU’s Institut for Energiteknik

samt ﬁnansiere et femårigt professorat.

Vestas forventer, at programmets forsk-

ningsindsats vil lede til en række gennem-

brud, der vil gøre det muligt at producere

møller med større kapacitet og forbedret

effektivitet og funktionalitet. En udvikling,

der er afgørende for at møde udfordrin-

gerne med større integration af vindkraft i

elnettet.

”Vestas Power Programme er et vigtigt

skridt i vores målrettede indsats for at

styrke samarbejdet med verdens førende

uddannelsesinstitutioner inden for vind-

kraft,” siger Finn Strøm Madsen, direktør for

Vestas Technology R&D

Foto: LM Glasﬁber A/S

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

FORSKNING

Af Rosa Klitgaard Andersen

EUDP

Nyt energiforskningsprogram

Forskning, udvikling og demon-

stration er hjørnestenene i det nye

Energi Udviklings og Demonstrati-

ons Program (EUDP), der tager hul

på en af de helt store udfordringer;

at bringe forskning til anvendelse

på det kommercielle marked. Den

nyudpegede formand for program-

mets bestyrelse Torkild Bentzen

glæder sig til at komme i gang med

arbejdet:

”Det bliver en spændende udfor-

dring at være fødselshjælper for et

nyt spring fremad for udviklingen

af dansk energiteknologi. Sektoren

har et meget stort potentiale, både

når det gælder interessante arbejds-

Foto: Niels Rosenvold, Energinet.dk

pladser og indtjening til det danske

samfund.”

EUDP’s bestyrelse udpeges af trans-

port- og energiministeren, men er

ikke underlagt ministerens instruk-

tionsbeføjelse. Bestyrelsen betjenes

af et selvstændigt sekretariat i Ener-

gistyrelsen. Der er store forventnin-

ger til programmet, der forventes at

påtage sig en proaktiv rolle i forhold

til at udvikle ideer og projekter.

I 2007 udgør de nye midler i alt 107,6

mio. kr., heraf 50 mio. til 2. genera-

tions biobrændstof. Der er lagt op

til, at EUDP skal disponere over 138

mio. i 2008.

Læs mere på www.ens.dk

FORSKNING

Plasmaﬂamme

Det er en udfordring for man-

ge industrier at lime plast-

ﬂader sammen, bl.a. også

vindmøllevinger. En gruppe

forskere på Risø har igennem

de sidste 3 år arbejdet med

dette problem. Resultatet af

forskningsprojektet, der er

støttet af Forskningsrådet,

Kim Behnke overrækker prisen for årets Ph.d. til Lars Helle

er overﬂadebehandling ved

hjælp af en plasmaﬂamme,

der overﬂødiggør mekanisk

overﬂadebehandling.

FORSKNING

Årets Ph.d. projekt:

Energinet.dk har tildelt årets Ph.d.-pris til civilingeniør Lars Helle, Vestas

Wind Systems A/S, for et særligt fremragende projekt om vindmøller med

variabel hastighed. Projektet har blandt andet resulteret i beregnings-

værktøjet ”D’rives”, der kan beregne termiske og elektriske belastninger

på vindmøllens komponenter. Populært sagt kan modellen beregne sig

frem til ”det svage led” og ﬁnde ud af, hvilke komponenter, der svigter

først i bestemte driftssituationer. Læs mere på www.energinet.dk

Foto: Welcon A/S

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

VINDMØLLEINDUSTRIENS NYHEDSMAGASIN

Er du nabo til en

vindmølle?

Vi har netop lanceret vores nye ’Vind og Dig’

hjemmeside. Det er en hjemmeside til dig, som

ønsker at få svar på alle dine spørgsmål om

aspekterne ved et naboskab med en vindmølle.

Læs mere på www.windpower.org/vindogdig

Kalender

COPENHAGEN CLIMATE SOLUTIONS

Tid & sted: 25. september 2007, Bella Center

www.copenhagenclimatesolutions.com

BWEA 29TH ANNUAL

COFERENCE & EXHIBITION

Tid & sted: 9 – 11 oktober 2007, Glasgow, United Kingdom

AWES 8TH AUSTRIAN WIND ENERGY SYMPOSIUM

Tid & Sted: 23-24 oktober 2007, St. Pölten, Østrig

GÅ-HJEM MØDE MED DANMARKS EKSPORTRÅD.

Mulighederne for internationalisering af danske virksomheder

i vindmølleindustrien.

WIND POWER CLUB MØDE OM LEDELSE OG VÆKST

Tid: 27. november 2007

EUROPEAN OFFSHORE WIND

Tid & sted: 4. – 6. december 2007, Berlin, www.eow2007.info

INDUSTRIMEDLEMSFORUM

Tid: 23. januar 2008

VINDMØLLEINDUSTRIENS ÅRSMØDE

Tid: 25. marts 2008, [email protected].

EWEC08

Tid & sted: 30. marts – 3. april 2008, Bruxelles,

www.ewec2008.info

Tid: 23. oktober 14.30 -16.30 Sted: Fiberline Composites,

Middelfart. Tilmelding: [email protected]. Senest 18. okt.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

www.suzlon.com

Fully integrated

value chain

Suzlon has chosen to pursue value in its vertical integration strategy;

from design, R&D, manufacturing of nacelles and tubular towers to rotor blades, generators

and gearboxes. It gives us control over design, product development, supply, quality,

production and delivery – creating peace of mind for our customers.

EPU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 340: Materiale fra Vindmølleindustriens foretræde den 27/9-07

Afs:

idnr 46700

Vindmølleindustren

Who can help deliver clean

power to the world?

You can.

With more than 25 years of experience in the development, production and servicing of wind

turbines, Siemens Wind Power is one of the fastest growing manufacturers in the global wind

industry.

Siemens locations in the United States, Denmark and Germany deliver quality wind turbines

that provide clean energy to the world. From engineering to sales and service, supply chain

and installation, we’re expanding our global team.

If you’re looking for a career in an exciting, global company that offers tremendous growth

opportunities and the power to make a difference, look to Siemens.

Find your future at

siemens.com/powergeneration

Power Generation

Wind Power

WindPower-October.indd 1

9/5/07 9:52:15 AM