Høring over Energistyrelsens notat af 29. marts 2007 om prisstøtte til vandkraftværker

 

Energistyrelsens notat af 29. marts 2007 om prisstøtte til vandkraftværker har været sendt i høring hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvstyrelsen, Energinet.dk, Tangeværket og Danske Vandkraftværkers Forening.

 

Kulturarvstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til notatet.

 

Danske Vandkraftværkers Forening redegør i sit høringssvar for vandkraftens kvalitet som stabil grøn energikilde. Foreningen tilkendegiver samtidig, at det er utopi at forestille sig etablering af nye vandkraftværker i Danmark.

 

Foreningen finder, at opgøres værkets bygninger, maskineri og tilhørende arealer til nyværdi, vil værket med den nuværende afregningspris for vandkraft ikke kunne forrente de investerede værdier.

  

Foreningen tilkendegiver samtidig, at den eneste årsag til, at Gudenaacentralen udviser et regnskabsmæssigt overskud er, at værkets anlægspris med jordkøb og bygningsværker og de fleste andre væsentlige investeringer primært er afholdt i det prisniveau, der var omkring år 1920. Foreningen konstaterer, at tilskuddet til elproduktionen på ingen måder overkompenserer vandkraftværkerne.

 

Energistyrelsen har ikke bemærkninger til høringssvaret afgivet af Danske Vandkraftværkers Forening.

 

Gudenaacentralen, der er ejer af Tangeværket, tilkendegiver i sit høringssvar, at selskabet finder det uheldigt, at spørgsmålet om koncession kædes direkte sammen med en vurdering af prisstøtten til landets vandkraftværker. Selskabet finder, at værket leverer el af høj og stabil kvalitet.

 

Gudenaacentralen fremhæver, at der er foretaget betydelige investeringer i værkets drift for at imødekomme energipolitiske ønsker om at fremme vedvarende energi. Siden midten af 1980’erne og frem til 2004 er der investeret godt 35 mio. kr. hvorfor værket i dag fremstår som en rationelt drevet virksomhed.

 

I høringssvaret redegør Gudenaacentralen for selskabets regnskabsaflæggelse, hvor værket værdisætter anlægsaktiverne efter kostpris under forudsætningen, at virksomheden drives med fortsat drift for øje. Selskabets anlægsaktiver og de årlige afskrivninger er dermed små, hvilket efter Gudenaacentralens oplysning er den primære årsag til selskabets overskud.

 

Med valg af regnskabsmetode udbetales der årligt et overskud til andelshaverne, men selskabet finder ikke, at overskuddet dokumenterer eller afspejler en rimelig forrentning af selskabets reelle aktiver.

 

Virkningerne af selskabets dispositioner er, at udlodningerne mindsker kapitalopbygningen, som skal til for at sikre geninvesteringer i anlæg. Gudenaacentralen tilkendegiver, at - alt andet lige - må det forventes, at der på det tidspunkt, hvor udskiftning skal foretages, ikke vil være mulighed for udlodning til andelshaverne.

 

I høringssvaret redegør Gudenaacentralen også for sammensætningen af selskabets egenkapital. Selskabet tilkendegiver, at man lægger vægt på at være selvfinansierende ved udskiftning af turbine- og reguleringsanlægget.

 

Gudenaacentralen tilkendegiver samtidig, at man er indstillet på aktivt at gå ind i et positivt samarbejde om etablering af et kort omløbsstryg ved Tangeværket. Selskabet er herunder indstillet på at deltage økonomisk i et projekt under forudsætning af, at driften af Tangeværket kan videreføres på kommercielle vilkår samt at løsningen tilgodeser lokalområdets interesser.

 

Energistyrelsen har følgende bemærkninger til Gudenaacentralens høringssvar:

 

Gudenaacentralen har valgt at trække midler ud af selskabet som udbytter til ejerkredsen og bremse konsolideringen af selskabet.

 

Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at der kan ske en reduktion af prisstøtten til landets vandkraftværker, uden at disses overlevelse dermed trues. Konkret peger Energistyrelsen på, den maksimale prisstøtte kan sættes til 640.000 kr. årligt. Denne maksimalgrænse er identisk med maksimalgrænsen for statsligt pristilskud til naturgasfyret decentral kraftvarme.

Det kan samtidig oplyses, at indførelse af en sådan maksimalgrænse for prisstøtte alene vil have indvirkning på prisstøtten til elproduktionen på Tangeværket.

 

De umiddelbare økonomiske konsekvenser for Tangeværket kan illustreres ved følgende 4 scenarier.

 

I scenarierne lægges til grund, at Tangeværkets elproduktion i et gennemsnitsår er på 11.400 MWh. Dette produktionsniveau er det samme, som lægges til grund i Tangeværkets/Gudenaacentralens ”Helhedsplan for Gudenaacentralen”, januar 2006. De gennemsnitlige driftsudgifter, finansielle indtægter m.v. ved Gudenaacentralens samlede aktiviteter i årene 2006-18, hvor elproduktionen på værket vil modtage pristillæg betalt over markedsprisen, forudsættes at være de samme som gennemsnitligt gældende i årene 2000-2005.

 

Scenario 1.

Markedsprisen for el forudsættes at være gennemsnitlig 35 øre/kWh til udgangen af 2018. Med denne forudsætning vil elproduktionen være overskudsgivende. Det gennemsnitlige årlige overskud vil være i størrelsesordenen 640.000. kr. Energistyrelsen vurderer aktuelt, at den gennemsnitlige, langsigtede markedspris for el vil være i størrelsesordenen 35 øre/kWh.

 

Scenario 2.

Markedsprisen for el forudsættes at være gennemsnitlig 40 øre/kWh til udgangen af 2018. Med denne forudsætning vil elproduktionen være overskudsgivende. Det gennemsnitlige årlige overskud vil være i størrelsesordenen 1,2 mio. kr.

 

Scenario 3.

Markedsprisen for el forudsættes at være gennemsnitlig 20 øre/kWh til udgangen af 2018. Med denne forudsætning vil elproduktionen være underskudsgivende. Det gennemsnitlige årlige underskud vil være i størrelsesordenen 1 mio. kr.

 

Balance scenario.

Ved en gennemsnitlig markedspris på 29,4 øre/kWh til udgangen af 2018 vil værkets elproduktion ikke optjene overskud.