Pressemeddelelse

                                                             

 

18. september 2007

 

 

 

 

 

 

 

Fuld gas på elselskabernes energispareindsats

 

Elselskaberne har sat turbo på energibesparelserne. I løbet af årets første seks måneder er det lykkedes at høste energibesparelser på 187 millioner kWh. Den halvårlige indberetning til Energistyrelsen viser dermed, at knap halvdelen af årets mål om 389 mio. kWh dermed er nået.

 

- Det er et rigtig godt resultat, for erfaringen viser, at der registreres flere besparelser i efterårsperioden, siger konsulent Michael Iven fra brancheorganisationen Dansk Energi.

 

I 2006 blev der realiseret 115 mio. kWh det første halvår, hvilket svarede til 30 procent af det sparemål, elnetselskaberne var blevet enige med transport- og energiministeren om. I hele 2006 nåede elnetselskaberne at skaffe godt 70 procent af de besparelser, der oprindeligt var satset på.

 

- Resultatet for den første halvdel af 2007 giver derfor en forventning om, at selskaberne når mere end dette års mål - og sandsynligvis kan der hentes lidt ind på mankoen for 2006, siger Michael Iven.

 

De fleste (82 procent) af besparelserne er fundet i erhvervsvirksomheder – især inden for procesenergi. Mere bemærkelsesværdigt er det måske, at der er sparet mere på naturgas end på el. Det hænger sammen med, at elnetselskaberne har haft mulighed for at rådgive og indberette besparelser på alle energiarter siden en ny bekendtgørelse trådte i kraft i november 2006.

 

De 103 elnetselskabers indsats viser også, at besparelserne primært er fundet inden for områderne ’kedler samt varme- og ventilationsanlæg’ og ’procesenergi’.

 

187 mio. kWh svarer til, at forbrugerne - fordelt mellem erhverv og offentlige/private - har sparet en udgift til energi på over 132 millioner kroner. Omregnet til forbruget i parcelhuse uden elvarme svarer det til forbruget i 45.845 boliger.

 

FÃ¥ mere at vide hos:

Konsulent Michael Iven: tlf. 35 300 935 / 22 291 935

 

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Jesper Tornbjerg

Tlf. 22 750 470

 

 

 

Dansk Energi, Rosenørns Alle 9, 1970 Frederiksberg C, tlf.: 35 300 400, fax: 35 300 401

e-mail: [email protected], hjemmeside: www.danskenergi.dk