Folketinget — Europaudvalget,
Det Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget
Christiansborg, den 4. september 2007
EU-Konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Ny grønbog om EU’s håndtering af klimaændringer
(KOM (2007) 354)
Resumé
Kommissionen har udsendt en grønbog om konsekvenserne af klimaforandringer for Europa.
Grønbogen fokuserer særligt på EU’s rolle mht. Europas tilpasning til klimaforandringer og det foreslås, at EU udvikler tilpasningsstrategier, som skal indarbejdes i alle EU’s politikker og retsakter.  Ligeledes foreslår Kommissionen i Grønbogen, at midlerne i EU’s støtteprogrammer i fremtiden skal fordeles med henblik på at styrke Europas tilpasning til klimaforandringer.
Kommissionen rejser med grønbogen en række spørgsmål om, hvordan kompetencefordelingen mellem medlemslande, regioner, lokale myndigheder, den private sektor og EU bør være mht. bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer.
Der er høringsfrist på grønbogen den 30. november 2007.
Kommissionen udsendte den 29. juni 2007 en grønbog om konsekvenserne af klimaforandringer for Europa. I grønbogen diskuteres, hvordan Europa bør tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne og herunder hvordan EU kan bidrage til tilpasningerne.
Klimaforandringernes
konsekvenser for Europa
Indledningsvist opridser grønbogen en række konsekvenser af klimaforandringer,
som allerede findes i Europa, og der peges på en række yderligere konsekvenser,
som Europa kan forventes at stå overfor i fremtiden. Med grønbogen slår
Kommissionen bl.a. fast, at den gennemsnitlige temperatur vil stige med minimum
2 grader celsius, selv ud fra de mest forsigtige estimater om klimaforandringer,
hvis der ikke gribes ind over for klimaforandringerne.
Kommissionen understreger, at markedskræfterne ikke alene vil kunne sikre de tilpasninger i europæernes livsstil, som er nødvendige for at forebygge klimaforandringer. Kommissionen argumenterer ydermere for, at forebyggelse af klimaforandringer er billigere end håndtering af klimaforandringernes konsekvenser på et senere tidspunkt.
I grønbogen fremhæver Kommissionen, at man allerede i dag har pålidelige forudsigelser om en række konsekvenser af klimaforandringerne. Disse konsekvenser bør EU derfor med det samme begynde at imødegå og tilpasse sine politikker til.
Kompetencefordeling
i bekæmpelsen af klimaforandringer
I grønbogen beskriver Kommissionen en række tiltag, som bør igangsættes på hhv.
nationalt, regionalt og lokalt niveau i medlemsstaterne. Kommissionen ønsker
med grønbogen at igangsætte en diskussion om fordelingen af kompetencer og
byrder i bekæmpelsen af klimaforandringer i Europa. Kommissionen rejser derfor
spørgsmålet om, hvilke konsekvenser af klimaforandringer, der skal prioriteres?
Og hvilke tiltag forskellige aktører (EU, medlemslande, regioner, lokale
myndigheder og den private sektor) bør igangsætte med henblik på tilpasning og bekæmpelse
af klimaforandringer?
EU’s
rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer
Med grønbogen fremsætter Kommissionen også et forslag til, hvordan EU kan
bidrage til at Europa forebygger og tilpasser sig klimaforandringer. Kommissionen
fremhæver, at Europa råder over både de menneskelige, tekniske og økonomiske resurser
til at gå foran i kampen mod klimaforandringer og agere rollemodel for resten
af verden
Kommissionen identificerer fire områder, hvor EU særligt skal gøre en indsats:
1. Indarbejdelse af tilpasningsstrategier i EU’s politikker. Herunder skal fordelingen af midler fra EU’s støtteprogrammer i højere grad sigte på at styrke tilpasningen til klimaforandringer.
2. Forstærket internationalt samarbejde om bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer.
3. Styrkelse af europæisk forskning i klimaforandringer.
4. Inddragelse af erhvervslivet og civilsamfundet. Herunder nedsættelse af en Europæisk Rådgivende Gruppe om Tilpasning til Klimaforandringer.
Indarbejdelse
af tilpasningsstrategier i EU’s politiker
Kernen i Kommissionens grønbog er forslaget om, at EU bør udvikle og indarbejde
tilpasningsstrategier i alle EU’s politiker og retsakter. Strategierne skal fokusere
på optimal fordeling og udnyttelse af resurser og fungere som rettesnor for
EU's indsats mht. tilpasning til klimaforandringer.
Grønbogen indeholder konkrete forslag til, hvordan en række forskellige politikker kan tilpasses klimaændringerne. Herunder foreslås det bl.a. at undersøge, hvordan landbrugsstøtten kan anvendes til at fremme landbrugets bidrag til bekæmpelse af klimaændringer. Kommissionen bebuder ligeledes en handlingsplan for, hvordan industripolitikken kan tilpasses til klimaændringer, samt en strategisk energi-teknologi plan, som skal udrede, hvordan EU’s energiforsyning kan sikres mod konsekvenserne af klimaændringer. Kommissionen peger også på, at tilpasning af EU’s politikker er nødvendig på områder som f.eks. menneskers og dyrs sundhed, transport, vandresurser, fiskeri, beskyttelse af økosystemer og regler for miljøvurderinger.
Kommissionen beder i grønbogen interessenter om at prioritere, hvilke af ovenstående politikområder Kommissionen primært bør tage initiativer på.
EU’s
støtteprogrammer skal understøtte tilpasning til klimaændringer
Kommissionen foreslår i grønbogen, at EU’s forskellige støtteprogrammer skal
reformeres, så de i højere grad støtter projekter, der styrker Europas
tilpasning til klimaændringerne. I grønbogen omtales konkret Samhørighedsfonden,
Den Regionale Udviklingsfond, førtiltrædelsesstøtte, programmer under det
Transeuropæiske Net og infrastrukturprojekter under Fonden for Udvikling af Landdistrikterne, Socialfonden, Fiskeri-strukturfonden og LIFE+[1].
Forstærket
internationalt samarbejde om klimaforandringer
Kommissionen forudser, at klimaforandringerne vil
medføre støre migrationsstrømme, hvorfor EU’s migrationspolitik bør tilpasses.
Desuden lægger Kommissionen op til, at EU generelt udbygger sine eksterne
relationer med fokus på håndtering af klimaforandringer, herunder også EU’s
tildeling af økonomisk bistand til tredjelande.
Styrkelse
af forskning i klimaforandringer
Kommissionen finder, at EU i højere grad bør støtte
forskning i klimaforandringer og konsekvenserne heraf. I grønbogen opremses en
lang række potentielle forskningsområder, og der stilles spørgsmål om, hvilke
af disse, der bør prioriteres højest? Forskningsområderne er f.eks.: Udvikling
af konsekvensberegningsmodeller, udvikling af fælles databaser om
klimaforandringer i EU, samling af eksisterende data, studier af kystsikring,
studier af klimaforandringernes påvirkning af diverse økosystemer, udvikling af
teknologi, som kan afhjælpe klimaforandringer m.m.[2]
Inddragelse
af erhvervslivet og civilsamfundet
Kommissionen ønsker, at erhvervslivet og
civilsamfundet inddrages i udviklingen af EU’s tilpasningsstrategier. Som et
led heri foreslår Kommissionen at nedsætte en Europæisk Rådgivende Gruppe om
Tilpasning til Klimaforandringer. Gruppen skal nedsættes under Det Europæiske Klimaforandringsprogram
og have til opgave at udvikle EU’s tilpasningsstrategier på grundlag af
arbejdet i en række arbejdsgrupper under Kommissionen.
Der er høringsfrist på grønbogen den 30. november 2007.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
(36 96)