Folketinget — Det Energipolitiske Udvalg
Christiansborg, den 4. oktober 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Pilotprojekt vedr. digital dataudveksling (digital signatur)
Fra starten af folketingsåret 2006-07 indgår Det Energipolitiske Udvalg i et pilotprojekt om oversendelse af parlamentariske dokumenter med digital signatur.
Fra 4. oktober 2006 kommer alt materiale fra Transport- og Energiministeriet (inkl. styrelser, direktorater m.v.) kun elektronisk – ikke i papir. Dokumentet påføres en digital signatur. Signaturen erstatter ministerens håndskrevne underskrift på svar m.m., dvs. at I ikke vil se ministerens underskrift på dokumenter. De modtagne dokumenter bliver herefter kopieret og omdelt som hidtil. Rapporter, bøger, farvetryk og lign. vil – udover elektronisk oversendelse – fortsat blive modtaget i papirversion.
Yderligere information på vedlagte bilag.
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen,
udvalgssekretær.
Bilag 1
Pilotprojekt vedr. digital dataudveksling (digital signatur)
Folketinget vil opfylde kravene til eDag2 (Projekt Digital Forvaltning). Det er derfor besluttet at arbejde videre med brugen af digital signatur ved elektronisk udveksling af parlamentariske dokumenter mellem ministerierne og Folketinget.
Den 1. april 2006 igangsatte Folketinget derfor et pilotprojekt med Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og i begrænset omfang Skatteministeriet om oversendelse af udvalgsbilag med digital signatur. I forbindelse med en evaluering blev det besluttet at udvide projektet med yderligere 3 ministerier: Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet og Transport- og Energiministeriet fra starten af folketingsåret 2006-07.
Indførelse af digital signatur sikrer hurtig og effektiv dataudveksling mellem ministerierne og Folketinget.
Ministerierne skal enten pÃ¥føre en medÂarbejdersignatur eller en virksomhedssignatur. Begge typer signatur vil forpligte ministeren og ministeriet i samme omfang, som ministerens underskrift gør i dag. Den elektroniske signatur erstatter altsÃ¥ ministerens hÃ¥ndskrevne underskrift pÃ¥ svar m.m.
Brugen af digital signatur sker under forudsætning af, at svar på spørgsmål m.v. som hidtil er godkendt af den pågældende minister, samt at ministeriet efterfølgende kan fremlægge dokumentation herfor, jf. vedlagte svar fra statsministeren på UFO alm. del – spørgsmål 9 (folketingsåret 2004-05, 2. samling).
Digital dataudveksling er første fase i et større projekt under overskriften â€digital forvaltning af de parlamentariske dokumenterâ€, som udover digital signatur handler om at overgÃ¥ til digital arkivering i stedet for de nuværende papirarkiver og skabe nye services over for medlemmer og borgere i form af større valgfrihed i forhold til dokumentdistribution, dvs. hvad der ønskes pÃ¥ papir, og hvad der ønskes tilsendt elektronisk.