Det Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             20. juni 2007

J. nr.          

 

 

Orientering om aktstykker fremsendt til Finansudvalget

Hermed vedlægges til udvalgets orientering 4 aktstykker, som er fremsendt til Finansudvalget for nylig.

 

Aktstykke 164 – Tilslutning til statslån til Energinet.dk

Aktstykket vedrører Transport- og Energiministeriets anmodning om Finansudvalgets tilslutning til, at der ydes statslån til Energinet.dk inden for en samlet ramme på 2,6 mia. kr. fordelt med 2,0 mia.kr. for resten af 2007 og yderligere 0,6 mia. kr. for 2008.

 

Aktstykke 167 - Brændselsceller

Aktstykket vedrører Transport- og Energiministeriets anmodning om Finansudvalgets tilslutning til, at tilsagnsrammen for § 28.72.02. Tilskud til energiforskning forøges med 50 mio. kr. i 2007 til fremme af projektet ”Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske brændselsceller”. Udgiften i 2007 finansieres af den på § 35.11.03. opførte bevilling.

 

Aktstykke 168 - Forsøgsordning med biodiesel

Aktstykket vedrører Transport- og Energiministeriets anmodning om Finansudvalgets tilslutning til at udmønte en 3-årig forsøgsordning med biodiesel i perioden 2007-2009, jf. aftale om finansloven for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

 


Aktstykke 169 - Barmarksværker

Aktstykket vedrører Transport- og Energiministeriets anmodning om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 12,1 mio. kr. til sikring af lavere varmepriser for forbrugerne gennem forbedring af økonomien i barmarksværker – dvs. decentrale fjernvarmeværker eller kraftvarmeværker, hvor ledningsnettet er etableret i forbindelse med etableringen af produktionsanlægget. Udgiften finansieres ved midler fra Energireserven på 12,1 mio. kr. under § 28.75.79.

 

Med venlig hilsen

 

Peder Lundquist